L 114 - svar på spm. 4 om af andelen af biler, der kan få monteret partikelfilter, og om dispensation fra kravet, fra miljøministeren

Tilhører sager:

Aktører:


MOF L 114 - svar på spm. 4.pdf

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l114/spm/4/svar/1858214/2532731.pdf

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2021-1006
Den 23. februar 2022
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 til L 114, forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Mulighed for kommunal beslutning om, at dieseldrevne personbiler skal være
omfattet af eksisterende miljøzoner og fremrykning af trinkrav for dieseldrevne varebiler) stillet den
10. februar 2022 efter ønske fra Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 4 L 114
”Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af bilerne der har mulighed for at få monteret et
partikelfilter, og for, hvor store omkostningerne som minimum skal være for at berettige til en
dispensation fra kravet om montering af et filter?”
Svar
Miljøstyrelsen har bedt Teknologisk Institut (TI) kortlægge markedet for partikelfiltre til dieseldrevne
personbiler og varebiler. TI har sammenkørt data fra Køretøjsregisteret med data i databaser over
reservedele til biler. Resultatet viser, at der kan findes partikelfiltre, som teknisk set er forberedt til
eftermontering på 69 pct. af de omfattede personbiler og 55 pct. af de omfattede varebiler.
Miljøstyrelsen oplyser endvidere, at der arbejdes på at kvalitetssikre tallene, fordi en del af filtrene
muligvis ikke er godkendt til montering på Euronorm 4 køretøjer. Samtidigt undersøges i dialog med
danske producenter og importører af filtre muligheden for at få flere af de eksisterende filtre godkendt
til montering på Euronorm 4 køretøjer.
Køretøjer, der anvendes privat, vil være omfattet af en række undtagelser, jf. besvarelsen af spørgsmål
1 til L 114. Et partikelfilter til eftermontering på en dieseldreven personbil koster ca. 6.000 kr. inklusiv
montering. Det er ikke fastlagt, hvor store omkostningerne minimum skal være for at komme i
betragtning til en undtagelse for et køretøj til privat brug. Udgangspunktet er, at filteret skal være et
standard produkt på reservedelsmarkedet, der er klar til eftermontering på køretøjet. I forhold til den
nuværende og fremtidige dispensationspraksis for erhvervskøretøjer er omkostningerne for montering
af partikelfilter kun relevant for unikke specialkøretøjer, hvor de sammen med andre kriterier kan
indgå i vurderingen af dispensation.
Lea Wermelin / Morten Pedersen
Offentligt
L 114 - endeligt svar på spørgsmål 4
Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22