Betænkning afgivet 27/2-22
Tilhører sager:
Aktører:
Betænkning B 127
https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b127/bilag/2/2534031.pdf
Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 24. februar 2022 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om indsættelse af danske militære bidrag til NATO᾽s kollektive forsvar [af udenrigsministeren (Jeppe Kofod)] 1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til beslutningsforslaget kommer til 2. behandling. 2. Indstillinger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret. Et mindretal i udvalget (EL) indstiller beslutningsforsla- get til forkastelse. Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne, Sam- bandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænk- ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik- ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 3. Politiske bemærkninger Enhedslisten Enhedslistens medlemmer af udvalget fordømmer på det skarpeste invasionen og krigshandlingerne og kræver alle russiske tropper ud af Ukraine. Vi støtter, at der indføres hårde, målrettede økonomiske sanktioner mod Rusland – sanktioner, som vil ramme landets autoritære politiske og økonomiske elite hårdt. Og vi synes, man skal gå endnu længere end det, der ligger nu. Vi vil have lukket akut for gas-, olie- og kulimport fra Rusland – og sikre massiv udbygning af grøn energi i Europa. Det er det vigtigste pres, vi kan lægge på Rusland. Det er også derfor, vi skal være fuldstændig parate til at tage imod flygtninge i Danmark og yde humanitær hjælp til Ukraine. Vi har bedt regeringen om at genåbne danske asylcentre, så vi er klar til at hjælpe. Red Barnet anslår, at op mod 7,5 millioner ukrainske børn er i akut fare. Så Danmark skal møde de humanitære behov, som med sikkerhed kun vil vokse den næste tid. Vores fokus lige nu skal være på Ukraine og den ukrain- ske befolkning. Når det kommer til det konkrete forslag her, er virkeligheden, at hverken NATO, USA eller nogen europæiske lande vil sende soldater til Ukraine. Ukraine er ikke et NATO-land, og en direkte militærkonfrontation mellem NATO-styrker og Putins styrker vil kunne udløse en ny verdenskrig. At sende flere danske F-16-fly til de baltiske lande ser vi ikke som en løsning for den ukrainske befolkning, som bør have hovedfokus nu. Derfor støtter Enhedslisten ikke forsla- get. Der er dog elementer som f.eks. støtte mod cyberangreb i Ukraine, der er fornuftige, og tidligere i dag har vi bakket op om et beredskabsbidrag. Vi skal bruge kræfterne på det, der virker nu, for at hand- le og modgå Ruslands invasion og levere konkret assistance til ukrainerne. Det er også derfor, vi virkelig vil opfordre regeringen til at sætte alt ind på at få lavet en akutpakke for stop for import af russisk gas, kul og olie, helst et permanent stop. Det er det allermest effektive, vi kan gøre lige nu, og det kræver en stor politisk og økonomisk indsats i hele Europa, som vi gerne ser Danmark stille sig i spidsen for. 4. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 24. februar 2022 og var til 1. behandling den 24. februar 2022. Beslutnings- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget. Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Til beslutningsforslag nr. B 127 Folketinget 2021-22 AX027393 Offentligt B 127 - Bilag 2 Forsvarsudvalget 2021-22 Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut- ningsforslaget. Spørgsmål Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål til udenrigsministeren og forsvarsministeren til skriftlig be- svarelse, hvoraf forsvarsministeren har besvaret spørgsmål 1. De resterende spørgsmål forventes besvaret snarest mu- ligt. Anne Paulin (S) Annette Lind (S) Mogens Jensen (S) Thomas Jensen (S) Jan Johansen (S) nfmd. Camilla Fabricius (S) Kasper Roug (S) Bjarne Laustsen (S) Anne Valentina Berthelsen (SF) Karsten Hønge (SF) Martin Lidegaard (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Eva Flyvholm (EL) Søren Søndergaard (EL) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Michael Aastrup Jensen (V) Mads Fuglede (V) Christoffer Aagaard Melson (V) Hans Christian Schmidt (V) Lars Christian Lilleholt (V) Kristian Thulesen Dahl (DF) Søren Espersen (DF) Lise Bech (UFG) Marcus Knuth (KF) Niels Flemming Hansen (KF) Rasmus Jarlov (KF) fmd. Peter Seier Christensen (NB) Henrik Dahl (LA) Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 49 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39 Socialistisk Folkeparti (SF) 15 Radikale Venstre (RV) 14 Enhedslisten (EL) 13 Det Konservative Folkeparti (KF) 13 Dansk Folkeparti (DF) 11 Nye Borgerlige (NB) 4 Liberal Alliance (LA) 3 Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3 Alternativet (ALT) 1 Kristendemokraterne (KD) 1 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 9 2