Skriftlig fremsættelse (9. februar 2022) (omtryk)

Tilhører sager:

Aktører:


    AA12903

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l125/20211_l125_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (9. februar 2022)
    Justitsministeren (Nick Hækkerup):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om ændring
    af straffeloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse
    vedrørende kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse
    strafbare handlinger som led i religiøs oplæring)
    (Lovforslag nr. L 125)
    Straffelovens § 136, stk. 3, kriminaliserer udtrykkelig
    billigelse af visse strafbare handlinger, herunder voldtægt,
    bigami, terror og drab, som led i religiøs oplæring. Bestem-
    melsen blev indført i 2016 som et af flere initiativer, der
    skulle dæmme op for visse religiøse forkynderes forsøg på
    at undergrave danske værdier og love og understøtte paral-
    lelle retsopfattelser.
    Bestemmelsen blev indført med en revisionsbestemmel-
    se, der gør, at Folketinget i år skal tage stilling til, om
    bestemmelsen skal videreføres.
    Regeringens holdning er klar: Vi vil ikke acceptere, at
    danske love og værdier undergraves gennem religiøs oplæ-
    ring. Religiøse fora i Danmark skal ikke bruges til at opbyg-
    ge og understøtte parallelle retsopfattelser.
    De, der forestår religiøs oplæring, har en særlig position
    i forhold til at påvirke deres menighed. Dermed har de også
    et særligt ansvar – både over for medlemmerne af det pågæl-
    dende religiøse fællesskab, men også over for samfundet.
    Det er derfor regeringens opfattelse, at der fortsat er
    behov for et stærkt strafferetligt værn mod dem, der i for-
    bindelse med religiøs oplæring misbruger deres særlige po-
    sition og underminerer fællesskabet.
    Formålet med lovforslaget er på den baggrund at ophæve
    revisionsbestemmelsen, så straffelovens § 136, stk. 3, vide-
    reføres i uændret form.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 125 Folketinget 2021-22 OMTRYK
    Korrektion af dateringen af
    fremsættelsestalen
    OMTRYK
    Justitsmin., j.nr. 2021-731-0080
    AA012903