Fremsat den 24. februar 2022 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Carl Valentin (SF)

Fremsat den 24. februar 2022 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Carl Valentin (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om mindre diskrimination i nattelivet
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2022
at tage de nødvendige initiativer, der kan forhindre diskri-
mination i nattelivet. Det foreslås dels at ændre restaura-
tionsloven, så bevillingsnævnene skal lægge vægt på Lige-
behandlingsnævnets afgørelser ved behandling af sager om
alkoholbevillinger, dels at kompensationsniveauet ved dis-
krimination i nattelivet hæves betragteligt.
Beslutningsforslag nr. B 115 Folketinget 2021-22
AX027364
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en delvis genfremsættelse af tidligere frem-
satte beslutningsforslag, senest beslutningsforslag nr. B 86,
folketingsåret 2016-17. Der henvises til www.folketingsti-
dende.dk, Folketingstidende 2016-17, tillæg A, B 86 som
fremsat, tillæg B, betænkning over B 86, og tillæg F, møde
97, kl. 16.44 og møde 106, kl. 13.09.
Baggrund for forslaget
Hver fredag og lørdag aften bliver unge mænd afvist i
dørene til barer, natklubber og diskoteker. De bliver ikke
afvist, fordi de har lavet ballade. De bliver alene afvist, fordi
de har den forkerte hudfarve. Der er tale om klokkeklare
brud på gældende lov, men konsekvenserne i loven er des-
værre stort set ikkeeksisterende.
Mange natklubber og diskoteker har tilsyneladende kvoter
for, hvor mange »sorte« dørmændene må lukke ind, og det
ses alt for ofte, at ejeren tørrer sagen af på dørmanden,
der handler på »eget initiativ«, jf. debatindlægget »Vi skal
straffe racisme i nattelivet hårdere«, Information, den 22.
april 2015.
Forslagsstillerne ønsker derfor, at regeringen øger indsat-
sen for at komme diskriminationen i nattelivet til livs. Det
skal for det første ske, ved at kompensationsniveauet til de
forurettede hæves markant, og for det andet, ved at bevil-
lingsnævnene skal informeres om og lægge vægt på Ligebe-
handlingsnævnets afgørelser i sager om diskrimination, når
de behandler ansøgninger om alkoholbevillinger, på samme
måde som straffesager og udestående skattegæld inddrages i
vurderingen af en ansøgning om alkoholbevilling.
Fra spirituskørselsområdet ved man, at regulering kom-
bineret med holdningsbearbejdelse igennem kampagner vir-
ker. Forslagsstillerne mener, at denne kombination også vil
være effektiv og med fordel kan anvendes mod diskrimina-
tion i nattelivet.
Kampagner er ikke nok
Der er flere relevante forslag til forskellige former for
kampagner og anbefalinger til andre tiltag for at mindske
og forebygge diskrimination i nattelivet i undersøgelsen
»Unges syn på diskrimination i det københavnske natteliv«,
Rådgivende Sociologer ApS, 2014.
Kampagner kan være gode, men er ikke tilstrækkeli-
ge. Hvis politiet holdt inde med at håndhæve reglerne om
spirituskørsel, kunne Rådet for Sikker Trafik lave nok så
mange kampagner – de ville ikke virke. Der skal hårdere
midler til, jf. debatindlægget »Vi skal straffe racisme i natte-
livet hårdere«, Information, den 22. april 2015.
Gældende regler
Den relevante lovgivning om diskrimination i nattelivet på
baggrund af etnicitet findes i racediskriminationsloven og i
lov om etnisk ligebehandling, og begge disse love indehol-
der et forbud mod at diskriminere, blandt andet på grund af
race og etnisk oprindelse.
En person, der udsættes for diskrimination i nattelivet, kan
enten anmelde sagen til politiet eller klage til Ligebehand-
lingsnævnet. Efter lov om forbud mod forskelsbehandling
på grund af race m.v. (racediskriminationsloven) er det straf-
bart at forskelsbehandle personer på baggrund af deres race
eller etniske oprindelse, og overtrædelse af loven kan straf-
fes med bøde eller fængsel, og personen, der bliver udsat for
diskrimination, kan i visse tilfælde tilkendes erstatning.
Lov om etnisk ligebehandling indeholder også forbud
mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprin-
delse, og en person, der udsættes for forskelsbehandling,
kan efter loven klage til Ligebehandlingsnævnet, som be-
handler sagen. Hvis nævnet træffer en afgørelse, hvor kla-
geren får medhold, kan nævnet tilkende en godtgørelse til
klageren. Praksis i denne type sager er et godtgørelsesniveau
på op til 5.000 kr., som den indklagede, f.eks. dørmanden,
bliver pålagt at betale.
Der er dermed to regelsæt, der regulerer diskrimination
i nattelivet på grund af race eller etnisk oprindelse, og der
er ikke nogen regler for, hvornår en sag skal behandles af
politiet eller af Ligebehandlingsnævnet.
Efter restaurationsloven er det allerede i dag muligt at
frakende natklubber og diskoteker alkoholbevillingen, f.eks.
hvis ejeren har fået en dom for diskrimination. Det er kom-
munerne eller kommunernes bevillingsnævn, der træffer af-
gørelser om alkoholbevillinger efter indstilling fra politiet.
Der findes dog ikke en eneste trykt afgørelse, hvor en re-
stauratør er blevet nægtet eller frakendt sin alkoholbevilling
på grund af diskrimination, ligesom Bevillingsnævnet i Kø-
benhavn har udtalt, at en diskriminationsdom i sig selv ikke
er nok til at give afslag på eller inddrage en bevilling, og at
det i praksis næsten er umuligt, jf. debatindlægget »Diskri-
mination i nattelivet bør koste bevillingen«, Politiken, den
19. maj 2016.
Det fremgår videre, at en stor del af de sager, der angår
diskrimination i nattelivet, behandles i Ligebehandlingsnæv-
net og ikke kommer til politiets eller bevillingsmyndighe-
dens kendskab. Bevillingsmyndigheden vil derfor ikke kun-
ne tillægge afgørelserne vægt, når det skal vurderes, om en
alkoholbevilling kan udstedes eller skal tilbagekaldes.
Diskriminationens omfang
Diskrimination på grund af race er desværre en fast del af
det danske natteliv. Dørmændene beretter om kollegaer, som
diskriminerer, og mange indrømmer selv, at de ofte sorterer
»brune« mænd fra. Fortællingerne understøttes af tal fra
Ankestyrelsen, der viser, at 23 pct. af alle nydanskere har
oplevet diskrimination i nattelivet. Det skriver sociolog Mal-
te Conrad i debatindlægget »Diskrimination i nattelivet er
også gæsternes egen skyld«, Politiken, den 18. februar 2016,
2
på baggrund af et sociologisk feltarbejde blandt dørmænd i
nattelivet.
Det fremgår også af debatindlægget, at det i de fleste
konkrete sager ofte er dørmanden, der får skylden for ikke
at lukke bestemte grupper ind, og at det er dørmanden, der
tager konflikten. Men som en del dørmænd beretter, er det
restauratørerne, der beordrer dem til at anlægge en diskrimi-
nerende praksis, hvor unge »brune« mænd ikke skal lukkes
ind.
Omkring hver fjerde nydansker oplever at blive afvist i
døren i det danske natteliv, fremgår det af Ankestyrelsens
medborgerskabsundersøgelse fra 2015, jf. debatindlægget
»Diskrimination i nattelivet bør koste bevillingen« af Maria
Ventegodt Liisberg og Tine Birkelund Thomsen fra Insti-
tut for Menneskerettigheder, bragt i Politiken, den 19. maj
2016.
En større kortlægning udarbejdet af Als Research for An-
kestyrelsen fra februar 2016 fandt kun frem til én domstols-
sag om diskrimination i nattelivet på baggrund af race m.v. i
perioden 2009-2014. I den samme periode behandlede Lige-
behandlingsnævnet 15 sager om diskrimination i nattelivet
på baggrund af etnicitet (»Diskrimination i nattelivet bør
koste bevillingen«, Politiken, den 19. maj 2016).
En nyere aktindsigt, som TV2 Lorry har fået, viser, at
Ligebehandlingsnævnet fra 2017 til 2021 har afgjort 34
sager om adgangsbegrænsninger på baggrund af etnicitet,
hudfarve eller race i Region Hovedstaden. Heraf har Lige-
behandlingsnævnet i 22 af sagerne givet klagerne medhold
i, at der har været tale om diskrimination på baggrund af
etnicitet, hudfarve eller race, når klagerne er blevet nægtet
adgang til eksempelvis en natklub, jf. artiklen »34 sager på
fire år: »Jeg tror, der er langt flere sager«« fra tv2lorry.dk,
den 20. oktober 2021.
Selv om tallene ikke umiddelbart er sammenlignelige, ty-
der det på, at diskriminationen i nattelivet i hvert fald ikke er
blevet mindre. Samtidig er det tvivlsomt, om antallet af sag-
er viser det sande billede af, hvor udbredt diskriminationen i
nattelivet i virkeligheden er, da den oplevede diskrimination
ser ud til at være langt større end omfanget af anmeldte
sager. Der må derfor være et stort mørketal, da mange aldrig
anmelder eller klager over diskriminationen – enten fordi de
ikke ved, at muligheden for at klage eksisterer eller fordi de
alligevel ikke tror på, at det fører nogen vegne at klage over
eller anmelde diskriminationen.
»Diskrimination i nattelivet er et af de områder, hvor vi
ikke ser nogen fremgang. Der sker ingenting. Folk oplever
stadig, at de bliver diskrimineret i nattelivet. Antallet af
sager falder heller ikke«, udtaler Tine Birkelund Thomsen
fra Institut for Menneskerettigheder i artiklen »SF vil stoppe
racisme i nattelivet: Barer og diskoteker skal kunne få klip i
kortet« fra bt.dk, den 14. november 2021.
Alligevel er der ikke ret mange, der klager over diskrimi-
nation i nattelivet. Tine Birkelund Thomsen udtaler videre,
at det formentlig handler om, at folk ikke tror, det fører
noget med sig at klage, og at det kan være svært at klage og
bevise, hvad der er sket.
Som en af deltagerne i et eksperiment, som TV2 Lorry har
foretaget om diskrimination i nattelivet i København, udta-
ler: »Jeg får flere afvisninger, end jeg bliver lukket ind. Det
er blevet lidt af en hverdagsting ikke at komme ind nogen
steder«, jf. »Eksperiment i nattelivet: Så mange gange blev
Besim og Lorrys journalist afvist« fra tv2lorry.dk, den 20.
oktober 2021.
Han er den ene person i et af de to makkerpar, som TV2
Lorry har sendt i byen i København for at teste, om der
er forskel på, hvordan folk bliver modtaget i døren til de
københavnske natklubber. Umiddelbart tyder det på, ud fra
dørmændenes begrundelser for at afvise det ene makkerpar
i døren, at der er tale om diskrimination på baggrund af
makkerparrets etnicitet. For deltageren har det været en
øjenåbner at deltage i eksperimentet, og han overvejer at
anmelde en af episoderne. Han har ikke tidligere anmeldt
lignende episoder til eksempelvis Ligebehandlingsnævnet,
fordi han ikke vidste, det var en mulighed.
Ændring af lovgivning
Det er et problem, at bevillingsnævnene ikke kan lægge
vægt på Ligebehandlingsnævnets afgørelser ved behandling
af ansøgninger om alkoholbevilling, ligesom kompensatio-
nen i sagerne ikke er høj nok til, at de har en effekt. Derfor
forslår forslagsstillerne følgende ændringer:
– Restaurationsloven ændres, så bevillingsnævnene, når
de behandler ansøgninger om alkoholbevillinger, bliver
oplyst om og skal lægge vægt på Ligebehandlingsnæv-
nets afgørelser i sager om diskrimination. En alkoholbe-
villing skal dermed kunne nægtes eller frakendes, hvis
ansøgeren er dømt for eller der er truffet afgørelse om
diskrimination, uanset om forholdet er behandlet af poli-
tiet og domstolen eller af Ligebehandlingsnævnet.
– Kompensationsniveauet ved diskrimination i nattelivet
skal hæves betragteligt. Det koster som udgangspunkt
25.000 kr. at diskriminere på arbejdsmarkedet på bag-
grund af køn ved en ansættelse. Det ville også være et
passende niveau i disse sager.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at ovenstående kombi-
neret med gode kampagner vil virke – ligesom spirituskørsel
er blevet reduceret på grund af kombinationen af hård lov-
givning og adfærdsregulerende kampagner.
3
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om mindre
diskrimination i nattelivet.
(Beslutningsforslag nr. B 115)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4