Fremsat den 1. marts 2022 af Sikandar Siddique (FG), Uffe Elbæk (FG) og Susanne Zimmer (FG)

Fremsat den 1. marts 2022 af Sikandar Siddique (FG), Uffe Elbæk (FG) og Susanne Zimmer (FG)
Forslag til folketingsbeslutning
om ydelse af ny og additionel klimabistand
Folketinget pålægger regeringen at sikre, at Danmark in-
den udgangen af 2025 bidrager med 30 mia. kr. i ny og
additionel klimabistand for perioden 2020 til 2025. Det sva-
rer til, at Danmark opfylder sin andel af den lovede klimabi-
stand for perioden. Denne bistand skal gives i tillæg til de
0,7 pct. af bni, der ydes i fattigdomsorienteret bistand.
Efter 2025 skal Danmark bidrage med sin relative andel af
den internationalt aftalte klimabistand, hvilket i aktuelle tal
beløber sig til 5. mia. kr. årligt ud over de 0,7 % af bni.
Derudover pålægges regeringen at udarbejde en oversku-
elig, lettilgængelig og opdateret oversigt over den klimabi-
stand, som Danmark indrapporterer til UNFCC, herunder
med angivelse af, hvor pengene kommer fra, så den danske
offentlighed kan følge med i, om Danmark leverer på løfter-
ne om nye og additionelle midler.
Beslutningsforslag nr. B 181 Folketinget 2021-22
AX027433
Bemærkninger til forslaget
Med COP15-aftalen fra 2009 forpligtede en række rige
industrilande, de såkaldte Annex II-lande, sig til at optrap-
pe deres klimabistand og yde 100 mia. dollar om året i
klimafinansiering fra 2020-2025. Det mål blev ligeledes un-
derstreget med vedtagelsen af Parisaftalen i 2015. Danmarks
andel af den øgede klimabistand svarer til 5 mia. kr. årligt,
som skal gives i tillæg til den almindelige udviklingsbistand
på 0,7 pct. af bni (»NGO: Danmark løber fra løfte - giver
for lidt klimahjælp til fattige lande«, politiken.dk, den 5.
december 2018). Danmark er på nuværende tidspunkt langt
fra det mål.
Danmark indfrier ikke sine løfter
Med regeringens finanslov for 2022 kommer omkring 97
pct. af klimabistanden fra midler, der tages fra den alminde-
lige bistandsramme på 0,7 pct. af bni. Dette er til trods for,
at Danmark flere gange har lovet, at midlerne skal gives i
tillæg til de 0,7 pct. i tråd med aftalerne om, at pengene skal
være nye og additionelle.
Siden Rioaftalen fra 1992 har tidligere statsministre, ud-
viklingsministre og miljøministre gentagne gange slået fast,
at nye og additionelle midler betyder, at pengene ikke tages
fra udviklingsbistanden, men gives ud over den eksisterende
bistand. Historisk set har der altså aldrig været politisk tvivl
om, at dette var hensigten med formuleringen.
Helt tilbage i 1996 udtalte daværende miljø- og energimi-
nister Svend Auken (S), at formuleringen fra Rioaftalen be-
tød, at industrialiserede lande skulle »stille nye – og som det
hedder i sproget – additionelle midler til rådighed for ulan-
denes investeringer i en bæredygtig udvikling, altså penge
ud over det, man i forvejen ydede i almindelig ulandsbi-
stand« (Folketingstidende 1995-96, F 37 forespørgsel).
Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ud-
talte i forbindelse med COP-15 i 2009, at »hvis ulande på
den lange bane skal have succes med at bekæmpe klimafor-
andringer, bliver vi nødt til at give væsentligt opskalerede,
nye og additionelle finansielle midler til både afbødning og
forebyggelse« (»Regeringen sår tvivl om Danmarks klima-
bistand«, information.dk, den 28. september 2015).
Danmark skal betale sin andel
I dag bidrager Danmark kun med små 100 millioner i
additionelle midler. Den øvrige del af klimabistanden tages
fra bistandsrammen på 0,7 pct. af bni. Danmark har altså
ikke betalt sin del af klimabistanden som aftalt. For perioden
fra 2020 til 2025 udgør Danmarks andel 30 mia. kr. Det
skylder vi at leve op til.
Danmark lever ikke op til sit historiske og moralske an-
svar, og det betyder, at de fattigste landes tillid til COP-sy-
stemet svækkes. Senest rettede Alpha Kaloga, chefforhand-
ler på bistandsområdet for den afrikanske gruppe, en skarp
kritik af Danmark og slog fast, at der ikke er tvivl om,
at »... pengene skal være nye og ligge oven i de 0,7 pro-
cent. Hvis jeres minister siger andet, så fortæl ham, at han
tager fuldstændig fejl, og at vi overhovedet ikke har opgivet
at få de rige lande til at opfylde løftet« (»Afrikansk topfor-
handler: Dansk minister taler usandt«, politiken.dk, den 9.
november 2021).
Norge, Sverige og Luxembourg er de eneste lande, der
leverer deres del af aftalen om nye og additionelle midler
til klimabistand, hvis byrdefordelingen deles relativt efter
landenes bni (»Mens verden hærges af ekstremt vejr: Dan-
mark lever stadig ikke op til egne løfter om klimabistand,
siger kritikere«, Information, den 28. juli 2021). Danmark
skal følge med. I første omgang ved at bringe balance i kli-
mabistanden og fremover ved at yde vores andel efter 2025,
set relativt i forhold til bni, af den nye og additionelle klima-
bistand, som måtte blive besluttet i regi af UNFCCC. Det
udgør for øjeblikket 5 mia. kr. årligt.
Gennemsigtighed og transparens
Det internationale aftalesystem hviler på gennemsigtighed
og tillid. Regeringen bør sikre denne gennemsigtighed og
genskabe tilliden i befolkningen og hos Danmarks samar-
bejdspartnere om, at man kan regne med Danmarks løfter.
Regeringen pålægges derfor på en overskuelig og lettil-
gængelig måde at dokumentere, hvad Danmark leverer og
indrapporterer til UNFCC af klimabistand, herunder en
fuldstændig og transparent gennemgang af de beregninger,
som Danmark benytter til at opgøre bidrag gennem Verdens-
banken og de regionale udviklingsbanker. Oversigten skal
samtidig tydeliggøre, hvor pengene kommer fra, og om der
reelt er tale om nye og additionelle midler.
2
Skriftlig fremsættelse
Sikandar Siddique (FG):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ydelse af ny og
additionel klimabistand.
(Beslutningsforslag nr. B 181)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3