Fremsat den 24. februar 2022 af Pernille Skipper (EL), Jette Gottlieb (EL), Rosa Lund (EL) og Jakob Sølvhøj (EL)

Fremsat den 24. februar 2022 af Pernille Skipper (EL), Jette Gottlieb (EL), Rosa Lund (EL) og Jakob Sølvhøj (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod profit på herberger og kvindekrisecentre
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag,
som ulovliggør, at der udtages overskud fra sociale tilbud,
der er underlagt det såkaldte selvmøderprincip, dvs. tilbud,
der udbydes efter servicelovens §§ 109 (kvindekrisecentre)
og 110 (herberger), og at indkalde til forhandlinger om et
skærpet tilsyn med fagligheden i de to boformer.
Beslutningsforslag nr. B 116 Folketinget 2021-22
AX027365
Bemærkninger til forslaget
Boformer efter servicelovens §§ 109 (kvindekrisecentre)
og 110 (herberger) er underlagt det såkaldte selvmøderprin-
cip. Af bestemmelserne fremgår det bl.a: »Lederen træffer
afgørelse om optagelse og udskrivning.« Det betyder, at man
kan blive optaget på et kvindekrisecenter eller et herberg
uden henvisning fra kommunen, og at kommunen er forplig-
tet til at finansiere opholdet.
Samtidig er der intet loft over eller begrænsning på, hvor
mange og hvilke private organisationer der kan oprette et
kvindekrisecenter eller et herberg, ligesom der i forbindelse
med socialtilsynenes godkendelse af disse boformer ikke
sker en særlig vurdering af den nødvendige faglighed det
pågældende sted.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at selvmøderprincippet
er ekstremt vigtigt at bevare og værne om. Det er afgørende,
at en voldsramt kvinde eller en hjemløs person kan få den
hjælp, der umiddelbart er brug for, direkte fra gaden. Hvis
optagelsen på et kvindekrisecenter eller et herberg skal ske
igennem kommunen i form af visitation, før der ydes hjælp,
ville langt færre få den nødvendige hjælp, flere ville blive
gadesovere og færre ville kunne forlade et voldeligt hjem.
Samtidig spiller civilsamfundsaktørerne en meget stor og
vigtig rolle, da civilsamfundsaktørerne besidder en meget
stor faglighed på områderne, som hverken kan eller skal
overføres til det offentlige. Der er ikke brug for at presse
aktørerne økonomisk, men der er dog brug for at sikre, at
fagligheden er i orden, og at skattekronerne rent faktisk går
til de mennesker, der har brug for hjælp, og ikke til alt
muligt andet.
Selvmøderprincippet betyder de facto, at der er fri adgang
til at oprette kvindekrisecentre og herberger, herunder også
fri adgang til at generere profit og udtage en meget stor
andel af midlerne, frem for at pengene bruges på de volds-
ramte kvinder og børn samt hjemløse.
Sædvanligvis er lønnen aftalebestemt og reguleret i hen-
hold til overenskomster på herberget eller krisecenteret. Det
gælder også i forhold til de private selvejende institutioner
med driftsoverenskomster med kommune eller stat. Ejerne
bag er for det meste nonprofitcivilsamfundsorganisationer,
men i de private firmaer er der fri løndannelse, der kan
trækkes overskud ud til ejere, og der kan betales en ekstra-
ordinært høj husleje, når der f.eks. er sammenfald mellem
udlejer og ejer af det firma, der driver herberget eller krise-
centeret.
Problemet er ikke kun, at der udtages profit på mange
nyoprettede krisecentre og herberger, og at pengene derfor
ikke går til de mennesker, der har brug for den særlige og
livsvigtige indsats, men også, at den indsats, der gives, er
markant ringere.
I Weekendavisen har man i artiklen »En god forretning«
fra 14. oktober 2021 bl.a. kunnet læse, at en kogebogsforfat-
ter har åbnet et krisecenter i Roskilde, en integrationskonsu-
lent har gjort det i en liebhaverbolig i Charlottenlund og
en ejendomsspekulant har startet et i Korsør. Det samme
har en kreds af finansfolk fra Vestegnen i en flække på
Sydsjælland. På Nordfyn er en bodybuilder, som ejer en
skønhedsklinik i Nakskov, indtrådt som direktør for et krise-
center. Artiklen afdækker endvidere flere eksempler på kri-
secentre, der er oprettet som holdingselskaber med tvivlsom
faglighed, og hvor der er ugennemsigtighed med pengene,
ligesom der trækkes profit ud af selskaberne.
Forslagsstillerne mener, at private aktører spiller en sær-
deles vigtig rolle i indsatsen for både mennesker i hjemløs-
hed og voldsramte, og at de i årtier har været afgørende
for udviklingen af en stærk faglighed. Disse aktører har
traditionelt arbejdet nonprofit, men presses nu også af nye
tilbud, som ikke har samme faglighed eller samme standar-
der, og som har profitten for øje. Området har ikke traditio-
nelt været præget af konkurrence, fordi aktørerne har været
nonprofit. Det har ændret sig de seneste år og presser netop
de aktører, som er helt centrale for den samlede faglighed og
indsats på områderne.
Flere centrale aktører har udtrykt bekymring for udviklin-
gen. Det gælder eksempelvis Dannerhuset, Landsorganisa-
tionen af Kvindekrisecentre (LOKK), forstanderen på Ko-
foeds Skole og medlem af Rådet for Socialt Udsatte Robert
Olsen m.fl. Der er desuden skrevet flere offentlige indlæg,
som kalder på handling, eksempelvis i Politiken den 26. ok-
tober 2021 under overskriften »Repræsentanter for non-pro-
fit krisecentre i opråb: Profit på krisecentre skal bekæmpes«.
Der er flere grelle eksempler på deciderede spekulanter,
som udtager store summer til profit frem for at bruge pen-
gene på de borgere, der har behov for hjælp og støtte, og
forslagsstillerne ønsker da også et generelt forbud mod at
udtage profit, når private firmaer udbyder sociale indsatser
på vegne af det offentlige. Dette forslag vedrører dog ude-
lukkende kvindekrisecentre og herberger, som ikke kræver
forudgående visitation fra kommunen. Forslagsstillerne er-
kender nemlig også, at der særlig på de to områder, hvor
selvmøderprincippet er gældende, udvises en ekstraordinær
stor tillid fra det offentliges side.
Forslagsstillerne mener derfor, at det er afgørende, at der,
for så vidt angår botilbudsformer, der er underlagt selvmø-
derprincippet, vedtages et krav om, at der skal arbejdes non-
profit, som det også er sket traditionelt, ligesom der bør
stilles højere krav i forbindelse med godkendelsen af og
tilsynet med fagligheden på de enkelte tilbud.
2
Skriftlig fremsættelse
Pernille Skipper (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod profit på
herberger og kvindekrisecentre.
(Beslutningsforslag nr. B 116)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3