Fremsat den 25. februar 2022 af Karina Adsbøl (UFG), Lise Bech (UFG), Liselott Blixt (UFG), Bent Bøgsted (UFG) og Hans Kristian Skibby (UFG)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX27390

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/beslutningsforslag/b129/20211_b129_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 25. februar 2022 af Karina Adsbøl (UFG), Lise Bech (UFG), Liselott Blixt (UFG),
    Bent Bøgsted (UFG) og Hans Kristian Skibby (UFG)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at ophæve betingelsen om 3 års samliv før det 18. år for den, der ønsker at
    blive adopteret
    Folketinget pålægger regeringen hurtigst muligt og inden udgangen af år 2022 at fremsætte et lovforslag om at ophæve
    betingelsen om 3 års fælles adresse før det fyldte 18. år for myndige personer, der ønsker at blive adopteret.
    Beslutningsforslag nr. B 129 Folketinget 2021-22
    AX027390
    Bemærkninger til forslaget
    Det er i sig selv fornuftigt, at der findes betingelser for
    godkendelse af adoption, fordi det helt åbenlyst er med til at
    sikre de bedst mulige forhold for parterne i en adoptionssag,
    men det er ikke alle de gældende betingelser, som giver me-
    ning. Det gælder f.eks. betingelsen om, at adoptanten skal
    have været med til at opfostre barnet, jf. adoptionslovens §
    2, 2. pkt. Betingelsen indebærer konkret, at den, der ønskes
    adopteret, og adoptanten, skal have haft fælles adresse i
    mindst 3 år, inden den, der ønskes adopterets fyldte 18.
    år, jf. vejledning nr. 9401 om adoption, afsnit 4.3. Det er
    umiddelbart et fornuftigt krav, da reglerne har til formål
    at sikre en vis tilknytning mellem adoptanten og den, der
    ønskes adopteret, men ikke desto mindre er dette krav en
    direkte forhindring for voksne, der f.eks. har en stærk for-
    ælder-barn-relation. Som eksempel kan nævnes en mors kæ-
    reste gennem mange år, selv om denne faderskikkelse først
    kom ind i personens liv, lige inden eller efter vedkommende
    fyldte 18. år. Det er forslagsstillernes opfattelse, at adoption
    i sådanne tilfælde bør være mulig, men opfostringskravet i
    loven forhindrer dette.
    Det er selvfølgelig ikke kun for stedforældre, at forhin-
    dringen gør sig gældende. Forhindringen kan også ramme
    andre personer, der ønsker at adoptere en myndig person, og
    som har spillet en forældrerolle i vedkommendes liv, f.eks.
    plejeforældre eller andre vigtige personer.
    Efter adoptionsloven er det dog muligt at tillade adoption,
    selv om opfostringskravet ikke er opfyldt, jf. adoptionslo-
    vens § 2, 2. pkt., in fine, men Ankestyrelsen hævder selv, at
    adoption kun i ret begrænset omfang vil kunne godkendes,
    hvis der slet ikke har fundet opfostring sted, jf. vejledning
    nr. 9401 om adoption, afsnit 4.3. Det er således i praksis
    så godt som umuligt for voksne mennesker, der ønsker at
    blive adopteret af en moder- eller faderskikkelse, hvis den
    ønskede adoptant først er kommet ind i deres liv, efter at
    de er fyldt 18 år, eller hvis adoptanten, og den, der ønskes
    adopteret, ikke har boet sammen overhovedet eller først har
    boet sammen, efter at den, der ønskes adopteret, er fyldt 18
    år.
    Social- og ældreministeren har i besvarelsen af 13. decem-
    ber 2021 af SOU alm. del – spørgsmål 98 tilkendegivet, at
    der kan være situationer, hvor reglerne om voksenadoption,
    herunder kravet om opfostring, ud fra en mere moderne
    forståelse af familiedannelse for den enkelte borger kan fo-
    rekomme urimelige eller uforståelige, og forslagsstillerne vil
    derfor opfordre ministeren til at lempe reglerne, da det i
    dag er praktisk umuligt for voksne at blive adopteret, hvis
    opfostringskravet ikke er opfyldt.
    Det er forslagsstillernes opfattelse, at man ikke fra lovgi-
    vers side kan definere, hvornår to mennesker har et foræl-
    der-barn-forhold, der kan berettige, at der gives tilladelse
    til adoption. Der kan opstilles objektive kriterier, som ofte
    karakteriserer et forælder-barn-forhold, men reglen om 3 års
    samliv, før den, der ønskes adopteret, fylder 18 år, er ikke
    egnet til at udgøre en så fast regel, som den i praksis bliver
    anvendt som, og det foreslås derfor, at kravet helt afskaffes,
    når den, der ønsker at blive adopteret, er myndig.
    I disse tilfælde vil myndighedernes vurdering af, om der
    kan meddeles tilladelse til adoption, skulle baseres på en
    konkret og individuel vurdering af forholdet mellem parter-
    ne og ikke på, om de har haft fælles adresse i en bestemt
    periode. En ordning med voksenadoption bør naturligvis
    tage højde for, at voksenadoption ikke bruges med henblik
    på økonomiske vinding ved adoption.
    Adoptionsloven indeholder en række betingelser, som skal
    være opfyldt, før en person kan adoptere en myndig per-
    son. Det er eksempelvis en betingelse, at adoptionen skal
    være det bedste for den, der ønskes adopteret, jf. adop‑
    tionslovens § 2, 1. pkt., og i praksis lægges der også vægt
    på aldersforskellen mellem adoptanten og den, der ønskes
    adopteret, jf. vejledning nr. 9401 om adoption, afsnit 4.2.2.
    Økonomi
    Forslaget forventes ikke at føre til flere ansøgninger om
    adoption end i dag, men kun at flere ansøgninger vil kunne
    godkendes. Det vurderes derfor ikke, at forslaget vil medfø-
    re økonomiske konsekvenser.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Karina Adsbøl (UFG):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve
    betingelsen om 3 års samliv før det 18. år for den, der
    ønsker at blive adopteret.
    (Beslutningsforslag nr. B 129)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3