Fremsat den 1. marts 2022 af Britt Bager (KF) og Søren Pape Poulsen (KF)

Fremsat den 1. marts 2022 af Britt Bager (KF) og Søren Pape Poulsen (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at indføre en selvstændig bestemmelse om ydmygelsesvold i straffeloven
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag inden årets udgang, der indsætter en selvstændig bestemmelse om
ydmygelsesvold i straffelovens § 244 om simpel vold og hæver straffen for fornedrelse af offeret.
Beslutningsforslag nr. B 144 Folketinget 2021-22
AX027401
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en lettere revideret genfremsættelse af be-
slutningsforslag nr. B 233 om at indføre en selvstændig
bestemmelse om dominansvold i straffeloven (folketingsåret
2020-21).
Gennem de senere år har ydmygelsesvold været en stigen-
de tendens i de kriminelle miljøer i Sverige. Det har særlig
været grupper af unge med indvandrerbaggrund, der har
udført voldelige overfald på etniske svenskere. Fænomenet
er nu også blevet udbredt i Danmark.
Siden folketingsbeslutningen blev behandlet i foråret
2021, har der været flere eksempler på denne type af vold
i Danmark (f.eks. »Ydmygelsesvold delt på video: - Jeg er
en slave«, tvmidtvest.dk, den 21. juli 2021). Især ses det, at
unge mennesker udøver ydmygelsesvold over for jævnald-
rende og slipper med en forholdsvis lav straf. Et eksempel
herpå var en episode i Silkeborg i november 2020, hvor en
ung mand blev overfaldet og de dømte slap for at afsone i
fængsel. Fem unge mænd på 15 og 16 år blev dømt for i
forening at have ydmyget et offer på en parkeringsplads på
Lyngbygade i Silkeborg. Først blev offeret slået i ansigtet
med knytnæve, dernæst sparket og til sidst beordret til at
kysse flere af gerningsmændenes fødder. Alle gerningsmæn-
dene slap med betingede fængselsdomme på mellem 20 og
40 dages fængsel (»Dømte for ydmygelsesvold slipper for
fængsel: »Det skriger til himlen««, BT, den 22. november
2020).
Efter dommene tilkendegav Socialdemokratiets udlændin-
geordfører, Rasmus Stoklund, at Socialdemokratiet var villig
til at se på lovgivning, hvis der var behov for det. Under
1. behandling af B 233 den 19. april 2021 gav justitsmini-
steren udtryk for, at regeringen var klar til at se på, om vi
på nuværende tidspunkt har de rigtige sanktioner over for
ydmygelsesvold.
Den stigende tendens til ydmygelsesvold sammenholdt
med, at denne type af vold er en særlig modbydelig form
for vold, viser for forslagsstillerne tydeligt, at sanktionsmu-
lighederne ikke er tilstrækkelige i dag.
I et svar til Folketingets Retsudvalg har justitsministeren
oplyst, at ydmygelsesvold ikke er et fast defineret begreb,
der anvendes af dansk politi, og at ydmygelsesvold i dansk
ret rummes af det almindelige voldsbegreb. Det vil sige,
at politiet ikke registrerer sager om ydmygelsesvold med
en særskilt gerningskode eller søgenøgle i Politiets Sags-
styringssystem (POLSAS), og det er derfor ikke muligt at
opgøre antallet af sager om ydmygelsesvold. Rigspolitiet
vurderer dog, at der findes en række sager om vold, hvor
ydmygelser og dominans indgår som et særligt element i
sagen. I forhold til sager om vold, der udøves blandt børn
og unge, ses der bl.a. tilfælde, hvor volden bliver filmet, og
hvor optagelserne efterfølgende bliver vist eller sendt til en
bredere kreds via bl.a. sociale medier, jf. Retsudvalget, alm.
del – spørgsmål 1782, folketingsåret 2020-21.
Straffelovens § 244 om simpel vold betyder, at den, som
øver vold mod eller på anden måde angriber en andens
legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. Efter
straffelovens § 264 d er det strafbart uberettiget at videre-
give meddelelser eller billeder vedrørende en andens priva-
te forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under
omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en
bredere offentlighed. Afhængigt af det strafbare forholds
karakter antages bestemmelsen bl.a. at omfatte meddelelser
om eller billeder af, at den forurettede har været offer for en
forbrydelse, jf. betænkning nr. 1563 fra Straffelovrådet om
freds- og ærekrænkelser.
Tendensen med ydmygelsesvold er bekymrende, og det er
et fænomen, der skal reageres konsekvent på. Formålet med
beslutningsforslaget er at indsætte en selvstændig bestem-
melse om ydmygelsesvold i straffeloven for at markere, at
ydmygelsesvold adskiller sig fra andre former for vold. Det
er en særlig brutal og ydmygende form for vold, hvor den
forurettede nedgøres og hånes, samtidig med at overgrebet
i nogle tilfælde filmes. Med beslutningsforslaget lægges der
endvidere op til en generel forøgelse af straffen for ydmy-
gelsesvold.
I Det Konservative Folkepartis forslag til finansloven for
2022 havde vi afsat 300 millioner kroner til tiltag, der øger
straffene og forbedrer kriminalforsorgen. Forslagsstillerne
er af den overbevisning, at et højere strafniveau vil kunne
finansieres inden for denne ramme. Derudover afventer vi
justitsministeriets nærmere beregninger af de præcise udgif-
ter til finansiering af forslaget.
Forslagsstillerne ønsker med beslutningsforslaget at på-
lægge regeringen at fremsætte et lovforslag inden folke-
tingsårets udgang, der indsætter en selvstændig bestemmelse
om ydmygelsesvold i straffeloven § 244 og samtidig forøger
strafniveauet.
2
Skriftlig fremsættelse
Britt Bager (KF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en
selvstændig bestemmelse om ydmygelsesvold i straffeloven.
(Beslutningsforslag nr. B 144)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3