Fremsat den 24. februar 2022 af Rosa Lund (EL), Peder Hvelplund (EL), Pernille Skipper (EL) og Mai Villadsen (EL)

Fremsat den 24. februar 2022 af Rosa Lund (EL), Peder Hvelplund (EL), Pernille Skipper (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen
(Ophævelse af bestemmelser, som friholder kalenderføring, ministerbetjening og dokumenter udvekslet mellem ministre og
folketingsmedlemmer fra at være omfattet af retten til aktindsigt)
§ 1
I lov om offentlighed i forvaltningen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. juni 2020, foretages
følgende ændringer:
1. § 22 ophæves.
2. I § 23, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »udenforstående,«:
»og«.
3. § 23, stk. 1, nr. 2, ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
4. § 24 ophæves.
5. § 27, nr. 2, ophæves.
Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.
6. I § 28, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 23, § 24, stk. 1, § 25 og §
27, nr. 1-4,« til: »§ 23, § 25 og § 27, nr. 1-3,«.
7. I § 28, stk. 1, 2. pkt., og § 29, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 23,
§ 24, stk. 1, § 25 og § 27, nr. 1-3« til: »§ 23, § 25 og § 27,
nr. 1 og 2«.
§ 2
Loven træder i kraft 3 måneder efter førstkommende valg
til Folketinget.
Lovforslag nr. L 140 Folketinget 2021-22
AX027363
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 77,
folketingsåret 2013-14, og L 114, folketingsåret 2015-16, jf.
folketingstidende.dk.
I juni 2013 vedtog Folketinget en ny offentlighedslov (lov
nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen),
som på flere og afgørende punkter indskrænkede mulighe-
derne for aktindsigt. Nærværende lovforslag vil øge mulig-
heden for åbenhed og indsigt i den politiske proces. Konkret
vil lovforslaget ophæve gældende bestemmelser om, at ret-
ten til aktindsigt ikke omfatter sager om førelse af kalender,
såkaldt ministerbetjening og korrespondance mellem mini-
stre og folketingsmedlemmer.
Allerede før vedtagelsen af den nye offentlighedslov mød-
te de nævnte bestemmelser stor kritik. Justitsministeren og
partierne bag den politiske aftale om en ny offentlighedslov
kunne ikke påpege et eneste tilfælde, hvor de tidligere reg-
ler gav anledning til problemer. Samtidig blev der fundet
adskillige eksempler på sager af stor offentlig interesse, hvor
der var begået fejl og overtrådt regler i forvaltningen, som
ikke ville være underlagt adgangen til aktindsigt med de nye
regler.
Siden lovens ikrafttræden har bekymringerne i høj grad
vist sig at blive til virkelighed, og flere partier bag den
politiske aftale har i offentligheden udtrykt deres fortrydelse
over bestemmelserne. Dette lovforslag har til formål at fjer-
ne de undtagelser fra aktindsigt, som har fået mest kritik –
både før og efter ikrafttrædelsen.
2. Lovforslagets baggrund og formål
Med lovforslaget ønsker forslagsstillerne at sikre åbenhed
og offentlighedens mulighed for aktindsigt i de magthaven-
des arbejde for derigennem at sikre indsigt i den demokra-
tiske, politiske proces. Det er helt essentielt for et demokra-
tisk samfund, at befolkningen og pressen har mulighed for at
kontrollere de valgte politikere, så magtmisbrug undgås og
tilliden mellem befolkning og magthaver bevares.
I forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 144 i
folketingsåret 2012-13 blev det klart, at der var flere proble-
matiske elementer i forhold til at sikre åbenheden i det dan-
ske samfund og indsigt i den demokratiske proces. Særlig §
22, § 24 og § 27, nr. 2, der undtager henholdsvis kalenderfø-
relse, såkaldt ministerbetjening og korrespondance mellem
ministre og folketingsmedlemmer fra retten til aktindsigt,
medfører en begrænsning og indsnævring af befolkningens
mulighed for indsigt i den politiske proces. Dette understre-
ges, ved at det i forbindelse med udvalgsbehandlingen af
lovforslaget blev klart, at flere store sager ikke ville være
kommet frem i offentlighedens lys, såfremt den nu vedtagne
offentlighedslov havde været gældende tidligere. Med ved-
tagelsen af offentlighedsloven er der således blevet en større
risiko for, at der begås fejl og embeds- og magtmisbrug,
uden at det vil blive afsløret.
Siden lovens ikrafttræden er det desuden påvist, at de
tre bestemmelser i loven anvendes i langt højere grad, end
der blev givet indtryk af inden vedtagelsen. Således har dag-
bladet Information eksempelvis på baggrund af aktindsigt
kortlagt ministeriernes brug af § 27, nr. 2, fra januar 2014
til juni 2015. Opgørelsen viser, at § 27, nr. 2, har været
anvendt 50 gange til at undtage en lang række dokumenter
fra aktindsigt, som efter den forrige offentlighedslov kunne
være blevet udleveret. Reglen har været brugt til at hem-
meligholde dokumenter og oplysninger i sager som f.eks.
SKATs fejlbehæftede ejendomsvurderinger, togfonden, den
ny DSB-aftale, EU-reglerne for realkreditobligationer, salget
af DONG-aktier, loven om Forsvarets Efterretningstjeneste,
regeringens plan mod ekstremisme og nedlæggelsen af DR’s
underholdningsorkester – alle sager, som var af stor betyd-
ning og genstand for stor offentlig debat. Kilde: »Ministeri-
ernes mørklægning med »politikerreglen« er næsten uden
undtagelser«, Information, den 2. januar 2016.
Samme opgørelse viser desuden, at § 24 er anvendt 360
gange til at undtage oplysninger fra aktindsigt, der kunne
have været adgang til under den gamle offentlighedslov,
der gjaldt frem til januar 2014. Samtidig er der kun givet
meroffentlighed i 67 af afgørelserne, dvs. i ca. hver femte
sag, jf. artiklen »Mørket har sænket sig over ministerierne«
fra Information den 28. december 2015, og dette på trods af,
at partierne bag aftalen om offentlighedsloven gentagne gan-
ge påpegede, at der kunne gives meroffentlighed. Partierne
bag aftalen påpegede desuden ofte under behandlingen af
lovforslaget, at nye positive skridt skulle opveje de skridt,
der blev taget mod mindre åbenhed, f.eks. at aktindsigt efter
den nye lov skulle gives inden for 7 arbejdsdage frem for
10 arbejdsdage. Men dette er heller ikke blevet overholdt,
og Informations opgørelse viser endda, at i 379 afgørelser,
hvor ministerierne har henvist til § 24 og § 27, nr. 2, var den
gennemsnitlige svartid 35 arbejdsdage svarende til 7 uger,
jf. artiklen »Ministerierne er alt for længe om at besvare
aktindsigter«, Information, den 30. december 2015.
Selv Folketingets Ombudsmand, som på baggrund af afta-
lepartiernes ønske skal gennemgå forvaltningens evne til at
bruge og overholde den nye lov, har over for Folketingets
Retsudvalg på en høring den 4. november 2015 i Folketinget
påpeget, at når en sag rammer noget politisk vigtigt, rammer
den meget hurtigt også ministerbetjeningsreglen, jf. artiklen
»Mørket har sænket sig over ministerierne« fra Information
den 28. december 2015. Altså anvendes ministerbetjenings-
reglen ikke restriktivt, som det ellers ifølge aftalepartierne
var forudsat.
Tal fra Ombudsmanden viser ligeledes, at mellem 2015
og 2018 er antallet af klager til Ombudsmanden i offentlig-
hedssager steget med næsten 60 pct. jf. artikel på Ombuds-
mandens hjemmeside »Ombudsmanden etablerer nyt kontor
for sager om aktindsigt« fra den 27. marts 2019. Løfterne
2
om forbedringer er altså ikke blevet overholdt. Siden lovens
ikrafttræden har såvel Det Konservative Folkeparti, Radika-
le Venstre og Socialistisk Folkeparti i medierne erklæret, at
de ønsker at afskaffe henholdsvis § 22, § 24 og § 27, nr. 2.
Ligeledes har Ytringsfrihedskommissionen i sin betænk-
ning nr. 1573 og covid-19-udredningsgruppen nedsat af fol-
ketingets flertal i deres rapport »Håndteringen af covid-19
i foråret 2020« anbefalet, at offentlighedsloven ændres, så
den ikke er så restriktiv.
Med henblik på at understøtte den åbne demokratiske og
politiske proces ønsker forslagsstillerne at ophæve bestem-
melserne om, at der ikke er aktindsigt i kalenderførelse,
ministerbetjening og korrespondance mellem ministre og
folketingsmedlemmer.
3. Lovforslagets indhold
3.1 Gældende ret
I lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltnin-
gen fremgår det af § 22, at retten til aktindsigt ikke omfatter
sager om førelse af en kalender. Ifølge § 24 kan ministerier-
ne indbyrdes udveksle interne dokumenter og oplysninger i
forbindelse med ministerbetjening, uden at dette er omfattet
af aktindsigt. I forlængelse af § 24 er der i § 27, nr. 2, indsat
en bestemmelse, som ligeledes har til hensigt at »beskytte
den politiske beslutningsproces«, jf. bemærkningerne til §
27 i L 144, folketingsåret 2012-13, og som undtager doku-
menter udvekslet mellem ministre og folketingsmedlemmer
fra aktindsigt også efter afslutning af eventuelle politiske
forhandlinger og lovforberedende arbejde.
3.2 Den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 22 om, at retten til aktindsigt ikke omfat-
ter sager om førelse af kalender, ophæves. Hermed vil retten
til aktindsigt også omfatte muligheden for eksempelvis at
se, hvem der holder møder med hinanden i embedsværket
osv. Private aftaler vil fortsat kunne undtages fra retten til
aktindsigt, som det også var tilfældet før vedtagelsen af den
nuværende § 22.
Ligeledes foreslås det, at § 24, den såkaldte ministerbe-
tjeningsparagraf, ophæves. Med § 24 vil den til enhver
tid siddende regering kunne undgå, at der kommer aktind-
sigt i dokumenter, der kan afdække embeds- og magtmis-
brug. Argumentationen bag indførelsen af § 24 var, at der
er behov for et frirum i den politiske udviklingsproces,
og at embedsmændene også skal have lov til at tænke
kreativt. Ingen ministre har imidlertid i forbindelse med
behandlingen af L 144 kunnet svare på, hvordan og hvor
den åbenhed, der fandtes i den tidligere offentlighedslov,
er et problem. Samtidig har det vist sig, at bestemmelsen
ikke anvendes restriktivt som forudsat. Derfor ønsker for-
slagsstillerne, at bestemmelsen ophæves.
Forslagsstillerne vil desuden sikre, at § 27, nr. 2, ophæ-
ves. Det skyldes, at den pågældende bestemmelse helt fun-
damentalt ændrer på magtbalancen mellem regeringen og
Folketinget, idet dokumenter, der udarbejdes og udveksles
mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med
sager om lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces,
ifølge § 27, nr. 2, ikke er omfattet af retten til aktindsigt. Det
betyder, at offentligheden ikke kan få indsigt i de dokumen-
ter, vurderinger, beregninger og analyser, der danner grund-
lag for politiske forhandlinger og i sidste ende politiske
beslutninger. Eksempelvis var analysearbejde foretaget i for-
bindelse med udskrivning af folkeafstemning om Danmarks
retsforbehold over for EU, som dannede grundlag for vigti-
ge politiske beslutninger, hemmeligholdt.
Ved ophævelse af § 27, nr. 2, vil det fortsat være muligt
at undtage dokumenter fra retten til aktindsigt i forbindelse
med politiske forhandlinger som en del af det lovforbered-
ende arbejde, indtil forhandlingerne afsluttes og et eventu-
elt lovforslag fremsættes. Efterfølgende vil der dog være
adgang til aktindsigt.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige og for er-
hvervslivet
Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske konse-
kvenser, hverken for det offentlige eller for erhvervslivet.
5. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekven-
ser.
6. Forhold til EU-retten
Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser i relation til
EU-retten.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forslaget har til formål at sikre, at retten til aktindsigt
også omfatter sager om førelse af en kalender, så der sikres
mest mulig åbenhed.
Til nr. 2, 3 og 4
Formålet med forslagene er, at § 24 skal udgå af den
gældende offentlighedslov, så ministerbetjening ikke kan
udgøre en undtagelse fra aktindsigt.
Til nr. 5, 6 og 7
Forslaget ophæver § 27, nr. 2, som i dag undtager doku-
menter udvekslet mellem folketingsmedlemmer og ministre
fra aktindsigt. Med dette lovforslag vil offentligheden have
mulighed for indsigt i de dokumenter, der danner grundlag
for politiske forhandlinger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft 3 måneder efter først-
kommende valg til Folketinget. Perioden på 3 måneder vil
give mulighed for at gennemføre den information og vejled-
ning, der eventuelt måtte være behov for.
3