Fremsat den 24. februar 2022 af Børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Tilhører sager:

Aktører:


    DA761

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l143/20211_l143_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 24. februar 2022 af Børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov
    om folkeskolen
    (Udskydelse af solnedgangsklausul vedr. bestemmelse om antimobning)
    § 1
    I lov nr. 311 af 4. april 2017 om ændring af lov
    om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om
    folkeskolen (Krav om antimobbestrategi, handlingsplan
    ved problemer med det psykiske undervisningsmiljø,
    oprettelse af klageinstans, tilsyn, genindførelse af
    kommunalbestyrelsens behandling af skolelederens
    beslutninger m.v.) foretages følgende ændring:
    1. I § 3, stk. 2, ændres ”2022” til: ”2023”
    § 2
    Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovti-
    dende.
    Lovforslag nr. L 143 Folketinget 2021-22
    Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 22/01705
    DA000761
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    1. Indledning
    Lovforslaget har til formål at udskyde solnedgangsklausu-
    len i tilknytning til undervisningsmiljølovens bestemmelser
    vedrørende klage over mobning og dertilhørende klagein-
    stans med et år.
    Med lovforslaget foreslås det således, at udskyde den sol-
    nedgangsklausul, som ellers ville indebære, at disse ordnin-
    ger automatisk ophører den 31. juli 2022.
    Hensigten med udskydelsen af solnedgangsklausulen er at
    sikre tid til en drøftelse af reglerne om mobning og klagead-
    gangen med de relevante parter, der var inddraget i forbin-
    delse med indførelsen af bestemmelserne i 2017, inden en
    endelig lovændring gennemføres. Det er håbet, at processen
    vil kunne sikre ro om det videre arbejde med psykiske un-
    dervisningsmiljø mv.
    2. Udskydelse af solnedgangsklausul vedrørende klageord-
    ning i mobbesager
    2.1 Gældende ret
    Bestemmelserne om antimobning, klage, klageinstans og til-
    syn blev indført i undervisningsmiljøloven i 2017, jf. lov
    nr. 311 af 4. april 2017 om ændring af lov om elevers og stu-
    derendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen (Krav
    om antimobbestrategi, handlingsplan ved problemer med det
    psykiske undervisningsmiljø, oprettelse af klageinstans, til-
    syn, genindførelse af kommunalbestyrelsens behandling af
    skolelederens beslutninger m.v.).
    Bestemmelserne om klage og klageinstans i mobbesager for
    elever m.v. og med hensyn til mindreårige forældremyndig-
    hedsindehavere blev med lov nr. 311 af 4. april 2017 indsat
    som undervisningsmiljølovens §§ 7 a - 7 c.
    Med § 3, stk. 2, i lov nr. 311 af 4. april 2017 blev de nævn-
    te bestemmelser samtidig underlagt en solnedgangsklausul,
    som indebærer, at klageordningen automatisk ophører den
    31. juli 2022.
    De øvrige bestemmelser om antimobbestrategi, handlings-
    plan m.v. blev ikke berørt ikke af solnedgangsklausulen.
    Solnedgangsklausulen betyder, at klagesagsbehandlingen
    hos Dansk Center for Undervisningsmiljø skal ophøre senest
    den 31. juli 2022. Hvis Folketinget vurderer, at ordningen
    skal opretholdes, skal dette vedtages ved lov. Hvis et sådant
    lovforslag ikke fremsættes eller vedtages, vil klageadgangen
    bortfalde og eventuelle klagesager, der ikke er færdigbe-
    handlet den 31. juli 2022, blive henlagt.
    Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, jf. Folketingsti-
    dende 2016-17, A, L 123 som fremsat, punkt 5, at Under-
    visningsministeriet som led i lovovervågningen senest 2 år
    efter lovens ikrafttræden ville gennemføre en undersøgelse
    med det formål at vurdere, om lovens bestemmelser om
    antimobning og tilsyn har haft den tilsigtede virkning.
    Klageordningen gælder for sager omfattet af undervisnings-
    miljølovens kapitel 1 a (lovens §§ 1 a - 1 c), som regulerer
    uddannelsessteders pligt til tiltag mod problemer med det
    psykiske undervisningsmiljø. Kapitel 1 a gælder for grund-
    skoleundervisning, herunder 10. klasse, og ungdomsuddan-
    nelser. Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU)
    efter lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige be-
    hov er også omfattet, i det omfang undervisningen finder
    sted på de førnævnte uddannelsessteder. Med vedtagelsen af
    lov om forberedende grunduddannelse blev det derudover
    forudsat, at undervisningsmiljøloven også skulle finde an-
    vendelse for institutioner for forberedende grunduddannel-
    se. Videregående uddannelse og voksenuddannelse, uanset
    hvor den finder sted, er ikke omfattet.
    Det følger af lovens § 1 b, stk. 1-2, at den myndighed,
    bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet,
    fastsætter en antimobbestrategi, herunder en strategi mod
    digital mobning. Strategien revideres efter behov.
    Skolebestyrelsen på folkeskoler og kommunale internationa-
    le grundskoler fastsætter en antimobbestrategi, herunder en
    strategi mod digital mobning, som en del af værdiregelsæt-
    tet, jf. § 44, stk. 4, i folkeskoleloven og § 12, stk. 2, i lov
    om kommunale internationale grundskoler. Er der ikke in-
    den skoleårets begyndelse fastsat en antimobbestrategi, skal
    kommunalbestyrelsen fastsætte en sådan, som gælder, indtil
    en antimobbestrategi bliver fastsat af skolebestyrelsen. Stra-
    tegien revideres efter behov.
    Det følger af lovens § 1 c, stk. 1-3, at hvis uddannelsessted-
    ets ledelse konstaterer problemer med det psykiske under-
    visningsmiljø i form af mobning eller lignende, udarbejder
    ledelsen en handlingsplan, hvoraf det fremgår, med hvilke
    foranstaltninger problemerne effektivt bringes til ophør. Til-
    svarende gælder, hvis uddannelsesstedets ledelse eller en
    elevs forældremyndighedsindehavere anser det nødvendigt
    som følge af elevens bekymrende tilstand eller adfærd, her-
    under sygdom og fravær, på grund af problemer med det
    psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignen-
    de.
    Uddannelsesstedets ledelse skal udarbejde handlingsplanen,
    senest 10 arbejdsdage efter, at der er modtaget oplysning
    om problemerne. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor en
    medarbejder på uddannelsesstedet eller ved den kommuna-
    le forvaltning for så vidt angår kommunale uddannelsesste-
    der første gang skriftligt eller mundtligt modtager oplys-
    ning om problemerne. Handlingsplanen revideres efter be-
    hov. Uddannelsesstedets ledelse gennemfører de planlagte
    foranstaltninger i overensstemmelse med handlingsplanen
    eller sørger for, at dette sker.
    2
    Af bestemmelsens stk. 4-5, fremgår, at uanset stk. 1-3, træf-
    fer uddannelsesstedets ledelse straks de midlertidige foran-
    staltninger, som her og nu er nødvendige for at gribe ind
    over for de konstaterede problemer. Uddannelsesstedets le-
    delse informerer de berørte elever og for elever undergivet
    forældremyndighed eleverne og forældremyndighedsindeha-
    verne om indholdet af handlingsplanen og om eventuelle
    midlertidige foranstaltninger.
    Lovens § 7 a, stk. 1, giver elever m.v. eller forældremyndig-
    hedsindehavere til mindreårige elever mulighed for at klage
    til Dansk Center for Undervisningsmiljø over den myndig-
    hed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelses-
    stedets opgaver efter lovens § 1 b, stk. 1 og 2, og over
    uddannelsesstedets ledelses opgaver efter lovens § 1 c. Det
    er således Dansk Center for Undervisningsmiljø, som er
    klagemyndighed. Sagsgangen er dog den, jf. stk. 2, at klagen
    sendes til uddannelsesstedet af eleven m.v. eller forældre-
    myndighedsindehaveren. Uddannelsesstedets ledelse sørger
    for, at den øverste ansvarlige instans for uddannelsesstedet
    ser klagen og foretager en vurdering af, om sagen bør hånd-
    teres på en anden måde end sket eller foreslået. Fastholder
    den øverste instans uddannelsesstedets ledelses beslutning i
    sagen, sendes klagen videre til Dansk Center for Undervis-
    ningsmiljø.
    Der kan klages over manglende overholdelse af de handle-
    pligter, som uddannelsesstedets ledelse henholdsvis øverste
    myndighed har med hensyn til at fastsætte en antimobbestra-
    tegi, udarbejde en handlingsplan i tilfælde
    af mobning og foretage de nødvendige midlertidige foran-
    staltninger, gennemføre foranstaltningerne mv. En klage kan
    både vedrøre manglende fastsættelse af fx en handlingsplan,
    et utilstrækkeligt indhold i en fastsat handlingsplan eller
    manglende gennemførelse af handlingsplanen. Klagen skal
    være begrundet.
    Ved vurderingen af, om en udarbejdet antimobbestrategi er
    tilstrækkelig, lægges vægt på, om den med det givne ind-
    hold med rimelighed kan forventes at indfri eller medvirke
    til at indfri formålet. Tilsvarende gælder med hensyn til
    vurderingen af, om en fastsat handlingsplan er tilstrækkelig.
    I forhold til vurderingen af en manglende eller utilstrækkelig
    gennemførelse af en handlingsplan, skal der lægges vægt
    på, om uddannelsesstedets ledelse har gjort, hvad der inden
    for ledelsens kompetence er muligt for at gennemføre foran-
    staltningerne i handlingsplanen.
    Der er ikke fastsat en frist for klagens indgivelse. Klagen
    skal dog have en sådan aktualitet, at klagesagen kan behand-
    les uden uforholdsmæssigt besvær i forhold til at skaffe
    fornødent oplysningsgrundlag for bedømmelse af klagesa-
    gen. En klage indgives til uddannelsesstedet. Den myndig-
    hed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelses-
    stedet, skal vurdere, om der er grundlag for at give klager
    helt eller delvist medhold. Gives der ikke fuldt ud medhold
    i en klage, skal den myndighed, bestyrelse eller person,
    der har ansvar for uddannelsesstedet, sende klagen og en
    begrundelse for afgørelsen og vurderingen videre til Dansk
    Center for Undervisningsmiljø. I udtrykket »fuldt ud med-
    hold« ligger, at klager eller forældremyndighedsindehavere
    mundtligt eller skriftligt erklærer sig tilfredse med resultatet
    af vurderingen af sagen.
    Klager eller forældremyndighedsindehavere til eleven har på
    ethvert tidspunkt mulighed for at trække en klage tilbage,
    fx hvis der efter dialog med uddannelsesstedets ledelse eller
    øverste instans er opnået enighed om en fremgangsmåde til
    håndtering af problemet.
    Dansk Center for Undervisningsmiljø skal ikke vurdere el-
    ler påtale sagsbehandlingsregler, god forvaltningsskik m.v.,
    medmindre det har fået betydning for sagens udfald. Sags-
    behandlingen sker i øvrigt på skriftligt grundlag.
    Børne- og undervisningsministeren har i medfør af bemyn-
    digelsen i § 7 a, stk. 3, fastsat nærmere regler om behandlin-
    gen af klagesager, herunder regler om tidsfrister for vurde-
    ring og videresendelse af klager. Dette er sket med bekendt-
    gørelse nr. 255 af 6. april 2018 om behandling af klager
    til Dansk Center for Undervisningsmiljø om mobning og
    lignende.
    Lovens § 7 b fastsætter, at Dansk Center for Undervisnings-
    miljøs daglige leder træffer afgørelse i klagesager indgivet
    efter § 7 a. Det følger af lovens § 3, stk. 5, at Dansk Center
    for Undervisningsmiljøs bestyrelse har den overordnede le-
    delse af centret og fastlægger centrets virksomhed, og af §
    3, stk. 6, 1. pkt., at bestyrelsen ansætter og afskediger cent-
    rets daglige leder efter børne- og undervisningsministerens
    godkendelse. Centrets daglige leder er dermed underlagt be-
    styrelsens instruktion. § 7 b udgør således en undtagelse fra
    denne hovedregel, idet den daglige leder i sin behandling
    og afgørelse af klagesager ikke er underlagt bestyrelsens
    instruktion. Det følger i øvrigt af bestemmelsen, at afgørel-
    ser i klagesager ikke kan indbringes for anden administrativ
    myndighed.
    Lovens § 7 c, stk. 1, giver Dansk Center for Undervisnings-
    miljø mulighed for at påbyde en myndighed, bestyrelse eller
    person, der har ansvar for et uddannelsessted, at opfylde en
    handlepligt efter lovens § 1 b, stk. 1 og 2, og § 1 c inden
    for en rimelig frist. Der kan være tale om et påbud både
    i tilfælde, hvor der ikke er handlet, og hvor handlingerne
    vurderes utilstrækkelige. I udtrykket »rimelig frist« ligger,
    at centret skal tage problemernes kompleksitet og omfang
    i betragtning. For kommunale uddannelsessteder rettes et
    påbud mod kommunalbestyrelsen. For selvejende og statsli-
    ge uddannelsessteder rettes et påbud mod bestyrelsen for
    uddannelsesstedet.
    § 7 c, stk. 2 og 3, regulerer endelig kommunale tilsynsmyn-
    digheders tilsyn med, at vedkommende kommunalbestyrelse
    efterlever et udstedt påbud, og børne- og undervisningsmini-
    sterens mulighed for at tilbageholde tilskud eller lade tilskud
    3
    bortfalde for et selvejende uddannelsessted, som ikke har
    efterlevet et udstedt påbud.
    Stk. 2 indeholder en særligt fastsat kompetence for de kom-
    munale tilsynsmyndigheder til efter anmodning fra Dansk
    Center for Undervisningsmiljø at påse, at kommunalbesty-
    relser efterlever påbud udstedt efter § 7 c, stk. 1, om op-
    fyldelse af en handlepligt efter lovens § 1 b, stk. 1 og
    2, og § 1 c. Træffer Dansk Center for Undervisningsmiljø
    afgørelse om et påbud, som ikke efterleves af en kommunal-
    bestyrelse, giver bestemmelsen de kommunale tilsynsmyn-
    digheder mulighed for at anvende tvangsbøder eller trussel
    herom over for de ansvarlige kommunalbestyrelsesmedlem-
    mer med henblik på at bringe ikke-efterlevelsen til ophør.
    Stk. 3 giver børne- og undervisningsministeren mulighed for
    efter anmodning fra Dansk Center for Undervisningsmiljø at
    tilbageholde tilskud til et selvejende uddannelsessted, som
    ikke har efterlevet et udstedt påbud, indtil dette er efterlevet,
    eller at lade tilskud helt bortfalde. Centrets afgørelse skal
    lægges til grund, medmindre afgørelsen er behæftet med en
    åbenbar og væsentlig mangel. Særligt for Sorø Akademis
    Skole, som modtager bevilling og ikke tilskud, gælder, at
    ministeren har og kan udøve en direkte instruktionsbeføjelse
    over for skolen frem for bevillingssanktioner.
    2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
    den foreslåede ordning
    Børne- og undervisningsministeren har den 22. december
    2020 afgivet en lovovervågningsredegørelse vedrørende be-
    stemmelserne om antimobning, klage, klageinstans og tilsyn
    til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg. Lovover-
    vågningsredegørelsen havde baggrund i en evaluering gen-
    nemført af Epinion for Børne- og Undervisningsministeriet i
    foråret 2020.
    Lovovervågningsredegørelsen og evalueringen viser, at be-
    stemmelserne om antimobning, klage, klageinstans og tilsyn
    grundlæggende har været til gavn for det konkrete arbejde
    mod mobning på uddannelsesstederne, og at der således
    fortsat er behov for en klageordning og en klageinstans.
    Lovovervågningsredegørelsens indeholder på den baggrund
    en anbefaling om, at solnedgangsklausulen ophæves, og at
    bestemmelserne om klage og klageinstans derved gøres per-
    manente på linje med bestemmelserne om antimobning og
    tilsyn.
    En række centrale parter, herunder KL, Skolelederforenin-
    gen og Danmarks Lærerforening, er dog i henhold til lov-
    overvågningsredegørelsen og evalueringen kritiske over for
    klageadgangen i sin nuværende udformning.
    Det foreslås på denne baggrund, at ændre ”2022” til ”2023”
    i § 3, stk. 2, i lov nr. 311 af 4. april 2017 om ændring af lov
    om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om
    folkeskolen (Krav om antimobbestrategi, handlingsplan ved
    problemer med det psykiske undervisningsmiljø, oprettelse
    af klageinstans, tilsyn, genindførelse af kommunalbestyrel-
    sens behandling af skolelederens beslutninger m.v.).
    Den foreslåede ændring vil medføre, at klageordningen ved-
    rørende mobbesager i undervisningsmiljølovens §§ 7 a - 7
    c videreføres uændret indtil den 31. juli 2023. For nærmere
    beskrivelse af gældende ret se pkt. 2.1.
    Forslaget betyder, at klagesagsbehandlingen hos Dansk Cen-
    ter for Undervisningsmiljø skal ophøre senest den 31. juli
    2023. Hvis Folketinget vurderer, at ordningen skal oprethol-
    des, skal dette vedtages ved lov. Hvis et sådant lovforslag
    ikke fremsættes eller vedtages, vil klageadgangen bortfalde
    og eventuelle klagesager, der ikke er færdigbehandlet den
    31. juli 2023, blive henlagt. Den foreslåede udskydelse af
    solnedgangsklausulen har sammenhæng med den rejste kri-
    tik fra enkelte parter i lovovervågningsredegørelsen og eva-
    lueringen, og skal sikre en inddragende proces før en even-
    tuel permanentgørelse eller afskaffelse af klageadgangen
    I forlængelse af fremsættelsen af dette lovforslag vil mini-
    steriet derfor iværksætte en proces i regi af Sammen om
    skolen med henblik på en drøftelse af forslag til ændring
    af antimobbebestemmelserne, herunder klageinstans og ram-
    mer for klageadgang.
    Sammen om skolen er et forum som er etableret af børne-
    og undervisningsministeren i samarbejde med folkeskolens
    parter. Det er et nationale samtale- og udviklingsprogram
    etableret med ønsket om at udvikle folkeskolen i et samar-
    bejde. Ambitionen er, at Sammen om skolen skal understøtte
    den nationale og lokale skoleudvikling i et samarbejde præ-
    get af tillid og ejerskab på alle niveauer.
    Sammen om Skolen består af KL, Skolelederforeningen
    Danmarks Lærerforening, Børne- og Ungdomspædagoger-
    nes Landsforbund (BUPL), Børne- og Kulturchefforeningen,
    Skole og Forældre, Danske Skoleelever, regeringen samt
    folkeskoleforligskredsen.
    Hensigten med at inddrage Sammen om skolen i processen
    om udformningen af de endelige antimobbebestemmelser-
    ne, herunder klageinstans og rammer for klageadgang, er
    et ønske om, at sektoren bliver reelt inddraget, inden en
    endelig lovændring gennemføres. Det er håbet, at processen
    vil kunne sikre ro omkring det videre arbejde med psykiske
    arbejdsmiljø mv.
    Der er i forbindelse med høring og evaluering fremkommet
    en række ønsker fra parter og organisationer til justeringer
    af antimobbebestemmelserne som ved en forlængelse af sol-
    nedgangsklausulen kan indgå i processen i Sammen om sko-
    len forud for en eventuelt permanentgørelse af klageadgan-
    gen og øvrige revisioner af antimobbebestemmelserne. Det
    handler bl.a. om selve klageadgangen, hvordan sagerne un-
    dersøges af skolerne og om at fremme elevperspektivet.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne
    hertil.
    4
    3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
    Lovforslaget har til formål at udskyde solnedgangsklausu-
    len i tilknytning til undervisningsmiljølovens bestemmelser
    vedrørende klage over mobning og dertilhørende klagein-
    stans med et år.
    Målgruppen for lovforslaget er alle elever m.v. i uddannel-
    sessektoren bortset fra videregående uddannelser og vok-
    senuddannelser. Lovforslaget befinder sig således som ud-
    gangspunkt inden for det tema i FN’s verdensmål, der ve-
    drører kvalitetsuddannelse (verdensmål 4), herunder navnlig
    delmål 4.a, hvorefter uddannelsesinstitutioner skal bygges
    og opgraderes, så de tager hensyn til barnets tarv, handicap
    og køn, og så de skaber et sikkert, ikkevoldeligt, inkluderen-
    de og effektivt læringsmiljø for alle.
    Klageordningen findes at udgøre et væsentligt bidrag i den
    samlede indsats mod mobning på de omfattede uddannelser
    og uddannelsesinstitutioner.
    Uanset, at der er tale om en et årig forlængelse af en eksi-
    sterende ordning, og at lovforslagets effekter med hensyn til
    opfyldelsen af verdensmålenes delmål 4.a i et vist omfang
    allerede er indtrådt, vurderes den foreslåede forlængelse af
    klageordningen således alt andet lige at kunne medvirke til
    at fastholde et sikkert, ikkevoldeligt, inkluderende og effek-
    tivt læringsmiljø, herunder at flere børn og unge dermed vil
    få bedre mulighed for at optimere deres uddannelsesmæssi-
    ge kompetencer.
    4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
    ser for det offentlige
    Udgifterne i forbindelse med den foreslåede udskydelse af
    solnedgangsklausulen i et år vil blive afholdt inden for de
    allerede eksisterende økonomiske rammer herfor, idet såvel
    kommunale som statslige merudgifter i forbindelse med. lov
    nr. 311 af 7 juli 2017 blev givet permanent.
    Der er tale om en forlængelse af eksisterende ordninger, og
    lovforslaget vurderes således ikke at have implementerings-
    konsekvenser for det offentlige. Det bemærkes, at princip-
    perne for digitaliseringsklar lovgivning ikke er relevante i
    forhold til lovforslaget.
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
    livet m.v.
    Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og admini-
    strative konsekvenser for erhvervslivet. Principperne for agil
    erhvervsrettet regulering vurderes ikke relevante for lovfor-
    slaget .
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    Der er tale om en forlængelse af eksisterende ordninger,
    og lovforslaget vurderes således ikke at have administrative
    konsekvenser for borgerne.
    7. Klimamæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
    8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
    9. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. december
    2021 til den 5. januar 2022 været sendt i høring hos følgen-
    de myndigheder og organisationer m.v.:
    Adoption & Samfund, Advokatsamfundet, Akademikerne,
    Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, B-
    SOSU, Borger- og Retssikkerhedschefen i SKAT, Børne-
    og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes
    Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,
    Børns Vilkår, CEPOS, CEVEA, Danmarks Evalueringsin-
    stitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening,
    Danmarks Private Skoler - grundskole og gymnasier, Dansk
    Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Danske Dø-
    ves Landsforbund, Dansk Center for Undervisningsmiljø,
    Dansk Erhverv, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier –
    bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Le-
    derne, Dansk Flygtningehjælp, Danske Gymnasier, Danske
    Gymnasieelevers Sammenslutning, Dansk Gymnastik- og
    Idrætsforening, Danske Handicaporganisationer, Danske HF
    og VUS – Bestyrelserne, Danske HF og VUC – Lederne,
    Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Musikskolesammen-
    slutning, Danske Musik- og Kulturskoler, Dansk Musikpæ-
    dagogisk Forening, Danske Advokater, Danske Regioner,
    Danske Professionshøjskoler, Dansk Psykologi Forening,
    Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Skoleidræt, Danske
    SOSU-skoler – Lederne, Danske SOSU-skoler –Bestyrel-
    serne, Danske Skoleelever, Dansk Told og Skatteforbund,
    Danske Undervisningsorganisationers Samråd, Datatilsynet,
    De Private Sociale Tilbud (LOS), Det Centrale Handica-
    pråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschles-
    wig, Efterskoleforeningen, Ejendomsforeningen Danmark,
    Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation,
    Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Fag og Ar-
    bejde (FOA), Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans
    Danmark, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Forenin-
    gen Frie Fagskoler, Foreningen af Kristne Friskoler, For-
    eningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene,
    Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af So-
    cialchefer i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, For-
    eningsfællesskabet Ligeværd, Forsikring- og Pension, Frie
    Skolers Lærerforening, Friskolerne, FSR – danske reviso-
    rer, FTH, HK Privat, Institut for Menneskerettigheder, ISO-
    BRO, Justitia, Klagenævnet for Specialundervisning, KL,
    Kraka, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervise-
    re, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Lands-
    foreningen af Ungdomsskoleledere, Landsorganisationen i
    Danmark (LO), Landssammenslutningen af Handelsskolee-
    lever, Landssamrådet for PPR-chefer, Landsskatteretten, Le-
    5
    derforeningen for VUC, Lilleskolerne – en sammenslutning
    af frie grundskoler, Private Gymnasier- og Studenterkur-
    ser, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggen-
    de Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Etniske
    Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen
    og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Skatteankestyrelsen, Sko-
    le og Forældre, Skolelederforeningen, Socialpædagogernes
    Landsforbund, SRF Skattefaglig Forening, Styrelsen for Ar-
    bejdsmarked og Rekruttering, Team Danmark, Uddannelses-
    forbundet, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdoms-
    ringen, Ungdomsskoleforeningen, VUC Bestyrelsesforenin-
    gen og Økonomistyrelsen
    11. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
    ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
    Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
    angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
    Økonomiske konse-
    kvenser for stat,
    kommuner og regio-
    ner
    Ingen Ingen
    Implementerings-
    konsekvenser for
    stat, kommuner og
    regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske kon-
    sekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative kon-
    sekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative kon-
    sekvenser for bor-
    gerne
    Ingen Ingen
    Klimamæssige kon-
    sekvenser
    Ingen Ingen
    Miljø- og naturmæs-
    sige konsekvenser
    Ingen Ingen
    Forholdet til EU-ret-
    ten
    Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    Er i strid med de
    principper for im-
    plementering
    af erhvervsrettet
    EU-regulering/
    Går videre end mi-
    nimumskrav i EU-
    regulering
    (sæt X)
    Ja Nej
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Undervisningsmiljølovens §§ 7 a - 7 c indeholder regler
    om en klageordning vedrørende mobning af elever m.v. i ud-
    dannelsessektoren bortset fra videregående uddannelser og
    voksenuddannelser. For en nærmere beskrivelse af gældende
    ret henvises til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger til
    lovforslaget.
    Efter § 3, stk. 2, i lov nr. 311 af 4. april 2017 om ændring
    af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov
    6
    om folkeskolen (Krav om antimobbestrategi, handlingsplan
    ved problemer med det psykiske undervisningsmiljø, opret-
    telse af klageinstans, tilsyn, genindførelse af kommunalbe-
    styrelsens behandling af skolelederens beslutninger m.v.)
    ophæves §§ 7 a - 7 c den 31. juli 2022.
    Solnedgangsklausulen betyder, at klagesagsbehandlingen
    hos Dansk Center for Undervisningsmiljø skal ophøre senest
    den 31. juli 2022. Hvis Folketinget vurderer, at ordningen
    skal opretholdes, skal dette vedtages ved lov. Hvis et sådant
    lovforslag ikke fremsættes eller vedtages, vil klageadgangen
    bortfalde og eventuelle klagesager, der ikke er færdigbe-
    handlet den 31. juli 2022, blive henlagt.
    Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, jf. Folketingsti-
    dende 2016/17, A, L 123 som fremsat, punkt 5, at Under-
    visningsministeriet som led i lovovervågningen senest 2 år
    efter lovens ikrafttræden ville gennemføre en undersøgelse
    med det formål at vurdere, om lovens bestemmelser om
    antimobning og tilsyn har haft den tilsigtede virkning.
    Lovovervågningsredegørelsen blev afleveret til Folketingets
    Børne- og Undervisningsudvalg den 22. december 2020. For
    en nærmere beskrivelse heraf henvises til pkt. 2.1 i de al-
    mindelige bemærkninger til lovforslaget.
    Lovovervågningsredegørelsen viste generelt opbakning ti
    klageorganet. En række centrale parter, herunder KL, Sko-
    lelederforeningen og Danmarks Lærerforening, var dog kri-
    tiske over for klageadgangen i sin nuværende udformning.
    Det foreslås på denne baggrund at ændre § 3, stk. 2, således
    at »2022« ændres til »2023«.
    Formålet med forslaget er at udskyde den i lov nr. 311 af 4.
    april 2017 indsatte solnedgangsklausul fra 31. juli 2022 til
    31. juli 2023.
    Den foreslåede udskydelse af solnedgangsklausulen har
    sammenhæng med den rejste kritik fra enkelte parter i
    lovovervågningsredegørelsen, og skal sikre en inddragende
    proces før en eventuel permanentgørelse eller afskaffelse af
    klageadgangen.
    I forlængelse af fremsættelsen af dette lovforslag vil mini-
    steriet derfor iværksætte en proces i regi af Sammen om
    skolen med henblik på en drøftelse af forslag til ændring
    af antimobbebestemmelserne, herunder klageinstans og ram-
    mer for klageadgang.
    Sammen om skolen er et forum som er etableret af børne-
    og undervisningsministeren i samarbejde med folkeskolens
    parter. Det er et nationalt samtale- og udviklingsprogram
    etableret med ønsket om at udvikle folkeskolen i et samar-
    bejde. Ambitionen er, at Sammen om skolen skal understøtte
    den nationale og lokale skoleudvikling i et samarbejde præ-
    get af tillid og ejerskab på alle niveauer.
    Sammen om Skolen består af KL, Skolelederforeningen
    Danmarks Lærerforening, Børne- og Ungdomspædagoger-
    nes Landsforbund (BUPL), Børne- og Kulturchefforeningen,
    Skole og Forældre, Danske Skoleelever, regeringen samt
    folkeskoleforligskredsen.
    Hensigten med at inddrage Sammen om skolen i processen
    om udformningen af de endelige antimobbebestemmelser,
    herunder klageinstans og rammer for klageadgang, er et
    ønske om, at sektoren bliver reelt inddraget, inden en ende-
    lig lovændring gennemføres. Det er håbet, at processen vil
    kunne sikre ro omkring det videre arbejde med psykiske
    undervisningsmiljø mv.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige
    bemærkninger.
    Til § 2
    Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendt-
    gørelsen i Lovtidende med henblik på at sikre, at både
    Dansk Center for Undervisningsmiljø, kommuner og de
    berørte dele af undervisningssektoren tidligst muligt kan
    indstille sig på den foreslåede forlængelse af undervisnings-
    miljølovens klageordning vedrørende mobbesager.
    Det følger af undervisningsmiljølovens § 9, at loven ikke
    gælder for Færøerne eller Grønland og heller ikke admini-
    strativt kan sættes i kraft for Færøerne eller Grønland, idet
    bestemmelsen ikke indeholder en anordningshjemmel. Da
    hovedloven således ikke gælder for Færøerne eller Grøn-
    land, vil ændringsloven, der ændres med denne ændringslov,
    således heller ikke gælde for Færøerne eller Grønland.
    7
    Bilag
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov nr. 311 af 4. april 2017 om ændring af lov om
    elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folke-
    skolen (Krav om antimobbestrategi, handlingsplan ved pro-
    blemer med det psykiske undervisningsmiljø, oprettelse af
    klageinstans, tilsyn, genindførelse af kommunalbestyrelsens
    behandling af skolelederens beslutninger m.v.) foretages føl-
    gende ændring:
    § 3. ---.
    Stk. 2. §§ 7 a-7 c i lov om elevers og studerendes undervis-
    ningsmiljø som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, ophæves
    den 31. juli 2022.
    1. I § 3, stk. 2, ændres ”2022” til: ”2023”
    Stk. 3-4. ---.
    8