Fremsat den 1. marts 2022 af Torsten Gejl (ALT) og Sikandar Siddique (FG)

Fremsat den 1. marts 2022 af Torsten Gejl (ALT) og Sikandar Siddique (FG)
Forslag til folketingsbeslutning
om at udskrive en vejledende folkeafstemning om legalisering af cannabis
Folketinget pålægger regeringen at udskrive vejledende folkeafstemning om legalisering af cannabis til afholdelse i forbin-
delse med næste Folketingsvalg.
Beslutningsforslag nr. B 179 Folketinget 2021-22
AX027455
Bemærkninger til forslaget
Gennem mange år er forbruget og misbruget af cannabis i
Danmark steget, trods skærpede straffe og en øget politiind-
sats.
Cannabis bliver solgt af kriminelle netværk og rockere til
børn, unge og voksne overalt i Danmark, fra de største byer
til de mindste flækker, på virksomheder, uddannelsesinstitu-
tioner, på skoler, i foreninger og på gader og stræder. Det
sker uden deklarering og uden kontrol med fyldstoffer eller
afhængighedsskabende tilsætningsstoffer. Men er det sådan,
danskerne mener, det skal være?
I meningsmåling efter meningsmåling peger danskerne på,
at de gerne vil forsøge noget andet. Gang på gang beder
overborgmesteren i København om at få lov til at lave
forsøg med legalisering af cannabis. Og i en lang række
lande rundtomkring i verden bliver cannabis legaliseret eller
afkriminaliseret.
Men Folketinget virker urokkeligt fastlåste på et forbud
mod cannabis, uanset at det forekommer relativt virknings-
løst og utrolig ressourcekrævende.
Derfor mener forslagsstillerne af dette beslutningsforslag,
at Folketinget skal vise mod til at tage et reality-tjek hos
befolkningen for at se, om vi i denne sag har bevæget os for
langt væk fra danskernes generelle holdning til cannabis.
Danskerne bør have muligheden for at tilkendegive, om
de vil fortsætte forbuddet mod cannabis eller forsøge legali-
sering af cannabis, ikke mindst fordi vi over skatten betaler
milliarder i udgifter til politi- og retsindsatser mod cannabis,
samtidig med at salg og misbrug af cannabis bare vokser.
Cannabis har været brugt i årtusinder som nydelses-,
nytte- og lægeplante. Planten kom til den vestlige verden
omkring det 16. århundrede og blev primært anvendt som
nytteplante. Cannabis blev først udbredt som rusmiddel i
USA fra 1930’erne og i Europa fra 1960’erne.
I Danmark er cannabis et ulovligt rusmiddel. Det er un-
derlagt loven om euforiserende stoffer, der siger, at det er
ulovligt at sælge, købe, dyrke og besidde cannabis.
Alligevel er brugen af cannabis meget udbredt herhjem-
me, hvor ca. halvdelen af befolkningen har prøvet at indtage
cannabis.
Ifølge Sundhedsstyrelsen har cirka 2 pct. af de 15-64-årige
danskere brugt cannabis inden for den seneste måned.
Og Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport »Narkotikasituatio-
nen i Danmark 2017« har 48 pct. af unge og voksne i
alderen 16 til 44 år prøvet cannabis. 11 pct. af dem har
brugt cannabis inden for det seneste år, og 4,6 pct. har brugt
cannabis den seneste måned. Knap 20 pct. af dem har gjort
det inden for det seneste år.
7,8 pct. af de unge mellem 16 og 24 år har røget cannabis
inden for den seneste måned. Af dem har 30 pct. røget can-
nabis mindst 10 gange inden for den seneste måned. 58 pct.
har indtaget cannabis 1-3 gange, mens 12 pct. har prøvet det
4-9 gange.
Det betyder, at cannabis er et rusmiddel, som rigtig man-
ge danskere bruger i både medicinsk og rekreativ sammen-
hæng, og et middel, som rigtig mange danskere har en hold-
ning til. Men det er også et rusmiddel, som fører til misbrug
for nogen, ikke mindst unge mennesker.
Ifølge undersøgelse fra Center for Rusmiddelforskning
ved Aarhus Universitet er der omkring 50.000 danskere,
der har et misbrug af cannabis. Ca. 17.000 unge i Danmark
under 25 år har et cannabismisbrug.
Misbrug af cannabis kan, som alt andet misbrug, ikke
mindst blandt unge mennesker, have en række negative kon-
sekvenser. For eksempel vurderes det i rapporten »Cannabis
og Sundhed«, Merete Nordentoft et al, Videnråd for Fore-
byggelse, 2015«, at et stort forbrug af cannabis (svarende
til mindst 10 dages cannabisbrug om måneden) hænger sam-
men med sociale konsekvenser, f.eks.
– et højere fravær fra skole eller arbejde,
– at ens arbejde bliver påvirket, når man er påvirket af
cannabis,
– at man har konflikter med venner og familie og
– at man ikke kan opfylde sine sociale forpligtelser.
Et stort forbrug kan også betyde, at man kommer med
i sociale fællesskaber, hvor man møder andre og stærkere
illegale stoffer end cannabis.
Det er veldokumenteret, at personer, der bruger cannabis,
har en kortere uddannelse, end personer der ikke bruger can-
nabis. Sammenhængen er stærkere, jo mere cannabis man
bruger.
Derfor har skiftende regeringer gennem de seneste 20 år
strammet op på lovgivningen omkring cannabis. I både 2004
og 2007 blev straffen for besiddelse og salg af cannabis
øget, og gennem de senere år er der blevet brugt store res-
sourcer på politiindsatser mod salg af cannabis, ikke mindst
på Christiania.
Alligevel er forbruget af cannabis steget, ikke mindst
blandt unge, gennem flere år.
Ifølge rapporten »Cannabis og sundhed« fra Vidensrådet
for Forebyggelse havde 7,1 pct. af de 16-24-årige i 2010
brugt cannabis inden for den seneste måned, mens det i
2014 var 10,3 pct.
I 2014 havde 16.000-17.000 danske unge mellem 15 og
25 år brugt cannabis dagligt eller næsten dagligt i løbet af
den seneste måned. Det svarer til cirka 2 pct. af alle 15-25-
årige unge.
Kort sagt har forbuddet mod cannabis i Danmark ikke
magtet at begrænse salg, forbrug og misbrug af cannabis,
selv om politiindsatsen er blevet øget og straffen er blevet
sat op.
Det er den samme udvikling, vi ser i andre lande og derfor
har man i mange lande valgt at erstatte forbudspolitikken
med forskellige former for legalisering af cannabis.
I Italien, Luxembourg, Frankrig, Thailand, Sydafrika og
Georgien undersøger man eller planlægger legalisering, og
2
i vores nærmeste naboland, Tyskland, har den nye regering
netop besluttet at legalisere cannabis, ligesom man på Malta
og i Schweiz har vedtaget at legalisere cannabis.
I Holland og Portugal har man allerede afkriminaliseret
cannabis og i Spanien, England og Israel har man de facto
afkriminaliseret cannabis, hvor personligt forbrug stadig kan
straffes, men ikke længere retsforfølges.
I USA har 19 stater legaliseret cannabis, og der er afstem-
ninger om legalisering på vej i flere stater.
På det internationale plan har WHO i 2019 anbefalet FN
at reklassificere cannabis på FN᾽s internationale liste. I de-
cember 2020 blev anmodningen godkendt, og cannabis gik
fra at være i den mest restriktive kategori 1 til den mindst
restriktive kategori 4. (»CND votes on recommendation for
cannabis and cannabis-related substance«, United Nations
Commission on Narcotic Drugs, pressemeddelse, den 2. de-
cember 2020).
Årsagerne til, at forskellige lande legaliserer cannabis, er
ikke ens alle vegne, men fælles for mange er
– at man ønsker at få produktion og salg under kontrol i et
statsligt regi,
– at man ønsker at sikre deklaration af cannabisprodukter-
ne ,
– at man ønsker at indføre aldersgrænse,
– at man ønsker at adskille miljøer, hvor man kan købe
cannabis, fra miljøer, hvor der handles med stærkere
rusmidler,
– at man ønsker at svække de kriminelle netværk ved at
tage indtægten fra cannabissalget fra dem, og
– at man ønsker at bruge indkomsten fra det statslige salg
til forebyggelse af misbrug eller til samfundsgavnlige
investeringer.
Alt i alt er cannabis nu blevet legaliseret i mange lande
rundtomkring i verden, og da forsøgene er blevet fulgt op
rent videnskabeligt, har vi nu mulighed for at få viden og
erfaringer om konsekvenserne af legaliseringerne.
Der er meget mere tilgængelig viden, end der var for 10
år siden, og det er nu muligt at sammenligne erfaringerne fra
legalisering af cannabis fra hele verden med erfaringerne fra
den danske forbudspolitik mod cannabis.
Også i det lys er der nu mulighed for at vurdere forbud
mod eller legalisering af cannabis på et meget mere konkret,
nuanceret og reelt grundlag, og det er endnu et argument for
at lade danskerne vejlede det danske Folketing om, hvorvidt
vi skal fortsætte forbuddet eller finde en måde at legalisere
cannabis på i Danmark.
Den nærmere udformning af folkeafstemningens præcise
tema og tilrettelæggelsen af en informationskampagne op til
afstemningen skal aftales mellem regeringen og Folketingets
partier.
3
Skriftlig fremsættelse
Torsten Gejl (ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at udskrive en
vejledende folkeafstemning om legalisering af cannabis.
(Beslutningsforslag nr. B 179)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4