§ 71-tilsynet alm. del - svar på spm. 5 om den lave belægningsprocent i Region Sjælland på de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


§ 71-tilsynet alm. del - svar på spm. 5 (D2106043).docx

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/§71/spm/5/svar/1858646/2533525.pdf

Folketingets § 71-tilsyn har den 21. december 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 5
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 5:
”Vil ministeren redegøre for og kommentere på den lave belægningsprocent i Region
Sjælland på de særlige pladser i psykiatrien på kun 32,5 i 2. kvartal af 2021, særligt i
lyset af ressourceforbruget, som de særlige pladser kræver? Der henvises til
sundhedsministerens monitorering af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling for 2.
kvartal 2021 (§ 71-tilsynet alm. del – bilag 82 og § 71-tilsynet alm. del – bilag 2.)”
Svar:
Mit ministerium har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet om bidrag fra
Region Sjælland. Region Sjælland har den 24. januar 2022 oplyst følgende, som jeg
kan henholde mig til:
”Indledningsvist skal vi gøre opmærksom på, at der har været en korrigering i belæg-
ningsprocenten i Region Sjælland for 2. kvartal 2021. Dette fremgår tillige af de bilag,
som Sundhedsministeriet har vedlagt. Den rette belægningsprocent for 2. kvartal
2021 er således 39% og ikke 32,5, som Sundhedsministeriet skriver i sin henvendelse
af 5. januar 2022.
Generelt vil Psykiatrien Region Sjælland henvise til rapport fra VIVE ”Evaluering af de
særlige pladser i psykiatrien” som grundlæggende forklaring på udfordringerne med
at få pladserne belagt. Psykiatrien Region Sjælland er enig i rapportens konklusioner,
herunder blandt andet at de nuværende rammevilkår udgør en udfordring for at få
pladserne belagt.
Psykiatrien Region Sjælland kan derudover pege på lokale årsager/hændelser, som
muligvis også kan have haft en indflydelse på belægningsprocenten.
1) Få anmodninger
Generelt har Visitationsforum for de særlige pladser gennem de sidste tre år
modtaget få anmodninger om visitation af borgere til de særlige pladser:
• 2019: 17 anmodninger modtaget og behandlet i visitationsforum-
met, hvoraf 12 blev indstillet til visitation til de særlige pladser.
• 2020: 7 anmodninger modtaget og behandlet i visitationsforum-
met, hvoraf 3 blev indstillet til visitation til de særlige pladser.
• 2021: 14 anmodninger modtaget og behandlet i visitationsforum-
met, hvoraf 7 blev indstillet til visitation til de særlige pladser.
Folketingets § 71-tilsyn
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 24-02-2022
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPMSAN
Sagsnr.: 2120099
Dok. nr.: 2106043
Offentligt
§71 Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 5
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2021-22
Side 2
2) Midlertidig nedlukning af 7 særlige pladser
Den 1. juni 2020 var der en voldsom hændelse på de særlige pladser som
medførte, at Psykiatriledelsen i juli måned 2020 med henblik på sikkerheden
for beboere og personale på de særlige pladser besluttede at nedlukke 7 af
23 særlige pladser for en periode. Dette betød, at der frem til den 1. septem-
ber 2021 alene var 16 pladser i drift. I nedlukningsperioden har der været fo-
kus på at styrke den faglige kvalitet, arbejdsmiljøet samt trygheden og sik-
kerheden i tilbuddet på de særlige pladser. Det skal dog bemærkes, at Psyki-
atrien Region Sjælland i de kvartalsvise monitoreringsrapporter til Danske
Regioner har udregnet belægningsprocenten på baggrund af antal særlige
pladser i drift og ikke normerede antal pladser. Således er belægningspro-
centen for 2. kvartal beregnet ud fra 16 pladser i drift.
3) Påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed – ny ledelse, nye tiltag.
Grundet den voldsomme hændelse 1. juni 2020 kom Styrelsen for Patientsik-
kerhed på tilsynsbesøg på de særlige pladser den 25. november 2020 og 5.
januar 2021. Den 16. april 2021 gav Styrelsen for Patientsikkerhed et påbud
til de særlige pladser. De særlige pladser fik den 1. januar 2021 ny ledelse, og
der blev udarbejdet en udviklingsplan for afsnittet. Afsnittet blev styrket læ-
gefagligt, og udviklingsplanen indebar tiltag til at etablere og optimere sikre
arbejdsgange, ansættelse af nye medarbejdere samt uddannelse af medar-
bejdere i forhold til gældende regler. Efter genbesøg fra Styrelsen for Pati-
entsikkerhed den 8. juni 2021 ophævede styrelsen påbud af 16. april 2021.
Det er et fælles ansvar for kommunerne og Psykiatrien Region Sjælland at få belagt
flere af de ledige særlige pladser. Psykiatrien Region Sjælland vil meget gerne have
pladserne belagt, da det giver en bedre dynamik i patientgruppen, når flere af plad-
serne er i brug. Ledelsen på de særlige pladser er åben for dialog med kommunerne,
og Psykiatrien Region Sjælland gør løbende kommunerne opmærksomme på, at de er
velkommen til at kontakte ledelsen på de særlige pladser med spørgsmål eller for at
drøfte en potentiel sag.
Efter påbuddet fra Styrelsen for Patientsikkerhed har ledelsen på de særlige pladser
det seneste års tid særligt haft fokus på at få opbygget et fagligt godt og stabilt tilbud
på de særlige pladser med et trygt og sikkert miljø for både beboere og personale.
Den nye ændring og de nye tiltag i tilbuddet vil de særlige pladser gerne gøre kom-
munerne opmærksomme på. På den baggrund - og for at få flere pladser belagt - tog
Psykiatrien Region Sjælland i efteråret 2021 initiativ til at iværksætte en række tiltag i
samarbejde med sekretariatet for Rammeaftale Sjælland. Konkret drejer det sig om
oplæg om tilbuddet på de særlige pladser for Netværk for Voksne Sindslidende i Ram-
meaftale Sjælland, opdatering af folder til fagpersoner på Psykiatriens hjemmeside og
udsendt til socialcheferne i de 17 kommuner, afholdelse af webinar 7. januar 2022 for
social- og myndighedschefer fra kommunerne (som desuden - sammen med visitato-
rer/sagsbehandlere - er invitereret til infomøder på de særlige pladser primo/medio
2022), og endelig har Psykiatrien udarbejdet en intern retningslinje omkring de psyki-
atriske afdelingers mulighed for at sende anmodning til Visitationsforum for de sær-
lige pladser om visitation af borgere til de særlige pladser.”
Side 3
For så vidt angår den korrigerede belægningsprocent fra 32,5 % til 39 %, bemærker
Sundhedsministeriet, at de 32,5 % fremgår af spørgsmålet, hvorfor Region Sjælland er
blevet anmodet om at forholde sig hertil.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Marie Skaaning Andersen