Fremsat den 1. marts 2022 af Marcus Knuth (KF) og Søren Pape Poulsen (KF)
Tilhører sager:
Aktører:
AX27440
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/beslutningsforslag/b162/20211_b162_som_fremsat.pdf
Fremsat den 1. marts 2022 af Marcus Knuth (KF) og Søren Pape Poulsen (KF) Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af gebyr ved genansøgning om dansk indfødsret Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2022 at tage initiativ til en lovændring, der sikrer, at der ved hver genansøgning om dansk indfødsret efter afslag pålægges gebyr, som svarer til førstegangsansøgningsgebyret. Beslutningsforslag nr. B 162 Folketinget 2021-22 AX027440 Bemærkninger til forslaget Det fremgår af indfødsretslovens § 12, stk. 1, at der ved indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab ved natu- ralisation for ansøgere, der er fyldt 18 år, skal betales et gebyr på 4.000 kr. Det fremgår videre af bestemmelsen, at der kun betales gebyr en gang for ansøgning om naturalisa- tion. Der opkræves derfor ikke gebyr, hvis der efter afslag på en ansøgning indgives en ny ansøgning. Således skal man kun betale gebyr, første gang man søger om dansk statsborgerskab. Hvis man får afslag, kan man søge igen og igen uden at betale nyt gebyr, også selv om man åbenlyst ikke lever op til kravene for at få dansk statsborgerskab. Det ønsker forslagsstillerne at ændre på, således at man også betaler gebyr ved hver ny ansøgning. I Danmark bruger vi allerede et stort antal arbejdstimer på, at dygtige embedsfolk på Udlændinge- og Integrations- ministeriets indfødsretskontor vurderer ansøgere, der søger om dansk statsborgerskab. Sagsbehandlingstiden er i gen- nemsnit 14 måneder og i mange tilfælde væsentlig længe- re (Indfødsretsudvalget alm del – bilag 64, folketingsåret 2021-2022). En del af årsagen til den lange sagsbehand- lingstid er givetvis det store antal ansøgere hvert år, der allerede tidligere har fået afslag. Således har udlændinge- og integrationsministeren oplyst, at 485 af de 1.302 ansøgere, der har fået afslag på ansøgnin- gen til dansk statsborgerskab i perioden fra den 1. januar 2021 til den 15. december 2021, tidligere har fået afslag på en ansøgning (Indfødsretsudvalget alm. del – svar på spm. 30, folketingsåret 2021-22). Derudover viser en opgørelse fra udlændinge- og integra- tionsministeren, at et stort antal mennesker ansøger om dansk pas, selv om de åbenlyst ikke lever op til gængse kriterier i cirkulæret om indfødsret. Tre af de typiske årsa- ger til afslag er kriminalitet, manglende danskkundskaber og manglende bestået indfødsretsprøve (Indfødsretsudvalget alm. del – svar på spm. 30, folketingsåret 2021-22). Til baggrund kan det oplyses, at i perioden fra den 1. januar 2021 til den 15. december 2021 fik 238 ansøgere afslag med henvisning til strafbare forhold og 196 med hen- visning til ikke at have bestået indfødsretsprøven. Det må alt andet lige formodes, at ansøgere på forhånd ved, om de har domme for begået kriminalitet, og/eller om de har bestået indfødsretsprøven. Der synes altså at være opstået en kultur blandt afviste ansøgere til det danske pas, som består i, at går den, så går den, ved genansøgning. Forslagsstillerne formoder, at denne tendens bl.a. bunder i, at man kun skal betale gebyr en gang, uanset hvor mange gange man efterfølgende genansøger om dansk indfødsret. Derfor er det forslagsstillernes klare holdning, at der skal indføres et gebyr for hver genansøgning om dansk indføds- ret svarende til førstegangsansøgningsgebyret – ikke mindst af respekt for embedsfolkenes faglighed og arbejdsbyrde. 2 Skriftlig fremsættelse Marcus Knuth (KF): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af gebyr ved genansøgning om dansk indfødsret. (Beslutningsforslag nr. B 162) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3