Fremsat den 23. februar 2022 af social- og ældreministeren (Astrid Krag)

Fremsat den 23. februar 2022 af social- og ældreministeren (Astrid Krag)
Forslag
til
Lov om forsøg med personlige borgerstyrede budgetter til socialt udsatte
borgere
Kapitel 1
Formål og anvendelsesområde
§ 1. Formålet med denne lov er at sikre, at de kommuner,
som deltager i forsøg med personlige borgerstyrede budget-
ter, kan tilbyde borgere med særlige sociale problemer et
personligt budget kombineret med social støtte. Et person-
ligt budget skal understøtte realiseringen af borgerens egne
ønsker og målsætninger gennem større grad af selvbestem-
melse, rehabilitering og livskvalitet.
§ 2. Denne lov finder anvendelse i de kommuner, der
i perioden 2022-2024 deltager i forsøgsordningen med per-
sonlige borgerstyrede budgetter.
Kapitel 2
Forsøg med personlige borgerstyrede budgetter
§ 3. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at
tilbyde et personligt budget, jf. stk. 2, til borgere i kommu-
nen med særlige sociale problemer, som er i målgruppen
for eller modtager hjælp og støtte efter afsnit V i lov om
social service, og som vurderes, at kunne opnå større grad af
selvbestemmelse, rehabilitering og livskvalitet.
Stk. 2. Ved et personligt budget forstås en personlig træk-
ningsret på op til 50.000 kr., som borgeren i samarbejde med
kommunen kan råde over og anvende efter borgerens egne
ønsker og målsætninger til forskellige aktiviteter og andre
mindre udgifter, der skal understøtte borgerens selvbestem-
melse, rehabilitering og livskvalitet, i en periode på i alt 15
sammenhængende måneder, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Skal en borger afsone en kortvarig fængselsstraf,
vil dette ikke nødvendigvis afskære borgeren fra at deltage i
forsøgsordningen.
Stk. 4. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 5. Fraflytter en borger, som modtager støtte i form af
et personligt budget efter stk. 1, kommunen inden periodens
udløb, bortfalder borgerens adgang til det personlige budget.
§ 4. Træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om at tilbyde
støtte i form af et personligt budget, skal kommunalbestyrel-
sen samtidig tilknytte borgeren en socialfaglig medarbejder
i kommunen. I perioden, hvor borgeren modtager støtte i
form af et personligt budget, skal den socialfaglige medar-
bejder støtte borgeren i at realisere egne ønsker og målsæt-
ninger, jf. § 1.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at rollen som
socialfaglig medarbejder varetages af en medarbejder hos
en privat aktør eller en anden myndighed. Træffes der be-
slutning efter 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen etablere et
samarbejde mellem kommunen og den person, der varetager
rollen som socialfaglig medarbejder om borgerens forløb.
Kapitel 3
Refusion af udgifter og skattefrihed m.v.
§ 5. Ansøgning om dækning af udgifter indsendes til
kommunen af den socialfaglige medarbejder på vegne af
den borger, der modtager støtte i henhold til § 3. Kommunen
er forpligtet til at dække udgifter i form af træk på det
personlige budget, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunen kan afvise at dække udgifterne, hvis
borgeren ønsker at anvende det personlige budget til dæk-
ning af aktiviteter m.v., der ligger uden for formålet efter
§ 1.
Stk. 3. Afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
§ 6. Støtte i form af et personligt budget er skattefri.
Stk. 2. Støtte i form af et personligt budget medregnes
ikke ved kommunens beregning af ydelser fra det offentlige,
som borgeren i øvrigt modtager.
Lovforslag nr. L 133 Folketinget 2021-22
Social- og Ældremin., j.nr. 2021-4346
DH000520
Stk. 3. Støtte i form af et personligt budget indgår ikke i
beregning af borgerens betaling for botilbud efter kapitel 20
i lov om social service, jf. § 163 i lov om social service, og
udslusningsboliger efter lov om almene boliger, jf. § 163 a i
lov om social service.
Kapitel 4
Ikrafttræden m.v.
§ 7. Loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Loven ophæves den 31. december 2024.
§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Alternativet, Liberal Alliance og
Kristendemokraterne har med »Aftale om udmøntning af re-
serven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejds-
markedsområdet 2022-2025« afsat midler til en forsøgsord-
ning med personlige borgerstyrede budgetter til borgere med
særlige sociale problemer. Der er afsat midler til en ansøg-
ningspulje, som udmønter alle midlerne i 2022 og kan søges
af interesserede kommuner i hele landet. Med aftalen om
satspuljen for 2017-2020 blev der gennemført et tilsvarende
forsøg med personlige borgerstyrede budgetter i 4 kommu-
ner. Den foreslåede ordning har således tidligere været gæl-
dende i 2017-2020.
Målgruppen for forsøg med personlige borgerstyrede bud-
getter er borgere med særlige sociale problemer. Formålet er
at understøtte målgruppens vej til større grad af selvbestem-
melse, rehabilitering og livskvalitet.
Med den foreslåede ordning får borgeren en trækningsret på
op til 50.000 kr., som vedkommende kan anvende efter eget
ønske til forskellige aktiviteter og andre mindre udgifter i en
periode på i alt 15 sammenhængende måneder. Det er op til
den enkelte borger i samarbejde med den socialfaglige med-
arbejder og inden for formålet, at definere, hvilke ønsker og
målsætninger vedkommende har for forløbet. Forsøget skal
sætte borgerens eget behov og liv i centrum. Det personlige
budget kombineres med social støtte i form af en tilknyttet
socialfaglig medarbejder, og dermed understøttes borgerens
mulighed for at tage medansvar for egen livssituation.
Formålet med lovforslaget er at sikre, at de kommuner, der
deltager i forsøget, kan tilbyde borgere med særlige sociale
problemer et personligt budget kombineret med social støtte,
samt sikre, at støtten til borgeren er skattefri og ikke indgår
i vurderingen af retten til øvrige offentlige ydelser, herunder
eksempelvis forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhæn-
gige ydelser, og at støtten ej heller fradrages i sådanne ydel-
ser.
2. Personlige borgerstyrede budgetter til socialt udsatte bor-
gere
2.1. Gældende ret
Der eksisterer i dag en række tilbud efter bestemmelserne
i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1548 af
1. juli 2021 (herefter serviceloven), til borgere med særlige
sociale problemer, der har behov for rådgivning, hjælp og
støtte.
Således har kommunalbestyrelsen en forpligtelse efter ser-
vicelovens § 12 til at sørge for tilbud om gratis rådgivning
til borgere med bl.a. særlige sociale problemer.
Derudover skal kommunalbestyrelsen efter servicelovens
§ 85 tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og
hjælp til udvikling af færdigheder til borgere, der har behov
herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Kommunalbestyrelsen skal desuden tilbyde midlertidigt op-
hold i boformer efter servicelovens § 107 til borgere, som
på grund af f.eks. særlige sociale problemer har behov for
dette. Beboeren betaler efter servicelovens § 163, stk. 2, for
opholdet.
Dertil skal kommunalbestyrelsen efter servicelovens § 110
tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med sær-
lige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde
sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud
om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.
Der er efter gældende ret ikke hjemmel til, at kommunerne
kan tilbyde personlige borgerstyrede budgetter til borgere
med særlige sociale problemer. Folketinget har tidligere
vedtaget lov nr. 547 af 30. maj 2017 om forsøg med person-
lige, borgerstyrede budgetter til socialt udsatte borgere, som
indeholdt regler om et forsøg med personlige borgerstyrede
budgetter. Loven var gældende i perioden 1. juli 2017 til
31. december 2019, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 176
som fremsat, side 2.
Offentlig støtte er efter gældende ret som udgangspunkt
skattepligtig indkomst, medmindre der er særskilt hjemmel
til skattefritagelse. I ligningslovens § 7, nr. 9, er der hjem-
mel til skattefritagelse for ydelser, der gives til dækning
af nærmere bestemte udgifter for modtageren efter bl.a. ser-
viceloven. Skattefritagelsen dækker således kun ydelser, der
er modtaget efter de bestemmelser der er nævnt i lignings-
lovens § 7, nr. 9.
2.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
Med aftalen om satspuljen for 2017-2020 blev der afsat 10
mio. kr. til et forsøg med personlige borgerstyrede budgetter
i 4 kommuner. Erfaringsopsamlingen fra projektet viser, at
borgerne oplevede en forbedret livskvalitet og selvbestem-
melse samt en ændret rollefordeling i samarbejdet med kom-
munen. Godt halvdelen af borgerne i forsøget kom i løbet af
projektperioden tættere på deres langsigtede mål.
»Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på
social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025«
indebærer, at der skal gennemføres et nyt forsøg med per-
sonlige borgerstyrede budgetter til socialt udsatte borgere i
udvalgte forsøgskommuner. Der er afsat i alt 11,8 mio. kr.
til initiativet, heraf 10 mio. kr. til en ansøgningspulje, hvor
interesserede kommuner kan søge penge til at gennemføre
3
forsøg med personlige borgerstyrede budgetter. Der afsættes
derudover 1,8 mio. kr. til, at Socialstyrelsen kan yde vejled-
ning til de deltagende kommuner og udarbejder en erfarings-
opsamling som afslutning på forsøget.
Forsøg med personlige borgerstyrede budgetter skal under-
støtte socialt udsatte borgeres vej til større grad af selvbe-
stemmelse, rehabilitering og livskvalitet. Et personligt bud-
get kan f.eks. understøtte, at borgere, som i øvrigt modtager
støtte og hjælp efter servicelovens bestemmelser, kan tage
mere medansvar for egen livssituation, fordi det personlige
budget kan være med til at sætte borgerens eget behov og liv
i centrum.
Det indgår i »Aftale om udmøntning af reserven til foran-
staltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet
2022-2025«, at målgruppen for forsøget med personlige bor-
gerstyrede budgetter er socialt udsatte borgere, f.eks. hjem-
løshed, stofmisbrug eller psykisk lidelse. Samtidig må den
enkelte borgers sociale problemer ikke være så komplekse,
at vedkommende ikke kan drage nytte af et personligt bud-
get. Målgruppen for tilbud om et personligt budget ses på
den baggrund hensigtsmæssigt afgrænset til borgere, som er
i målgruppen for eller modtager hjælp og støtte efter afsnit
V i serviceloven, det vil sige hjælp og støtte til voksne, og
som kommunen vurderer at kunne profitere af tilbuddet i
forhold til at kunne opnå større grad af selvbestemmelse,
rehabilitering og livskvalitet.
For at kunne gennemføre forsøg med personlige budgetter
er der behov for at skabe hjemmel til, at kommunerne kan
tilbyde borgeren et personligt budget, samt behov for at
sikre, at de deltagende borgere ikke stilles ringere ved delta-
gelse i forsøget i forhold til f.eks. retten til kontanthjælp,
borgerens fortsatte mulighed for at søge om enkeltydelser,
i vurderingen af borgerens rådighedsbeløb, når der ansøges
om enkeltydelser eller personligt tillæg, eller fradrag i of-
fentlige ydelser eller i forhold til indsatsmuligheder efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr.
548 af 7. maj 2019.
Det indgår endvidere som et kernelement i forsøget, at bor-
geren selv skal være med til at definere, hvilke udfordringer
og mål vedkommende har, og hvad budgettet skal bruges
til. Det er på den baggrund Social- og Ældreministeriets
vurdering, at budgettet kan anvendes til udgifter til person-
lig hygiejne, transportudgifter, udgifter forbundet med soci-
ale aktiviteter, uddannelse, sport eller mindre udgifter til
indretning af bolig m.v. i det omfang, det vurderes at un-
derstøtte borgeren i at opnå de ønsker og målsætninger,
vedkommende har sat for budgettet. I konkrete tilfælde,
hvor det vurderes relevant, kan afvikling af lovlig gæld ind-
gå i det personlige budget. Det er afgørende, at støtten er
skattefri, samt at støtten ikke fører til reduktion af offentlige
ydelser, da det personlige budget er tænkt som et supple-
ment til eventuelle øvrige sociale eller andre indsatser, som
borgeren modtager. Det er således ikke hensigten med det
personlige budget at stille borgeren ringere ved deltagelse i
forsøget.
2.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås der skabt hjemmel til, at de del-
tagende kommuner i forsøg med personlige borgerstyrede
budgetter vil kunne tilbyde borgere med særlige sociale
problemer et personligt budget kombineret med social støt-
te. Det personlige budget vil have til formål at understøtte
borgerens vej til større grad af selvbestemmelse, rehabilite-
ring og livskvalitet.
Lovforslaget vil kun finde anvendelse i de kommuner, der
deltager i forsøgsordningen med personlige borgerstyrede
budgetter i perioden 2022-2024. Der er med »Aftale om
udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sund-
heds- og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025« afsat midler
til en ansøgningspulje, som udmøntes i 2022, og som kan
søges af interesserede kommuner i hele landet. Kommuner-
ne kommer i betragtning til forsøg med personlige borger-
styrede budgetter ved ansøgning til en ansøgningspulje, som
udmeldes og administreres af Socialstyrelsen, jf. »Aftale
om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-,
sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025«.
Med den foreslåede ordning vil de deltagende kommuner
kunne tilbyde et personligt budget til borgere, som er om-
fattet af personkredsen i den foreslåede § 3. Målgruppen
for et personligt budget vil således være borgere, som er i
målgruppen for eller modtager hjælp og støtte efter afsnit
V i serviceloven, og som vurderes at kunne profitere af
tilbuddet i forhold til at kunne opnå større grad af selvbe-
stemmelse, rehabilitering og livskvalitet.
Det vil kunne være borgere i hjemløshed, med stofmisbrug
eller psykisk lidelse eller med en kombination af flere pro-
blemstillinger. Borgerens sociale problemstillinger må dog
ikke være så komplekse, at borgeren ikke vil kunne forven-
tes at drage nytte af tilbuddet. Ordningen vil således ikke
være rettet mod f.eks. borgere, hvis funktionsniveau – even-
tuelt i perioder – er så dårligt, at borgeren ikke kan forfølge
de målsætninger, der skal være for et personligt budget.
Et personligt budget vil skulle forstås som en personlig
trækningsret på op til 50.000 kr., hvor borgeren i samarbejde
med den tilknyttede socialfaglige medarbejder identificerer
personlige ønsker og målsætninger for budgettet. Borgeren
vil herefter kunne anvende budgettet efter eget ønske til for-
skellige aktiviteter og andre mindre udgifter i det omfang,
det vurderes at ske i overensstemmelse med formålsbeskri-
velsen om at understøtte realiseringen af borgerens egne
ønsker og målsætninger gennem større grad af selvbestem-
melse, rehabilitering og livskvalitet.
Det er kommunen, som efter anmodning fra den tilknytte-
de medarbejder på vegne af borgeren vil skulle betale for
de i budgettet planlagte aktiviteter og mindre udgifter m.v.
Af hensyn til borgeren vil der således ikke blive udbetalt
kontante beløb direkte til denne med det formål at sikre,
at borgeren ikke risikerer at hæfte for eventuelle uhensigts-
mæssige dispositioner. Den tilknyttede medarbejder vil kun-
4
ne være med til at sikre, at borgeren er indforstået med
betingelserne for brugen af trækningsretten på det personli-
ge budget. Den kommunale myndighed vil kunne formidle
oplysninger om betaling af planlagte aktiviteter og mindre
udgifter mv. digitalt til borgeren via f.eks. e-Boks, medmin-
dre borgeren er undtaget fra at modtage digital post fra
digitale offentlige afsendere. Det er ikke hensigten i forbin-
delse med det personlige budget at indsamle andre typer af
personoplysninger, end der indsamles i dag.
Borgerens egne målsætninger for et personligt budget vil
variere fra borger til borger. Målsætningerne vil eksempelvis
kunne være ønsket om et bedre helbred, at få og bevare
en bolig, at få et job eller komme i uddannelse, at genop-
tage kontakten med familie og venner eller at aftrappe et
misbrug. Det personlige budget vil kunne benyttes i rela-
tion hertil eksempelvis til udgifter til personlig hygiejne,
transportudgifter, udgifter forbundet med sociale aktiviteter,
uddannelse, sport eller mindre udgifter til indretning af bolig
m.v. I konkrete tilfælde, hvor det vurderes relevant, kan
afvikling af lovlig gæld indgå i det personlige budget.
Med lovforslaget foreslås det endvidere, at støtte i form
af et personligt budget bliver skattefri og ikke medregnes
ved sociale eller andre offentlige ydelser, f.eks. beregningen
af kontanthjælp, borgerens fortsatte mulighed for at søge
om enkeltydelser eller i vurderingen af borgerens rådigheds-
beløb, når der ansøges om enkeltydelser eller personligt til-
læg. Dermed sikres det, at de deltagende borgere ikke stilles
ringere ved at deltage i forsøget i forhold til udmåling af
sociale og andre offentlige ydelser.
Retten til et personligt budget vil gælde i en periode på i alt
15 sammenhængende måneder, som skal understøtte realise-
ringen af borgerens egne målsætninger. Borgerens adgang til
støtte vil bortfalde, hvis borgeren fraflytter den kommune,
som deltager i forsøget med personlige budgetter. Borgeren
vil fra fraflytningstidspunktet ikke længere kunne benytte
trækningsretten, selvom rammen på op til 50.000 kr. ikke er
opbrugt.
Det vil være et krav, at kommunen tilknytter en socialfaglig
medarbejder til borgeren i hele perioden på i alt 15 sammen-
hængende måneder, hvor borgeren modtager støtte i form
af et personligt budget. Medarbejderen vil skulle støtte bor-
geren i at opnå de af borgeren definerede målsætninger for
budgettet. Den tilknyttede medarbejder vil herunder skulle
understøtte borgeren i forhold til eksempelvis kontakt til
øvrige sociale myndigheder, frivillige organisationer og lig-
nende og dermed være med til at sikre sammenhæng mellem
forløbet med et personligt budget og eventuelle øvrige soci-
ale eller beskæftigelsesrettede indsatser, som den pågælden-
de borger modtager.
Det vil være op til den enkelte kommune at beslutte og i
deres ansøgning til Socialstyrelsen, der udmønter og admini-
strerer ansøgningspuljen, at redegøre for, hvordan tilbuddet
om et forløb med et personligt budget nærmere organise-
res mest hensigtsmæssigt. Kommunalbestyrelsen vil kunne
beslutte, at rollen som socialfaglig medarbejder varetages
af en medarbejder hos en privat aktør eller en anden myn-
dighed. Såfremt kommunalbestyrelsen f.eks. ønsker at lade
funktionen som socialfaglig støtte til borgeren under forlø-
bet blive varetaget af en medarbejder, borgeren kender hos
en privat aktør, eller fra den bostøtte m.v., borgeren allere-
de modtager, vil det være kommunalbestyrelsens ansvar at
sikre, at der etableres det fornødne samarbejde mellem en
medarbejder i kommunen og den socialfaglige medarbejder
om borgerens forløb, herunder om borgerens trækning på
budgettet, i forhold til at sikre, at det gennemføres inden for
formålet.
Et personligt budget, og herunder den tilknyttede socialfag-
lige medarbejder, må ikke erstatte hjælp, støtte og tilbud til
borgeren, som kommunen er forpligtet til at yde efter regler-
ne i serviceloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
anden lovgivning. Støtte i form af et personligt budget vil
skulle ses som et supplement til den rådgivning, hjælp og
støtte m.v., som kommunen i dag er forpligtet til at yde til
borgere med særlige sociale problemer.
Det vil således endvidere være op til den enkelte kommune
at sikre hensigtsmæssig sammenhæng til sine øvrige tilbud
til målgruppen samt ud fra lokale forhold og ønsker at eta-
blere et eventuelt samarbejde med frivillige foreninger og
organisationer, der i forvejen har kontakt til målgruppen, i
forsøgsperioden.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Forslaget berører ikke staten og regionerne og medfører ikke
økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekven-
ser for staten og regionerne.
Skattefritagelsen har karakter af en skatteudgift, der dog an-
ses som en bagatel og derfor ikke indgår i Skatteministeriets
opgørelse over skatteudgifter.
Lovforslaget vil have økonomiske konsekvenser for de del-
tagende kommuner, der som noget nyt vil kunne tilbyde et
personligt budget til borgere omfattet af lovforslagets mål-
gruppe.
Lovforslaget vedrører en ordning, som er frivillig for
kommunerne at søge om deltagelse i. Forslagets økonomi-
ske konsekvenser er således ikke omfattet af DUT-princip-
pet. De kommuner, der deltager i forsøget kan søge om
finansiering hertil, som er afsat med puljen til forsøg med
borgerstyrede budgetter i »Aftale om udmøntning af reser-
ven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmar-
kedsområdet 2022-2025«.
Lovforslaget medfører implementeringskonsekvenser for de
deltagende kommuner, der som noget nyt vil kunne tilbyde
et personligt borgerstyrede budget til borgere omfattet af
lovforslagets målgruppe. Det er estimeret, at 80-90 borgere
vil deltage i forsøgsordningen på tværs af de deltagende
kommuner.
5
Lovforslaget følger seks ud af de syv principper for di-
gitaliseringsklar lovgivning. Lovforslaget ændrer ikke på,
hvorvidt der kan kommunikeres digitalt med kommuner-
ne. Kommunikation mellem den socialfaglige medarbejder
(kommunen) og borgeren vil således skulle foregå via Di-
gital Post medmindre borgeren er omfattet af reglerne om
fritagelse af fysiske personer fra obligatorisk tilslutning til
Digital Post i lov om Digital Post fra offentlige afsendere,
jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 15. april 2021 med senere
ændringer. Lovforslaget ændrer endelig ikke på muligheder-
ne for tryg og sikker datahåndtering og anvendelse af offent-
lig infrastruktur, idet der fortsat kan kommunikeres med
kommunerne via Digital Post. Lovforslaget har betydning
i forhold til princip nr. 1, 2, 4, 5, 6 og 7. Lovforslaget mu-
liggør dog ikke automatisk sagsbehandling, da kommunal-
bestyrelsen vil skulle behandle hver sag individuelt, hvilket
vil indebære faglige skøn. Der kan således ikke udelukken-
de sagsbehandles efter objektive kriterier, hvorfor der ikke
er mulighed for at automatisere sagsgangene. Baggrunden
herfor er hensynet til at sikre fagligt korrekte afgørelser
med afsæt i individuelle skøn af hensyn til borgernes samlet
situation.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne. En afgørelse om et personligt budget kræver ikke
en ansøgning fra borgeren. Det er i stedet op til kommunal-
bestyrelserne i de deltagende kommuner af egen drift at
identificere borgere i målgruppen for personlige budgetter
og derefter tilbyde et personligt budget.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. december
2021 til den 6. januar 2022 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, BL – Dan-
marks Almene Boliger, Blå Kors, Brugerforeningen for ak-
tive stofmisbrugere, Brugernes Akademi, Børne- og kultur-
chefforeningen, Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Center
for Rusmiddelforskning, Dansk Erhverv, Dansk Psykolog
Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Røde Kors,
Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske
Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske
Regioner, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Soci-
ale Netværk, Den Sociale Udviklingsfond (SUF), FOA - Fag
og Arbejde, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, For-
eningen af Socialchefer i Danmark, FH, Frelsens Hær, FTF,
Gadejuristen, HK Kommunal, Institut for Menneskerettighe-
der, KFUK’s Sociale Arbejde, KFUM’s Sociale Arbejde,
Kirkens Korshær, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Kriminalforsorgen, Landsforeningen af Kvindekrisecentre,
Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), Landsforenin-
gen LEV, Landsforeningen af nuværende og tidligere psyki-
atribrugere (LAP), Landsforeningen af væresteder (LVS),
Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen for Pårø-
rende til Stofmisbrugere, , LOS – De private tilbud, Rigsre-
visionen, Rådet for Socialt Udsatte, SAND – De Hjemløses
Landsorganisation, Selveje Danmark, SIND, Socialt Leder-
forum, Socialpædagogernes Landsforbund, Stenbroens Juri-
ster og VIVE.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Lovforslaget vedrører en ordning, som er
frivillig for kommunerne at søge om del-
tagelse i. Forslagets økonomiske konse-
kvenser er således ikke omfattet af DUT-
princippet. De kommuner, der deltager i
forsøget kan søge om finansiering hertil,
som er afsat med puljen til forsøg med
borgerstyrede budgetter i »Aftale om ud-
møntning af reserven til foranstaltninger
på social-, sundheds- og arbejdsmarkeds-
området 2022-2025«.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vurderes at medføre visse
mindre negative implementeringskonse-
6
kvenser for kommunerne, der som no-
get nyt kan tilbyde et personligt budget
til borgere omfattet af lovforslagets mål-
gruppe.
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerneIngen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-regule-
ring/Går videre end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Der eksisterer i dag en række tilbud efter servicelovens be-
stemmelser til borgere med særlige sociale problemer, der
har behov for rådgivning, hjælp og støtte.
Der er efter gældende ret ikke hjemmel til, at kommunerne
kan tilbyde personlige budgetter til borgere med særlige
sociale problemer. Der henvises herudover til de almindelige
bemærkningers afsnit 2.1.
Med § 1 foreslås det, at formålet med denne lov er at sik-
re, at de kommuner, som deltager i forsøg med personlige
borgerstyrede budgetter, kan tilbyde borgere med særlige so-
ciale problemer et personligt budget kombineret med social
støtte. Et personligt budget skal understøtte realiseringen af
borgerens egne ønsker og målsætninger gennem større grad
af selvbestemmelse, rehabilitering og livskvalitet.
Den foreslåede bestemmelse angiver formålet med indevæ-
rende lovforslag. Formålet med at tilbyde støtte i form af
forsøg med personlige borgerstyrede budgetter vil være at
understøtte socialt udsatte borgeres vej til større grad af
selvbestemmelse, rehabilitering og livskvalitet. Et personligt
budget vil blandt andet være kendetegnet ved at sætte bor-
gerens eget behov og liv i centrum og dermed understøtte
borgerens mulighed for at tage medansvar for egen livssitua-
tion.
Til § 2
Med § 2 foreslås, at loven skal finde anvendelse i de kom-
muner, der i perioden 2022-2024 deltager i forsøgsordnin-
gen med personlige borgerstyrede budgetter.
Der er med »Aftale om udmøntning af reserven til foran-
staltninger på social-. sundheds- og arbejdsmarkedsområdet
2022-2025« afsat midler til en ansøgningspulje, som ud-
møntes i 2022, og som kan søges af interesserede kommu-
ner i hele landet. Socialstyrelsen udmelder, udmønter og
administrerer ansøgningspuljen. Kommunerne vil komme i
betragtning til forsøg med personlige borgerstyrede budget-
ter ved ansøgning til ansøgningspuljen.
Loven foreslås alene at finde anvendelse i forsøgsperioden
2022-2024. Således vil et forløb med et personligt budget
skulle være afsluttet inden udgangen af 2024. Dette bety-
der, at et forløb med et personligt budget på i alt 15 sam-
menhængende måneder vil skulle være igangsat senest den
1. oktober 2024, således at det kan afsluttes inden forsøgs-
periodens udløb 31. december 2024.
Til § 3
Med § 3, stk. 1, foreslås det, at kommunalbestyrelsen kan
træffe afgørelse om at tilbyde et personligt budget, jf. stk.
2, til borgere i kommunen med særlige sociale problemer,
som er i målgruppen for eller modtager hjælp og støtte efter
afsnit V i lov om social service, og som vurderes, at kunne
opnå større grad af selvbestemmelse, rehabilitering og livs-
kvalitet.
Det vil således alene være kommuner, som har ansøgt om
og fået tildelt midler fra ansøgningspuljen til forsøg med
personlige borgerstyrede budgetter, der vil kunne tilbyde
kommunens borgere støtte i form af et personligt budget.
Et personligt budget vil skulle understøtte, at borgere, som
er i målgruppen for eller allerede modtager støtte og hjælp
efter servicelovens bestemmelser på voksenområdet, kan ta-
ge mere medansvar for egen livssituation, fordi det personli-
ge budget giver mulighed for at sætte borgerens egne behov
og eget liv i centrum.
Modtagerne vil f.eks. kunne være borgere i hjemløshed, med
stofmisbrug eller psykisk lidelse eller med en kombination
af flere problemstillinger. Borgerens sociale problemstillin-
ger må dog ikke være så komplekse, at borgeren ikke vil
kunne forventes at drage nytte af tilbuddet. Ordningen vil
således ikke være rettet mod f.eks. borgere, hvis funktions-
niveau – eventuelt i perioder – er så dårligt, at borgeren ikke
7
kan forfølge de målsætninger, der skal være for et personligt
budget.
Kommunen vil i afgørelsen af, hvorvidt en borger skal tilby-
des et personligt budget, konkret skulle vurdere, hvorvidt
borgeren vil kunne profitere af tilbuddet i form af at opnå
større grad af selvbestemmelse, rehabilitering og livskvali-
tet, jf. den foreslåede § 1.
Kommunalbestyrelsens afgørelse om at tilbyde et person-
ligt budget vil være en afgørelse i forvaltningslovens for-
stand. Afgørelsen vil således skulle ske i overensstemmelse
med forvaltningsloven og forvaltningsretlige grundsætnin-
ger.
En afgørelse om et personligt budget kræver ikke en ansøg-
ning fra borgeren. Det er i stedet op til kommunalbestyrel-
serne i de deltagende kommuner af egen drift at identificere
borgere i målgruppen for personlige budgetter og derefter
tilbyde et personligt budget. Kommunen kan tilbyde et per-
sonligt budget efter en samtale med borgeren om indsatsen
eller ved hjælp af indstillinger fra andre myndigheder, der
kender borgeren.
Modtager kommunen en anmodning fra en borger om at
deltage i forsøg om personlige borgerstyrede budgetter, vil
anmodningen kunne indgå i kommunens vurdering af hvor-
vidt borgeren vil kunne profitere af tilbuddet.
Et personligt budget og tilknytning af en socialfaglig med-
arbejder, kan ikke erstatte øvrig hjælp, støtte og tilbud til
borgeren, som kommunen er forpligtet til at yde efter ser-
viceloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller an-
den lovgivning. Dette er begrundet i, at formålet med den
foreslåede ordning vil være at supplere den eksisterende
sociale indsats til målgruppen med et personligt budget i
forsøgsperioden, samt at sikre, at borgere, som deltager i
forsøgsordningen, ikke vil blive stillet ringere ved deltagel-
se. Dette gælder i forhold til f.eks. retten til kontanthjælp,
borgerens fortsatte mulighed for at søge om enkeltydelser,
i vurderingen af borgerens rådighedsbeløb, når der ansøges
om enkeltydelser eller personligt tillæg eller fradrag i offent-
lige ydelser eller i forhold til indsatsmuligheder efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 548
af 7. maj 2019.
Med den foreslåede bestemmelse er det således hensigten, at
kommunen ikke må undlade at tilbyde borgeren hjælp efter
reglerne i serviceloven, lov om en aktiv beskæftigelsespoli-
tik, lov om aktiv socialpolitik eller anden lovgivning, fordi
borgeren efter dette lovforslag modtager hjælp i form af et
personligt budget. Det vil imidlertid stå borgeren frit for
at vælge at benytte det personlige budget til udgifter, som
også kan være dækket af f.eks. reglerne om hjælp i særlige
tilfælde efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik.
Hvis borgeren ønsker at anvende trækningsretten på det per-
sonlige budget til betaling for udgifter i stedet for at indgive
ansøgning om hjælp efter reglerne om hjælp i særlige tilfæl-
de i kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik, vil udgiften dog
ikke efterfølgende kunne dækkes efter reglerne i lov om
aktiv socialpolitik. Det skyldes, at udgifterne allerede vil
være blevet dækket af det personlige budget.
Det er ikke hensigten med bestemmelsen, at der forud for
anvendelse af trækningsretten vil skulle tages stilling til, om
udgiften i stedet skal dækkes af eksempelvis reglerne om
hjælp i særlige tilfælde i lov om aktiv socialpolitik.
Omvendt vil borgeren ikke uden at være klar over det skulle
risikere at anvende sin trækningsret på det personlige budget
til udgifter, som kunne have været dækket af eksempelvis
§ 81 i lov om aktiv socialpolitik om rimeligt begrundede
enkeltudgifter. Der ligger heri, at den tilknyttede medarbej-
der fra kommunen vil skulle yde vejledning og rådgivning
i forhold til, hvordan borgeren bedst muligt kan opnå sine
ønsker og mål med det personlige budget, herunder med blik
for hvilke andre støttemuligheder der er i lovgivningen.
I det forslåede § 3, stk. 2, defineres et personligt budget
som en personlig trækningsret på op til 50.000 kr., hvor
borgeren i samarbejde med kommunen opstiller personlige
målsætninger for og kan råde over budgettet efter eget ønske
til forskellige aktiviteter og andre mindre udgifter.
Det vil være kommunen, som efter den foreslåede § 5 efter
anmodning fra den tilknyttede socialfaglige medarbejder på
vegne af borgeren vil skulle betale for de aktiviteter, som
borgeren og den socialfaglige medarbejder i samarbejde har
fundet frem til.
Det vil være op til den enkelte borger i samarbejde med
den af kommunen tilknyttede socialfaglige medarbejder at
definere, hvilke mål og ønsker vedkommende har for sit
forløb. Målsætningerne vil variere fra borger til borger, men
kan f.eks. være et ønske om et bedre helbred, at få og bevare
en bolig, at få et job eller komme i uddannelse, at genoptage
kontakten med familie og venner eller aftrappe misbrug.
Det vil ligeledes være op til den enkelte borger at definere,
hvilke tiltag der vil kunne hjælpe vedkommende videre i
forhold til de konkrete problemstillinger og ønsker. Det vil
eksempelvis kunne dreje sig om dækning af udgifter til per-
sonlig hygiejne, transportudgifter, udgifter forbundet med
sociale aktiviteter, uddannelse, sport eller mindre udgifter
til indretning af bolig m.v. Borgeren vælger i samarbejde
med den socialfaglige medarbejder, hvad budgettet vil skulle
anvendes til, men det vil skulle være inden for formålet i
den foreslåede § 1 – heraf fremgår, at det personlige budget
skal understøtte borgerens selvbestemmelse, rehabilitering
og livskvalitet. I konkrete tilfælde, hvor det vurderes rele-
vant, kan afvikling af lovlig gæld indgå i det personlige
budget. Det personlige budget vil således kunne anvendes
til afbetaling af mindre lån, hvis den socialfaglige medarbej-
der i samarbejdet med borgeren har fundet ud af, at det er
borgerens lån, som tynger borgeren. Som led heri vil den
socialfaglige medarbejder kunne hjælpe borgeren med at
lægge et budget, som kan fungere uafhængigt af optagelse af
lån. Derudover kan den socialfaglige medarbejder tale med
8
borgeren om konsekvenserne ved at optage kviklån. Kom-
munen vil kunne afvise at anvende det personlige budget
på afvikling af gæld efter en konkret vurdering, f.eks. hvis
budgettet kun vil afbetale en mindre del af borgerens gæld.
Et personligt budget vil efter det foreslåede § 3, stk. 2,
være et periodebestemt forløb på i alt 15 sammenhængende
måneder, som skal understøtte realiseringen af borgerens
egne målsætninger, jf. dog stk. 3. Det vil være et krav, at
kommunen tilknytter en socialfaglig medarbejder til borge-
ren i hele perioden på i alt 15 sammenhængende måneder,
hvor borgeren har et personligt budget. Det vil være et krav,
at der er tale om et forløb på 15 sammenhængende måneder.
Med § 3, stk. 3, foreslås det, at hvis en borger skal afsone en
kortvarig fængselsstraf, vil dette ikke nødvendigvis afskære
borgeren fra at deltage i forsøgsordningen.
En kortvarig fængselsstraf skal anses for at være fængsels-
straf i indtil 6 måneder. En tilsvarende afgrænsning fremgår
af bekendtgørelse nr. 174 af 31. januar 2022 om anbringel-
se og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf
eller forvaring. Kravet om en sammenhængende periode
på 15 måneder efter den foreslåede § 3, stk. 2, skal sikre,
at borgeren igennem et længere forløb med et personligt
budget, kombineret med social støtte, understøttes i at opnå
større grad af selvbestemmelse, rehabilitering og livskvali-
tet. Består afsoningen således af en kortvarig fængselsstraf,
vil borgeren efter en konkret vurdering stadig kunne indgå
i forsøget. Tilsvarende vil en borger, som evt. afsoner sin
fængselsstraf med elektronisk fodlænke, ikke være afskåret
fra at deltage i forsøgsordningen.
Med § 3, stk. 4, foreslås det, at afgørelser efter § 3, stk. 1,
ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndig-
hed.
Klageadgangen foreslås afskåret, idet der er tale om en
forsøgsordning, hvor man i en begrænset periode afprøver
muligheden for at tilbyde borgere i målgruppen et personligt
budget.
Med § 3, stk. 5, foreslås det, at fraflytter en borger, som
modtager støtte i form af et personligt budget efter § 3, stk.
1, kommunen inden periodens udløb, bortfalder borgerens
adgang til det personlige budget.
Borgeren vil altså ikke kunne tage sit personlige budget med
sig til en ny bopælskommune. Dette skyldes, at midlerne
vil blive tildelt til de deltagende kommuner i forsøget efter
ansøgning. Midlerne vil derfor ikke kunne overføres til en
anden kommune ved en borgers fraflytning. Dette vil også
gælde, hvis borgerens nye bopælskommune deltager i for-
søgsordningen. Der vil være tale om en konkret vurdering i
forhold til, hvornår en borger anses for at være fraflyttet for-
søgskommunen. I denne vurdering kan blandt andet indgå
den pågældende borgers registrering i folkeregistret.
Til § 4
Med § 4, stk. 1, foreslås det, at hvis kommunalbestyrelsen
træffer afgørelse om at tilbyde støtte i form af et personligt
budget, vil kommunalbestyrelsen samtidig skulle tilknytte
borgeren en socialfaglig medarbejder i kommunen med det
formål, at borgeren modtager støtte til at definere og realise-
re målsætningerne for forløbet.
Borgerens selvbestemmelse vil skulle være i centrum, og
den tilknyttede medarbejder vil i overensstemmelse hermed
skulle rådgive og støtte borgeren under forløbet med afsæt
i borgerens egne ressourcer, herunder understøtte borgeren
i forhold til eksempelvis kontakt til øvrige sociale myndig-
heder, frivillige organisationer og lignende og dermed væ-
re med til at sikre sammenhæng mellem forløbet med et
personligt budget og eventuelle øvrige sociale og beskæfti-
gelsesrettede indsatser, der ydes til borgeren, herunder et
evt. samarbejde med kriminalforsorgen. Det vil f.eks. kunne
være sammenhæng til behandling for stofmisbrug, som bor-
geren modtager efter § 101 i serviceloven, eller den støtte,
som borgeren modtager efter § 85 i serviceloven.
Der vil som led i den socialfaglige støtte i forbindelse med
et personligt budget eksempelvis kunne udfærdiges en plan,
hvor borgerens mål for budgettet samt de konkrete tiltag,
budgettet skal anvendes til, fremgår, så borgeren og med-
arbejderen har en fælles forståelse af, hvad formålet med
budgettet for den enkelte borger er. I samarbejde med den
socialfaglige medarbejder formulerer borgeren sine person-
lige ønsker og målsætninger for budgettet, men budgettet
skal, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, være inden for formålet i
den foreslåede § 1 i lovforslaget.
I det forslåede § 4, stk. 2, foreslås at kommunalbestyrelsen
kan beslutte, at rollen som socialfaglig medarbejder vareta-
ges af en privat aktør eller en anden myndighed. Kommu-
nalbestyrelsen skal etablere et samarbejde mellem kommu-
nen og den person som varetager rollen som socialfaglig
medarbejder om borgerens forløb.
Det vil være op til den enkelte kommune i deres ansøg-
ning til Socialstyrelsen, der udmønter og administrerer an-
søgningspuljen, jf. »Aftale om udmøntning af reserven til
foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkeds-
området 2022-2025«, at redegøre for, hvordan tilbuddet om
et forløb med et personligt budget nærmere organiseres mest
hensigtsmæssigt. Såfremt borgeren allerede har f.eks. en fast
bostøtte efter § 85 i serviceloven, eller kommunen ønsker
at lade funktionen blive varetaget af en medarbejder, som
borgeren kender i forvejen f.eks. hos en privat aktør fra et
botilbud efter servicelovens afsnit V, vil kommunalbestyrel-
sen kunne beslutte at lade den samme medarbejder varetage
den sociale støtte, der vil skulle ydes i forbindelse med det
personlige budget. Det vil også kunne være en person fra en
anden myndighed, f.eks. af medarbejdere i kriminalforsor-
gen. Det vil i så fald være kommunalbestyrelsens ansvar at
sikre, at der etableres det fornødne samarbejde mellem kom-
munen og den person der varetager rollen som socialfaglig
medarbejder. Dette samarbejde om borgerens forløb, skal
9
blandt andet sikre, at borgerens trækning på budgettet ligger
inden for formålet.
Bliver det nødvendigt at udskifte medarbejderen, f.eks.
pga. jobskifte, vil kommunen skulle tilknytte en anden so-
cialfaglig medarbejder til borgerens sag. Såfremt kommunen
beslutter, at funktionen som socialfaglig medarbejder vareta-
ges af en anden aktør, vil kommunen kunne vælge, at pulje-
midlerne bevilliget til administration og lønkroner anvendes
til at betale for, at denne aktør varetager funktionen. Uanset
om der tilknyttes en socialfaglig medarbejder i kommunen,
hos en privat aktør eller hos en anden myndighed, vil det
være kommunen, der efter den foreslåede § 5 efter anmod-
ning fra den tilknyttede socialfaglige medarbejder på vegne
af borgeren vil skulle betale for de aktiviteter m.v., der er
planlagt i budgettet.
Til § 5
Med § 5, stk. 1, foreslås det, at ansøgning om dækning af
udgifter indsendes til kommunen af den socialfaglige med-
arbejder på vegne af den borger, der modtager støtte i hen-
hold til § 3. Kommunen er forpligtet til at dække udgifter i
form af træk på det personlige budget, jf. dog stk. 2.
Det vil være kommunen, der efter ansøgning fra den so-
cialfaglige medarbejder på vegne af borgeren, betaler for
udgifter forbundet med sociale aktiviteter, uddannelse, sport,
udgifter til personlig hygiejne, transport eller mindre udgif-
ter til indretning af bolig m.v. Borgeren vil således have
trækningsret på op til 50.000 kr., men det vil være kom-
munen, der konkret betaler udgifterne efter anmodning fra
den tilknyttede socialfaglige medarbejder på vegne af borge-
ren. Det vil sige, at der ikke vil blive udbetalt kontante beløb
til borgeren.
Kommunalbestyrelsens afgørelse om at dække et person-
ligt budget vil være en afgørelse i forvaltningslovens for-
stand. Afgørelsen vil således skulle ske i overensstemmelse
med forvaltningsloven og forvaltningsretlige grundsætnin-
ger.
Med § 5, stk. 2, foreslås at kommunen kan afvise at dække
udgifterne, hvis borgerens ønsker at anvende det personlige
budget til dækning af aktiviteter m.v., der ligger uden for
formålet efter § 1.
Hvis borgeren ønsker at anvende trækningsretten på aktivi-
teter m.v., der ligger uden for formålet efter lovforslagets
§ 1, vil kommunen kunne afvise at betale, og det må på ny
drøftes med borgeren, hvordan budgettet kan anvendes til
at opnå de personlige målsætninger, som borgeren har for
budgettet.
Med § 5, stk. 3, foreslås at afgørelser efter § 5, stk. 1 og stk.
2, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Klageadgangen foreslås afskåret, idet der er tale om en
forsøgsordning, hvor man i en begrænset periode afprøver
muligheden for at tilbyde borgere i målgruppen et personligt
budget.
Til § 6
Offentlig støtte er efter gældende ret som udgangspunkt
skattepligtig indkomst, medmindre der er særskilt hjemmel
til skattefritagelse. Støtte i form af den foreslåede forsøgs-
ordning med personlige budgetter er ikke omfattet af skatte-
frihed efter gældende regler.
Med § 6, stk. 1, foreslås det, at støtten i form af et personligt
budget er skattefri.
Med § 6, stk. 2, foreslås endvidere, at støtte i form af et
personligt budget ikke indgår i kommunens beregning af
ydelser fra det offentlige, som borgeren i øvrigt modtager.
Det vil betyde, at der ved tildeling af offentlige sociale
og andre ydelser skal ses bort fra det personlige budget,
og at der ikke vil kunne ske fradrag i sociale og andre
ydelser for de beløb, der tildeles til bestemte udgifter via
det personlige budget. Der skal tillige ses bort fra det per-
sonlige budget ved vurdering af eksempelvis ansøgninger
og tildeling af enkeltydelser eller ansøgninger om hjælp i
særlige tilfælde, herunder behovsbestemt hjælp til rimeligt
begrundede enkeltudgifter, efter kapitel 10 i lov om aktiv
socialpolitik. Formålet er at sikre, at det personlige budget
supplerer den hjælp, borgeren i øvrigt har ret til. Det person-
lige budget skal således ikke have betydning for borgerens
ret til anden hjælp.
Hvis borgeren ønsker at anvende trækningsretten på det per-
sonlige budget til betaling for udgifter i stedet for at indgive
ansøgning om hjælp efter reglerne i kapitel 10 i lov om
aktiv socialpolitik, vil udgiften dog ikke efterfølgende kunne
dækkes efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik.
Endelig foreslås det med § 6, stk. 3, at støtte i form af et
personligt budget ikke vil skulle indgå i beregning af borge-
rens betaling for botilbud efter kapitel 20 i serviceloven og
udslusningsboliger efter lov om almene boliger.
Dette vil medføre, at midlerne, borgeren modtager efter
loven, ikke vil skulle indgå i vurderingen af borgeren øko-
nomiske råderum efter § 5, stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse nr.
1244 af 13. november 2017 om egenbetaling for midlertidigt
ophold i boformer efter servicelovens §§ 109 og 110. Lige-
ledes vil midlerne ikke skulle indgå i beregningen af borge-
rens egenbetaling for ophold i boformer efter servicelovens
§§ 107-110 efter bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december
2006 om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens ka-
pitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter
§ 108. Midlerne vil heller ikke skulle indgå i beregningen
af borgerens aktuelle indkomstforhold efter § 2 i bekendtgø-
relse nr. 718 af 19. juni 2013 om refusionsbeløb til lejer i
udslusningsbolig.
Til § 7
10
Med § 7, stk. 1, foreslås, at loven skal træde i kraft den 1.
juli 2022, jf. dog stk. 2.
Dette vil medføre, at forsøgene med personlige borgerstyre-
de budgetter kan igangsættes 1. juli 2022.
Med § 7, stk. 2, foreslås, at loven ophæves automatisk den
31. december 2024.
Dette vil betyde, at forsøgene med personlige borgerstyrede
budgetter skal være afsluttet ved udgangen af 2024, med-
mindre Folketinget forinden beslutter at forlænge lovforsla-
gets gyldighedsperiode.
Loven foreslås alene at finde anvendelse i forsøgsperioden
2022-2024. Således vil et forløb med et personligt budget
skulle være afsluttet inden udgangen af 2024. Dette vil
betyde, at et forløb med et personligt budget på i alt 15
sammenhængende måneder vil skulle være igangsat senest
1. oktober 2023, således at det kan afsluttes inden forsøgs-
periodens udløb ved udgangen af 2024.
Til § 8
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn-
land. Bestemmelsen vil fastsætte lovens territoriale gyldig-
hedsområde og vil indebære, at loven ikke vil gælde for
Færøerne og Grønland, og at loven ikke vil kunne sættes
i kraft for disse dele af riget. Færøerne og Grønland har
overtaget samtlige opgaver vedrørende socialområdet.
11