Fremsat den 24. februar 2022 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Fremsat den 24. februar 2022 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private
grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler
(Mulighed for at undlade erstatning af visse aflyste undervisningstimer som følge af personalefravær på grund af covid-19)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1887 af 1.
oktober 2021, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27.
december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019 og lov nr.
2047 af 14. november 2021, foretages følgende ændring:
1. I § 16 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Undervisning, der i januar og februar 2022 er aflyst
som følge af personalefravær på grund af covid-19, indgår i
opgørelsen af undervisningstid efter §§ 14 b, 16, 19 b-19 d
og 19 j for skoleåret 2021/22.«
§ 2
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1656 af 9. august 2021, som ændret
ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018 og § 1 i lov nr. 563 af 7.
maj 2019, foretages følgende ændring:
1. I § 4 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Undervisning, der i januar og februar 2022 er aflyst
som følge af personalefravær på grund af covid-19, indgår i
opgørelsen af undervisningstid efter § 4, stk. 1, for skoleåret
2021/22.«
§ 3
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1903 af 6. oktober 2021, foretages
følgende ændring:
1. Efter § 51 c indsættes før overskriften før § 52:
Ȥ 51 d. Undervisning, der i januar og februar 2022 er aflyst
som følge af personalefravær på grund af covid-19, indgår i
opgørelsen af undervisningstid efter §§ 1 a, 14 og 16, stk. 1,
for skoleåret 2021/22.«
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 16, stk. 5, i folkeskoleloven som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 1, § 4, stk. 2, i lov om friskoler og private
grundskoler m.v. som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, og §
51 d i lov om efterskoler og frie fagskoler som affattet ved
denne lovs § 3, nr. 1, ophæves den 1. august 2022.
Lovforslag nr. L 144 Folketinget 2021-22
Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 22/02883
DA000758
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Mulighed for at undlade erstatning af visse aflyste under-
visningstimer som følge af personalefravær på grund af
covid-19
2.1. Gældende ret
2.1.1. Folkeskoleloven
2.1.2. Lov om friskoler og private grundskoler m.v.
2.1.3. Lov om efterskoler og frie fagskoler
2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Det høje smitteniveau i januar og februar 2022 giver udfor-
dringer med højt fravær blandt personalet i grundskolen. Bå-
de KL, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen
har givet udtryk for, at der er store vanskeligheder hermed
i sektoren, og at de mere fleksible rammer, som de udvide-
de frihedsgrader, der blev givet med lov nr. 2047 af 14.
november 2021, har givet skolerne i indeværende skoleår,
ikke er tilstrækkelige for skolerne til at håndtere det høje
personalefravær, hvorfor skolerne har været nødsaget til at
aflyse undervisning og eventuelt gennemføre ikke-obligato-
risk fjernundervisning.
Den almindelige lovgivning for folkeskolen, fri- og privat-
skoler samt efterskoler og frie fagskoler indeholder forskel-
lige regler om undervisningens minimumsomfang.
Det foreslås på denne baggrund, at der i indeværende skole-
år gives mulighed for at fravige kravet om erstatningstimer
for aflyst undervisning på grund af udfordringer med højt
fravær blandt personalet i grundskolen på grund af covid-19.
De øvrige love på grundskoleområdet indeholder ikke nær-
mere regler om undervisningens minimale omfang. Det gæl-
der ungdomsskoleloven, lov om kommunale internationale
grundskoler og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet
og folkeskoleområdet.
2. Mulighed for at undlade erstatning af visse aflyste un-
dervisningstimer som følge af personalefravær på grund af
covid-19
2.1. Gældende ret
2.1.1. Folkeskoleloven
I folkeskoleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1887 af 1. ok-
tober 2021 om folkeskolen med senere ændringer, er det
bestemt, hvor lang tid eleverne skal være i skole i løbet af et
skoleår.
Det fremgår af folkeskoleloven, at undervisningen tilrette-
lægges, sådan at elever i børnehaveklassen og på 1.-3. klas-
setrin mindst skal have 1.110 timer i løbet af et skoleår, jf. §
14 b, stk. 1, nr. 1. Elever på 4.-6. klassetrin skal mindst have
mindst 1.320 timer i løbet af et skoleår, jf. § 14 b, stk. 1, nr.
2. Elever på 7.-9. klassetrin skal have 1.400 timer i løbet af
et skoleår, jf. § 14 b, stk. 1. nr. 3.
Det følger af folkeskolelovens § 14 b, stk. 3, at undervis-
ningstimerne i stk. 1 opgøres i klokketimer, og at pauser
indgår i den samlede undervisningstid.
Det fremgår af folkeskolelovens § 16, stk. 1, at hver sko-
le mindst skal gennemføre et samlet antal årlige undervis-
ningstimer i kompetenceområder i børnehaveklassen og et
samlet antal årlige undervisningstimer i fagene på hvert af
klassetrinnene 1.-9. (samlede årlige minimumstimetal).
Der er således fastsat minimumstimetal i lovgivningen for
den samlede undervisning pr. klassetrin. Minimumstimetal-
lene fremgår af folkeskolelovens bilag 1 og er det antal
undervisningstimer i fagene, som kommunerne minimum
skal tilbyde på hvert klassetrin.
Af folkeskolelovens § 16, stk. 2, fremgår det, at hver sko-
le mindst skal gennemføre et samlet antal årlige undervis-
ningstimer i hvert af fagene dansk og matematik på hvert af
klassetrinnene 1.-9. og i faget historie på hvert af klassetrin-
nene 3.-9. (årlige minimumstimetal i fagene).
Der er således fastsat minimumstimetal i lovgivningen for
fagene dansk, matematik og historie. Minimumstimetallene
fremgår af folkeskolelovens bilag 1 og er det antal under-
visningstimer, som kommunerne minimum skal tilbyde på
hvert klassetrin i de tre fag.
Der er fastsat et vejledende timetal for de øvrige fag. Vejle-
dende timetal er det antal undervisningstimer, som ministeri-
et anbefaler i de enkelte fag på de enkelte klassetrin fra 1.-9.
klasse. Der er ikke noget krav om, at skolerne skal tilbyde
et timeantal svarende til det vejledende timetal i hvert fag,
men skolerne har pligt til at tilbyde det samlede årlige mini-
mumstimetal pr. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 16, stk. 1.
Det fremgår af folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, at under-
visning i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligato-
2
riske emner, jf. § 7, suppleres af understøttende undervis-
ning. Den understøttende undervisning skal anvendes til at
understøtte en varieret skoledag gennem undervisningsfor-
løb og aktiviteter m.v., der har direkte sammenhæng med
undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner,
eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, soci-
ale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.
Der er ikke regler om et fast antal af timer til understøttende
undervisning, ligesom der ikke er fastsat selvstændige mål
for den understøttende undervisning.
Den understøttende undervisning udgør den del af den sam-
lede undervisningstid, som er tilbage, når skolen har afsat
tid til undervisning i fagene, de obligatoriske emner og pau-
ser. Det er den enkelte kommune eller skole der beslutter,
hvor meget tid der skal gå til undervisning i fagene, de obli-
gatoriske emner og pauser og dermed også understøttende
undervisning. Efter praksis skal der afsættes cirka 1 time til
klassens tid i den ugentlige undervisning.
Folkeskolelovens §§ 16 b, 16 d og 16 e indeholder regler om
afkortning af skoleugens længde med hele eller dele af tiden
til den understøttende undervisning.
Det fremgår af § 16 e, at kommunalbestyrelsen, for så vidt
angår den understøttende undervisning, kan godkende at
fravige reglerne om en mindstevarighed af understøttende
undervisning på alle klassetrin i skoleåret 2021/22, jf. § 14
b, stk. 1, og § 16 a, med henblik på at tilrettelæggelsen af
andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug
i undervisningen, hvis skolens leder vurderer, at det er den
rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling. Efter
folkeskolelovens § 16 a, stk. 2, gives kommunalbestyrelsens
godkendelse efter stk. 1 årgangs- eller klassevis. Det føl-
ger endvidere af folkeskolelovens § 16 e, stk. 3, at hvis
bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindstevarighed
af undervisningstiden fraviges, skal kommunalbestyrelsen
tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3,
stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som
fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.
Efter folkeskolelovens § 19 b, stk. 1, omfatter undervisnin-
gen i 10. klasse en obligatorisk del, jf. § 19 c, og en valgfri
del, jf. § 19 d. Ved undervisningsforløb, der er tilrettelagt
som helårsforløb, udgør det mindste antal årlige undervis-
ningstimer 840. Ved 10.-klasseforløb, der planlægges af kor-
tere varighed end et år, reduceres timetallet for de obligatori-
ske fag, jf. § 19 c, stk. 2, tilbudsfag og andre undervisnings-
aktiviteter, jf. § 19 d, stk. 2-5, forholdsmæssigt. Det følger af
folkeskolelovens § 19 b, stk. 2, at ved fastlæggelsen af un-
dervisningstiden regnes 60 minutters undervisning lig med 1
undervisningstime.
Det fremgår af folkeskolelovens § 19 c, stk. 1, at den ob-
ligatoriske del af 10. klasse omfatter obligatoriske fag, bro-
bygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet prak-
tik med et uddannelsesperspektiv, en selvvalgt opgave og
arbejde med en uddannelsesplan, herunder vejledning. Efter
folkeskolelovens § 19 c, stk. 2, skal der undervises i fagene
dansk, matematik og engelsk i et omfang svarende til i alt
420 årlige timer.
Den valgfrie del af 10. klasse er reguleret i folkeskolelovens
§ 19 d og omfatter tilbudsfag, andre undervisningsaktiviteter
og brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller
kombinationer af brobygning til erhvervsrettet ungdomsud-
dannelse og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv.
Det fremgår af folkeskolelovens § 19 d, stk. 7, at eleverne
skal tilbydes valgfrie elementer, jf. bestemmelsens stk. 2-6,
i et omfang, der mindst svarer til 399 årlige timer, når der
planlægges i helårsforløb. Eleverne skal vælge elementer,
der mindst svarer til 399 årlige undervisningstimer, når der
planlægges i helårsforløb.
Det følger af folkeskolelovens § 19 j, stk. 1, at kommu-
nalbestyrelsen foruden den almindelige 10. klasse, jf. §§
19 b-19 d, skal tilbyde et erhvervsrettet 10.-klasseforløb
(eud10), som er særligt målrettet elever, der er motiveret for
en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, men ikke opfylder de
faglige adgangskrav hertil, jf. lov om erhvervsuddannelser,
eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette
valg. Eud10 skal tilrettelægges som et helårsforløb, der om-
fatter mindst 840 årlige undervisningstimer. Efter folkesko-
lelovens § 19 j, stk. 2, omfatter eud10 den obligatoriske del
af 10. klasse, jf. § 19 c, jf. dog stk. 3.
Det fremgår af folkeskolelovens § 19 j, stk. 3, at brobyg-
ning, jf. § 19 c, stk. 4, omfatter brobygning svarende til 126
undervisningstimer til erhvervsrettet ungdomsuddannelse, jf.
lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Det fremgår
endvidere af folkeskolelovens § 19 j, stk. 4, at den valgfri
del af eud10 omfatter 294 undervisningstimer og skal intro-
ducere til erhvervsuddannelserne, jf. lov om erhvervsuddan-
nelser.
Efter folkeskolelovens § 19 j, stk. 5, skal kommunalbesty-
relsen sikre, at der mindst samarbejdes med en institution,
der udbyder erhvervsuddannelse svarende til 252 undervis-
ningstimer. Heri indgår de 126 timers brobygning, jf. stk.
3. Kommunalbestyrelser og institutioner, der udbyder er-
hvervsuddannelse, indgår overenskomster om samarbejdet,
således at eleverne kan introduceres til alle de hovedområ-
der, som erhvervsuddannelsernes grundforløb er organiseret
inden for.
2.1.2. Lov om friskoler og private grundskoler m.v.
Det fremgår af § 4 i lov om friskoler og private grundskoler
m.v., at skoleåret begynder den 1. august og normalt omfat-
ter 200 skoledage.
Det fremgår af § 1, stk. 2, at frie grundskoler giver under-
visning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som
står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkesko-
len. Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke
forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske
med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes
3
demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder
ligestilling mellem kønnene. Skolerne kan tillige omfatte
1-årig undervisning på 10. klassetrin.
Der er ikke et direkte krav til fagenes timetal på en fri
grundskole, men timetallet skal sandsynliggøre, at "stå mål
med-kravet" kan opfyldes. Det vil således ikke være sand-
synligt, at en fri grundskoles undervisning står mål med
undervisningen i folkeskolen, hvis timetallet i et eller flere
fag ligger væsentligt under minimumstimetallene eller de
vejledende timetal i folkeskolen.
Overordnet betyder det, at elever, der forlader 9. klasse på
en friskole eller en privat grundskole, skal have fået en
undervisning, som giver dem de samme muligheder for at
komme videre i uddannelsessystemet, som hvis de havde
gået i folkeskolen.
Stå mål med-kravet er ikke et fast begreb, da det er afhæn-
gigt af den undervisning, der almindeligvis kræves i folke-
skolen, som ændrer sig over tid.
En friskole eller en privat grundskole har en række friheder
til selv at tilrettelægge undervisningen på skolen, så længe
undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves
i folkeskolen. Undervisningen skal altså som minimum kun-
ne leve op til de slutmål, der er sat for undervisningen i
folkeskolen. Men præcis hvordan man når frem til dette mål,
er altså i vid udstrækning op til skolen selv.
Så selvom der skal gives undervisning i de samme fag,
som i folkeskolen (dog med undtagelse af kristendomskund-
skab), er der ikke noget i vejen for, at undervisningen i
nogle fag for eksempel samles i nogle uger, mens der ikke er
undervisning i disse fag i andre uger.
Der er heller ikke for friskoler, private grundskoler, efter-
skoler eller frie fagskoler krav om, at der skal gives under-
visning i et bestemt antal timer i de enkelte fag.
2.1.3. Lov om efterskoler og frie fagskoler
Det fremgår af § 1 a, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fag-
skoler, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte
regler om, at en elev som en del af en fri fagskoles kursus
kan følge prøveforberedende og kompetencegivende under-
visning efter anden lovgivning, når denne undervisning højst
udgør 15 timer ugentligt og er udbudt af en uddannelses-
institution, som efter en anden lovgivning er godkendt her-
til. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere fast-
sætte regler om vilkår for deltagelse i sådan undervisning
og om ydelse af tilskud for den del af et kursus, hvor en
elev følger en sådan undervisning. Af stk. 2 fremgår det,
at den undervisning, som en fri fagskole skal give en elev,
der følger den i stk. 1 nævnte undervisning, skal mindst
udgøre 15 timer pr. uge, hvoraf mindst 11 timer skal være
undervisning af bred almen karakter. På frie fagskoler skal
mindst 7 timer pr. uge være praktiske eller erhvervsrettede
fag eller en kombination heraf.
Det fremgår af § 14, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fag-
skoler, at efterskoler og frie fagskolers årselevtal er summen
af elever, jf. § 13, i hver kursusuge i et år divideret med
40. En kursusuge er 7 dage. Af § 14, stk. 2, fremgår det,
at en elev højst kan indgå i beregningen af en efterskoles
årselevtal i 42 uger inden for samme skoleår.
Det følger af § 14, stk. 3, at efterskoler og frie fagskoler
har pligt til at registrere elevernes deltagelse i skolens kurser
uge for uge. Børne- og undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler herom. Efter stk. 4 fastsætter ministeren
nærmere regler om beregning og opgørelse af årselevtal,
herunder om opgørelsestidspunkt, om begrænset medreg-
ning af elever, der ikke bor på efterskolen eller den frie
fagskole, og af elever på kurser eller kursusuger under 1
uges varighed.
Definitionen af årselever, jf. § 14, er anvendt i § 10, stk. 3, §
12, stk. 1, § 20, stk. 2, §§ 22, 23, 23 a, 24 og 24 a, § 25, stk.
2 og stk. 5, § 26 og § 37, stk. 4.
Det fremgår af § 16, stk. 1, at et kursus på en efterskole eller
en fri fagskole skal vare mindst 4 sammenhængende dage
med undervisning svarende til mindst 4 hele undervisnings-
dage. Kurser på 1 uge og derover skal i hver uge indehol-
de undervisning svarende til mindst 5 hele undervisningsda-
ge. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere
regler herom og kan bestemme, at mindstekravet i 1. pkt.
også skal gælde for første eller sidste kursusuge af længere-
varende kurser.
Definitionen af kursusuger, jf. § 16, stk. 1, er anvendt i §§ 2
a og 5, § 12, stk. 2 og stk. 3, §§ 22 og 23, § 23 a, stk. 1 og 4,
og §§ 23 b og 23 d.
Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om efterskoler og frie
fagskoler, at optager en efterskole eller fri fagskole elever,
der er undervisningspligtige i henhold til folkeskolen, skal
skolen tilbyde disse elever en undervisning, der står mål
med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolen
fastsætter for disse elever slutmål for de fagområder, som
folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folke-
skolens obligatoriske emner.
Der er ikke et direkte krav til fagenes timetal på en eftersko-
le og fri fagskole, men timetallet skal sandsynliggøre, at
stå mål med-kravet kan opfyldes. Det vil således ikke være
sandsynligt, at en efterskole og fri fagskoles undervisning
står mål med undervisningen i folkeskolen, hvis timetallet i
et eller flere fag ligger væsentligt under minimumstimetalle-
ne eller de vejledende timetal i folkeskolen.
Overordnet betyder det, at elever skal have fået en undervis-
ning, som giver dem de samme muligheder for at komme
videre i uddannelsessystemet, som hvis de havde gået i fol-
keskolen.
Stå mål med-kravet er ikke et fast begreb, da det er afhæn-
gigt af den undervisning, der almindeligvis kræves i folke-
skolen, som ændrer sig over tid.
4
Friskole, privat grundskole, efterskole eller fri fagskole har
en række friheder til selv at tilrettelægge undervisningen på
skolen, så længe undervisningen står mål med, hvad der al-
mindeligvis kræves i folkeskolen. Undervisningen skal altså
som minimum kunne leve op til de slutmål, der er sat for
undervisningen i folkeskolen. Men præcis hvordan man når
frem til dette mål, er altså i vid udstrækning op til skolen
selv.
Så selvom der skal gives undervisning i de samme fag, som
i folkeskolen, er der ikke noget i vejen for, at undervisnin-
gen i nogle fag for eksempel samles i nogle uger, mens der
ikke er undervisning i disse fag i andre uger.
Der er heller ikke for friskoler, private grundskoler, efter-
skoler eller frie fagskoler krav om, at der skal gives under-
visning i et bestemt antal timer i de enkelte fag.
2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
8,2 pct. af de ansatte i grundskoler blev testet positive for
smitte med covid-19 i perioden fra 31. januar til 6. februar
2022. Tallet var 8,5 pct. i den foregående uge og 8,1 pct.
i ugen før det. Herudover kan der i perioden have været
ansatte, der er fraværende, fordi de har symptomer og afven-
ter test eller testsvar, samt ansatte, der er fraværende, fordi
deres børn er konstateret smittede eller har symptomer.
Det høje smitteniveau i januar og februar 2022 giver således
udfordringer med højt fravær blandt personalet i grundsko-
len. Der foreligger ikke data om fraværet pga. covid-19 eller
det præcise omfang af aflysninger, men både KL, Danmarks
Lærerforening og Skolelederforeningen har givet udtryk for,
at der er store vanskeligheder i sektoren, og at de mere flek-
sible rammer, som de udvidede frihedsgrader, der blev givet
med lov nr. 2047 af 14. november 2021, har givet skolerne
i indeværende skoleår, ikke er tilstrækkelige for skolerne
til at håndtere det høje personalefravær, hvorfor skolerne
har været nødsaget til at aflyse undervisning og eventuelt
gennemføre ikke-obligatorisk fjernundervisning.
Det foreslås derfor, at de undervisningstimer, der i januar
og februar 2022 er aflyst som følge af personalefravær på
grund af smitte med covid-19, indgår i opgørelsen af time-
tal, der følger af reglerne i henholdsvis folkeskoleloven, lov
om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om eftersko-
ler og frie fagskoler, for skoleåret 2021/22 i grundskoler og
10. klasser. Skolerne vil således blive stillet, som om den
aflyste undervisning er gennemført som planlagt.
Det vil være en betingelse, at skolerne ikke har kunnet hånd-
tere personalefraværet inden for rammerne af de almindelige
regler, og at det derfor har været nødvendigt at aflyse under-
visningen.
Skolerne opfordres til at have et særligt fokus på, at af-
gangselever vil få tilstrækkelig undervisning til at afslutte
deres skolegang.
Den periode, hvor der vil kunne ske aflysning af timer, uden
at det er nødvendigt at give erstatningstimer, afgrænses til
undervisningstimer, der aflyses i januar og februar 2022. Det
er således alene aflyst undervisning, som skulle være gen-
nemført i perioden efter genåbningen fra den 5. januar 2022
til og med den 28. februar 2022, der ikke skal erstattes. For
så vidt angår efterskoler og frie fagskoler er den omfattede
periode fra den 8. januar 2022 til og med den 28. februar
2022.
De foreslåede bestemmelser foreslås ophævet automatisk
den 1. august 2022 ved det nye skoleårs begyndelse.
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Lovforslagets yderligere muligheder for at undlade erstat-
ning af visse aflyste undervisningstimer som følge af co-
vid-19, vurderes at understøtte delmål 4.1, hvorefter det
inden 2030 skal sikres, at alle piger og drenge gennemfører
gratis, inkluderende grundskoleundervisning og ungdoms-
uddannelse i høj kvalitet, der fører til relevante og effektive
læringsresultater, da lovforslaget sikrer, at eleverne ikke skal
modtage den aflyste undervisning i weekender og ferier, og
at eleverne således ikke pålægges at gennemføre undervis-
ning på tidspunkter, der vil reducere elevernes læringsparat-
hed. Hertil kommer at skolerne formentlig vil være nødsaget
til at gennemføre erstatningstimerne med vikarer, hvilket i
sagens natur vil sænke kvaliteten i undervisningen.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for det offentlige. Det vurderes desuden, at prin-
cipperne for digitaliseringsklar lovgivning ikke er relevante
for lovforslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konse-
kvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
5
Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen sendt
i høring, da der er et akut behov for at fremsætte lovforsla-
get, således at skolerne kan ophøre med planlægningen af
erstatningsundervisning.
Et udkast til lovforslag er den 15. februar 2022 sendt i
høring med frist den 25. februar 2022. De modtagne hø-
ringssvar vil blive oversendt til Børne- og Undervisnings-
udvalget senest fredag den 11. marts 2022 før 1. behandlin-
gen af lovforslaget. Følgende myndigheder, organisationer
m.v. er blevet hørt: Ankestyrelsen, Børne- og Kulturcheffor-
eningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund
(BUPL), Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår,
CEPOS, CEVEA, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks
Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Priva-
te Skoler – grundskoler og gymnasier, Dansk Arbejdsgiver-
forening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Under-
visningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Me-
tal, Dansk Psykolog Forening, Dansk Skoleidræt, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Døves Landsforbund, Dan-
ske Erhvervsskoler- og Gymnasier – Bestyrelserne, Danske
Erhvervsskoler- og Gymnasier – Lederne, Danske Gym-
nasier, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske
Gymnastik- og IdrætsforeningerDanske Handicaporganisati-
onerDanske HF og VUC – Bestyrelserne, Danske HF og
VUC - LederneDanske Musik- og Kulturskoler, Danske Re-
gioner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler – Besty-
relserne, Danske SOSU-skoler, Danske Undervisningsorga-
nisationers Samråd, De Private Sociale Tilbud (LOS), Det
Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein
für Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolele-
derne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Erhvervsstyrel-
sen – Team Effektiv Regulering, Fag og Arbejde, Fagbe-
vægelsens Hovedorganisation, Foreningen af Danske Døgn-
institutioner, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af
Kristne Friskoler, Foreningen af Socialchefer i Danmark,
Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler,
Foreningen til gavn for børn og unge (fobu), Foreningsfæl-
lesskabet Ligeværd, Frie Skolers Lærerforening, Friskoler-
ne, HvorErDerEnVoksen, Institut for Menneskerettigheder,
Justitia, Klagenævnet for Specialundervisning, KL, KRA-
KA, Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark, Lands-
foreningen af Ungdomsskoleledere (LU), Landssammen-
slutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-
chefer, Lilleskolerne , Lærernes Centralorganisation, Ope-
nDenmark, Private Gymnasier og Studenterkurser, Red Bar-
net, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter,
Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Steinersko-
ler i Danmark, Skolelederforeningen, Skole og Forældre,
Socialpædagogernes Landsforbund, Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering, Team Danmark, Uddannelsesfor-
bundet, Uddannelseslederne, Ungdomsringen, Ungdomssko-
leforeningen og VUC Bestyrelsesforeningen.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Ingen Ingen
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Ingen Ingen
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-ret-
ten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de
6
principper for im-
plementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end mi-
nimumskrav i EU-
regulering
(sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Folkeskolelovens §§ 14 b og 16 samt bilag 1 indeholder
regler om undervisningens minimale årlige omfang i børne-
haveklassen og 1.-9. klasse, og §§ 19 b-19 d og 19 j inde-
holder regler om undervisningens minimale årlige omfang i
10. klasse. Aflyste timer skal således gennemføres senere i
samme skoleår, hvis de ikke er omfattet af mulighederne for
afkortning af skoleugens længde jf., folkeskolelovens §§ 16
b, 16 d og 16 e. For en nærmere beskrivelse af gældende
ret henvises til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Det foreslås, at der indsættes et stk. 5 i § 16 i folkeskolelo-
ven, hvorefter undervisning, der i januar og februar 2022 er
aflyst som følge af personalefravær på grund af covid-19,
indgår i opgørelsen af undervisningstid efter §§ 14 b, 16, 19
b-19 d og 19 j for skoleåret 2021/22.
Den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 5, vil medføre, at
planlagte undervisningstimer, der i en periode må aflyses
som følge af personalefravær grundet covid-19, også indgår
i opgørelsen af de timetal, der følger af reglerne i folkesko-
leloven. Skolerne vil således blive stillet, som hvis den afly-
ste undervisning var gennemført som planlagt.
Det vil være en betingelse, at skolerne ikke kan håndtere
personalefraværet inden for rammerne af de almindelige
regler, og at det derfor har været nødvendigt at aflyse un-
dervisningen. Skolerne opfordres til at have et særligt fokus
på, at afgangselever har fået tilstrækkelig undervisning til at
afslutte deres skolegang.
Den periode, hvor der vil kunne ske aflysning af timer, uden
at det er nødvendigt at give erstatningstimer, afgrænses til
undervisningstimer, der aflyses i januar og februar 2022. Det
er således alene aflyst undervisning, som skulle være gen-
nemført i perioden efter genåbningen fra den 5. januar 2022
og frem til og med den 28. februar 2022.
Bestemmelsen foreslås ophævet med udgangen af skoleåret
2021/22, jf. lovforslagets § 4, stk. 2, og bemærkningerne
hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Lov om friskoler og private grundskoler m.v. indeholder
regler om undervisningens minimale årlige omfang. Aflyste
timer skal således gennemføres senere i samme skoleår. For
en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der indsættes et stk. 2 i § 4 i lov om friskoler
og private grundskoler m.v., hvorefter undervisning, der i ja-
nuar og februar 2022 er aflyst som følge af personalefravær
på grund af covid-19, indgår i opgørelsen af undervisnings-
tid efter § 4, stk. 1, for skoleåret 2021/22.
Den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2, vil medføre, at
planlagte undervisningstimer, der i en periode må aflyses
som følge af personalefravær grundet covid-19, også indgår
i opgørelsen af de timetal, der følger af reglerne i lov om
friskoler og private grundskoler m.v. Skolerne vil således
blive stillet, som hvis den aflyste undervisning var gennem-
ført som planlagt.
Det vil være en betingelse, at skolerne ikke kan håndtere
personalefraværet inden for rammerne af de almindelige
regler, og at det derfor har været nødvendigt at aflyse un-
dervisningen. Skolerne opfordres til at have et særligt fokus
på, at afgangselever har fået tilstrækkelig undervisning til at
afslutte deres skolegang.
Den periode, hvor der vil kunne ske aflysning af timer, uden
at det er nødvendigt at give erstatningstimer, afgrænses til
undervisningstimer, der aflyses i januar og februar 2022. Det
er således alene aflyst undervisning, som skulle være gen-
nemført i perioden efter genåbningen fra den 5. januar 2022
og frem til og med den 28. februar 2022.
Bestemmelsen foreslås ophævet med udgangen af skoleåret
2021/22, jf. lovforslagets § 4, stk. 2, og bemærkningerne
hertil.
7
Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Lov om efterskoler og frie fagskoler indeholder regler om
undervisningens minimale omfang. Aflyste timer skal såle-
des gennemføres i senere i samme skoleår. For en nærmere
beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2 i de almindeli-
ge bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der indsættes en § 51 d i lov om efterskoler
og frie fagskoler, hvorefter undervisning, der i januar og fe-
bruar 2022 er aflyst som følge af personalefravær på grund
af covid-19, indgår i opgørelsen af undervisningstid efter §§
1 a, 14 og 16, stk. 1, for skoleåret 2021/22.
Den foreslåede bestemmelse i § 51 d vil medføre, at plan-
lagte undervisningstimer, der i en periode må aflyses som
følge af personalefravær grundet covid-19, også indgår i
opgørelsen af de timetal, der følger af reglerne i lov om
efterskoler og frie fagskoler. Skolerne vil således blive stil-
let, som hvis den aflyste undervisning var gennemført som
planlagt.
Det vil være en betingelse, at skolerne ikke kan håndtere
fraværet inden for rammerne af de almindelige regler, og
at det derfor har været nødvendigt at aflyse undervisnin-
gen. Skolerne opfordres til at have et særligt fokus på, at af-
gangselever har fået tilstrækkelig undervisning til at afslutte
deres skolegang.
Den periode, hvor der vil kunne ske aflysning af timer,
uden at det er nødvendigt at give erstatningstimer, afgrænses
til undervisningstimer, der aflyses i januar og hele februar
2022. Det er således alene aflyst undervisning, som skulle
være gennemført i perioden efter genåbningen fra den 8.
januar 2022 og frem til og med den 28. februar 2022.
Bestemmelsen foreslås ophævet med udgangen af skoleåret
2021/22, jf. lovforslagets § 4, stk. 2, og bemærkningerne
hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft dagen ef-
ter bekendtgørelsen i Lovtidende, da der ønskes så tidlig
en ikrafttræden, som folketingsbehandlingen muliggør. Det
bemærkes i denne forbindelse, at lovforslaget vedfører mu-
ligheden for at fravige regler, som skolerne på nuværende
tidspunkt forsat er forpligtet til at overholde og planlægge
derefter.
Det foreslås i stk. 2, at folkeskolelovens § 16, stk. 5, som
foreslået affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, § 4, stk. 2, i lov
om friskoler og private grundskoler m.v. som foreslået affat-
tet ved lovforslagets § 2, nr. 1, og § 51 d i lov om efterskoler
og frie fagskoler, som foreslået affattet ved lovforslagets § 3,
nr. 1, ophæves den 1. august 2022.
Det foreslåede vil indebære, at de ændringer af folkesko-
leloven, lov om friskoler og private grundskoler m.v. og
lov om efterskoler og frie fagskoler, der gennemføres med
lovforslagets §§ 1, 2 og 3, automatisk ophæves. Herved un-
derstreges det, at loven alene vil finde anvendelse i skoleåret
2021/22.
Ophævelsen af de foreslåede ændringer vil således indebæ-
re, at retstilstanden forud for lovændringen genindtræder
fra og med skoleåret 2022/23. Det betyder, at alle skoler
igen vil skulle gennemføre aflyste timer senere i samme
skoleår. Det bemærkes hertil, at skolerne forsat vil være
forpligtet til at erstatte aflyst undervisning i indeværende
skoleår, som skulle være gennemført i marts, april, maj og
juni måned. Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Det bemærkes, at folkeskoleloven, jf. dennes § 61, lov om
friskoler og private grundskoler m.v., jf. dennes § 45, og lov
om efterskoler og frie fagskoler, jf. dennes § 56, ikke gælder
for Færøerne og Grønland, hvorfor dette lovforslag heller
ikke gælder for Færøerne og Grønland.
8
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1887 af 1.
oktober 2021, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27.
december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019 og lov nr.
2047 af 14. november 2021, foretages følgende ændring:
§ 16. ---
Stk. 2-4. --- 1. I § 16 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Undervisning, der i januar og februar 2022 er aflyst
som følge af personalefravær på grund af covid-19, indgår i
opgørelsen af undervisningstid efter §§ 14 b, 16, 19 b-19 d
og 19 j for skoleåret 2021/22.«
§ 2
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1656 af 9. august 2021, som ændret ved §
1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018 og § 1 i lov nr. 563 af 7. maj
2019, foretages følgende ændring:
§ 4. ---
1. I § 4 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Undervisning, der i januar og februar 2022 er aflyst
som følge af personalefravær på grund af covid-19, indgår i
opgørelsen af undervisningstid efter § 4, stk. 1, for skoleåret
2021/22.«
§ 3
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1903 af 6. oktober 2021, foretages følgende ændring:
1. Efter § 51 c indsættes før overskriften før § 52:
Ȥ 51 d. Undervisning, der i januar og februar 2022 er aflyst
som følge af personalefravær på grund af covid-19, indgår i
opgørelsen af undervisningstid efter §§ 1 a, 14 og 16, stk. 1,
for skoleåret 2021/22.«
9