Fremsat den 25. februar 2022 af Karina Adsbøl (UFG), Lise Bech (UFG), Liselott Blixt (UFG), Bent Bøgsted (UFG) og Hans Kristian Skibby (UFG)

Fremsat den 25. februar 2022 af Karina Adsbøl (UFG), Lise Bech (UFG), Liselott Blixt (UFG),
Bent Bøgsted (UFG) og Hans Kristian Skibby (UFG)
Forslag til folketingsbeslutning
om at give ældre borgere en reel ret til omsorg efter serviceloven
Folketinget pålægger regeringen at lovfæste retten til omsorg i servicelovens § 83, så det bliver en reel rettighed for de ældre
borgere, der modtager hjælp efter servicelovens § 83.
Beslutningsforslag nr. B 130 Folketinget 2021-22
AX027391
Bemærkninger til forslaget
Retten til omsorg fremgår i dag ikke specifikt af servicelo-
vens § 83, men vi ser desværre løbende eksempler på, at
ældre mennesker udsættes for omsorgssvigt. Det stod lysen-
de klart i TV2-dokumentaren »Plejehjemmene bag facaden«
fra 2020, hvor personalet f.eks. undlod at skifte en beboers
ble og talte nedladende om beboeren hen over hovedet på
vedkommende. Et andet eksempel var, da vi så en anden
optagelse på TV2 med en plejers hånende optagelser af en
ældre dement borger, som han var ansat til at passe på,
men i stedet talte nedladende og hånende til. Plejeren sendte
tilmed de krænkende optagelser videre til sin omgangskreds
(bl.a. omtalt i Berlingske den 13. september 2020). Begge
tilfælde er eksempler på, at der er behov for, at omsorg efter
serviceloven bliver en rettighed for den enkelte borger.
Derfor mener forslagsstillerne – i lighed med, hvad der
fremgår på Ældre Sagens hjemmeside – at omsorg bør
skrives ind i serviceloven som en rettighed for ældre borge-
re. Omsorgssvigt kan være lige så farligt som forkert medi-
cinhåndtering eller utilstrækkelig pleje, hygiejne m.v. og kan
være skadeligt for borgeren både psykisk og fysisk. Formå-
let med omsorg som en integreret rettighed for de ældre i
lovgivningen er at forebygge omsorgssvigt. Forebyggelse
af omsorgssvigt er afgørende for den borger, der i dag
får ble på og risikerer at få urinvejsinfektioner, selv om
vedkommende selv er i stand til at komme på toilettet med
lidt hjælp og omsorg fra plejepersonalet. Derudover er om-
sorg vigtigt for den mentale sundhed, og det er afgørende at
forebygge, at ældre på plejehjem og hjemmehjælpsmodtage-
re m.fl. udvikler depressioner eller føler sig ensomme.
Indførelsen af en reel omsorgsret vil øge Ældretilsynets
pligt til at reagere og handle, hvis der er mistanke om, at
borgeren ikke får den nødvendige omsorg, som borgeren har
krav på. Det vil tillige give de pårørende en platform at stå
på, hvis de kan se, at deres ældre pårørende ikke får den
omsorg, der er nødvendig for, at de kan trives.
De fleste danskere vil formentlig være enige i, at ældre
mennesker, der har brug for hjælp i hjemmet eller på pleje-
hjemmet, skal behandles med empati og omsorg. Heldigvis
har vi mange dygtige fagpersoner, som sætter en ære i netop
empati og omsorg, og som gør en uvurderlig forskel for
de ældre borgere, de hjælper og tager sig af. Men vi har
desværre også set eksempler på, at der er mennesker i faget,
som ikke udviser den nødvendige empati og omsorg, og som
ikke har de rigtige faglige og menneskelige kompetencer. De
– heldigvis få – medarbejdere skal vi blive bedre til at få
øje på, og det kan ske, ved at omsorg bliver en ret, så den
ældre borger eller de pårørende kan råbe vagt i gevær, hvis
de oplever, at der ikke bliver draget tilstrækkelig omsorg for
den ældre borger.
Økonomiske konsekvenser
Omsorg koster ikke ekstra, men er samtidig noget af det
mest værdifulde, vi kan give vores ældre medborgere. For-
slaget forventes ikke at medføre økonomiske konsekvenser.
2
Skriftlig fremsættelse
Karina Adsbøl (UFG):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at give ældre borgere
en reel ret til omsorg efter serviceloven.
(Beslutningsforslag nr. B 130)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3