B 72 - svar på spm. 1 om regeringens holdning til problematik som Søren Juliussen og Søren Kristensen bringer på banen i deres udtalelser om borgerforslaget i artiklen den 9/1-2022 på dr.dk ”Borgerforslag har fået 65.000 underskrifter på to dage: Selvfølgelig skal medfædre have samme rettigheder som medmødre”, fra ministeren for ligestilling
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om at anerkende medfaderskab i regnbuefamilier (borgerforslag). (Spørgsmål 1)
Aktører:
Svar på B 72 - spm. 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b72/spm/1/svar/1860862/2536188.pdf
Minister for ligestilling Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Ligestillingsudvalget Folketinget 1.marts 2022 2022-1075 Ligestillingsudvalget har i brev af 1. februar 2022 stillet mig føl- gende spørgsmål 1 (B 72), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå- let er stillet efter ønske fra Fatma Oktem (V). Spørgsmål nr. 1: ”Vil ministeren redegøre for regeringens holdning til den proble- matik, som Søren Juliussen og Søren Kristensen bringer på banen i deres udtalelser om borgerforslaget i artiklen den 9. januar 2022 på dr.dk ”Borgerforslag har fået 65.000 underskrifter på to dage: Selvfølgelig skal medfædre have samme rettigheder som med- mødre?” Svar: Det er en vigtig prioritet for regeringen at fremme lige muligheder og rettigheder for LGBT+ personer. Det er vores afsæt, at der er mange forskellige former for familiedannelse i dagens Danmark, og det skal vi favne, så godt som vi overhovedet kan. Borgerforslaget rejser nogle spørgsmål om medfædres rettigheder, som grundlæggende er sympatiske, og som regeringen er positiv over for at se på mulige løsninger på. Men borgerforslaget rejser samtidig nogle komplekse, etiske og principielle spørgsmål i forhold til brug af surrogataftaler. Særligt i forhold til brug af kommercielle surrogataftaler, hvor kvinden, der bærer og føder barnet, får et vederlag. Samtidig er det en kendsgerning, at der i Danmark er børn, der er kommet til verden gennem brug af surrogataftaler. Foreningen DARE har i september 2020 oplyst, at den vurderer, at der årligt kommer ca. 200 surrogatbørn til Danmark (både homo- og hetero- seksuelle par), og at antallet er stigende. I radioprogrammet ”De- tektor” den 21. januar 2022 vurderede en advokat med kendskab til området, at der er 4-5 altruistiske surrogataftaler om året. Offentligt B 72 - endeligt svar på spørgsmål 1 Ligestillingsudvalget 2021-22 Side 2/2 Derfor er der behov for at se på, hvad forslaget konkret betyder, og hvad konsekvenserne er for de involverede parter, også for den kvinde der bærer og føder barnet. Som tilkendegivet i svaret på spørgsmål 10 (B 72) vil jeg indkalde partierne til en drøftelse af borgerforslaget og B 72 forud for første behandlingen den 31. marts 2022. Med venlig hilsen Trine Bramsen