Rapport fra Institut for Menneskerettigheder "Viden om tidlig død i psykiatrien"

VIDEN OM TIDLIG
DØD I PSYKIATRIEN
EN UNDERSØGELSE AF, HVORDAN
RETSLÆGELIGE OBDUKTIONER
KAN FREMME RETTIGHEDER FOR
MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER
Offentligt
B 123 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2021-22
VIDEN OM TIDLIG DØD I PSYKIATRIEN
EN UNDERSØGELSE AF, HVORDAN RETSLÆGELIGE OBDUKTIONER KAN
FREMME RETTIGHEDER FOR MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER
Forfattere: Mette Gaardsted Frandsen, Nina Cheesman Pallesen, Amalie Havsland
og Hans Dabelsteen
Redaktion: Nanna Margrethe Krusaa
Ansvarlig: ligebehandlingschef Nikolaj Nielsen
Redaktionen er afsluttet i januar 2022
En særlig tak til de pårørende, der har delt deres personlige fortællinger.
Layout: Hedda Bank
Forsidefoto: iStock
e-ISBN: 978-87-7570-059-2
© 2022 Institut for Menneskerettigheder
Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution
Wilders Plads 8K
1403 København K
Telefon 32 69 88 88
www.menneskeret.dk
Denne publikation eller dele af den må reproduceres til ikke-kommercielle formål
med tydelig angivelse af kilde.
Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger for
eksempel store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster.
Læs mere om tilgængelighed på: www.menneskeret.dk/tilgaengelighed
3
INDHOLD
SUMMARY 4
RESUMÉ 6
KAPITEL 1 – INDLEDNING 8
1.1 OVERDØDELIGHED OG MEDICINFORGIFTNING 8
1.2 OM DENNE RAPPORT 10
1.2.1 Cases med pårørende 11
KAPITEL 2 – DEN MENNESKERETLIGE RAMME 14
2.1 RETTEN TIL LIV 14
2.2 RETTEN TIL SUNDHED 15
KAPITEL3 – OBDUKTIONER I DANMARK 16
3.1 LIGSYN 16
3.2 OBDUKTION 17
3.2.1 Særlige obduktionsordninger 18
3.2.2 Faldende obduktionsfrekvenser 19
KAPITEL 4 – VIDEN OM MEDICINFORGIFTNING OG FOR TIDLIG
DØD I PSYKIATRIEN 20
4.1 SURVIVE – INDHOLD OG VÆSENTLIGE FUND 20
4.2 	
SURVIVE PEGER PÅ, AT EKSISTERENDE DATA UNDERVURDERER
ANTALLET AF PSYKOFARMAKA-RELATEREDE DØDSFALD 22
4.3 	
STYRKET RETTIGHEDSBESKYTTELSE GENNEM BEDRE
VIDENSGRUNDLAG 23
4.4 OBDUKTIONER BIDRAGER TIL VÆRDIFULD VIDEN 24
4.5 	
DER BØR INDFØRES SYSTEMATISKE RETSLÆGELIGE
OBDUKTIONER VED TIDLIGE OG UVENTEDE DØDSFALD BLANDT
MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER 26
KAPITEL 5 – KONKLUSION OG ANBEFALINGER 30
REFERENCER 32
NOTER		 38
4
SUMMARY
The objective of this report is to research how forensic autopsies can help protect
and promote the rights of persons with mental disabilities. It focusses on the need
for more knowledge about the causes of premature and unexpected death among
persons with mental disabilities.
Autopsies represent an important source of knowledge in medical science.
Autopsies can be used to confirm the cause of death and increase our
understanding of the effect of a given treatment. Such knowledge can be used to
improve treatments in general.
Comparing persons with mental disabilities to the rest of the population reveals
significant health inequalities. Importantly, recent research results show that the life
expectancy of persons with mental disabilities is considerably reduced compared to
the general population.
There are several reasons why persons with mental disabilities experience
significant excess mortality, including higher suicide rates, accidents, somatic
diseases, lifestyle factors and limited access to health services.
This report focusses on medical treatment of mental disorders, seeing as
knowledge is limited on whether the disparity in life expectancy is a result of side
effects of medication. In this context, it has been argued that increasing the number
of autopsies performed may lead to increased knowledge. So far, the Danish
Ministry of Health and the Danish Health Authority have argued that only a small
number of the autopsies performed are able to determine unequivocally the cause
of death, and that the knowledge generated therefore does not make up for the
costs of these examinations.
However, an extensive recent Danish research project, SURVIVE, demonstrates that
systematic forensic autopsies can contribute with valuable knowledge about the
risk factors for premature and unexpected death. The study offers clear indications
of the connection between treatment with psychoactive drugs and death due to
intoxication.
5
VIDEN OM TIDLIG DØD I PSYKIATRIEN
The UN Committee on the Rights of Persons with Disabilities has focussed
continuously on the excess mortality of persons with mental disabilities in
Denmark. This demonstrates that the Danish authorities should make a special
effort to live up to the UN Convention on the Rights of Persons with Disabilities
in this regard. The Institute finds that such an effort should include initiatives to
improve existing knowledge and data on the health consequences of medical
treatment of persons with mental disabilities.
On these grounds, the Danish Institute for Human Rights recommends:
• That the Ministry of Health for a period of time introduces systematic forensic
autopsies following the extended autopsy protocol from the SURVIVE study
in connection with all premature and unexpected deaths among persons with
mental disabilities.
• That the Ministry of Health provides improved knowledge and data to help identify
the causes of premature and unexpected death among persons with mental
disabilities.
6
RESUMÉ
Denne rapport undersøger, hvordan retslægelige obduktioner kan bidrage til en
styrket rettighedsbeskyttelse for mennesker med psykiske lidelser. Vi fokuserer
i den forbindelse specifikt på behovet for mere viden om årsagerne til tidlig og
uventet død blandt mennesker med psykiske lidelser.
Obduktioner er en væsentlig kilde til viden inden for lægevidenskaben. Gennem
obduktioner kan man blandt andet få bekræftet en dødsårsag samt få en bedre
forståelse for virkningerne af en bestemt behandling. En sådan viden kan bruges til
at forbedre behandlingen af andre patienter.
I dag eksisterer der stor ulighed inden for sundhed, når mennesker med psykiske
lidelser sammenlignes med resten af befolkningen. Ikke mindst viser nyere
forskningsresultater, at gruppen af mennesker med psykiske lidelser har en
væsentligt kortere forventet levetid end den generelle befolkning.
Der er flere årsager til den markante overdødelighed blandt mennesker med
psykiske lidelser, herunder højere forekomst af selvmord, ulykker, somatiske
sygdomme, livsstilsfaktorer og begrænsninger i adgangen til sundhedsvæsenet.
Denne rapport retter fokus mod medicinsk behandling af psykiske lidelser, fordi
der findes begrænset viden om, i hvilken grad forskellen i forventet levetid
skyldes medicinbivirkninger og overmedicinering. Det har i den forbindelse været
diskuteret, om mere viden på området kan tilvejebringes gennem flere obduktioner.
Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen har hidtil vurderet, at obduktioner kun
i et fåtal af tilfælde entydigt vil kunne fastslå den umiddelbare dødsårsag, og at
omkostningerne forbundet med sådanne undersøgelser derfor ikke står mål med
den viden, der ville kunne opnås.
Et omfattende og nyere dansk forskningsprojekt, SURVIVE, demonstrerer
imidlertid, at systematiske retslægelige obduktioner kan bidrage til værdifuld viden
om risikofaktorer for tidlig og uventet død. Studiet giver nogle klare indikationer på
sammenhængen mellem behandling med psykofarmaka og forgiftningsdødsfald.
FN’s Handicapkomité har haft et vedvarende fokus på overdødeligheden blandt
mennesker med psykiske lidelser i Danmark. Det vidner om, at det er et område,
hvor den danske stat bør gøre en særlig indsats for at leve op til FN’s Handicap­
7
VIDEN OM TIDLIG DØD I PSYKIATRIEN
konvention. Det er instituttets vurdering, at en sådan indsats blandt andet bør bestå
i at sikre mere viden og bedre data om de helbredsmæssige konsekvenser ved
medicinsk behandling af mennesker med psykiske lidelser.
På den baggrund anbefaler Institut for Menneskerettigheder:
• At Sundhedsministeriet tager initiativ til i en periode at indføre systematiske
retslægelige obduktioner efter den udvidede obduktionsprotokol fra SURVIVE-
projektet ved alle tidlige og uventede dødsfald blandt mennesker psykiske
lidelser.
• At Sundhedsministeriet fremadrettet tilvejebringer et bedre videns- og
datagrundlag, der kan belyse årsagerne til tidlig og uventet død blandt
mennesker med psykiske lidelser.
8
KAPITEL 1
INDLEDNING
1..1 OVERDØDELIGHED OG MEDICINFORGIFTNING
Mennesker med psykiske lidelser er en særlig sårbar og udsat gruppe i samfundet.
Det kommer blandt andet til udtryk ved, at gruppen af mennesker med psykiske
lidelser har en væsentligt kortere forventet levetid end den generelle befolkning. Et
dansk forskningsstudie fra 2019 viser, at den forventede gennemsnitlige levealder for
kvinder med psykiske lidelser er syv år kortere end for den øvrige befolkning, mens
den er 10 år kortere for mænd med psykiske lidelser.1
Et ældre studie fra 2011 med
fokus på alvorlige former for psykiske lidelser som skizofreni og svær depression
viser ligeledes, at kvinder med svære psykiske lidelser i gennemsnit lever 17 år
kortere end den almene befolkning. For mænd med svære psykiske lidelser er det
tilsvarende tal 22 år.2
Senest har tal fra Danske Regioner i 2020 bekræftet, at der
er en stor overdødelighed blandt personer, der starter i behandling i psykiatrien,
sammenlignet med den øvrige befolkning over en 10-årig periode. Denne tendens
gør sig gældende for alle undersøgte aldersgrupper mellem 19 og 64 år.3
Overdødeligheden og den kortere forventede levetid for mennesker med psykiske
lidelser skyldes dels en højere forekomst af selvmord og ulykker, dels en øget risiko
for at dø tidligt af somatiske sygdomme, blandt andet type 2-diabetes og hjerte-
kar-sygdomme.4
Ringere sundhedstilstand og tidlig død blandt mennesker med psykiske lidelser
kan være forbundet med livsstilsfaktorer som rygning, dårlige kostvaner,
overvægt og manglende fysisk aktivitet. Hertil kommer forbrug og misbrug af
alkohol, rusmidler og medicin. En anden årsag til den øgede dødelighed er, at
mennesker med psykiske lidelser oplever begrænsninger i den effektive kontakt til
sundhedsvæsenet og adgangen til behandling. Mennesker med psykiske lidelser
bliver således i mindre grad udredt og behandlet for somatiske sygdomme.5
Endelig har det være påpeget, at selve den medicinske behandling af psykiske
lidelser kan medføre øget sygelighed og risiko for tidlig død. Nogle former for
psykofarmaka medfører vægtøgning og øget risiko for udvikling af metabolisk
syndrom og dermed risiko for type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Herudover
kan nogle former for psykofarmaka medføre hjerterytmeforstyrrelser.6
Et nyere dansk forskningsstudie, SURVIVE-projektet, peger desuden på, at en ikke
ubetydelig andel af dødsfald blandt mennesker med psykiske lidelser er forårsaget
af forgiftning. I studiet var 10 procent af de undersøgte personer døde af forgiftning
9
VIDEN OM TIDLIG DØD I PSYKIATRIEN
relateret til medicin, herunder psykofarmaka. Medicin, der ordineres for at forbedre
mennesker med psykiske lidelsers helbredstilstand, kan således også mistænkes
for i sig selv at være forbundet med en livsforkortende eller i visse tilfælde dødelig
effekt. Resultaterne fra SURVIVE-projektet er baseret på systematiske obduktioner
af 500 afdøde borgere.7
Obduktioner er og har historisk set været en værdifuld kilde til viden og vished.
Obduktioner kan bidrage til at bekræfte en bestemt dødsårsag eller opdage nye
eller udiagnosticerede sygdomme. Gennem obduktioner kan man også få en bedre
forståelse for, hvordan sygdomme udvikler sig og reagerer på behandling. En sådan
viden kan bruges til at forbedre behandlingen i sundhedsvæsenet og således
forhindre dødsfald hos fremtidige patienter.8
Som det er i dag, er der meget få ordninger, hvorefter der sker rutinemæssig
obduktion ved bestemte typer dødsfald. De få eksisterende ordninger omfatter
blandt andet narkotikarelaterede dødsfald og dødsfald, hvor der er mistanke om
arvelige hjertesygdomme.9
Ved tidlige og uventede dødsfald blandt mennesker med psykiske lidelser bliver
de pårørende ikke rutinemæssigt tilbudt obduktion med henblik på at kortlægge
dødsårsagerne og derigennem forbedre behandlingen af denne udsatte gruppe.
Spørgsmålet er, om der på et menneskeretligt grundlag kan være anledning til at
revurdere denne praksis.
HVAD ER PSYKOFARMAKA?
I rapporten bruger vi udtrykket psykofarmaka. Psykofarmaka er en samlebetegnelse
for medicin, der bruges til behandling af psykiske lidelser.
Psykofarmaka omfatter blandt andet:10
• Antidepressive lægemidler (antidepressiva), der blandt andet anvendes til
behandling af depression, angst, tvangstanker/tvangshandlinger (OCD) samt
posttraumatisk stresstilstand (PTSD)
• Antipsykotiske lægemidler (antipsykotika), der blandt andet anvendes til
behandling af psykoser og skizofreni
• Lægemidler mod ADHD
• Beroligende lægemidler og sovemedicin, herunder benzodiazepiner og
benzodiazepinlignende midler, som blandt andet anvendes ved søvnløshed samt
angst- og urotilstande
I 2020 modtog 13 procent af den danske befolkning behandling med psykofarmaka,
svarende til 730.000 danskere. Herunder fik cirka syv procent af den danske
befolkning antidepressiv medicin, cirka to procent fik antipsykotisk medicin, cirka
én procent fik medicin til behandling af ADHD, og cirka fire procent fik beroligende
medicin i form af benzodiazepiner eller lignende.11
10
VIDEN OM TIDLIG DØD I PSYKIATRIEN
1.2 OM DENNE RAPPORT
Formålet med denne rapport er at undersøge, om og hvordan obduktioner kan
bidrage til en styrket rettighedsbeskyttelse for mennesker med psykiske lidelser. Til
dette formål ser vi på den gældende praksis for obduktioner i Danmark set i lyset af
statens menneskeretlige forpligtelser.
Undersøgelsen er en del af Institut for Menneskerettigheders løbende arbejde med
handicap- og psykiatriområdet. Institut for Menneskerettigheder har til opgave at
overvåge og fremme gennemførelsen af FN’s Handicapkonvention. Derfor sætter
instituttet fokus på områder, hvor der skal gøres en indsats for at sikre og fremme
ligebehandling af mennesker med handicap.
I rapportens kapitel 2 præsenterer vi kort den menneskeretlige ramme, og i kapitel
3 beskriver vi den danske praksis for obduktioner. I kapitel 4 ser vi nærmere på den
eksisterende viden om medicinforgiftning og overdødelighed blandt mennesker
med psykiske lidelser og spørgsmålet om, hvordan obduktioner kan bidrage til at
styrke denne gruppes menneskerettigheder.
MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER
FN's Handicapkonvention beskriver mennesker med handicap som personer, der
har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse,
der i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage
i samfundslivet på lige fod med andre.12
Handicapkonventionen er således baseret
på et relationelt handicapbegreb. Det betyder, at et handicap opstår, når mennesker
med funktionsnedsættelse møder barrierer i hverdagen, der kan betyde tab af
eller begrænsninger i mulighederne for at deltage i samfundslivet på lige fod med
andre.
Der findes cirka 450 forskellige psykiatriske diagnoser. I det danske sundheds­
væsen benytter man WHO’s internationale diagnosesystem, ICD (International
Classification of Diseases),13
til at diagnosticere psykiske lidelser og adfærds­
mæssige forstyrrelser. Det omfatter alt fra demens, stress og ADHD til angst,
depression og skizofreni. Der er således tale om diagnoser, som rammer den
danske befolkning bredt.
Ikke alle, der får en psykiatrisk diagnose, kommer i medicinsk behandling herfor.
Psykiske lidelser kan være af forskellig sværhedsgrad og derfor også indebære
forskellige behandlingsbehov. Mange mennesker, der modtager behandling med
psykofarmaka, vil have en psykisk lidelse i sværere grad. I perioden 2015-2019
er det cirka seks procent af den danske befolkning, der har været i kontakt med
psykiatrien.14
Mange af de patienter, der er i psykofarmakologisk behandling, vil have en længere­
varende psykisk funktionsnedsættelse. De vil desuden i mange sammenhænge
opleve, at denne funktionsnedsættelse i samspil med udefrakommende barrierer
11
VIDEN OM TIDLIG DØD I PSYKIATRIEN
forhindrer dem i at deltage i samfundslivet på lige vilkår med andre. Mennesker, der
modtager medicinsk behandling mod psykiske lidelser, er således ofte kendetegnet
ved at have et handicap i handicapkonventionens forstand.
I denne rapport vil vi med betegnelsen ’mennesker med psykiske lidelser’ referere
til den gruppe af mennesker med forskellige – ofte svære og langvarige – psykiske
funktionsnedsættelser, der er i kontakt med psykiatrien, og som modtager psyko­
farmaka som led i behandlingen af den psykiske lidelse.
1.2.1 CASES MED PÅRØRENDE
Undervejs i rapporten præsenterer vi to cases med pårørende til mennesker med
psykiske lidelser, der pludseligt og uventet er afgået ved døden, mens de har været
i behandling med psykofarmaka.
De to cases består af forældre, som har fået foretaget en retslægelig obduktion
af deres afdøde søn. Vi har forsøgt at finde pårørende, som ikke har fået tilbudt en
obduktion, for derved at illustrere, hvad det betyder, når man ikke får den viden og
vished, som en obduktion kan tilvejebringe. Det har dog vist sig vanskeligt at finde
pårørende, som har haft lyst til at fortælle deres historie, og de personer, vi har haft
kontakt med, har alle fået foretaget en obduktion af deres afdøde pårørende.
Begge cases er udtryk for forældrenes egne oplevelser. Fortællingerne skal
således hverken ses som fakta eller som repræsentative for, hvorvidt eller hvordan
obduktioner tilbydes og gennemføres i det danske sundhedsvæsen.
I den første case på s. 12 får forældrene (Ole og Patricia) kendskab til dødsårsagen
gennem obduktionen. Casen illustrerer, hvad vished om dødsårsagen kan betyde,
når éns nærmeste går bort.
I den anden case på s. 28 blev dødsårsagen ikke påvist ved obduktionen. Casen
sætter fokus på, hvad det ville have betydet for afdødes mor (Christina) at kende
dødsårsagen. Derudover viser casen, hvordan en obduktion, uanset påvist
dødsårsag eller ej, kan være vigtig for de pårørende.
Samtidig giver begge beretninger perspektiver på, hvorfor obduktioner generelt er
vigtige for at sikre mere viden om dødsfald i psykiatrien.
12
VIDEN OM TIDLIG DØD I PSYKIATRIEN
FAR OG MOR:
DET HJÆLPER AT KUNNE PLACERE ET ANSVAR
Ole og Patricias søn, Mark, døde som 33-årig i 2008. Mark var kreativ og socialt
anlagt, men efter et efterskoleophold begyndte han at ændre sig og udvikle
en psykisk lidelse. I obduktionsrapporten blev medicinforgiftning påvist som
dødsårsag.
Det var Marks far, Ole, der fandt Mark død.
”Han skulle have været til spisning, og så kom han ikke. Vi prøvede at ringe ham op,
og han svarede ikke,” fortæller Marks mor, Patricia.
Ole fortsætter: ”Og så tog jeg derind. Døren var ikke låst. Døren stod faktisk lidt på
klem, og han lå inde i sin seng. Jeg fik jo et chok. Jeg kunne ikke tro, det var ham.
Jeg var dybt rystet. Jeg fandt en telefon og ringede til politiet.”
Selvom Mark havde det svært, var han omgivet af venner til det sidste
Som barn og ung var Mark kreativ, dygtig til at tegne, spille klaver, synge og spille
teater. Ifølge Ole og Patricia var han socialt anlagt. Selvom han senere i livet fik det
rigtig svært, var han altid omgivet af gode venner.
”Vi har ikke så meget kontakt med hans venner nu, men de første par år efter hans
død blev de ved med at komme til os, for de savnede ham. Og som de sagde: ’Han
var limen, der holdt os sammen.’ Han var virkelig god til at samle folk omkring sig,”
fortæller Patricia.
Da Mark kom på efterskole, mistænkte hans forældre, at han begyndte at ryge hash.
Forældrene mener, at det ændrede hans adfærd og førte til, at han mistede sin
koncentrationsevne. Da han et par år efter rejste til Israel, var den ifølge Patricia helt
gal, da han kom hjem.
”Jeg kunne næsten ikke forstå det. Da jeg afleverede ham i lufthavnen, var han
dejlig solbrun, havde stort krøllet hår, og da jeg hentede ham, var han pludselig
kronraget og vejede ingenting.”
Efterfølgende begyndte Mark at få behandling i psykiatrien for blandt andet
skizofreni. Han boede i en lang årrække på forskellige psykiatriske botilbud. Til sidst
kom han i egen bolig med ambulant behandling.
"
13
VIDEN OM TIDLIG DØD I PSYKIATRIEN
Ifølge Ole og Patricia blev han i alle årene kraftigt medicineret. Til sidst havde han
hjemmesygeplejersker, som hjalp med medicinering:
”Hjemmesygeplejersken fortalte, at han fik alt for meget medicin. Og han var alt for
velfungerende til at skulle have så meget.”
Hvad betyder det at kende dødsårsagen?
Da Ole fandt Mark i hans hjem, tilkaldte han politiet, som bestilte en retslægelig
obduktion. I obduktionsrapporten blev det påvist, at dødsårsagen var
medicinforgiftning med psykofarmaka.
Forældrene fortæller, at de stadig den dag i dag er meget påvirkede af det, de har
været igennem, men det betyder meget for dem at kunne placere et ansvar.
”Vi har problemer nok med at fatte, at Mark faktisk ikke er her mere, og fatte hele
det her forløb. Men det hjalp at kunne placere et ansvar. At man så ved, hvem og
hvad der er ansvarlig for det her. Det må være forfærdeligt for pårørende, der ikke
ved det. Som ved det herinde, men som ikke kan få det bevist på nogen måde. Det
er virkelig vigtigt,” fortæller Patricia.
Fakta
Patricia er pensioneret sprogunderviser.
Ole er pensioneret ingeniør.
Tidligere bosat i Odense og nu i Helsingør.
Forældre til to sønner, hvoraf Mark var den ældste.
14
KAPITEL 2
DEN MENNESKERETLIGE RAMME
Medicinforgiftning og forkortet levealder berører nogle centrale menneske­
rettigheder, herunder retten til liv og retten til sundhed. I det følgende vil vi rede­
gøre for relevante aspekter af den menneskeretlige beskyttelse i overordnede træk.
2.1 RETTEN TIL LIV
Retten til liv er en fundamental rettighed, som er beskyttet i en række centrale
menneskeretlige konventioner, herunder Den Europæiske Menneske­
rettigheds­
konvention (EMRK) artikel 2, FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske
Rettigheder artikel 6, FN’s Handicapkonvention artikel 10 og EU's Charter om
Grundlæggende Rettigheder artikel 2.
Den menneskeretlige beskyttelse omfatter først og fremmest en forpligtelse for
staten til ikke at anvende unødvendig, dødbringende magt eller anden adfærd, som
kan lede til individets død eller udsætte individet for en meget alvorlig risiko for at
miste livet.15
Hertil kommer en positiv forpligtelse for staten til at tage aktive skridt til at beskytte
retten til liv. Sådanne skridt omfatter blandt andet, at staten indretter sin lovgivning
og administrative praksis på en måde, der sikrer, at brud på retten til liv bliver
forebygget, forhindret og retsforfulgt.16
FN's Handicapkomité har kun sparsomt udtalt sig om retten til liv, og fokus
har primært været på drab og forfølgelse af mennesker med handicap.
Handicapkomitéen har således ikke umiddelbart forholdt sig nærmere til omfanget
og indholdet af retten til liv i forhold til dødsfald i sundhedsvæsenet.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har derimod behandlet sager om
sundhedsydelser og medicinsk behandling af sårbare personer, som befinder sig i
statens varetægt, i relation til EMRK artikel 2.17
Domstolens praksis viser, at der skal meget til, før der statueres krænkelse af artikel
2 på sundhedsområdet. Selv i sager, hvor der er begået klare lægelige fejl, vil der
almindeligvis kun være sket en krænkelse af artikel 2, hvis den relevante lovgivning
ikke i tilstrækkelig grad har sikret beskyttelse af patientens liv.18
Det skyldes til
dels, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke efterprøver de lægelige
vurderinger,19
ligesom de nationale myndigheder overlades et bredt skøn, hvad
angår prioriteringer i sundhedsvæsenet.20
15
VIDEN OM TIDLIG DØD I PSYKIATRIEN
Domstolen har desuden fastslået, at der efter EMRK artikel 2 gælder en processuel
forpligtelse for staten til i visse tilfælde at undersøge, efterforske og eventuelt
retsforfølge dødsfald.21
Forpligtelse til at indlede en undersøgelse gælder, hvis
der er tale om dødsfald, som potentielt kan tilskrives staten, herunder også ved
dødsfald inden for det offentlige sygehusvæsen.22
Forpligtelsen indebærer, at der
skal etableres et effektivt og uafhængigt retligt system, der kan prøve og fastslå
årsagen til patienters død samt sikre, at det involverede sundhedspersonale bliver
holdt ansvarlige, hvis de har begået fejl.23
Hvis staten har taget passende skridt til at sikre en høj professionel standard blandt
sundhedspersonalet og til at sikre patienternes liv, vil lægelige fejlvurderinger dog
ikke i sig selv være tilstrækkeligt til at udgøre en krænkelse af artikel 2. Der stilles i
sådanne tilfælde heller ikke krav om, at der skal gennemføres en undersøgelse af
dødsfaldet efter mangelfuld lægebehandling.24
Domstolen ses ikke at have taget stilling til, om forpligtelsen til at fastslå
dødsårsagen kan udstrækkes til også at omfatte dødsfald forårsaget af forgiftning
med medicin, som er udskrevet til patienter i ambulant behandling.
På baggrund af Domstolens praksis må det anses for usikkert, i hvilken grad der
består en menneskeretlig forpligtelse for staten til at obducere afdøde med henblik
på at fastslå den præcise dødsårsag.
2.2 RETTEN TIL SUNDHED
Retten til sundhed er en central rettighed, der ligesom retten til liv genfindes i
flere menneskeretlige konventioner, herunder EU’s Charter om Grundlæggende
Rettigheder artikel 35, FN's Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle
Rettigheder artikel 12 samt FN's Handicapkonvention artikel 25.
Retten til sundhed er en bred rettighed, som har betydning for forståelsen af, hvad
det vil sige at leve et værdigt liv.25
Retten til sundhed indebærer blandt andet,
at alle skal have lige adgang til sundhedsydelser, behandling og information.26
FN’s Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder har i en generel
kommentar om retten til sundhed udtalt, at sundhedsydelser skal være til rådighed
og tilgængelige,27
videnskabeligt og medicinsk forsvarlige og af god kvalitet.28
Mennesker med psykiske lidelser, der modtager behandling med psykofarmaka,
er særligt beskyttet af FN's Handicapkonvention. Konventionens artikel 25 fastslår,
at mennesker med handicap har ret til den højest opnåelige sundhedstilstand. Det
gælder både fysisk og mental sundhed.29
Staten skal efter artikel 25 træffe alle
passende foranstaltninger for at sikre, at mennesker med handicap har adgang til
sundhedsydelser, og sørge for, at disse sundhedsydelser er af samme udbud og
kvalitet som de sundhedsydelser, der gives til andre.30
16
KAPITEL3
OBDUKTIONER I DANMARK
I dette kapitel ser vi nærmere på, hvordan obduktioner er reguleret i Danmark. Ved
ethvert dødsfald foretages et ligsyn. Omstændighederne omkring ligsynet kan have
betydning for, om der efterfølgende sker obduktion. Både ligsyn og obduktion er
først og fremmest reguleret i sundhedsloven.31
3.1 LIGSYN
Når en person afgår ved døden, skal liget synes af en læge. Ved ligsynet skal lægen
konstatere dødstegn i form af enten dødsstivhed, ligpletter eller forrådnelse, og
dødsmåde og dødsårsag skal så vidt muligt fastslås.32
Dødsmåde dækker over, om
der er tale om en naturlig død som følge af sygdom eller en unaturlig død som
følge af ulykke, selvmord, drab eller vold. Ved dødsårsag menes den sygdom eller
hændelse, som førte til døden.33
Ligsynet skal sikre, at det på betryggende vis bliver undersøgt og konstateret,
at døden er indtrådt, at afdødes identitet er fastslået, og at der ved mistanke
om, at der ikke foreligger naturlig død, sker en nærmere undersøgelse af
omstændighederne ved dødsfaldet.34
I nærmere bestemte tilfælde skal den læge, der tilkaldes i anledning af et dødsfald,
eller den ledende læge på et sygehus eller lignende institution, afgive indberetning
om dødsfaldet til politiet.35
Indberetningspligten gælder blandt andet, når døds­
faldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykkestilfælde.36
Den gælder
også, når en person findes død,37
når døden er indtrådt pludseligt og ikke er forudset
af lægefaglige grunde,38
og når døden kan være en følge af fejl, forsømmelse eller
ulykkelig hændelse i forbindelse med behandling eller forebyggelse af sygdom.39
Indberetningspligten skal blandt andet sikre, at en mulig forbrydelse bag dødsfaldet
efterforskes, herunder at et muligt strafansvar kan placeres.40
Ved alle dødsfald, der indberettes til politiet, skal der som udgangspunkt
iværksættes et retslægeligt ligsyn.41
Et sådant ligsyn foretages af politiet og
læger fra Styrelsen for Patientsikkerhed i forening.42
Ved det retslægelige ligsyn
sammenholdes oplysninger fra politiets efterforskning, herunder afhøringer og
journalmateriale, med en undersøgelse af liget, der har til formål at fastlægge
dødsmåden og dødsårsagen.43
I visse tilfælde kan retslægeligt ligsyn dog
undlades.44
Det gælder for eksempel i tilfælde, hvor der mellem politiet og
Styrelsen for Patientsikkerhed er enighed om, at det er åbenbart, at der foreligger
naturlig død.45
17
VIDEN OM TIDLIG DØD I PSYKIATRIEN
Når et ligsyn, almindeligt såvel som retslægeligt, er afsluttet, skal lægen udstede
en dødsattest.46
De oplysninger, der fremkommer ved ligsynet, og som angives i
dødsattesten, tilgår blandt andet dødsårsagsregisteret. Disse oplysninger anvendes
af sundhedsmyndighederne til overvågning af dødsmåder og dødsårsager og til
videnskabelig forskning.47
3.2 OBDUKTION
Efter at ligsyn er foretaget, kan der ske obduktion. Ved obduktioner bliver der
foretaget en lang række biologiske prøver og udført undersøgelser, som det aldrig
ville være muligt at udføre på levende mennesker.
Der sondres i sundhedsloven mellem to former for obduktioner: hospitals­
obduktioner (også kaldet lægevidenskabelige obduktioner), som foretages
på et sygehus, og retslægelige obduktioner, der almindeligvis foretages på et
retsmedicinsk institut.
Hospitalsobduktioner kan foretages på en person, som er død på eller som død er
indbragt til et sygehus eller lignende institution, herunder plejehjem og botilbud.48
Hospitalsobduktioner finder sted af lægevidenskabelige grunde og har til formål
om muligt at fastslå den nøjagtige dødsårsag, opnå kendskab til den eller de
sygdomme, afdøde har lidt af, og endelig at vurdere den foretagne behandling.49
Hospitalsobduktioner er en opgave, der varetages af regionerne.
Hospitalsobduktioner består i en ydre og indre undersøgelse af et dødt menneskes
krop med eventuelle supplerende undersøgelser. Disse består overvejende
i mikroskopiske undersøgelser. Der foretages ikke kemiske og toksikologiske
analyser og sjældent mikrobiologiske undersøgelser ved hospitalsobduktioner,
ligesom der i udgangspunktet ikke bliver sikret relevant væv til senere
undersøgelser, herunder genetiske.50
Hospitalsobduktioner må som klart udgangspunkt alene foretages, såfremt afdøde
eller afdødes nærmeste har givet samtykke til indgrebet.51
Omvendt har afdøde
og de pårørende ikke krav på, at der bliver foretaget en obduktion. Det er alene en
lægelig beslutning, om en sådan obduktion skal foretages.
En retslægelig obduktion skal foretages, hvis et dødsfald skyldes et strafbart
forhold eller ved mistanke herom, eller hvis dødsmåden eller dødsårsagen i øvrigt
ikke er fastslået med tilstrækkelig sikkerhed ved det retslægelige ligsyn. Det er
politiet, der træffer bestemmelse om retslægelig obduktion, og obduktionen
udføres på et af de tre retsmedicinske institutter i Danmark.52
Forud for en retslægelig obduktion skal afdødes nærmeste som hovedregel
underrettes om, at der vil blive foretaget obduktion. Hvis de pårørende modsætter
sig den retslægelige obduktion, og det fortsat skønnes nødvendigt at obducere
afdøde, skal politiet indhente en dommerkendelse.53
18
VIDEN OM TIDLIG DØD I PSYKIATRIEN
Retslægelige obduktioner er mere omfattende end hospitalsobduktioner, idet der
er mulighed for at foretage flere undersøgelser, der kan være med til at fastslå
dødsårsagen, herunder toksikologiske, mikrobiologiske og billeddiagnostiske
undersøgelser. De obduktioner, der foretages på de retsmedicinske institutter, sikrer
derved en bedre identifikation af dødsårsagen.54
3.2.1 SÆRLIGE OBDUKTIONSORDNINGER
I tilknytning til de generelle regler om hospitals- og retslægelige obduktioner
gælder der enkelte særlige ordninger, som bestemmer, at der kan eller skal ske
obduktion ved bestemte typer af dødsfald.
Blandt andet følger det af sundhedslovens regler om retslægelige obduktioner, at
sundhedsministeren kan bestemme, at der skal foretages retslægelig obduktion
ved bestemte grupper af dødsfald, såfremt den almene interesse skønnes at kræve
en særlig undersøgelse af dødsårsagen ved disse dødsfald.55
Med hjemmel i denne
bestemmelse har Styrelsen for Patientsikkerhed i februar 2021 fået adgang til at
foranstalte retslægelig obduktion af personer, der er afgået ved døden inden for
syv dage, efter de er blevet vaccineret mod COVID-19.56
Ordningen er midlertidig
og gælder indtil videre til 15. februar 2022. Formålet med disse obduktioner
er at undersøge og afklare, om der kan være en årsagssammenhæng mellem
dødsfaldet og den pågældende vaccine.57
Herudover gælder der et cirkulære, udstedt af Justitsministeriet i 1970, der
indeholder en anmodning til politiet om, at der bliver foretaget retslægelig
obduktion i tilfælde, som må antages at stå i forbindelse med misbrug af
euforiserende stoffer.58
Ordningen betyder, at en stor andel af dødsfald blandt
stofmisbrugere bliver obduceret, hvilket gør det muligt at følge situationen på
narkotikaområdet. Hvert år sender de tre retsmedicinske institutter i København,
Aarhus og Odense en opgørelse til Rigspolitiet over antallet af dødsfald, som
institutterne på baggrund af afholdte retslægelige obduktioner har vurderet, står
i forbindelse med misbrug af euforiserende stoffer. Rigspolitiet videresender
herefter opgørelsen til Sundhedsstyrelsen, og de pågældende oplysninger indgår i
Sundhedsstyrelsens årsrapport om narkotikasituationen i Danmark, der indeholder
en årlig offentliggørelse af det samlede antal narkotikarelaterede dødsfald.59
Endelig kan nævnes, at der i 2018 blev indsat en bestemmelse i sundhedslovens
§ 75 a, der giver regionerne mulighed for at indgå aftale med de retsmedicinske
institutter om varetagelse af obduktioner på personer, som afgår ved døden
pludseligt og uventet, og hvor politiet ikke finder grundlag for, at der foretages
en retslægelig obduktion.60
Med pludselig og uventet død forstås blandt andet
dødsfald, hvor afdøde var symptomfri op til 24 timer, før døden indtraf.61
Ordningen
betyder, at regionerne ved sådanne dødsfald kan omlægge udførelsen af
obduktioner fra sygehusene til de retsmedicinske institutter.
19
VIDEN OM TIDLIG DØD I PSYKIATRIEN
I september 2021 indgik Danske Regioner en aftale med de tre retsmedicinske
institutter, der udmønter bestemmelsen i sundhedslovens § 75 a. Aftalen
indebærer en årlig udgift på godt fem millioner kroner på landsplan, som
regionerne finansierer. Det svarer til cirka 150 obduktioner. Aftalen er målrettet
obduktioner af personer, der dør uventet, pludseligt, og typisk før de bliver 50
år gamle, med henblik på at fastslå, om dødsfaldet skyldes en arvelig sygdom,
for eksempel arvelige hjertesygdomme. I disse tilfælde kan slægtninge til den
afdøde lide af samme sygdom og således også være i risiko for at dø pludseligt af
samme årsag. Ordningen skal derfor sikre, at familien til afdøde i sådanne tilfælde
systematisk får tilbud om en afklaring af dødsårsagen ved en obduktion. Disse
obduktioner har således til formål at bidrage til at minimere risikoen for gentagelse
af pludselig og uventet død i samme familie.62
Omlægningen til de retsmedicinske institutter skyldes, at retslægelige obduktioner
sikrer en mere sikker identifikation af dødsårsagen, fordi undersøgelserne er mere
omfattende end ved de obduktioner, der foretages på sygehusene.
3.2.2 FALDENDE OBDUKTIONSFREKVENSER
Historisk set er obduktioner blevet brugt til uddannelsesmæssige og
forskningsmæssige formål og til forståelse af sygdomsmønstre og -processer.
Obduktioner bliver også brugt til at kvalitetssikre og forbedre behandlinger og kan
derigennem bidrage til bedre resultater for andre patienter.
I Danmark er der gennem de seneste år sket et markant fald i obduktions­
frekvensen, og i dag er det kun et fåtal af afdøde, der bliver obduceret. Denne
udvikling skyldes særligt et fald i andelen af hospitalsobduktioner. I 2009 blev der
foretaget hospitalsobduktioner ved 2,6 procent af alle dødsfald. I 2019 var dette
tal faldet til 0,6 procent af alle dødsfald. Obduktionsfrekvensen for retslægelige
obduktioner har i samme periode været forholdsvis stabil, men der kan muligvis
spores en tendens til et svagt fald over tid. I 2009 blev der foretaget retslægelige
obduktioner ved 2,4 procent af alle dødsfald, mens det i 2019 var ved 2,2 procent af
alle dødsfald.63
20
KAPITEL 4
VIDEN OM MEDICINFORGIFTNING OG FOR TIDLIG
DØD I PSYKIATRIEN
I dette kapitel retter vi først opmærksomheden mod den eksisterende viden om
medicinforgiftning og overdødelighed blandt mennesker med psykiske lidelser,
herunder resultaterne af SURVIVE-projektet. Dernæst ser vi på, hvorvidt og hvordan
obduktioner kan bidrage til en styrket rettighedsbeskyttelse for denne gruppe.
4.1 SURVIVE – INDHOLD OG VÆSENTLIGE FUND
'SURVIVE – lad de døde gavne de levende' er et dansk forskningsprojekt forankret
i et samarbejde mellem landets tre retsmedicinske institutter.Projektet blev
opstartet i 2013. Indtil da havde der hverken nationalt eller internationalt været
iværksat forskningsprojekter af samme karakter. I 2019 blev SURVIVE-projektets
fund og konklusioner offentliggjort i en rapport.64
SURVIVE undersøger gennem en obduktionsbaseret tilgang årsagerne til den
markant forhøjede dødelighed blandt mennesker med psykiske lidelser, herunder
betydningen af medicin og misbrugsstoffer, graden af hjerte-kar-sygdomme og
betydningen af livsstilsfaktorer. Projektet har særligt fokus på mennesker med
svære psykiatriske diagnoser såsom skizofreni og svær depression.65
Studiet omfatter en population på 500 personer med erkendt eller mistænkt
psykisk sygdom, der døde i perioden 2013-2015. Populationen baserer sig på
dødsfald, der er indberettet til politiet med henblik på retslægeligt ligsyn, og som
efterfølgende på politiets foranledning er blevet obduceret på et af landets tre
retsmedicinske institutter. Derfor er populationen ikke repræsentativ for hverken
befolkningen som helhed eller gruppen af mennesker med psykiske lidelser.66
Pårørende til de afdøde blev anmodet om at give samtykke til, at de afdødes væv
og obduktionsdata kunne anvendes til brug for forskning og udvikling i forbindelse
med projektet. Knap 90 procent af de pårørende var villige til at give samtykke.
SURVIVE-rapporten konkluderer, at der blandt de efterladte er stor interesse for at
få en afklaring af årsagen til deres nærmestes død. Studiet finder, at det ikke kun er
af personlige hensyn, at mange pårørende ønsker denne afklaring, men at mange
også giver udtryk for, at den viden, der fremkommer på baggrund af obduktionerne,
skal kunne komme fremtidige patienter til gavn og bidrage til at forhindre, at andre
dør af de samme årsager.67
21
VIDEN OM TIDLIG DØD I PSYKIATRIEN
SURVIVE-projektet blev udført efter en udvidet obduktionsprotokol, der adskiller
sig fra den sædvanlige retslægelige obduktion. I den udvidede obduktionsprotokol
blev der fokuseret på registrering af flere og mere målrettede parametre. Ligeledes
blev der udført et mere systematisk og målrettet undersøgelsesprogram på det
materiale, der udtages i forbindelse med en obduktion (blod, urin, øjenvæske og
vævsprøver), rettet mod viden om sygdomme og dødsårsager hos mennesker
med psykiske lidelser. Der blev ikke udtaget andre eller større prøver end ved
almindelige retslægelige obduktioner, blot flere.68
Den anvendte obduktionsmetode reducerede andelen af obducerede dødsfald
med ukendt dødsårsag (det vil sige dødsfald, hvor det ved obduktionen ikke
er muligt at finde frem til dødsårsagen) fra omkring 16 procent til under fem
procent, hvilket svarer til et fald på knap 70 procent. Rapporten konkluderer, at en
betydelig årsag til den bedre afklaring af dødsårsager i projektet er den udvidede
obduktionsprotokol, herunder de retskemiske analyser, der tilfører viden om brug
og misbrug af medicin, som ikke afsløres ved selve obduktionen.69
SURVIVE-studiet finder, at cirka 10 procent af de undersøgte personer døde af
medicinforgiftning, mens cirka 20 procent døde af misbrugsrelateret forgiftning.
Blandt dødsfald forårsaget af medicinforgiftning var antidepressive lægemidler og
antipsykotiske lægemidler den hyppigste forgiftningsårsag (63 procent).70
SURVIVE peger også på, at visse undergrupper af mennesker med psykiske
lidelser er i forhøjet risiko for at dø for tidligt, herunder personer, som både har
en psykiatrisk diagnose og et misbrug.71
Desuden finder studiet, at der er en
sammenhæng mellem forgiftningsdød og antallet af medikamenter i blodet. I
studiet blev der fundet op til 16 forskellige lægemidler i blodet på dødstidspunktet
hos enkeltpersoner.72
SURVIVE kigger også på, i hvilken grad de lægemidler, der blev fundet i blodet på
de undersøgte personer, var lægeordineret eller ikkelægeordineret.73
Studiet finder,
at der for de fleste antipsykotiske og antidepressive lægemidler i op til 25 procent
af tilfældene ikke var indløst en recept på det pågældende lægemiddel. I rapporten
bemærkes, at det er muligt, at medicinen kan være erhvervet gennem et psykiatrisk
behandlingssted, men at det ikke kan udelukkes, at præparaterne er indtaget i
misbrugsøjemed.74
I studiet er det desuden påvist, at visse typer antipsykotika tilsyneladende ophobes
i hjertemuskulaturen, så de niveauer, der måles i blodet, kan være op til 20
gange lavere. En forgiftningsmæssig koncentration i blodet afslører derfor ikke
nødvendigvis en skadelig påvirkning af hjertet og dets rytme. SURVIVE-projektet
peger dermed på, at blodprøver alene måske er utilstrækkelige til at fastslå
forgiftning fra medicin, herunder psykofarmaka.75
22
VIDEN OM TIDLIG DØD I PSYKIATRIEN
4.2 SURVIVE PEGER PÅ, AT EKSISTERENDE DATA UNDERVURDERER
ANTALLET AF PSYKOFARMAKA-RELATEREDE DØDSFALD
I 2018 og 2019 svarede den daværende sundhedsminister, Ellen Trane Nørby, på
spørgsmål fra Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg om, hvor mange pludselige
og uventede dødsfald der er blandt patienter i Danmark, som har modtaget
behandling med psykofarmaka.76
I svarene oplyste Sundhedsdatastyrelsen, at Dødsårsagsregisteret kan anvendes
til at belyse antallet af dødsfald, hvor en lægemiddelbivirkning kan have
været medvirkende årsag til den tilgrundliggende dødsårsag. I registret er det
imidlertid ikke muligt at afgrænse de formodede lægemiddelbivirkninger, som
specifikt vedrører psykofarmaka. Ministeriet henviste i stedet til oplysninger fra
Lægemiddelstyrelsens bivirkningsdatabase, hvor indberetninger om formodede
bivirkninger bliver registreret.77
Ud fra bivirkningsdatabasen kunne Lægemiddelstyrelsen oplyse, at der fem år
tilbage fra 2018 var registreret otte indberetninger om antipsykotika (der som nævnt
er en undergruppe til psykofarmaka), hvor bivirkningen var vurderet som pludselig,
uventet død. I tre af disse bivirkningsindberetninger var dødsårsagen beskrevet
som blodpropper i lungen eller i hjernen, mens dødsårsagen i de øvrige fem
indberetninger var beskrevet som pludselig hjertedød. Herudover havde styrelsen
modtaget to indberetninger om antipsykotika, hvor det var usikkert, om der var tale
om pludselig, uventet død.78
På baggrund af SURVIVE-projektet er der væsentlige grunde til at antage, at
selv hvis man kunne afgrænse psykofarmaka i Dødsårsagsregisteret, ville data
formentlig underestimere antallet af dødsfald, som har sammenhæng med
medicinforgiftning og bivirkninger fra psykofarmaka. Det samme gælder med al
sandsynlighed de eksisterende data fra bivirkningsdatabasen. Det kommer sig af, at
langt fra alle dødsfald, hvor afdøde har indtaget psykofarmaka, bliver undersøgt ved
obduktion. I de tilfælde, hvor der ikke bliver foretaget obduktion, vil oplysningerne
om dødsårsagen alene stamme fra det almindelige eller retslægelige ligsyn,
hvilket vil sige, at de baserer sig på et skøn.
Ifølge statsobducent, professor på Retsmedicinsk Institut på Rigshospitalet og
leder af SURVIVE-projektet Jytte Banner er det nødvendigt at obduceremennesker
med psykiske lidelser for at opnå viden om, hvad de reelt dør af. Hun peger
eksempelvis på, at diabetes og hjerte-kar-sygdom som registreret dødsårsag i
virkeligheden kan dække over forgiftning eller hjerterytmeforstyrrelser, hvilket er
kendte bivirkninger af nogle typer psykofarmaka. Det samme gælder selvmord som
registreret dødsårsag, der kan dække over forgiftninger, som ikke har været med
vilje.79
Obduktioner kan således tilvejebringe vigtig information om dødsårsagen,
som ikke nødvendigvis findes ved det almindelige ligsyn eller i patientens
sygdomshistorik. Dette bekræftes af internationale studier, der viser, at der er
væsentlige uoverensstemmelser mellem den kliniske diagnosticering forud for
23
VIDEN OM TIDLIG DØD I PSYKIATRIEN
dødsfaldet og de efterfølgende obduktionsresultater.80
Ligeledes peger et norsk
studie på, at resultaterne af obduktioner i vidt omfang leder til ændringer i den først
registrerede dødsårsag.81
I dag opfanges nogle psykofarmaka-relaterede dødsfald som et ”biprodukt” af
Sundhedsstyrelsens årlige statistik om narkotikarelaterede dødsfald baseret
på data fra de retsmedicinske institutter via Rigspolitiet. Disse dødsfald bliver
registreret, fordi der ved det retslægelige ligsyn har været mistanke om, at
dødsfaldet var narkotikarelateret. På den baggrund er der i henhold til det tidligere
nævnte cirkulære fra 1970 foretaget en retslægelig obduktion med en tilhørende
retskemisk undersøgelse.82
Det præcise antal af psykofarmaka-relaterede dødsfald
fremgår imidlertid ikke af årsrapporterne.83
Denne indsamling af data er desuden
tilfældig og usystematisk i forhold til at afdække dødsfald, der har sammenhæng
med medicinforgiftning og bivirkninger ved psykofarmaka.
4.3 STYRKET RETTIGHEDSBESKYTTELSE GENNEM BEDRE
VIDENSGRUNDLAG
Som det fremgår af de forudgående afsnit, findes der i dag meget lidt viden
om, hvor stor en del af forskellen i forventet levetid for mennesker med
psykiske lidelser og den almene befolkning der skyldes medicinbivirkninger og
overmedicinering. Der eksisterer blandt andet ikke data, der systematisk afdækker,
hvor mange personer der dør som følge af behandling med psykofarmaka.
Et bedre vidensgrundlag på dette område vil kunne bidrage til en mere kvalificeret
behandling af mennesker med psykiske lidelser og derved forebygge for tidlig død.
Da overdødeligheden for mennesker med psykiske lidelser både berører retten til
liv og retten til sundhed, vil indsamling af data og forskning i de bagvedliggende
årsager til overdødeligheden bidrage til en styrket rettighedsbeskyttelse for
mennesker med psykiske lidelser i forhold til disse rettigheder.
Som det fremgår af afsnit 2.1 ovenfor, skal der meget til, førend der foreligger en
krænkelse af retten til liv, herunder som denne rettighed er beskyttet i EMRK artikel
2. Efterlevelse og implementering af statens menneskeretlige forpligtelser handler
imidlertid ikke kun om at undgå krænkelser, men i lige så høj grad om, at staten
aktivt skal gøre en indsats for at fremme og beskytte de enkelte rettigheder.
En forpligtelse for de danske myndigheder til at tilvejebringe mere og bedre
data og viden om årsagerne til de mange tidlige og uventede dødsfald blandt
mennesker med psykiske lidelser kan i høj grad støttes på FN's Handicap­
konvention. Handicapkonventionen indeholder i artikel 31 en forpligtelse til at
indsamle, analysere og formidle passende oplysninger, herunder statistiske og
forskningsmæssige data, med henblik på at udforme og gennemføre politikker, der
kan bidrage til konventionens gennemførelse i praksis. Forpligtelsen til at indsamle
og analysere data gælder på alle samfundsområder, herunder også på sundheds-
og psykiatriområdet.
24
VIDEN OM TIDLIG DØD I PSYKIATRIEN
På baggrund af en periodisk rapportering fra den danske stat udtrykte FN's
Handicapkomité i 2014 bekymring for, at mennesker med psykosociale handicap
i Danmark har en forventet levetid, som er 15 til 20 år kortere end den øvrige
befolkning.84
Komitéen anbefalede derfor Danmark at ”sikre, at personer med
handicap, herunder særligt personer med psykosociale lidelser, har lige adgang til
den højest opnåelige sundhedstilstand, herunder ved at levere tilstrækkelige og
tilgængelige sundhedsydelser af nødvendighed for personer med handicap og ved
at sørge for tilstrækkelig uddannelse af sundhedspersonalet og myndighederne
[ ].”85
I 2019 bad handicapkomitéen Danmark om – forud for den kommende periodiske
rapportering – at bidrage med informationer om, hvilke tiltag der er blevet
gennemført for at reducere den forhøjede dødelighed blandt mennesker med
psykosociale handicap.86
I sit svar til komitéen fra 2020 bemærkede den danske
stat på et generelt plan, at behandling og pleje af høj kvalitet til mennesker med
psykiske lidelser er afgørende for at øge den forventede levetid for denne gruppe.
Herudover fokuserede staten alene på initiativer til at forebygge og imødegå
selvmord samt initiativer, der har til formål at forebygge livsstilssygdomme blandt
mennesker med psykiske handicap.87
Handicapkomitéens vedvarende fokus på den markant forkortede gennemsnitlige
levetid for mennesker med psykiske lidelser vidner om, at det er et område, hvor
Danmark bør gøre en særlig indsats for at leve op til handicapkonventionen. Set
i lyset af forpligtelsen i handicapkonventionens artikel 31 bør en sådan indsats
blandt andet bestå i at sikre mere viden og bedre data om de helbredsmæssige
konsekvenser ved medicinsk behandling af psykiske lidelser.
4.4 OBDUKTIONER BIDRAGER TIL VÆRDIFULD VIDEN
Tilbage i 2008 afviste Sundhedsstyrelsen at anbefale, at der blev indført
obligatoriske retslægelige obduktioner med tilhørende kemiske undersøgelser af
pludselige og uventede dødsfald blandt patienter med psykiske lidelser. Styrelsen
tilkendegav i den forbindelse, at det ikke var fuldstændig korrekt, at en obduktion
ville bidrage væsentligt til at afklare den umiddelbare dødsårsag, da det kun ville
være i et fåtal af tilfælde, at obduktionen entydigt ville kunne fastslå dette. I de
tilfælde, styrelsen kendte til, var det kun ved meget få dødsfald, at en supplerende
kemisk analyse havde kunnet bidrage væsentligt til at fastslå den endelige
dødsårsag blandt patienter behandlet med antipsykotiske lægemidler.88
10 år senere, i 2018, bemærkede Sundhedsstyrelsen, at det fortsat var styrelsens
opfattelse, ”at de nødvendige redskaber, der kan bidrage til viden om sygdom
og dødelighed blandt patienter med psykiatrisk sygdom, allerede foreligger.”
Styrelsen fandt således, ”at såvel personlige som økonomiske omkostninger ved
rutinemæssige obligatoriske obduktioner ikke står mål med den viden, der vil
kunne opnås.”89
25
VIDEN OM TIDLIG DØD I PSYKIATRIEN
SURVIVE-projektet viser imidlertid, at systematiske retslægelige obduktioner
kan bidrage til værdifuld viden om risikofaktorer for pludselig og uventet død og
dermed årsagerne til overdødeligheden blandt mennesker med psykiske lidelser.
Det gælder blandt andet viden om, hvor ofte medicinsk behandling enten er
den tilgrundliggende dødsårsag eller har bidraget til dødsfaldet, samt viden om
samspillet mellem medicinsk behandling og andre risikofaktorer såsom misbrug
og livsstilssygdomme.90
Som beskrevet ovenfor giver resultaterne fra SURVIVE nogle klare indikationer
på sammenhængen mellem psykofarmaka og medicinforgiftning. SURVIVE-
populationen er imidlertid selekteret og består kun af 500 personer. Der mangler
således fortsat viden om medicinforgiftning og tidlig død i forhold til den samlede
gruppe af mennesker med psykiske lidelser i Danmark og hele befolkningen.
Folketingets Sundhedsudvalg bad i foråret 2021 sundhedsminister Magnus
Heunicke om at kommentere SURVIVE-rapporten og i den sammenhæng
tilkendegive, om rapportens fund og konklusioner gav anledning til initiativer, der
skal tænkes ind i den kommende 10-årsplan for psykiatrien.91
I sit svar henviste ministeren til, at Styrelsen for Patientsikkerhed siden 2008 har
haft øget fokus på borgere med psykiske lidelser og sammenhængen mellem
medicinering og dødsfald, blandt andet via styrelsens tilsyn og ordinations­
overvågningsprogram. Ministeren henviste også til, at Sundhedsstyrelsen har
udstedt en række faglige vejledninger om anvendelsen af psykofarmaka,92
som
præciserer, hvorledes psykofarmakologisk behandling bør finde sted.93
Hertil bemærkede ministeren, at der er igangsat en række initiativer med henblik
på at nedbringe den øgede sygelighed og overdødelighed blandt mennesker med
psykiske lidelser. Det gælder blandt andet projektet ’Sikker Psykiatri’, der omfatter
en medicinindsats, hvor flere patienter får medicingennemgang og bliver involveret
i gennemgangen. Som et andet eksempel fremhævede ministeren projektet ’I
sikre hænder’, hvorigennem der er blevet implementeret metoder på blandt andet
botilbud, plejecentre og i hjemmesygeplejen, der systematiserer personalets
arbejdsgange, så utilsigtede hændelser som for eksempel medicinfejl minimeres.
De nævnte tiltag sigter på at nedbringe overdødeligheden blandt mennesker med
psykiske lidelser ved at imødegå overmedicinering, medicinfejl med videre. Der er
dog ikke tale om tiltag, som bidrager med øget viden og data om sammenhængen
mellem behandling med psykofarmaka og overdødeligheden blandt patienter
i psykiatrien. Væsentligt er det også, at det ikke bliver monitoreret, om de
pågældende initiativer virker, og om de eksisterende kontrolordninger i tilstrækkelig
grad sikrer, at de faglige vejledninger og anbefalinger på området bliver overholdt.
Der bliver således ikke tilvejebragt data, som gør det muligt at følge udviklingen og
derved overvåge, om de pågældende initiativer bidrager til at nedbringe antallet af
dødsfald, som har relation til medicinforgiftning.
26
VIDEN OM TIDLIG DØD I PSYKIATRIEN
4.5 DER BØR INDFØRES SYSTEMATISKE RETSLÆGELIGE OBDUKTIONER
VED TIDLIGE OG UVENTEDE DØDSFALD BLANDT MENNESKER MED
PSYKISKE LIDELSER
På baggrund af SURVIVE-projektet er det instituttets opfattelse, at et bedre
vidensgrundlag om følgerne af behandling med psykofarmaka bør tilvejebringes
ved at indføre systematiske retslægelige obduktioner ved alle tidlige og
uventede dødsfald blandt mennesker med psykiske lidelser. Hertil er det vigtigt,
at sundhedsmyndighederne indsamler viden om fundene ved de retslægelige
obduktioner, og at denne viden bliver gjort til genstand for systematisk analyse.
En ordning med systematiske retslægelige obduktioner ved alle tidlige og
uventede dødsfald blandt mennesker med psykiske lidelser vil eventuelt kunne
indføres som parallel til det cirkulære, der siden 1970 har foreskrevet retslægelig
obduktion med tilhørende retskemiske undersøgelser ved alle narkotikarelaterede
dødsfald.94
En anden mulighed er, at en sådan obduktionsordning kan etableres med
hjemmel i sundhedslovens § 75 a, hvorefter regionerne kan indgå aftale med de
retsmedicinske institutter om omlægning af udførelse af obduktioner.
I 2018 henviste Sundhedsstyrelsen til, at bestemmelsen i sundhedslovens §
75 a indebærer, at regionerne kan igangsætte retsmedicinske undersøgelser
af patienter med psykiske lidelser ved pludselig og uventet død. Herefter ville
Sundhedsstyrelsen i regi af Task Force for Psykiatri kunne følge op på regionernes
erfaringer på området.95
Som det fremgår af afsnit 3.2.1 ovenfor, er den aftale, der
i september 2021 er indgået mellem Danske Regioner og de tre retsmedicinske
institutter, først og fremmest møntet på dødsfald, hvor der er mistanke om, at
dødsfaldet skyldes en arvelig sygdom, herunder arvelige hjertesygdomme.96
Aftalen synes således ikke umiddelbart at omfatte pludselige og uventede dødsfald
blandt mennesker med psykiske lidelser, hvor der er mistanke om, at dødsfaldet er
relateret til medicinforgiftning, men det udelukker selvsagt ikke, at der kan indgås
en aftale herom.
Det kan også overvejes, om den omtalte obduktionsordning vil kunne etableres
i henhold til sundhedslovens § 184, stk. 2, hvorefter sundhedsministeren kan
bestemme, at der skal foretages retslægelig obduktion ved bestemte grupper
af dødsfald, forudsat at den almene interesse skønnes at kræve en særlig
undersøgelse af dødsårsagen ved disse dødsfald. Som det fremgår af afsnit 3.2.1
ovenfor, er der med hjemmel i denne bestemmelse indført en midlertidig ordning
med retslægelige obduktioner af personer, der er afgået ved døden inden for syv
dage, efter de er blevet vaccineret mod COVID-19.97
I lighed med denne ordning vil en ordning med systematiske retslægelige
obduktioner ved tidlige og uventede dødsfald blandt mennesker med psykiske
lidelser eventuelt også kunne gøres midlertidig. Det kan ikke udelukkes, at en
ordning, der for eksempel varer nogle år, i lighed med SURVIVE-projektet, vil
27
VIDEN OM TIDLIG DØD I PSYKIATRIEN
være tilstrækkeligt til at sikre et væsentligt bedre data- og vidensgrundlag om de
helbredsmæssige konsekvenser ved behandling med psykofarmaka, herunder
bivirkninger og overmedicinering.
Uanset om en ordning bliver permanent eller tidsbegrænset, vil det være
nærliggende, at sundhedsmyndighederne overvejer at anvende den udvidede
obduktionsprotokol fra SURVIVE-studiet, da denne reducerede andelen af
obducerede dødsfald med ukendt dødsårsag fra cirka 16 procent til under fem
procent, svarende til et fald på knap 70 procent. På den måde kan man formentlig
også reducere andelen af pårørende, som ikke får vished om dødsårsagen, selvom
der foretages retslægelig obduktion, som tilfældet er i den ene af de to cases i
denne rapport.98
28
VIDEN OM TIDLIG DØD I PSYKIATRIEN
MOR:
FOR AT KUNNE HJÆLPE ANDRE ER DET VIGTIGT
AT VIDE, HVAD FOLK DØR AF
Christinas søn, Daniel, døde som 25-årig i 2018. Som barn var Daniel fodboldglad
og udadvendt. Som 13-årig blev han pludselig indadvendt og udviklede en psykisk
lidelse og et misbrug. En dag blev han fundet død på et herberg, uden kendt
dødsårsag.
”Jeg var på arbejde. Jeg var skolepædagog på en skole, og jeg blev hentet af to
politifolk, og så vidste jeg, at det var alvorligt. De sagde, at han var blevet fundet lidt
over 10,” fortæller hans mor, Christina.
Daniel havde boet på et herberg i de sidste måneder, og det var her, han blev fundet
død.
”De kunne kun fortælle, at den der morgenvagt, som går rundt og vækker
beboerne, forgæves havde forsøgt at åbne hans dør, og så til sidst kommer de ind
og ser, at han ligger død i sengen. Da jeg så ham senere på sygehuset, var det lidt
uhyggeligt, for han havde fråde om munden. Så det var ret voldsomt,” fortæller
Christina.
Fra den ene dag til den anden sker en forandring
Christina fortæller, hvordan Daniel var som barn: ”Han udviklede sig helt
almindeligt. Han elskede fodbold og bordtennis, var udadvendt og havde mange
kammerater. Noget, der særligt kendetegnede ham, var, at han var meget
omsorgsfuld og kærlig.”
”Men da han var 13-14 år, begyndte han at blive sådan lidt angst. Det var faktisk fra
den ene dag til den anden, at der skete en forandring. Og det kan vi også se på
konfirmationsbillederne. Da han blev syg, magtede han ingenting.”
Daniel har en tvillingebror, og forældrene begyndte at kunne se en tydelig forskel
i drengenes udvikling. Da han var 13-14 år, begyndte Daniel at blive angst og
depressiv: ”Han begyndte at snakke om, at Jorden gik under. Og han begyndte at
snakke om, at han var syg og havde kræft.”
"
29
VIDEN OM TIDLIG DØD I PSYKIATRIEN
Daniel fik blandt andet diagnosen generaliseret angst og som 20-årig paranoid
skizofreni. Sideløbende med sin psykiske lidelse udviklede han et misbrug af
hash, narkotika og alkohol. Daniel havde ingen sygdomserkendelse, og da han tog
voldsomt på af den antipsykotiske medicin, nægtede han at tage den. Han fik dog
stadig anden medicin, blandt andet mod angst.
Da Daniel døde, kom det ikke helt bag på Christina. Han levede en voldsom
tilværelse på gaden i det sidste halvandet år:
”Til sidst var han meget sensitiv og udadreagerende. Det var voldsomt. Derfor
kunne vi ikke have ham hjemme. I psykiatrien kunne de heller ikke tage ham ind,
når han var påvirket.”
Ikke bare endnu én i statistikken
Ved dødsfaldet var politiet til stede, og de bestilte en retslægelig obduktion. Den
viste, at Daniel havde angstmedicin i kroppen.
Dødsårsagen blev ikke påvist i obduktionen. Christina læser op fra obduktions­
rapporten, hvor der blandt andet står, at ”eventuelt narkotika eller medicin­
påvirkning kan have haft betydning for dødsfaldet.”
For Christina og hendes familie havde det betydet meget at kende den præcise
dødsårsag:
”Dør man bare som 25-årig? Det havde været nemmere at vide, hvad Daniel døde
af. Jeg synes bare, det er træls ikke at vide, om det var det ene eller det andet, der
var årsagen. Det er vigtigt, at man ved, hvad folk dør af, så dem, der er syge, kan få
ordentlig hjælp.”
Hun fortæller samtidig, at obduktionen trods alt har været vigtig for hende:
”Det betyder noget, at han blev obduceret, trods alt. Han blev behandlet med
respekt og som et menneske og blev ikke bare endnu en person med psykisk
sygdom i statistikken, som døde. Selvom jeg ikke fik dødsårsagen at vide, er det
vigtigt for mig, at det blev ordentligt afsluttet.”
Fakta
Christina arbejder som pædagog.
Bosat i Aabenraa med sin mand og to hjemmeboende børn.
Mor til Daniel, hans tvillingebror og to mindre søskende.
30
KAPITEL 5
KONKLUSION OG ANBEFALINGER
Vores undersøgelse viser, at der er et udtalt behov for bedre viden baseret på
systematisk indsamlet data vedrørende de helbredsmæssige konsekvenser af
medicinsk behandling af mennesker med psykiske lidelser og den væsentligt
kortere forventede levetid for denne gruppe.
SURVIVE-projektet peger på, at en betydelig andel af dødsfald blandt mennesker
med psykiske lidelser, er forårsaget af medicinforgiftning. Studiet peger også
på, at der er en forhøjet risiko for at dø for tidligt for mennesker, der både har
en psykiatrisk diagnose og et misbrug, samt ved indtag af flere medikamenter
samtidig.
Uanset at sundhedsmyndighederne har indført en række tiltag, der skal nedbringe
overdødeligheden blandt mennesker med psykiske lidelser, er der ikke tale
om tiltag, som bidrager med øget viden og data om medicinsk behandling af
mennesker med psykiske lidelser. Hertil kommer, at der ikke bliver tilvejebragt data,
som kan bruges til at monitorere, om de pågældende initiativer virker.
Ved tidlige og uventede dødsfald blandt mennesker med psykiske lidelser kan
retslægelige obduktioner være med til at vise, om medicin har fremskyndet eller
været en direkte årsag til dødsfaldet. Den slags viden er vigtig for andre patienter,
fordi det kan føre til en ændret og bedre behandling med den pågældende
medicin. Viden om følgerne af behandling med psykofarmaka kan derved bidrage
til at imødegå for tidlig død blandt mennesker med psykiske lidelser. På den
måde kan et bedre vidensgrundlag også føre til en styrket rettighedsbeskyttelse
for mennesker med psykiske lidelser i forhold til grundlæggende menneske­
rettigheder som retten til liv og retten til sundhed.
I den sammenhæng er det væsentligt at være opmærksom på, at medicinsk
behandling af psykiske lidelser ikke kan betragtes isoleret fra den sociale
sammenhæng, behandlingen foregår i. Selvom der eksempelvis ikke er nogen
sammenhæng mellem tidlig og uventet død og korrekt brug af et enkelt præparat,
og præparatet ikke i sig selv ikke er forbundet med en livsforkortende eller dødelig
effekt, så kan der imidlertid godt være en sammenhæng, når det pågældende
præparat kombineres med somatiske sygdomme, uregelmæssig behandling,
rusmidler, anden medicin med videre. Hvis man skal kvalificere behandlingen af
og derved forebygge for tidlig død blandt mennesker med psykiske lidelser, er
31
VIDEN OM TIDLIG DØD I PSYKIATRIEN
det derfor nødvendigt at tage højde for den udsathed og de behandlingsvilkår,
der karakteriserer denne gruppe, herunder deres sociale, sundhedsmæssige og
økonomiske forhold.
På den baggrund er det instituttets opfattelse, at et bedre data- og vidensgrundlag
bedst kan tilvejebringes ved at indføre systematiske retslægelige obduktioner ved
alle tidlige og uventede dødsfald blandt mennesker med psykiske lidelser. I disse
tilfælde bør det således være obligatorisk at foretage en retslægelig obduktion,
forudsat at de pårørende giver samtykke til obduktionen. En sådan ordning kan
eventuelt gøres tidsbegrænset.
Det er ligeledes instituttets opfattelse, at de retslægelige obduktioner under
den nævnte ordning bør udføres efter den udvidede obduktionsprotokol, som er
anvendt i SURVIVE-projektet. Anvendelse af den udvidede protokol kan føre til en
betydelig reduktion i andelen af obducerede dødsfald med ukendt dødsårsag og
vil derigennem bidrage til at sikre bedre viden om årsagerne til for tidlig død blandt
mennesker med psykiske lidelser.
Obduktioner bidrager ikke kun med afgørende viden til lægevidenskaben, men
også til den afdødes pårørende. Det illustrerer de to cases, vi har præsenteret i
denne rapport.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler:
• At Sundhedsministeriet tager initiativ til i en periode at indføre systematiske
retslægelige obduktioner efter den udvidede obduktionsprotokol fra SURVIVE-
projektet ved alle tidlige og uventede dødsfald blandt mennesker psykiske
lidelser.
• At Sundhedsministeriet fremadrettet tilvejebringer et bedre videns- og
datagrundlag, der kan belyse årsagerne til tidlig og uventet død blandt
mennesker med psykiske lidelser.
32
REFERENCER
LOVE
Lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019 af sundhedsloven. Tilgængelig på:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/903
Lov nr. 1732 af 27. december 2018 om ændring af sundhedsloven og lov om
videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter.
Tilgængelig på: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1732
BEKENDTGØRELSER
Bekendtgørelse nr. 174 af 3. februar 2021 om retslægelig obduktion i forbindelse
med dødsfald kort efter modtagelse af vaccination imod Coronavirussygdom 2019
(covid-19). Tilgængelig på: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/174
Bekendtgørelse nr. 1663 af 10. august 2021 om ændring af bekendtgørelse om
retslægelig obduktion i forbindelse med dødsfald kort efter modtagelse af
vaccination imod Coronavirussygdom 2019 (covid-19). Tilgængelig på: https://www.
retsinformation.dk/eli/lta/2021/1663
CIRKULÆRER
Cirkulæreskrivelse nr. 254 af 22. oktober 1970 om foretagelse af lovmæssig
obduktion i tilfælde af dødsfald, der må antages at stå i forbindelse med misbrug
af euforiserende stoffer. Tilgængelig på: https://www.retsinformation.dk/eli/
mt/1970/254
VEJLEDNINGER
Vejledning nr. 10101 af 19. december 2006 om ligsyn, indberetning af dødsfald til
politiet og dødsattester m.v. Tilgængelig på: https://www.retsinformation.dk/eli/
retsinfo/2006/10101
Vejledning nr. 9276 af 6. maj 2014 om behandling med antipsykotiske lægemidler
til personer over 18 år med psykotiske lidelser. Tilgængelig på: https://www.
retsinformation.dk/eli/retsinfo/2014/9276
Vejledning nr. 9899 af 11. november 2014 om behandling af voksne med
antidepressive lægemidler. Tilgængelig på: https://www.retsinformation.dk/eli/
retsinfo/2014/9899
33
VIDEN OM TIDLIG DØD I PSYKIATRIEN
Vejledning nr. 10375 af 28. december 2016 til læger, der behandler
opioidafhængige patienter med substitutionsmedicin. Tilgængelig på: https://
www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2016/10375
LOVFORSLAG SOM FREMSAT
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om videnskabsetisk behandling
af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, nr. L 110 af 15. november 2018,
som fremsat af sundheds- og ældreminister Ellen Thrane Nørby. Tilgængelig på:
https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201812L00110
FOLKETINGSSPØRGSMÅL
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15, SUU Alm. del, endeligt svar på
spørgsmål 209. Tilgængelig på: https://www.ft.dk/samling/20141/almdel/suu/
spm/209/svar/1214695/1491786.pdf
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18, SUU Alm. del, endeligt svar på spørgsmål
847. Tilgængelig på: https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/suu/spm/100/
svar/1532982/1974208.pdf
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18, SUU Alm. del, endeligt svar på spørgsmål
1090. Tilgængelig på: https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/suu/spm/1091/
svar/1500461/1916741/index.htm
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling), SUU Alm. del, endeligt svar
på spørgsmål 98. Tilgængelig på: https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/suu/
spm/98/svar/1533680/1975364.pdf
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling), SUU Alm. del, endeligt svar
på spørgsmål 99. Tilgængelig på: https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/suu/
spm/99/svar/1532983/1974210.pdf
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling), SUU Alm. del, endeligt svar på
spørgsmål 764. Tilgængelig på: https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/suu/
spm/764/svar/1577141/2050675.pdf
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20, SUU Alm. del, endeligt svar på spørgsmål
1878, bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen vedlagt som bilag. Tilgængelig på: https://
www.ft.dk/samling/20191/almdel/suu/spm/1878/svar/1721242/2293750.pdf
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20, SUU Alm. del, endeligt svar på spørgsmål
156. Tilgængelig på: https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/suu/spm/156/
svar/1625509/2136074.pdf
Sundhedsudvalget 2020-21, SUU Alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1014.
Tilgængelig på: https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/suu/spm/1014/
svar/1772356/2377110.pdf
34
VIDEN OM TIDLIG DØD I PSYKIATRIEN
INTERNATIONALE KILDER
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Europarådets Konvention
af 4. november 1950 til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder. Tilgængelig på: https://www.echr.coe.int/Documents/
Convention_DAN.pdf
Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, 2010/C 83/02.
Tilgængelig på: https://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:C:201
0:083:0389:0403:da:PDF
FN’s Konvention af 16. december 1966 om borgerlige og politiske rettigheder.
Tilgængelig på: https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/1976/30
FN’s Konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap.
Tilgængelig på: https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/2017/20
FN's Handicapkomité (2014). Concluding observations on the initial report of
Denmark. CRPD/C/DNK/CO/1. Tilgængelig på: https://tbinternet.ohchr.org/_
layouts/15/treatybodyexternal/Download.aspx?symbolno=CRPD%2fC%2fDNK%2
fCO%2f1&Lang=en
FN's Handicapkomité (2019). List of issues prior to submission of the combined
second and third periodic reports of Denmark. CRPD/C/DNK/QPR/2-3.
Tilgængelig på: https://tbinternet.ohchr.org/_layouts/15/treatybodyexternal/
Download.aspx?symbolno=CRPD%2fC%2fDNK%2fQPR%2f2-3&Lang=en
FN's Handicapkomité (2020). Combined second and third periodic reports
submitted by Denmark under article 35 of the Convention. CRPD/C/DNK/2-3.
Tilgængelig på: https://tbinternet.ohchr.org/_layouts/15/treatybodyexternal/
Download.aspx?symbolno=CRPD%2fC%2fDNK%2f2-3&Lang=en
FN's Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (2000). General
Comment No. 14: The Right to the Highest Attainable Standard of Health (article
12 of the International Covenant on Economic, Social and Cultural Rights),
E/C.12/2000/4. Tilgængelig på: https://tbinternet.ohchr.org/_layouts/15/
treatybodyexternal/Download.aspx?symbolno=E%2fC.12%2f2000%2f4&Lang=en
Sekretariatet for FN’s højkommissær for menneskerettigheder og
Verdenssundhedsorganisationen, WHO (2008), The Right to Health. OHCHR Fact
Sheet No. 31. Tilgængelig på: https://www.ohchr.org/documents/publications/
factsheet31.pdf
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (2021). Guide on article 2 of the
European Convention on Human Rights – Right to life. Tilgængelig på: https://
www.echr.coe.int/Documents/Guide_Art_2_ENG.pdf
35
VIDEN OM TIDLIG DØD I PSYKIATRIEN
DOMME
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Calvelli og Ciglio mod Italien, dom
af 17. januar 2002, sagsnr. 32967/96. Tilgængelig på: https://hudoc.echr.coe.int/en
g#{%22itemid%22:[%22001-60329%22]}
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Erikson mod Italien, afgørelse af 26.
oktober 1999, sagsnr. 37900/97. Tilgængelig på: https://hudoc.echr.coe.int/eng#{
%22itemid%22:[%22001-4817%22]}
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Lopes de Sousa Fernandes mod
Portugal, dom af 19. december 2017, sagsnr. 56080/13. Tilgængelig på: https://
hudoc.echr.coe.int/eng#{%22itemid%22:[%22001-179556%22]}
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Šilih mod Slovenien, dom af 9. april
2009, sagsnr. 71463/01. Tilgængelig på: https://hudoc.echr.coe.int/eng#{%22item
id%22:[%22001-92142%22]}
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Vo mod Frankrig, dom af 8. juli
2004, sagsnr. 53924/00. Tilgængelig på: https://hudoc.echr.coe.int/eng#{%22ite
mid%22:[%22001-61887%22]}
LITTERATUR, VIDENSKABELIGE ARTIKLER, RAPPORTER OG ANALYSER
Alfsen, G. C., & Mæhlen, J. (2012). The value of autopsies for determining the cause
of death. Tidsskrift for Den Norske Lægeforening, 132(2), 147-51. Tilgængelig på:
https://tidsskriftet.no/en/2012/01/value-autopsies-determining-cause-death
Danske Regioner (2020). Analyse af psykiatriområdet. Tilgængelig på: https://
www.regioner.dk/media/13861/psyk_analyse_dobbeltsiddet.pdf
Della Fina, V., Cera, R. & Palmisano, G. (2017). The United Nations Convention
on the Rights of Persons with Disabilities: A Commentary. Springer International
Publishing.
Friberg, N., Ljungberg, O., Berglund, E., Berglund, D., Ljungberg, R., Alafuzoff,
I. & Englund, E. (2019). Cause of death and significant disease found at autopsy.
Virchows Archiv: European Journal of Pathology, 475(6), 781-788.
Gerards, J. (2019). General principles of the European Convention on Human Rights
law. Cambridge University Press.
Kjølbro, J. F. (2020). Den Europæiske Menneskerettighedskonvention: for
praktikere. (5. udgave). Jurist- og Økonomforbundet.
36
VIDEN OM TIDLIG DØD I PSYKIATRIEN
Kuijpers, C. C., Fronczek, J., van de Goot, F. R., Niessen, H. W., van Diest, P. J., &
Jiwa, M. (2014). The value of autopsies in the era of high-tech medicine: discrepant
findings persist. Journal of Clinical Pathology, 67(6), 512-9.
Kunwald, E. O., Busch, J. R., Kruckow, L, Jacobsen, C., Lynnerup, N. & Banner, J.
(2019). SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie
af årsagerne til tidlig død blandt personer med psykisk sygdom. København:
Retsmedicinsk Institut. Tilgængelig på: https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/
SUU/bilag/328/2360412.pdf
Lorenzen, P. (2011). Den Europæiske Menneskerettighedskonvention: med
kommentarer (3. udgave). Jurist- og Økonomforbundet.
Plana-Ripoll, O., Pedersen, C. B., Agerbo, E., Holtz, Y., Erlangsen, A., Canudas-
Romo, V., … Laursen, T. M. (2019). A comprehensive analysis of mortality-related
health metrics associated with mental disorders: a nationwide, register-based
cohort study. Lancet, 394(10211), 1827-1835.
Regeringens Udvalg om Psykiatri (2013). En moderne, åben og inkluderende
indsats for mennesker med psykiske lidelser. Hovedrapport. Tilgængelig
på: https://sum.dk/Media/637643575179481021/En%20moderne,%20
%c3%a5ben%20og%20inkluderende%20indsats%20for%20mennesker%20
med%20psykiske%20lidelser.pdf
Regeringens Udvalg om Psykiatri, Arbejdsgruppe 2 (2013). Indsatsen for
mennesker med psykiske lidelser – udvikling i diagnoser og behandling.
Bilagsrapport 2. Tilgængelig på: https://bedrepsykiatri.dk/wp-content/
uploads/2019/12/2013a-Indsatsenformenneskermedpsyliskelidelserbilag2-web.
ashx_.pdf
Rokkjær, N., & Sølund, S. (2018). Nine deaths among 29 patients with severe
mental illness identified with high mortality using SSEPP. Nordic Journal of
Psychiatry, 72(8), 543-548.
Rosendahl, A. (2019). Har den kliniska obduktionen spelat ut sin roll? Karolinska
Instituttet. Tilgængelig på: https://openarchive.ki.se/xmlui/bitstream/
handle/10616/46747/Thesis_Anders%20Rosendahl.pdf?sequence=1&isAllowed=y.
Shojania, K. G., Burton, E. C., McDonald, K. M., Goldman, L. (2003). Changes in
rates of autopsy-detected diagnostic errors over time: a systematic review. JAMA,
289(21), 2849-56.
Sundhedsdatastyrelsen (2020a). Dødsårsagsregisteret 2019, tal og analyse.
Tilgængelig på: https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/tal-og-analyser/analyser-og-
rapporter/doedsaarsager
37
VIDEN OM TIDLIG DØD I PSYKIATRIEN
Sundhedsdatastyrelsen (2020b). Nye brugere af psykofarmaka. Tilgængelig på:
https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/tal-og-analyser/analyser-og-rapporter/
laegemidler/antipsykotika
Sundhedsstyrelsen (2018). Sundhedsrelaterede Konsekvenser.
Narkotikasituationen i Danmark – delrapport 4. Tilgængelig på: https://www.sst.dk/
da/Udgivelser/2018/Narkotikasituationen-delrapport-4
Wahlbeck, K., Westman, J., Nordentoft, M., Gissler, M., & Laursen, T. (2011).
Outcomes of Nordic mental health systems: life expectancy of patients with mental
disorders. British Journal of Psychiatry, 199(6), 453-458. Tilgængelig på: https://
www.cambridge.org/core/journals/the-british-journal-of-psychiatry/article/
outcomes-of-nordic-mental-health-systems-life-expectancy-of-patients-with-
mental-disorders/D9769E301E9C238CA3B43E21E1913DF7
HJEMMESIDER
Barse, M. (2019, 24. oktober). ”Så mange år af dit liv risikerer du at miste, hvis du er
ramt af alvorlig psykisk sygdom”, Videnskab.dk. Lokaliseret den 14. december 2021
på: https://videnskab.dk/krop-sundhed/saa-mange-aar-af-dit-liv-risikerer-du-at-
miste-hvis-du-er-ramt-af-alvorlig-psykisk
Danmarks Statistik. Befolkningstal. Lokaliseret den 14. december 2021 på: https://
www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal
Danske Regioner (2021). ”Flere obduktioner kan give bedre forebyggelse af
for tidlig død”. Lokaliseret den 14. december 2021 på: https://www.regioner.
dk/services/nyheder/2021/september/flere-obduktioner-kan-give-bedre-
forebyggelse-af-for-tidlig-doed
Styrelsen for Patientsikkerhed. Dødsattest. Lokaliseret den 14. december 2021 på:
https://stps.dk/da/tilsyn/ligsyn-og-obduktion/doedsattest/
Styrelsen for Patientsikkerhed. Retslægeligt ligsyn. Lokaliseret den 14. december
2021: https://stps.dk/da/tilsyn/ligsyn-og-obduktion/indberetning-af-doedsfald-til-
politiet/retslaegeligt-ligsyn/
Sundhedsdatastyrelsen. Statistik for det årlige salg af psykofarmaka i perioden
2000-2020 for alle personer i hele landet. Lokaliseret den 14. december 2021 på:
www.medstat.dk
38
NOTER
1	
Plana-Ripoll, O. et al. (2019).
2	
Wahlbeck, K. et al. (2011), s. 453-458. Forskellen i forventet levealder mellem
dette studie og studiet nævnt i note 1 er et resultat af forskellige opgørelsesme-
toder og afgrænsninger af målgruppen.
3	
Danske Regioner (2020), s. 21-22.
4 
Se blandt andet: Danske Regioner (2020), s. 22-23; Kunwald, E. O. et al. (2019),
s. 10; Regeringens Udvalg om Psykiatri (2013), s. 81-82; Regeringens Udvalg
om Psykiatri, Arbejdsgruppe 2 (2013), kapitel 13.
5 
Se blandt andet: Kunwald, E. O. et al. (2019), s. 10; Rokkjær, N., & Sølund, S.
(2018); Regeringens Udvalg om Psykiatri (2013), s. 81-82; Regeringens Udvalg
om Psykiatri, Arbejdsgruppe 2 (2013), kapitel 13.
6 
Se blandt andet: Kunwald, E. O. et al. (2019), s. 10; Regeringens Udvalg om
Psykiatri (2013), s. 81-82; Regeringens Udvalg om Psykiatri, Arbejdsgruppe 2
(2013), kapitel 13.
7	
Kunwald, E. O. et al. (2019), s. 6.
Populationen på 500 personer med erkendt eller mistænkt psykisk sygdom
baserer sig på dødsfald i perioden 2013-2015, der er indberettet til politiet med
henblik på retslægeligt ligsyn, og som efterfølgende på politiets foranledning
er blevet obduceret på et af landets tre retsmedicinske institutter. Derfor er
populationen ikke repræsentativ for hverken befolkningen som helhed eller
gruppen af mennesker med psykiske lidelser.
8	
Rosendahl, A. (2019), s. 6.
9	
Se nærmere om disse ordninger i rapportens kapitel 3, afsnit 3.2.1.
10 
Sundhedsdatastyrelsen (2020b), s. 3.
11 
Tal for antal af personer, der modtager den nævnte medicin, er sammenholdt
med befolkningstal for 2020 ifølge Danmarks Statistik.
	
Antal af personer, der i 2020 modtager medicin, er følgende: Antidepressive
lægemidler, samlet: 426.125. Antipsykotika, samlet: 132.600. ADHD-
behandling: 60.915. Benzodiazepiner mv.: 241.285. Psykofarmaka, samlet:
730.570.
Kilde: Medstat (2020). Antal personer. Personhenførbart salg.
Befolkningstal i 2020 er 5.822.763. Jf. Danmarks Statistik. Befolkningstal.
12 
FN’s Handicapkonvention artikel 1.
13 
WHO. International Statistical Classification of Diseases and Related Health
Problems (ICD). Læs mere på: https://icd.who.int/browse11/l-m/en
39
VIDEN OM TIDLIG DØD I PSYKIATRIEN
14 
Antallet af unikke personer (336.555) med mindst én kontakt til psykiatrisk
sygehusvæsen med en DF*-diagnose som aktionsdiagnose i perioden 2015-
2019 sammenholdt med befolkningstallet i 2019 (5.806.081). Svarende til cirka
6 procent af befolkningen. Jf. Sundheds- og Ældreudvalget (2019). SUU Alm.
del – endeligt svar på spørgsmål 1878.
15 
Lorenzen, P. (2011), s. 102.
16 
Se blandt andet Lorenzen, P. (2011), s. 102, og FN's Handicapkonvention artikel
10 set i sammenhæng med artikel 4, stk. 1.
17 
Calvelli og Ciglio mod Italien (2002) samt Vo mod Frankrig (2004).
18	
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (2021), s. 13.
19 
Kjølbro, J. F. (2020), s. 271f.
20 
Gerards, J. (2019), s. 179.
21 
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (2021), s. 31, para. 135-136;
Lorenzen, P. (2011), s. 102. Se blandt andet også Erikson mod Italien (1999).
22 
Erikson mod Italien (1999).
23 
Lopes de Sousa Fernandes mod Portugal (2017), para. 214; Šilih mod Slovenien
(2009), para. 192; Calvelli og Ciglio mod Italien (2002), para. 49.
24 
Kjølbro, J. F. (2020), s. 265f. Se også Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols afgørelse i sagen Erikson mod Italien (1999),
hvor klagers mor døde efter at have modtaget behandling for mavesmerter
efter at være blevet givet barium inden en røntgenundersøgelse uden
forudgående undersøgelse af hendes symptomer. Kvinden døde den følgende
dag af tarmiskæmi – en sygdom, hvor indtagelse af barium er potentielt
dødeligt. Selvom de italienske myndigheder ikke kunne finde identiteten
på den ansvarlige radiolog, fandt Domstolen, at der var blevet foretaget en
tilstrækkelig dybdegående efterforskning, hvorfor der ikke var sket krænkelse af
artikel 2.
25 
Sekretariatet for FN’s højkommissær for menneskerettigheder og
Verdenssundhedsorganisationen, WHO (2008), s. 1.
26 
Sekretariatet for FN’s højkommissær for menneskerettigheder og
Verdenssundhedsorganisationen, WHO (2008), s. 1.
27	
FN's Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (2000), para 12
a-d.
28 
FN's Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (2000), para
12 a-d. Dette kræver blandt andet, at sundhedspersonalet er kvalificeret, at
lægemidler og hospitalsudstyr er videnskabeligt godkendt og ikke er udløbet,
rent drikkevand og tilstrækkelig sanitet.
29 
Della Fina, V. et al. (2017), s. 706.
30 
Handicapkonventionens artikel 35, litra a.
31 
Se særligt sundhedslovens kapitel 56.
32 
Jf. sundhedslovens § 178, stk. 1.
33 
Vejledning nr. 10101 af 19. december 2006 om ligsyn, indberetning af dødsfald
til politiet og dødsattester m.v., pkt. 7.4.
34 
Vejledning nr. 10101 af 19. december 2006 om ligsyn, indberetning af dødsfald
til politiet og dødsattester m.v., pkt. 7.
40
VIDEN OM TIDLIG DØD I PSYKIATRIEN
35 
Jf. sundhedslovens § 179.
36 
Jf. sundhedslovens § 179, stk. 1, nr. 1.
37 
Jf. sundhedslovens § 179, stk. 1, nr. 2. Indberetning skal ske, både når en person
findes død et uventet sted, og når en person findes død i sin seng, selvom
afdøde led af en sygdom, der kan forklare dødens indtræden, jf. vejledning nr.
10101 af 19. december 2006 om ligsyn, indberetning af dødsfald til politiet og
dødsattester m.v., pkt. 9.2.
38 
Jf. sundhedslovens § 179, stk. 1, nr. 3. Indberetningspligten omfatter ikke
pludselige dødsfald, hvor afdøde har været under behandling for en sygdom,
der kan forventes at medføre pludselig død. Indberetning skal også ske ved
uventet dødsfald indtruffet på sygehus, jf. vejledning nr. 10101 af 19. december
2006 om ligsyn, indberetning af dødsfald til politiet og dødsattester m.v., pkt.
9.2.
39 
Jf. sundhedslovens § 179, stk. 1, nr. 5.
40 
Vejledning nr. 10101 af 19. december 2006 om ligsyn, indberetning af dødsfald
til politiet og dødsattester m.v., pkt. 9.
41 
Jf. sundhedslovens § 180.
42 
Jf. sundhedslovens § 181, stk. 1. I Københavns Politis politikreds er det læger
fra Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet, som varetager de
retslægelig ligsyn på vegne af Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. Styrelsen for
Patientsikkerhed. Retslægeligt ligsyn.
43 
Styrelsen for Patientsikkerhed. Retslægeligt ligsyn.
44 
Jf. sundhedslovens § 180, stk. 2.
45 
Jf. sundhedslovens § 180, stk. 2, nr. 2.
46 
Jf. sundhedslovens § 182. Ved retslægeligt ligsyn udstedes dødsattesten af den
læge, der har deltaget i ligsynet.
47 
Styrelsen for Patientsikkerhed. Dødsattest.
48 
Jf. sundhedslovens § 187, stk. 1.
49 
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om videnskabsetisk
behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, nr. L 110 af 15.
november 2018, de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.1.2.
50 
Bemærkninger fra statsobducent, professor på Retsmedicinsk Institut på
Rigshospitalet og leder af SURVIVE-projektet Jytte Banner til Institut for
Menneskerettigheder vedrørende denne rapport, modtaget 20. november
2021.
51 
Jf. sundhedslovens § 187, stk. 2-4.
52 
Jf. sundhedslovens §§ 184, stk. 1, og 185, stk. 1.
53 
Jf. sundhedslovens § 185, stk. 2.
54 
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om videnskabsetisk
behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, nr. L 110 af 15.
november 2018, de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.1.2.
55 
Jf. sundhedslovens § 184, stk. 2.
56	
Bekendtgørelse nr. 174 af 3. februar 2021 om retslægelig obduktion i
forbindelse med dødsfald kort efter modtagelse af vaccination imod
Coronavirussygdom 2019 (covid-19).
41
VIDEN OM TIDLIG DØD I PSYKIATRIEN
57 
Bekendtgørelse nr. 1663 af 10. august 2021 om ændring af bekendtgørelse om
retslægelig obduktion i forbindelse med dødsfald kort efter modtagelse af
vaccination imod Coronavirussygdom 2019 (covid-19).
58	
Cirkulære nr. 254 af 22. oktober 1970 om foretagelse af lovmæssig obduktion
i tilfælde af dødsfald, der må antages at stå i forbindelse med misbrug af
euforiserende stoffer.
59	
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15, SUU Alm. del, endeligt svar på
spørgsmål nr. 209.
60 
Lov nr. 1732 af 27. december 2018 om ændring af sundhedsloven og lov om
videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter.
61 
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om videnskabsetisk
behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, nr. L 110 af 15.
november 2018, bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, til nr. 3.
62 
Danske Regioner (2021).
63 
Sundhedsdatastyrelsen (2020a),s. 27.
64 
Kunwald, E. O. et al. (2019).
65 
Kunwald, E. O. et al. (2019), s. 11.
66 
Kunwald, E. O. et al. (2019), s. 12.
67 
Kunwald, E. O. et al. (2019), s. 7.
68 
Kunwald, E. O. et al. (2019), s. 14-15.
69 
Kunwald, E. O. et al. (2019), s. 46.
70 
Kunwald, E. O. et al. (2019), s. 29.
71 
Kunwald, E. O. et al. (2019), s. 46.
72 
Kunwald, E. O. et al. (2019), s. 6 og 30.
73 
Forholdet mellem lægeordineret og ikkelægeordineret medicin er belyst ved
en samkøring af registerdata fra Lægemiddelstatistikregisteret og data fra
SURVIVE. Disse tal kan sige noget om, hvorvidt medicinen var ordineret og
afhentet på et apotek, og dermed medicin som afdøde var i behandling med. I
studiet indgår dog ikke data på medicin udleveret på hospitaler, bosteder eller
misbrugscentre.
74	
Kunwald, E. O. et al. (2019), s. 34-36.
75 
Kunwald, E. O. et al. (2019), s. 42 og 46.
76 
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18, SUU Alm. del, endeligt svar på
spørgsmål 847 og 1090, samt Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1.
samling), SUU Alm. del, endeligt svar på spørgsmål 99 og 764.
77 
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18, SUU Alm. del, endeligt svar på
spørgsmål 1090.
78 
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18, SUU Alm. del, endeligt svar på
spørgsmål 847.
79 
Barse, M. (2019).
80 
Friberg, N. et al. (2019), Kuijpers C. C. et al. (2014) og Shojania, K. G. et al.
(2003).
81 
Alfsen, G. C., & Mæhlen, J. (2012).
82 
Cirkulæreskrivelse om foretagelse af lovmæssig obduktion i tilfælde af
dødsfald, der må antages at stå i forbindelse med misbrug af euforiserende
stoffer.
42
VIDEN OM TIDLIG DØD I PSYKIATRIEN
83 Sundhedsstyrelsen (2018).
84 
FN's Handicapkomité (2014). Concluding observations on the initial report of
Denmark, para 56.
85 
FN's Handicapkomité (2014). Concluding observations on the initial report of
Denmark, para 57.
86 
FN's Handicapkomité (2019). List of issues prior to submission of the combined
second and third periodic reports of Denmark, para 23.
87 
FN's Handicapkomité (2020). Combined second and third periodic reports
submitted by Denmark under article 35 of the Convention, para 204-206.
88 
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19, SUU Alm. del, endeligt svar på
spørgsmål 98.
89 
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19, SUU Alm. del, endeligt svar på
spørgsmål 98.
90 
Kunwald, E. O. et al. (2019).
91 
Sundhedsudvalget 2020-21, SUU Alm. del, endeligt svar på spørgsmål nr. 1014.
92 
Vejledning nr. 9276 af 6. maj 2014 om behandling med antipsykotiske
lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser; Vejledning nr.
9899 af 11. november 2014 om behandling af voksne med antidepressive
lægemidler; Vejledning nr. 10375 af 28. december 2016 til læger, der behandler
opioidafhængige patienter med substitutionsmedicin.
93 
Sundhedsudvalget 2020-21, SUU Alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1014.
94 
Cirkulæreskrivelse om foretagelse af lovmæssig obduktion i tilfælde af
dødsfald, der må antages at stå i forbindelse med misbrug af euforiserende
stoffer.
95 
Se også Sundheds- og Ældreudvalget 2019-2020, SUU Alm.del, endeligt svar
på spørgsmål 156, samt Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19, SUU Alm. del,
endeligt svar på spørgsmål 98.
96 
Danske Regioner (2021).
97 
Bekendtgørelse nr. 174 af 3. februar 2021 om retslægelig obduktion i
forbindelse med dødsfald kort efter modtagelse af vaccination imod
Coronavirussygdom 2019 (covid-19).
98 
Se også Kunwald, E. O. et al. (2019), s. 46.