Fremsat den 1. marts 2022 af Sikandar Siddique (FG), Uffe Elbæk (FG) og Susanne Zimmer (FG)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX27420

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/beslutningsforslag/b166/20211_b166_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 1. marts 2022 af Sikandar Siddique (FG), Uffe Elbæk (FG) og Susanne Zimmer (FG)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at indføre en obligatorisk ligestillingsvurdering af de årlige
    finanslovsforslag
    Folketinget pålægger regeringen senest fra og med finanslovsforslaget for 2023 at indføre en obligatorisk ligestillingsvurde-
    ring af regeringens årlige finanslovsforslag.
    Beslutningsforslag nr. B 166 Folketinget 2021-22
    AX027420
    Bemærkninger til forslaget
    Formålet med dette beslutningsforslag er at sikre, at rege-
    ringen foretager en detaljeret ligestillingsvurdering af frem-
    tidige finanslovsforslag.
    En ligestillingsvurdering af et lovforslag er ifølge den
    gældende vejledning på området en konsekvensvurdering
    af lovforslag, for så vidt angår de køns- og ligestillingsmæs-
    sige konsekvenser (vejledning nr. 9364 af 1. marts 2013
    til ligestillingsvurdering af lovforslag). En ligestillingsvur-
    dering har desuden til formål at forhindre, at et lovforslag er
    kønsdiskriminerende eller vil medføre utilsigtede skævheder
    mellem kønnene. Selv om dansk lovgivning som udgangs-
    punkt er kønsneutral, kan virkningerne af en lov alligevel
    få større betydning for det ene køn, fordi kvinder og mænd
    på en række områder har forskellige behov, ressourcer og
    adfærd. Disse utilsigtede konsekvenser af ny lovgivning kan
    netop ligestillingsvurderingen bringe frem i lyset.
    Regeringen ligestillingsvurderer allerede visse lovforslag,
    inden lovforslagene fremsættes. Samlet er der i folketings-
    året 2020-2021 gennemført ligestillingsvurderinger af i alt
    21 lovforslag (Ligestillingsudvalget alm. del – bilag 97, fol-
    ketingsåret 2020-21). En ligestillingsvurdering af et lovfor-
    slag skal ifølge Justitsministeriets Lovkvalitetsvejledningen
    foretages i alle tilfælde, hvor det er relevant, og hvor even-
    tuelle ligestillingsmæssige konsekvenser vurderes at være
    væsentlige.
    Forslagsstillerne mener, at det er særdeles relevant og vig-
    tigt, at netop finanslovsforslagene ligestillingsvurderes, og
    at det sker hvert år. Finansloven bestemmer statens budget
    for det kommende år og er derfor en af de vigtigste love,
    der hvert år behandles af Folketinget. Finansloven har også
    væsentlige konsekvenser, både på kort og lang sigt, for alle
    sektorer af samfundet. En ligestillingsvurdering af finans-
    lovsforslag bør derfor ikke kunne fravælges af skiftende
    regeringer, som finder det mere eller mindre relevant.
    Forslagsstillerne vurderer, at en obligatorisk ligestillings-
    vurdering af finanslovsforslag vil føre en række positive
    effekter med sig. En sådan praksis vil bl.a. bidrage til større
    transparens i fordelingen af midlerne i statens budget, og
    dermed vil en ligestillingsvurdering kunne bidrage til at få
    identificeret, hvilke kønsbestemte udfordringer vi som sam-
    fund står med. Derudover vil en konsekvent og systematisk
    ligestillingsvurdering af finanslovsforslag give de partier,
    som forhandler om en finanslovsaftale, en større forståelse
    for og viden om, hvordan politiske prioriteringer kan ramme
    køn forskelligt, og dermed vil vurderingen forbedre selve
    beslutningsgrundlaget.
    På baggrund af en ligestillingsvurdering af finanslovsfor-
    slag vil man kunne identificere eksisterende udfordringer, og
    med den viden kan man formulere fremtidige målsætninger
    og indikatorer. Når målsætninger og indikatorer er identifi-
    ceret, kan disse bruges som rettesnor for nye indsatser og til
    at justere budgetternes fordeling med fokus på at opnå øget
    ligestilling i Danmark.
    En ligestillingsvurdering af finanslovsforslag vil være fint
    i tråd med den metode, man kalder kønsbudgettering (gen-
    der responsive budgeting), og som allerede benyttes af en
    række lande og i internationale organisationer, f.eks. Euro-
    parådet. Europarådets definition af kønsbudgettering er kort
    sagt anvendelsen af ligestillingsvurderinger i budgetproces-
    sen. Det betyder, at man integrerer kønsaspektet på alle
    niveauer i budgetproceduren, herunder også i forhold til
    omfordeling af indtægter og udgifter, med henblik på at
    fremme ligestilling mellem kønnene (»Gender Budgeting –
    Final report of the Group of specialists on gender budgeting
    (EG-S-GB)«, Council of Europe, 2005).
    Det er forslagsstillernes holdning, at vi i Danmark allerede
    har gode forudsætninger for at indføre en obligatorisk lige-
    stillingsvurdering af finanslovsforslag, idet vi allerede har
    en praksis for ligestillingsvurderinger og dermed de nødven-
    dige værktøjer for også at kunne gennemføre ligestillings-
    vurderinger af finanslovsforslag.
    Forslagsstillerne mener dog, at den danske model for lige-
    stillingsvurdering af lovforslag bør suppleres med elementer
    fra metoden kønsbudgettering, således at man også tydeligt
    forpligter sig til at lave en omfordeling af indtægter og ud-
    gifter, såfremt ligestillingsvurderingen viser, at der er køns-
    baserede forskelle i disse. Her kan man f.eks. supplere med
    elementer fra den analysemodel for kønsbudgettering, man
    længe har arbejdet med i Sverige (»BUDGe for Gender
    Equality – a Swedish tool for gender budgeting«, Govern-
    ment Offices of Sweden, 2021). Også mange andre lande
    arbejder – på forskellige måder – med kønsbudgettering som
    metode, bl.a. Østrig, Canada, Japan, Korea, Island, Mexico,
    Norge og Spanien (»Designing and Implementing Gender
    Budgeting – A path to action«, Ronnie Downes og Sche-
    rie Nicol, OECD Journal on Budgeting, 2020, nr. 2, side
    67-96).
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Sikandar Siddique (FG):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at indføre
    en obligatorisk ligestillingsvurdering af de årlige
    finanslovsforslag.
    (Beslutningsforslag nr. B 166)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3