B 72 - svar på MFU spm. 19 om regeringens holdning er til at give børn ret til flere juridiske forældre end to, fra ministeren for ligestilling

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på B 72 - spm 19.pdf

https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b72/spm/19/svar/1860892/2536253.pdf

Minister for ligestilling
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Ligestillingsudvalget
Folketinget
1.marts 2022
2022-1075
Ligestillingsudvalget har i brev af 1. februar 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål 19 (B 72), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Marlene Ambo-Rasmussen (V).
Spørgsmål nr. 19:
”Vil ministeren redegøre for, hvad regeringens holdning er til at
give børn ret til flere juridiske forældre end to, som bl.a. foreslået
af Enhedslisten?”
Svar:
Regeringen anerkender, at der er flere måder at være familie på, og
at det også så vidt muligt skal afspejles i regler, så vi bedst muligt
rummer denne mangfoldighed. Derfor er der også fra regeringens
side fokus på at imødekomme de behov, som forskellige familiefor-
mer afføder.
Konkret har vi senest med aftalen om øremærket orlov gjort det
muligt for den retlige forælder at dele sin forældreorlov med til-
tænkte forælder (sociale forælder). Samtidig sidestilles solofædre
og solomødres orlovsperiode, så begge får ret til at holde op til 46
ugers orlov.
De hensyn, der skal varetages ved fastsættelse af reglerne om ret-
ligt forældreskab, kan være modsatrettede. I prioriteringen af de
forskellige hensyn er det derfor regeringens opfattelse, at hensynet
til barnet må være det samlende og overordnede princip, når det
kommer til reguleringen af familieretlige forhold vedrørende børn.
Et forældreskab delt mellem flere end to enige forældre kan fint
fungere til barnets bedste, mens virkeligheden kan blive en anden,
hvis familien brydes op, og enigheden ophører.
Regeringen finder, at hensynet til barnets bedste og måden, hvorpå
dette bedst varetages, skal være det bærende hensyn, når det over-
vejes, hvordan den fremtidige lovgivning kan indrettes. Derfor me-
ner regeringen, at princippet om to retlige forældre bør fastholdes.
Offentligt
B 72 - endeligt svar på spørgsmål 19
Ligestillingsudvalget 2021-22
Side 2/2
Med venlig hilsen
Trine Bramsen