Skriftlig fremsættelse (24. februar 2022)
Tilhører sager:
Aktører:
DA759
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l144/20211_l144_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (24. februar 2022) Børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler (Mulighed for at undlade erstatning af visse aflyste undervisningstimer som følge af personalefravær på grund af covid-19) (Lovforslag nr. L 144) Det høje smitteniveau i januar og februar 2022 giver udfordringer med højt fravær blandt personalet i grundsko- len. Både KL, Danmarks Lærerforening og Skolelederfor- eningen har givet udtryk for, at der er store vanskeligheder hermed i sektoren, og at de mere fleksible rammer, som de udvidede frihedsgrader, der blev givet med lov nr. 2047 af 14. november 2021, har givet skolerne i indeværende skoleår, ikke er tilstrækkelige for skolerne til at håndtere det høje personalefravær, hvorfor skolerne har været nødsaget til at aflyse undervisning og eventuelt gennemføre ikke-obli- gatorisk fjernundervisning. Den almindelige lovgivning for folkeskolen, fri- og pri- vatskoler samt efterskoler og frie fagskoler indeholder for- skellige regler om undervisningens minimumsomfang. Det foreslås på denne baggrund, at der i indeværende skoleår gives mulighed for at fravige kravet om erstatnings- timer for undervisning, der i januar og februar 2022 er aflyst som følge af personalefravær på grund af covid-19 i grund- skolen. De øvrige love på grundskoleområdet indeholder ikke nærmere regler om undervisningens minimale omfang. Det gælder ungdomsskoleloven, lov om kommunale internatio- nale grundskoler og lov om velfærdsaftaler på dagtilbuds- området og folkeskoleområdet. Med lovforslaget foreslås derfor, at undervisning, der i januar og februar 2022 er aflyst som følge af personalefra- vær på grund af covid-19, indgår i opgørelsen af undervis- ningstiden i grundskolen. Lovforslaget sendes i en kort ekstern høring hen over fremsættelsen med frist inden 1. behandlingen, så hørings- svarene kan blive oversendt til Børne- og Undervisningsud- valget inden behandlingen i Folketinget. Høringssvarene vil blive sendt til Folketinget senest torsdag ugen før 1. behand- lingen af lovforslaget. Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendt- gørelse i Lovtidende. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 144 Folketinget 2021-22 Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 22/02883 DA000759