Fremsat den 1. marts 2022 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Trine Torp (SF) og Carl Valentin (SF)

Fremsat den 1. marts 2022 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Trine Torp (SF) og Carl Valentin (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om hjælp frem for straf til stofbrugere
Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketings-
samling og inden udgangen af 2022 at igangsætte et lov-
forberedende arbejde, som skal munde ud i et lovforslag,
der styrker indsatsen mod stofbrug og afhængighed gennem
social- og sundhedsfaglig intervention frem for straf til stof-
brugere.
Beslutningsforslag nr. B 145 Folketinget 2021-22
AX027425
Bemærkninger til forslaget
Stofmisbrug og narkotikarelaterede skader udgør et pro-
blem i Danmark, som vi gennem et halvt århundredes krimi-
nalisering ikke har formået at håndtere. Stofbrug og afhæn-
gighed kan være forbundet med store sociale og sundheds-
mæssige skadevirkninger både for den enkelte stofbruger
og for samfundet. Særlig kan fremhæves, at vi i Danmark
har en kontinuerlig høj dødelighed, hvor 250 stofbrugere
hvert år mister livet (»Narkotikasituationen i Danmark –
delrapport 4«, Sundhedsstyrelsen, juli 2021).
Ifølge Sundhedsstyrelsens seneste skøn har mere end
80.000 danskere et højrisikoforbrug af stoffer (»Narkotika-
situationen i Danmark – delrapport 2«, Sundhedsstyrelsen,
september 2019). Men kun en fjerdedel af disse er indskre-
vet i stofmisbrugsbehandling, svarende til 19.200 personer
i 2018 (»Narkosituationen i Danmark – delrapport 3«, Sund-
hedsstyrelsen, juli 2020). Derfor er der brug for at gøre
mere.
Hidtil har man forsøgt at sætte ind med straf mod stofmis-
brugerne. F.eks. blev der i 2004 indført nultolerance, så be-
siddelse af stoffer til eget brug straffes med mindst en bøde
(Lov nr. 445 af 9. juni 2004 om ændring af lov om eufori-
serende stoffer og straffuldbyrdelsesloven (Skærpet indsats
mod narko m.v.)). 3 år efter blev bøderne skærpet betydeligt
med en firdobling (Lov nr. 526 af 6. juni 2007 om ændring
af lov om euforiserende stoffer (Højere bøder i narkosager)).
Strafskærpelserne har imidlertid ikke nedbragt brugen af
stoffer i samfundet. Sundhedsstyrelsens løbende estimater
har vist, at antallet af personer med et stofmisbrug steg be-
tydeligt i samme periode (»Narkotikasituationen i Danmark
2017«, Sundhedsstyrelsen, november 2017).
Effektiv intervention fremfor straf
Med forslaget ønsker forslagsstillerne at ændre tilgangen
fra straf til indsatser, der virker. Konkret foreslås det, at
stofbrugere, der stoppes af politiet med stof til eget brug,
henvises til et fagligt udvalg efter portugisisk forbillede (se
f.eks. artiklen i Kristeligt Dagblad den 22. maj 2021 »For
20 år siden døde narkomanerne i Portugals gader. I dag får
de hjælp til at styre deres misbrug«). I det faglige udvalg fo-
retager fagpersoner en vurdering af stofbrugets karakter og
eventuelle behov for social- eller sundhedsfaglig opfølgning
i dialog med stofbrugeren. Formålet med interventionen er
at give stofbrugeren klar og direkte besked om risici ved
fortsat stofbrug og oplyse om behandlingsmuligheder og
andre relevante tilbud.
Forudsætningen for at kunne have en åben social- og
sundhedsfaglig dialog med stofbrugeren om brugen af stof-
fer og eventuelle bagvedliggende problemer er, at den straf-
baserede tilgang ophæves. Forslaget indebærer derfor også
en afkriminalisering af besiddelse af euforiserende stoffer til
eget brug.
I dag vil stofbrugerens møde med politiet typisk medføre,
at vedkommende efter en måned eller mere modtager en
bøde i sin e-Boks. Der vil normalt ikke blive iværksat nogen
indsats over for hverken stofbruget eller eventuelle bagved-
liggende udfordringer.
Den foreslåede ændring indebærer derfor en mere resolut
og målrettet indsats end i dag. I Portugal skal stofbrugeren
møde op allerede førstkommende hverdag efter henvisnin-
gen fra politiet. Opfølgningen sker således inden for blot 72
timer.
Det er afgørende, at den hurtige intervention opleves som
et oprigtigt udtryk for samfundets omsorg, bekymring og
ønske om at hjælpe stofbrugeren. Udvalget skal derfor være
bemandet af specialiseret sundheds- og socialfagligt perso-
nale, som med det samme kan iværksætte den hjælp, der
findes behov for.
Politiets rolle
Det vil med forslaget fortsat være politiets opgave at af-
dække og skride ind over for besiddelse af euforiserende
stoffer. Politiet foretager allerede i dag en vurdering af,
om besiddelsen er til eget brug eller til salg. For politiet
vil forskellen derfor blot være, at stofbrugeren fremadrettet
skal henvises til den social- og sundhedsfaglige intervention
i fagudvalget, frem for at der indledes en straffesag mod
vedkommende. Indsatsen over for salg og indsmugling osv.
af euforiserende stoffer påvirkes derved ikke med forslaget.
Forslagsstillerne bemærker, at politiet allerede forsøger
sig med lignende tilgange. Det forekommer oplagt, at rege-
ringen inddrager erfaringer fra Københavns Vestegns Politis
projekt »Fra lommevending til behandling«, som i 2020 var
nomineret til Den Kriminalpræventive Pris.
Forventede konsekvenser
Forslagsstillerne forventer ikke, at forslaget medfører et
behov for nye tilbud eller rettigheder, idet fagudvalget vil
kunne henvise til alle de behandlingsmæssige og sociale
hjælpetilbud, der allerede findes i dag, herunder den kom-
munale stofmisbrugsbehandling. Det er imidlertid forslags-
stillernes forventning, at interventionen vil medføre, at flere
vil gøre brug af de eksisterende tilbud, herunder særlig de
unge.
Det forventes desuden, at interventionen i sig selv kan
bidrage til at stoppe, begrænse eller stabilisere et ellers
eskalerende stofbrug for den enkelte. Den foreslåede social-
og sundhedsbaserede tilgang forventes derfor at være mere
effektiv end straf til at reducere brug og misbrug af stoffer
og skadevirkninger knyttet til stofbrug for både individer og
samfundet som helhed.
Forslagsstillerne bemærker, at hverken portugisiske erfa-
ringer eller andet tyder på, at ned- eller afkriminalisering på
dette område i sig selv har nogen væsentlig betydning for
udbredelsen eller omfanget af stofbrug i samfundet. Særlig
når truslen om straf erstattes af en mere resolut og mere
målrettet intervention, er der ikke grundlag for at antage, at
forslaget vil føre til øget brug af stoffer.
2
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om hjælp frem for straf til
stofbrugere.
(Beslutningsforslag nr. B 145)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3