Grund- og nærhedsnotat vedr. læring for miljømæssig bæredygtighed

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2022-45 EKN 25. februar 2022
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Læring med henblik på miljømæssig bæredygtighed
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Børne- og
Undervisningsministeriets grund- og nærhedsnotat om Kommissionens
forslag til rådshenstilling om læring med henblik på miljømæssig bære-
dygtighed, KOM (2022) 11.
Jeppe Kofod
Offentligt
KOM (2022) 0011 - Bilag 1
Europaudvalget 2022


Den 24. februar 2022
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til rådshenstilling om læring med henblik på miljømæssig bæredygtighed
KOM(2022)11
1. Resumé
Kommissionen offentliggjorde sit forslag til rådshenstilling om læring med henblik på miljømæssig bæredygtighed den 14.
januar 2022. Formålet med forslaget til rådshenstilling er at understøtte den grønne omstilling ved at understøtte
politikudformning i medlemsstaterne, styrke samarbejdet på EU-niveau, give ideer og inspiration og opfordre til
investering vedrørende læring om miljømæssig bæredygtighed. En vedtagelse af forslaget til rådshenstilling forventes ikke at
få konsekvenser for lovgivningen, EU-budgettet, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller
beskyttelsesniveauet. Danmark har sat ambitiøse mål for klima- og bæredygtighed på alle områder af samfundet.
Regeringen hilser derfor forslaget til rådshenstillings intentioner om at styrke dannelse, læring og kompetenceudvikling
inden for bæredygtighed velkomment og deler Kommissionens tilgang til, at uddannelsesområdet er væsentligt for den grønne
omstilling. Dannelse og uddannelse skal bidrage til forståelse, indsigt og handlekompetence ift. bæredygtig udvikling.
Rådshenstillingens intentioner matcher danske ambitioner på området, ligesom tankerne om at tænke bæredygtighed ind
på alle niveauer af uddannelse og læring er i tråd med dansk tilgang. Regeringen deler ambitionen om en fælles forståelse
på EU-plan for de gennemgribende og transformative ændringer, der er nødvendige bredt inden for uddannelsesområdet
med henblik på den grønne omstilling, herunder deling af ekspertise og ”best practice”. Der bør tages hensyn til de
grundlæggende forskelle i nationale uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer således, at det tydeligt fremgår, at
indsatser nævnt i dette forslag til rådshenstilling skal tage hensyn til, indtænkes og tage udgangspunkt i eksisterende
nationale systemer, strukturer og politikker. Desuden bør der tages hensyn til de videregående uddannelsesinstitutioners
autonomi. Endelig er det vigtigt at fastholde, at ansvaret for uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse er national
kompetence.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde sit forslag til rådshenstilling om læring med henblik på miljømæssig bæredygtighed
den 14. januar 2022. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion samme dato. Forslaget er
fremsat med hjemmel i TEUF artikel 165 og 166. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Formål
Formålet med forslaget til rådshenstilling er at understøtte den grønne omstilling ved at understøtte
politikudformning i medlemsstaterne, styrke samarbejdet på EU-niveau, give ideer og inspiration og
opfordre til investering vedrørende læring om miljømæssig bæredygtighed.
Indhold
I de indledende betragtninger understreges det, at forslaget til rådshenstilling skal ses i sammenhæng
med den europæiske grønne pagt og EU’s biodiversitetsstrategi for 2030 samt FN’s verdensmål for
bæredygtig udvikling.
I forslaget henstilles det til medlemsstaterne, at de bør understøtte uddannelsessystemerne til at give adgang
til læring om klimaforandringer, biodiversitet og bæredygtighed, de bør indføre læring om miljømæssig
bæredygtighed som et prioritetsområde i uddannelserne, og de bør tilvejebringe en række
læringsmuligheder i forskellige sammenhænge fra dagtilbud til voksenuddannelse, så alle kan forberede
sig på og bidrage til den grønne omstilling.
Offentligt
KOM (2022) 0011 - Bilag 1
Europaudvalget 2022
2
På systemniveau henstilles det til medlemsstaterne, at de bl.a. overvejer følgende tiltag:
- at fuldt ud tilpasse strategier og planer inden for uddannelse til miljømæssig bæredygtighed,
- at investere i grøn infrastruktur,
- at støtte samarbejde og netværk om bæredygtighed og biodiversitet,
- at støtte opskalering af god praksis og investere i pædagogisk forskning i læring om miljømæssig
bæredygtighed.
Mht. støtte til elever/studerende henstilles det til medlemsstaterne bl.a. at overveje følgende tiltag:
- at give børn allerede fra dagtilbudsalderen mulighed for at forstå og værdsætte den naturlige
verden og dens biodiversitet,
- at styrke livslang læring af høj kvalitet om miljømæssig bæredygtighed,
- at fremme læringsmetoder og –tilgange, der er samarbejdsbaserede, erfaringsbaserede og
relevante for lokale sammenhænge,
- at give nøjagtige og tilgængelige oplysninger om klima- og biodiversitetskrisen og dens
drivkræfter.
Mht. støtte til undervisere henstilles det til medlemsstaterne bl.a. at overveje følgende tiltag:
- at anerkende, at alle undervisere uanset fagområde bør undervise i bæredygtighed og bidrage til
at forberede deres elever på den grønne omstilling,
- at integrere miljømæssig bæredygtighed i læreruddannelserne og læreres og underviseres
efteruddannelsesmuligheder,
- at understøtte underviserne i at tilegne sig pædagogikker, der styrker læring om miljømæssig
bæredygtighed,
- at opfordre forsknings- og innovationsmiljøet til sammen med udbydere af formel, ikke-formel
og uformel uddannelse at understøtte undervisere med hensyn til miljømæssig bæredygtighed.
Mht. støtte til uddannelsesinstitutioner, så de effektivt kan integrere miljømæssig bæredygtighed i alle deres
aktiviteter, henstilles det til medlemsstaterne bl.a. at overveje følgende tiltag:
- at fremme effektive tværinstitutionelle tilgange til bæredygtighed,
- at støtte uddannelsesinstitutionerne i at udforme, monitorere og evaluere deres
bæredygtighedsstrategier eller indarbejde bæredygtighed i eksisterende processer,
- at støtte skoler, videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervsuddannelsesudbydere m.fl. i
at deltage i økocertificeringsprogrammer,
- at fortsætte med at indarbejde miljømæssig bæredygtighed i programmer, læreplaner og moduler
på tværs af en række fagdiscipliner.
Endelig henstilles det ligeledes til medlemsstaterne, at de bør mobilisere nationale og EU-midler til
investeringer i grøn infrastruktur, træning, redskaber og ressourcer, samt at de bør investere i
monitorering, forskning og evaluering af de politiske udfordringer og effekten af disse initiativer,
herunder støtte til udvikling af fælles indikatorer og mål for miljømæssig bæredygtighed inden for
uddannelse.
Kommissionen opfordres til:
- at facilitere samarbejde og peer-læring mellem medlemsstaterne og interessenter om læring om
miljømæssig bæredygtighed,
- at udvikle og dele ressourcer, materialer og forskning om læring om miljømæssig bæredygtighed
i samarbejde med medlemsstaterne, herunder om en ny europæisk kompetenceramme for
bæredygtighed,
3
- at støtte undervisere i at undervise i miljømæssig bæredygtighed gennem materialer på EU’s
platforme og gennem anerkendelse af fremragende undervisning i miljømæssig bæredygtighed
via EU-prisordninger,
- at monitorere udviklingen af grønne færdigheder,
- at monitorere og rapportere om fremskridt inden for uddannelse om miljømæssig
bæredygtighed,
- at styrke samarbejdet med eksisterende internationale organisationer, særligt UNESCO og
andre FN-organer, om at fremme en tilgang til uddannelse om miljømæssig bæredygtighed, der
er på linje med den europæiske grønne pagt og FN’s mål for bæredygtig udvikling, og
- at styrke den grønne dimension i Erasmus+ og det Europæiske Solidaritetskorps.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Forslaget til rådshenstilling medfører ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget til rådshenstilling forventes ikke at få konsekvenser for lovgivningen, EU-
budgettet, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Forslaget til rådshenstilling blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og
ungdom den 20. januar 2022. Der indkom følgende høringssvar, som nedenfor gengives i deres fulde
længde.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
FA bakker op om Kommissionens forslag til rådshenstilling på dette område, som udgør et meget
vigtigt led i den grønne omstilling. FA arbejder også selv indgående i disse år med at sikre relevante
bæredygtighedselementer i de uddannelser, som typisk retter sig mod finanssektoren.
Kommunernes Landsforening (KL):
KL bakker op om forslaget, men gør opmærksom på, at den konkrete implementering bør ske med
hensyn til lokale forhold og forskelle. Fx i forhold til hvordan bæredygtighed, klimabevidsthed mm.
indgår i læreplaner for fagene på grunduddannelser og efteruddannelser for lærere/undervisere og
fagene på skoler og uddannelsesinstitutioner for elever/studerende.
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS):
Vi ser positivt på, og støtter op omkring rådets henstilling om læring med henblik på
miljømæssig bæredygtighed. Vi understreger også vigtigheden i, at inddrage elever og lærere for
udførelsen og dannelsen af henstillingen, samt vigtigheden ved at støtte og inddrage organisationer
som DGS, i udførelsen af henstillingen.
4
Danske Studerendes Fællesråd (DSF):
Miljømæssig bæredygtighed er afgørende for studerende i dag. Vi hilser derfor forslaget til henstilling
velkommen. Langt de fleste studerende (92%) ønsker at deres universitet aktivt inkorporer og
promovere bæredygtig udvikling, men under halvdelen oplever at det indgår i deres læring.
Vi bemærker nødvendigheden af at se bæredygtighed holistisk i ånden af FN’s 17 verdensmål, og
opfordre derfor det videre arbejde til anskuer miljømæssig bæredygtighed i både læring og drift af
uddannelsesinstitutioner.
Initiativer som Uddannelser For Fremtiden, der som samarbejde mellem 12 elev- og
studenterorganisationer tilsammen repræsenterer over 1 million elever og studerende i Danmark, viser
at inddragelsen af elever, studerende og andre lærende er afgørende, ikke kun i implementering, men i
udformning af den grønne omstilling i og omkring uddannelsesinstitutionerne.
Vi ser også Uddannelses- og Forskningsminister Jesper Petersens nylige indkaldelse af Folketingets
partier til drøftelser om universiteters formålsparagraffer og den mulige indskrivning af bæredygtighed,
som et skridt i den rigtige retning og i god tråd med intentionen i denne henstilling. Vi opfordrer
resultatet af denne henstilling til at blive samtænkt med sådanne igangværende initiativer.
Danske Lærerorganisationer International (DLI):
I forhold til henstillingerne til medlemsstaterne i Kommissionens forslag, har DLI følgende bemærkninger:
- De forskningsbaserede uddannelser på universiteterne er omfattet af den akademiske frihed,
som det er helt afgørende bliver respekteret, jf. det europæiske charter for grundlæggende
rettigheders artikel 13.
- DLI ønsker, at der tydeligt skelnes mellem de forskningsbaserede uddannelser og øvrige dele af
uddannelsessystemet i henstillingerne, da det ellers vil kollidere med forskningsfriheden og
universiteternes autonomi.
- Lærere, underviseres og pædagogers professionelle råderum skal respekteres, herunder i forhold
til metodefrihed.
- Der er i henstillingerne til medlemsstaterne flere gange henvisning til bestemte pædagogiske
tilgange og didaktiske metoder, men det er et nationalt anliggende. Med forslaget bevæger
Kommissionen sig tæt på undervisningsindholdet, som ifølge artikel 165, stk. 1, TEU, er
medlemsstaternes ansvar.
DLI er enig med Kommissionen i at miljømæssig bæredygtighed er et presserende og yderst vigtigt
anliggende for alle samfund. Uddannelse spiller i den sammenhæng en vigtig rolle, som i de fleste andre
vigtige samfundsprioriteter. DLI mener at bæredygtighed skal indarbejdes som en grundlæggende
dimension i uddannelse, undervisning og fag, og ikke som et tillæg til allerede eksisterende politikker og
praksisser. Vi havde gerne set, at Kommissionen tydeligere havde fremmet forslag om uddannelse for
bæredygtig udvikling, frem for alene om miljømæssig bæredygtighed. FN's verdensmål for bæredygtig
udvikling 4.7. omfatter netop denne bredere definition, som også medtager demokratisk
medborgerskab m.v. Det henvises der da også til i forslaget, men det er ikke forslagets ærinde.
Kommissionens forslag kunne også med fordel have fremhævet at de dannelses- og faglige elementer af
uddannelse for miljømæssig bæredygtighed skal være forskellig afhængig af de lærendes alder og af
uddannelsesniveau og -form.
DLI er enig med Kommissionen i at det er praksisaktørerne i uddannelse der spiller en afgørende rolle
for at sikre en udvikling hen imod en reel implementering af uddannelse for bæredygtig udvikling.
Samtidig forudsætter den de rette investeringer, politiske rammer og samarbejde mellem relevante
aktører. Endelig er udviklingen ikke mulig uden investeringer i efter- og videreuddannelse af
pædagoger, lærere og undervisere som en del af en sammenhænge strategi. Dermed vil udviklingen også
tage tid. Den pædagogiske, didaktiske og faglige ramme for udvikling af undervisning er de senere år
blevet udfordret af mange forskellige dagsordener som digitalisering, medborgerskab og bæredygtig
5
udvikling samt en lang række andre mere specifikke dagsordener. Det har fragmenteret de pædagogiske
og uddannelsespolitiske drøftelser, hvilket er udfordrende når der skal skabes kvalitet og sammenhæng i
uddannelse. Kommissionens forslag kan risikere at understøtte denne tendens.
Kommissionen identificerer en række udfordringer i forbindelse med læring med henblik på
miljømæssig bæredygtighed og angiver en række tiltag som medlemsstaterne og uddannelsesaktørerne
heri henstilles til at følge. Samtidig angiver forslaget en række henstillingerne til hvordan Kommissionen
kan spille en koordinerende og understøttende rolle. DLI kan bakke op om at Kommissionen påtager
sig denne rolle, og vurderer at det på mange måder kan bidrage til at understøtte en positiv udvikling i
medlemsstaterne.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA):
Generelle kommentarer
DA bakker op om Kommissionens ambition om livslang læring. Det er en forudsætning for et
velfungerende arbejdsmarked, at arbejdskraften besidder de rette kompetencer, som matcher
arbejdsmarkedets behov, både i Danmark og i EU. I takt med den grønne udvikling er der behov for at
sikre, at de forskellige uddannelsessystemer bidrager til den grønne omstilling. Det er helt essentielt at
involvere arbejdsmarkedets parter for at sikre, at udbuddet af uddannelser og kurser matcher
efterspørgslen på arbejdsmarkedet.
Der er behov for fleksible og hurtige læringsmuligheder
Det omskiftelige arbejdsmarked og den grønne omstilling er med til at ændre efterspørgslen på
kompetencer og kvalifikationer. Derfor er der behov for hurtigt og nemt at kunne omskole og
opkvalificere medarbejderne. Voksen- og efteruddannelse samt erhvervsuddannelserne skal
understøttes i at blive moderniseret, så de kan være med til at bidrage til den grønne omstilling.
De nationale kompetencer bør respekteres
EU’s medlemslandenes uddannelsessystemer er forskellige og tilpasset de nationale behov og særpræg.
Udviklingen i den grønne omstilling understreger behovet for velfungerende systemer for videre- og
efteruddannelser samt erhvervsuddannelser for at sikre kompetenceudvikling og tilpasning gennem hele
arbejdslivet. Den grønne omstilling rammer EU-landene forskelligt. Derfor er der behov for fleksibilitet
og manøvrerum til, hvad læringsindholdet på uddannelserne skal være, og der ikke er en ”one-size-fits-
all”-tilgang.
EU-midler skal bruges til udvikling af grønne færdigheder
Det er afgørende, at EU-midlerne bruges til at gennemføre de nødvendige foranstaltninger for at sikre
livslang læring og den grønne omstilling, så det kommer uddannelser, værktøjer og ressourcer til gode.
Finansieringerne skal ikke bruges til at lappe huller i budgetterne, men skal støtte skabelse af
udviklingen af grønne færdigheder.
Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier (DEG):
DEG bakker indledningsvist op om henstillingens forslag om at styrke undervisningen i og arbejdet
med miljømæssig bæredygtighed i medlemslandenes uddannelsessystemer. DEG vil desuden erklære sig
enig i den betragtning, at Europa har brug for højt kvalificerede fagfolk til at sikre den grønne
omstilling, samt at erhvervsskolesektoren er nøglen til at sikre en stor del af disse fagfolk. I den
forbindelse bakker DEG yderligere op om, at det kræver en livslang læringstilgang, da bl.a.
efteruddannelsessystemerne også er centrale, hvis medlemsstaterne skal sikre en kontinuerlig
opkvalificering i miljømæssig bæredygtighed og de kompetencer, der er nødvendig for at sikre den
grønne omstilling.
6
I den henseende mener DEG, at Danmark kan agere som et positivt eksempel på, hvordan der allerede
i dag kan arbejdes med miljømæssig bæredygtighed og grøn omstilling i uddannelsessektoren. På tværs
af de danske erhvervsrettede uddannelser (eud, eux, hhx, htx og AMU1) indgår klima og miljø nemlig
som en konkret faglighed, der kan sættes i spil i virksomhederne. Ydermere indgår det også som en del
af den bæredygtige dannelse, hvor elever og kursister forholder sig til sig selv som handlekraftig aktør,
der kan agere bæredygtigt – både som fagprofessionel og privatperson. Blandt flere eksempler kan det
nævnes, at elever på eud og kursister på AMU fx kan specialisere sig i bæredygtige byggematerialer,
reparation af el-biler eller i at forholde sig til spild af materialer samt bæredygtige arbejdsprocesser i
industrien. På det merkantile område er der udviklet AMU-kurser i bæredygtige indkøb og cirkulær
økonomi. Imens der inden for jordbrug er stor efterspørgsel på AMU-kurser i biodiversitet, hvilket igen
smitter af på erhvervsuddannelserne, hvor eleverne også lærer metoder til at værne om biodiversiteten.
På htx og hhx arbejder eleverne med dilemmaer og klimaproblemstillinger i fag og projekter, hvor det
er centralt, at færdigheder omkring klima og miljø er integreret i de obligatoriske fag.
DEG mener, at alt dette har givet vigtige erfaringer med miljømæssig bæredygtighed i
uddannelsessektoren, herunder en forståelse for, at bl.a. underviserne spiller en central rolle, fordi de
skal kunne perspektivere undervisningen til bæredygtige metoder, teknologier og dannelse. I Danmark
udvikles indholdet af erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne desuden af arbejdsmarkedsparter,
hvorfor disse også skal ses som centrale aktører, hvis fokusset på den miljømæssige bæredygtighed
fortsat skal styrkes i det danske uddannelsessystem.
DEG anser det i øvrigt som fordrende for den nationale samt lokale udvikling og forpligtigelse, at der
lægges op til, at medlemsstaterne skal støtte institutionerne i at udforme, overvåge og evaluere deres
bæredygtighedsstrategier mv. DEG’s erhvervsskolenetværk for FN’s Verdensmål arbejder med
konkrete pejlemærker og målepunkter for bæredygtighed i undervisning, drift og organisering.
Pejlemærker og målepunkter er udviklet i et ”Whole School” perspektiv og er inspireret af UNESCO’s
projekt ”Greening the TVET”. Dette kan således også agere som inspiration til, hvorledes der kan
opstilles udviklingsmål for bæredygtig udvikling.
Herudover kan et nyt oplæg til en ”Handleplan for uddannelse bæredygtig udvikling” være til
inspiration for, hvordan miljømæssig bæredygtighed kan understøttes af partnerskaber blandt
organisationer og interessenter. Se handleplanen og en beskrivelse af organiseringen via dette link:
https://deg.dk/nyheder/handleplan-for-uddannelse-for-baeredygtig-udvikling.
Slutteligt ser DEG positivt på henstillingen til, at medlemsstaterne omgående skal optrappe indsatsen
for at støtte uddannelsessystemerne med henblik på at træffe foranstaltninger til den grønne omstilling, således at lærende i
alle aldre og fra alle baggrunde kan få adgang til inkluderende uddannelse af høj kvalitet om klimaforandringer,
biodiversitet og bæredygtighed. Herunder henstillingen til, at der bør investeres i grønt og bæredygtigt udstyr,
undervisningsmaterialer, ressourcer, infrastruktur og efteruddannelsestilbud til undervisere, da dette er
vigtige rammer for undervisningen i miljømæssig bæredygtighed. Som tidligere nævnt i høringssvaret er
Danmark kommet et godt stykke af vejen, når det kommer til undervisning i miljømæssig
bæredygtighed og grøn omstilling, men der er fortsat et stort udviklingspotentiale. Dette kan bl.a.
understøttes af sådanne investeringer.
Foruden ovenstående har DEG ingen yderligere kommentarer.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark har sat ambitiøse mål for klima og bæredygtighed på alle områder af samfundet. Regeringen
hilser derfor forslaget til rådshenstillings intentioner om at styrke dannelse, læring og
kompetenceudvikling inden for bæredygtighed velkomment og deler Kommissionens tilgang til, at
uddannelsesområdet er væsentligt for den grønne omstilling. Dannelse og uddannelse skal bidrage til
7
forståelse, indsigt og handlekompetence ift. bæredygtig udvikling. Rådshenstillingens intentioner
matcher danske ambitioner på området, ligesom tankerne om at tænke bæredygtighed ind på alle
niveauer af uddannelse og læring er i tråd med dansk tilgang. Regeringen deler ambitionen om en fælles
forståelse på EU-plan for de gennemgribende og transformative ændringer, der er nødvendige bredt
inden for uddannelsesområdet med henblik på den grønne omstilling, herunder deling af ekspertise og
”best practice”. Der bør tages hensyn til de grundlæggende forskelle i nationale uddannelses- og
erhvervsuddannelsessystemer således, at det tydeligt fremgår, at indsatser nævnt i dette forslag til
rådshenstilling skal tage hensyn til, indtænkes og tage udgangspunkt i eksisterende nationale systemer,
strukturer og politikker. Desuden bør der tages hensyn til de videregående uddannelsesinstitutioners
autonomi. Endelig er det vigtigt at fastholde, at ansvaret for uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse
er national kompetence.
Regeringen hilser opfordringerne til Kommissionen velkommen om bl.a. at fremme samarbejde og
peerlæring, formidle gode eksempler på god praksis, inddrage de unge i gennemførelsen af
rådshenstillingen, udvikle og dele ressourcer, materialer og forskning inden for læring med henblik på
miljømæssig bæredygtighed og tilvejebringe ressourcer og støttemateriale til brug for undervisningen.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.