Fremsat den 23. februar 2022 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)

Fremsat den 23. februar 2022 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund1)
(Geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og
processer og statslig deltagelse i CO2-lagringstilladelser)
§ 1
I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1533 af 16. december 2019, som
ændret ved § 8 i lov nr. 883 af 12. maj 2021 og lov nr.
2389 af 14. december 2021, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) lagring i undergrunden af CO2 på 100 kilotons eller
derover, lagring i undergrunden af CO2 på under 100
kilotons til andre formål end forskning, udvikling eller
afprøvning af nye produkter og processer, anden lag-
ring end lagring af CO2 i undergrunden, og anvendelse
af undergrunden til andre formål end indvinding af rå-
stoffer,«.
2. I § 1, stk. 2, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) lagring i undergrunden af CO₂ på under 100 kilotons
med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af
nye produkter og processer,«.
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.
3. I § 2, 3. pkt., ændres »2 og 3« til: »2-4«.
4. I § 3, stk. 1, 1. pkt., og § 24 g, stk. 1, 1. pkt., ændres
»anvendelse af undergrunden til lagring eller andre formål
end indvinding« til: »lagring af CO2 på 100 kilotons eller
derover, lagring af CO2 på under 100 kilotons til andre
formål end forskning, udvikling eller afprøvning af nye pro-
dukter og processer, anden lagring end lagring af CO2, og
anvendelse af undergrunden til andre formål end indvinding
af råstoffer«.
5. Overskriften til kapitel 6 affattes således:
»Kapitel 6
Særlige bestemmelser om lagring af CO2 på 100 kilotons
eller derover, lagring af CO2 på under 100 kilotons til
andre formål end forskning, udvikling eller afprøvning af
nye produkter og processer, anden lagring end lagring af
CO2, og anvendelse af undergrunden til andre formål end
indvinding af råstoffer«
6. I § 23, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »indvinding«: »med
undtagelse af geologisk lagring af CO2 på under 100 kilo-
tons med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af
nye produkter og processer«.
7. I § 23 d, stk. 1, indsættes efter »anden anvendelse af
undergrunden«: »efter § 23«.
8. Overskriften til kapitel 6 a affattes således:
»Kapitel 6 a
Særlige bestemmelser om geologisk lagring af CO2 og
rørført transport heraf med undtagelse af geologisk lagring
af CO2 på under 100 kilotons med henblik på forskning,
udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer«
9. I § 23 e, indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring
af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF,
2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 114, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU
af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1.
Lovforslag nr. L 137 Folketinget 2021-22
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2021-1010
DB000473
»Kapitel 6 a finder ikke anvendelse på geologisk lagring
af CO2 på under 100 kilotons med henblik på forskning,
udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer.«.
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
10. Efter kapitel 6 a indsættes:
»Kapitel 6 b
Særlige bestemmelser om geologisk lagring af CO2 på
under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling eller
afprøvning af nye produkter og processer
§ 23 x. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om geologisk lagring af CO2 på under 100 kilo-
tons med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af
nye produkter og processer, herunder om følgende:
1) Hvilke områder der kan meddeles tilladelse i.
2) Ansøgning om tilladelse, herunder krav til oplysninger
i ansøgning.
3) Meddelelse af tilladelse, herunder vilkår for tilladelsen.
4) Offentliggørelse af oplysninger om meddelte tilladel-
ser, herunder projektbeskrivelse og om CO2-lagringslo-
kalitet.
5) Revurdering, ajourføring og tilbagekaldelse af tilladel-
se.
Stk. 2. Før udstedelse af regler efter stk. 1, nr. 1, fore-
lægger klima-, energi- og forsyningsministeren for et af Fol-
ketinget nedsat udvalg, hvilke områder der agtes at kunne
meddeles tilladelse i.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om betaling af gebyr ved ansøgning om tilladel-
se efter regler udstedt i medfør af stk. 1.
Kapitel 6 c
Særlige bestemmelser om statslig deltagelse i CO2-
lagringstilladelser
§ 23 y. Tilladelser til efterforskning og anvendelse af
undergrunden til geologisk lagring af CO2 efter § 23 og til-
ladelser efter regler udstedt i medfør af § 23 x kan meddeles
til staten eller et af staten ejet selskab på nærmere angivne
vilkår.
Stk. 2. Det kan i tilladelser til efterforskning og anven-
delse af undergrunden til geologisk lagring af CO2 efter §
23 og tilladelser efter regler udstedt i medfør af § 23 x
fastsættes, at staten eller et af staten ejet selskab på nærmere
angivne vilkår skal have ret til at indtræde i den af tilladel-
sen omfattede virksomhed.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om vilkår for statslig deltagelse i tilladelser som
nævnt i stk. 1 og om vilkår for statslig indtræden i tilladelser
som nævnt i stk. 2.«.
11. I § 24 ændres »§ 1, stk. 2, nr. 3« til: »§ 1, stk. 2, nr. 4«.
12. I § 24 d, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »24«: »eller regler
udstedt i medfør af § 23 x«.
13. I § 29 a, stk. 1 og stk. 5, indsættes efter »eller andre
formål end indvinding«: »efter § 23 eller regler udstedt i
medfør af § 23 x«.
14. I § 37 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »og 28, hvis afgørelser-
ne« til: », 28 eller tilladelser til geologisk lagring af CO2
på under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling
eller afprøvning af nye produkter eller processer, hvis afgø-
relserne eller tilladelsen«.
15. I § 37 a, stk. 5, indsættes efter »28«: »eller regler udstedt
i medfør af § 23 x«.
§ 2
Stk.1. Loven træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 2. Loven finder anvendelse ved behandling af ansøg-
ninger om tilladelse til geologisk lagring af CO2 på under
100 kilotons med henblik på forskning, udvikling eller af-
prøvning af nye produkter og processer, der før lovens
ikrafttræden er modtaget, men endnu ikke færdigbehandlet.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Hjemmel til at fastsætte regler om geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons med henblik på forskning,
udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Hjemmel til statslig deltagelse i tilladelser til efterforskning og anvendelse af undergrunden til geologisk lagring
af CO2 efter § 23 og efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 23 x
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for FN´s verdensmål
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
7.1. Nationale konsekvenser
7.2. Globale konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at understøtte udviklingen af
CO2-lagring i Danmark. Opsamling, transport og lagring
af CO2 i undergrunden omtales ofte som CCS – Carbon -
Capture and Storage.
Lovforslaget skal - i tråd med indgåede politiske aftaler -
fremme forskningen og udviklingen for at forberede sikker
og miljømæssig forsvarlig lagring af CO2. Det er vigtigt for,
at geologisk lagring af CO2 kan ske allerede fra 2025 for at
bidrage til realiseringen af Danmarks 70 pct.-mål, hvorefter
Danmark skal reducere sine drivhusgasudledninger med 70
pct. i forhold til niveauet i 1990, og derved afbøde klimafor-
andringerne.
Lovforslaget skal desuden bidrage til at understøtte dele af
formålet med lov om klima nr. 965 af 26. juni 2020 (heref-
ter klimaloven), dele af Aftale om fremtiden for olie- og
gasindvinding i Nordsøen den 3. december 2020 (herefter
Nordsøaftalen), Principaftale om en køreplan for lagring af
CO2, første del af en samlet CCS-strategi (herefter Princi-
paftalen af 30. juni 2021) og Aftale om en køreplan for
fangst, transport og lagring af CO2, anden del af en samlet
CCS-strategi af 14. december 2021.
Der foreslås med lovforslaget etableret en særskilt tilladel-
sesordning for geologisk lagring af CO2 på under 100 kilo-
tons med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning
af nye produkter og processer og mulighed for statslig delta-
gelse i CO2-lagringstilladelser.
De gældende regler om geologisk lagring af CO2 findes
i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1533 af 16. december 2019 med senere
ændringer (herefter undergrundsloven) og i bekendtgørelse
nr. 1425 af 30. november 2016 om geologisk lagring af CO2
m.v. (herefter CCS-bekendtgørelsen), der i vidt omfang er
indført som led i implementeringen af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/31/EF om geologisk lagring af kul-
dioxid med senere ændringer (herefter CCS-direktivet). I de
gældende regler sondres der ikke mellem geologisk lagring
af CO2 på under 100 kilotons med henblik på forskning,
udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer og
øvrig geologisk lagring af CO2.
Det foreslås, at der etableres en mindre omfattende tilla-
delsesordning for geologisk lagring af CO2 på under 100
kilotons for at fremme den nødvendige forskning og udvik-
ling inden for geologisk lagring af CO2. Det skal bl.a. un-
derstøtte udvikling af CO2-lagring i Nordsøen, hvortil det
Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram
3
(EUDP) i december 2021 udmøntede 272 mio. kr. i støtte til
at igangsætte forberedelsen af CO2 -lagring.
Da CO2-lagring er et nyt område, og det på nuværende
tidspunkt ikke er muligt at forudsige alle de forskellige typer
af aktiviteter om geologisk lagring af CO2 på under 100 ki-
lotons med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning
af nye produkter og processer, er det vigtigt at reguleringen
kan tilpasses i forhold til fremtidige behov. Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet finder det derfor hensigtsmæssigt,
at den fremtidige regulering om geologisk lagring af CO2 på
under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling el-
ler afprøvning af nye produkter og processer kan fastsættes
ved bekendtgørelse.
Frem mod 2025 forventer Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriet, at der vil være en række jobs forbundet med at
forberede fangst og lagring af CO2, som rummer store po-
tentialer for at understøtte beskæftigelse i samme lokalområ-
de og inden for samme faggrupper som olie- og gassektoren.
Statslig deltagelse i CO2-lagringstilladelser kan være nød-
vendig for at sikre udviklingen af et kommercielt marked, så
der sker geologisk lagring af CO2 i Danmark, og kan være et
middel til at opbygge den nødvendige viden på området.
Det foreslås derfor, at der indføres bestemmelser om mulig-
hed for statslig deltagelse i tilladelser til efterforskning og
anvendelse af undergrunden til geologisk lagring af CO2
efter § 23 og tilladelser meddelt efter regler udstedt i medfør
af den foreslåede nye § 23 x.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Hjemmel til at fastsætte regler om geologisk lagring
af CO₂ på under 100 kilotons med henblik på forskning,
udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer
2.1.1. Gældende ret
Undergrundsloven indeholder ikke i dag særskilte regler for
aktiviteter om geologisk lagring af CO2 på under 100 kilo-
tons med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af
nye produkter og processer.
De gældende regler om geologisk lagring af CO₂ fremgår af
bl.a. undergrundslovens kapitel 6 om anden anvendelse og
kapitel 6 a om særlige bestemmelser om geologisk lagring
og rørført transport af CO₂. Derudover indeholder CCS-be-
kendtgørelsen regler om f.eks. ansøgning, udstedelse af til-
ladelser, drift af CO₂-lagringslokaliteten, tilsyn, lukning af
CO₂-lagringslokaliteten m.v.
Reglerne i undergrundslovens kapitel 6 og 6 a er i vidt om-
fang indført ved lov nr. 541 af 30. maj 2011 om anvendelse
af Danmarks undergrund som led i implementeringen af
CCS-direktivet. CCS-direktivet er derudover implementeret
i CCS-bekendtgørelsen. CCS-direktivet finder anvendelse
på geologisk lagring af CO₂ med undtagelse af geologisk
lagring af CO₂ på under 100 kilotons med henblik på forsk-
ning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og proces-
ser, jf. CCS-direktivets artikel 2, stk. 2.
Det er op til hver enkelt medlemsstat at beslutte, om man vil
tillade lagring af CO₂, jf. CCS-direktivets betragtning nr. 19
og artikel 4, stk. 1.
Ved den danske implementering af CCS-direktivet i under-
grundsloven og CCS-bekendtgørelsen valgte Danmark ikke
at sondre mellem geologisk lagring af CO₂ på under 100 ki-
lotons med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning
af nye produkter og processer og øvrig geologisk lagring af
CO₂.
Undergrundsloven indeholder derudover en række fællesbe-
stemmelser, der gælder for godkendelser og tilladelser i hen-
hold til loven.
Der fremgår bl.a. af undergrundslovens kapitel 7 a generelle
krav for tilladelser udstedt i medfør af undergrundsloven
om f.eks. teknisk og finansiel kapacitet, udpegning og god-
kendelse af operatører, forsikring, sikkerhedsstillelse og op-
deling af tilladelser.
Undergrundslovens kapitel 8 indeholder bl.a. hjemmel til at
føre tilsyn med tilladelser meddelt i medfør af undergrund-
sloven.
Undergrundslovens kapitel 9 indeholder bl.a. bestemmelser
om krav til vurdering af projekter på havområdet og de-
res virkninger på internationale naturbeskyttelsesområder og
prioriterede naturtyper eller arter, forud for at der kan med-
deles tilladelse eller godkendelse til projektet. En række be-
stemmelser i kapitel 9 gennemfører dele af Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter (habitatdirektivet) og Rådets direktiv
79/409/EØF af 2. april 1970 om beskyttelse af vilde fugle
(fuglebeskyttelsesdirektivet). Nærmere regler herom er på
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område fastsat
i bekendtgørelse nr. 434 af 2. maj 2017 om konsekvens-
vurdering vedrørende internationale beskyttelsesområder og
beskyttelse af visse arter ved forundersøgelser, efterforsk-
ning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden,
rørledninger, m.v. offshore (Offshorekonsekvensvurderings-
bekendtgørelsen). Bestemmelserne skal sikre gunstig beva-
ringsstatus i de internationale naturbeskyttelsesområder, der
er udpeget i medfør af miljømålsloven, jf. bekendtgørelse nr.
1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration
af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse
af visse arter.
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Formålet med lovforslaget er at understøtte udviklingen af
CO2-lagring i Danmark i tråd med de nedenfor beskrev-
ne indgåede politiske aftaler om udvikling af CCS i Dan-
mark. Lovforslaget skal således fremme forskningen og ud-
viklingen for at forberede sikker og miljømæssig forsvarlig
4
lagring af CO2, som er vigtig for, at geologisk lagring af
CO2 kan ske allerede fra 2025 for at bidrage til realiserin-
gen af Danmarks 70 pct.-målet og derved afbøde klimafor-
andringerne.
Lovforslaget skal bidrage til at understøtte dele af formålet
med klimaloven ved at etablere en særskilt tilladelsesord-
ning for geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons
med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye
produkter og processer. Klimalovens formål er bl.a., at Dan-
mark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med
70 pct. i forhold til niveauet i 1990 og blive et klimaneutralt
samfund senest i 2050 med Parisaftalens målsætning om
at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader
celsius for øje.
FN´s klimapanel (herefter IPCC) vurderer f.eks., at fangst
og lagring af CO2 er nødvendig for at kunne opnå Parisafta-
lens målsætninger. IPCC, Det Internationale Energiagentur
og Klimarådet har desuden fastslået, at fangst og lagring af
CO2 er et centralt virkemiddel for at afbøde klimaforandrin-
gerne og mindske CO2 udledninger.
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og
Grønland (herefter GEUS) vurderer, at der er gode mulighe-
der for at lagre CO2 i den danske undergrund. Lagring af
CO2 i undergrunden kan eksempelvis finde sted i egnede
geologiske strukturer herunder reservoirer og formationer
i undergrunden som f.eks. sandstensreservoirer. Reservoi-
rerne skal udgøre et lagringskompleks opbygget af f.eks.
strategrafiske eller strukturelle fælder i undergrunden, såle-
des at den injicerede CO2 forbliver i reservoiret i under-
grunden. Lagringskomplekset skal omfatte en forsegling af
reservoiret og udgøres af en impermeabel formation som
f.eks. lersten, der kan hindre CO2 i at migrere vertikalt
imod havbunden. Når der sker geologisk lagring af CO2 i
undergrunden er det principielt den samme teknologi, som
der benyttes ved lagring af naturgas i undergrunden.
Der er indgået en række politiske initiativer og aftaler om
CO2-lagring.
Med Nordaftalen, som blev indgået mellem Regeringen (So-
cialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venst-
re, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
blev det bl.a. besluttet, at afsætte en pulje til støtte for
udviklings- og demonstrationsprojekter for CO2-lagring i
Nordsøen. Det skal understøtte udvikling af CO2-lagring i
Nordsøen, da EUDP i december 2021 udmøntede 272 mio.
kr. i støtte til at igangsætte forberedelsen af lagring.
Med Principaftalen af den 30. juni 2021, der blev indgået
mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Fol-
keparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedsli-
sten, Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternati-
vet, blev der besluttet en række principper for lagring af CO₂
i Danmark. Principaftalen er den første del af regeringens
samlede strategi for fangst, transport og lagring af CO₂ i
Danmark. Principaftalen skaber grundlag for sikker og mil-
jømæssig forsvarlig lagring af CO₂ i undergrunden, og at
Danmark skal kunne importere og eksportere CO₂. Endelig
igangsætter principaftalen en række undersøgelser af nye
lagringslokaliteter i Danmark. Samme politiske partier har
herefter indgået anden del af den samlede CCS-strategi med
en aftale om en køreplan for fangst, transport og lagring af
CO2 af 14. december 2021.
Initiativerne i Nordsøaftalen, Principaftalen og køreplan for
fangst, transport og lagring af CO2 udgør tilsammen væsent-
lige forudsætninger for, at geologisk lagring af CO₂ kan ske
allerede fra 2025.
Formålet med lovforslaget er at fremme forskningen og ud-
viklingen for at forberede sikker og miljømæssig forsvarlig
lagring af CO2, som er vigtig for, at geologisk lagring af
CO2 kan ske allerede fra 2025 for at bidrage til realiserin-
gen af Danmarks 70 pct.-målet og derved afbøde klimafor-
andringerne.
Lovforslaget skal således desuden bidrage til at understøtte
dele af formålet med klimaloven, Nordsøaftalen, Principaf-
talen og Aftale om en køreplan for fangst, transport og lag-
ring af CO2, anden del af en samlet CCS-strategi.
Frem mod 2025 forventer Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriet, at der vil være en række jobs forbundet med at for-
berede fangst- og lagring af CO2, som rummer store poten-
tialer for at understøtte beskæftigelse i samme lokalområde
og inden for samme faggrupper, som olie- og gassektoren.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder det vigtigt
at fastholde og udnytte brancheviden, da det i høj grad er
samme kompetencer, der er brug for i forhold til CCS og
CO2-lagringsprojekter. Det er også baggrunden for, at rege-
ringen har fokus på udvikling af lagring i Nordsøen.
2.1.3. Den foreslåede ordning
For at fremme forskningen og udviklingen af sikker og mil-
jømæssig forsvarlig lagring af CO2, foreslår Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet, at der indføres en særskilt tilladel-
sesprocedure for geologisk lagring af CO2 på under 100
kilotons med henblik på forskning, udvikling og afprøvning
af nye produkter og processer. Dermed vil disse aktiviteter
ikke længere være omfattet af det samme regelsæt som øv-
rig geologisk lagring af CO2, og der gives mulighed for, at
der kan indføres en mindre omfattende tilladelsesprocedure
for geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons med
henblik på forskning, udvikling og afprøvning af nye pro-
dukter og processer end den der følger af de gældende regler
i undergrundsloven for øvrig geologisk lagring af CO2.
Med den nye tilladelsesordning vil der i højere grad kunne
tages højde for de forskelligartede aktiviteters formål, stør-
relse og karakter, og de betingelser og vilkår, der stilles,
5
vil kunne matche den konkrete aktivitet, der ansøges om
tilladelse til.
Selvom disse aktiviteter objektivt set kan synes forbundet
med mindre risiko end fuld skala lagringsprojekter, er det
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at den-
ne type af lagring ligeledes bør blive underlagt en formalise-
ret tilladelses- og miljøvurderingsproces. Påvirkningerne på
miljø og natur af forsknings- og udviklingsprojekter adskil-
ler sig ikke nødvendigvis fra fuldskala geologisk lagring. En
tilladelsesordning sikrer, at der er foretaget de nødvendige
undersøgelser og passende foranstaltninger. Desuden bety-
der det, at offentligheden får indsigt i projekterne.
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at forudsige
alle de forskellige typer af aktiviteter om geologisk lagring
af CO2 på under 100 kilotons med henblik på forskning,
udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer,
der kan komme i fremtiden i takt med, at der opnås ny viden
og nye erfaringer. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
finder det derfor hensigtsmæssigt, at den fremtidige regule-
ring om geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons
med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye
produkter og processer kan fastsættes ved bekendtgørelse.
Derudover foreslås der med lovforslaget foretaget en ræk-
ke konsekvensændringer i relevante fællesbestemmelser i
undergrundsloven for at sikre, at bestemmelserne om f.eks.
teknisk og finansiel kapacitet, naturbeskyttelse m.v., tillige
finder anvendelse ved tilladelser, der meddeles efter regler
udstedt i medfør af den foreslåede nye bemyndigelsesbe-
stemmelse i § 23 x.
Endeligt har den foreslåede ændring af undergrundslovens
§ 1, stk. 2, den konsekvens, at langt størstedelen af fælles-
bestemmelserne i undergrundslovens kapitel 7 a - 10, også
vil skulle finde anvendelse for den foreslåede nye tilladel-
sesordning.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil ikke kunne
meddele tilladelse efter regler udstedt i medfør af den fore-
slåede nye bemyndigelsesbestemmelse i § 23 x, der er i strid
med havplanen eller i strid med et forslag til havplan eller
ændringer af havplanen, der er offentliggjort af erhvervsmi-
nisteren, jf. § 14, stk. 1, i lov om maritim fysisk planlæg-
ning, jf. lovbekendtgørelse nr. 400 af den 6. april 2020.
Herudover vil klima-, energi- og forsyningsministeren være
bundet af reglerne i lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1161 af 25. november 2019, som omfatter danske hav-
områder, herunder havbund og undergrund, på søterritoriet
og i de eksklusive økonomiske zoner. Loven har til formål
at fastlægge rammerne for de foranstaltninger, der skal gen-
nemføres for at opnå eller opretholde god miljøtilstand i ha-
vets økosystemer, og muliggøre en bæredygtig udnyttelse af
havets ressourcer. Med hjemmel i loven udstedes havstrate-
gier, der bl.a. indeholder miljømål og indsatsprogrammer. I
henhold til lovens § 18 er statslige, regionale og kommunale
myndigheder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgiv-
ningen bundet af fastsatte miljø-mål og indsatsprogrammer.
Klima-, energi- og forsyningsministerens tilladelse efter reg-
ler udstedt i medfør af den foreslåede nye bemyndigelsesbe-
stemmelse i § 23 x vil endvidere skulle meddeles i overens-
stemmelse med den bindende vandplanlægning for afgræn-
sede målsatte vandforekomster – grundvandsforekomster,
vandløb, søer, kystvande og territorialvande. Vandplanlæg-
ningen er fastlagt i bekendtgørelse nr. 448 af 11. april 2019
om miljømål for overfladevandområder og grundvandsfore-
komster og bekendtgørelse nr. 449 af 11. april 2019 om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, begge udstedt
i medfør af lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse
nr. 126 af 26. januar 2017, der gennemfører væsentlige dele
af vandrammedirektivet i dansk ret, herunder forpligtelsen
til at forebygge forringelse i målsatte vandområder. Det føl-
ger således af § 8 i bekendtgørelsen om indsatsprogrammer,
at myndighederne ikke må træffe afgørelser, hvis afgørelsen
kan medføre forringelse af målsatte overfladevandområder
eller grundvandsforekomster.
2.2. Hjemmel til statslig deltagelse i tilladelser til efter-
forskning og anvendelse af undergrunden til geologisk
lagring af CO2 efter § 23 og efter regler udstedt i medfør
af den foreslåede § 23 x
2.2.1. Gældende ret
De gældende regler om geologisk lagring af CO2 findes
i undergrundsloven og i CCS-bekendtgørelsen, der i vidt
omfang er indført som led i implementeringen af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF om geologisk
lagring af kuldioxid med senere ændringer (herefter CCS-di-
rektivet).
Den gældende undergrundslov giver således ikke mulighed
for meddelelse af CO2-tilladelser til staten eller et af staten
ejet selskab. Statsdeltagelse i tilladelser er alene en mulig-
hed efter den gældende undergrundslovs § 8, stk. 1. Efter §
8, stk. 1, kan det i en tilladelse efter § 5 til efterforskning og
indvinding af et eller flere råstoffer fastsættes, at staten eller
et af staten ejet selskab på nærmere angivne vilkår skal have
ret til at indtræde i den af tilladelsen omfattede virksomhed.
De foreslåede bestemmelser om statslig deltagelse i CO2-
lagringstilladelser skal bl.a. ses i sammenhæng med bestem-
melserne i den gældende undergrundslovs § 29 om klima-,
energi- og forsyningsministerens godkendelse af direkte og
indirekte overdragelser og vilkårene herfor, og bestemmel-
serne i den gældende undergrundslovs § 29 a om subsidiær
hæftelse for afviklingsforpligtelser vil tillige gælde overdra-
gelser, hvor staten er eneindehaver af eller deltager i en
tilladelse.
Ved godkendelse af en overdragelse efter § 29, hvor staten
er eneindehaver eller deltager i en tilladelse, skal Energisty-
relsen sikre, at rettighedshaveren også efter overdragelsen
skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapaci-
6
tet. Efter § 29 a, stk. 1, hæfter overdrager af en tilladelse
subsidiært for udgifter til afvikling af anlæg, der eksistere-
de på tidspunktet for overdragelsen eller var under opførel-
se. Den subsidiære hæftelsesforpligtelse kan bl.a. gøres gæl-
dende af staten, hvis staten har måttet afholde udgifter til
afvikling, jf. § 29 a, stk. 2.
Et krav om, at staten efter en overdragelse hæfter subsidiært
for afviklingsforpligtelser, vil derfor ofte ikke give større
sikkerhed for afholdelse af eventuelle udgifter til afvikling
af anlæg. Hvor dette er tilfældet, kan klima-, energi- og
forsyningsministeren efter den gældende undergrundslovs §
29 a, stk. 7, undtage fra kravet om subsidiær hæftelse efter
lovens § 29 a, stk. 1.
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Der opereres allerede i dag med statslig deltagelse i kulbrin-
tetilladelser i Danmark, og det er et effektivt middel til tek-
nisk og økonomisk at få medindflydelse på tilrettelæggelsen
af virksomheden.
Statslig deltagelse i tilladelser til efterforskning og anven-
delse af undergrunden til geologisk lagring af CO2 eller i
tilladelser til geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons
med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye
produkter eller processer kan være nødvendig for at sikre, at
der vil ske lagring af CO2 i Danmark. Statslige deltagelse
kan således fremme den teknologiske udvikling og drive
investeringer i infrastruktur, innovation og tjenesteydelser i
relation til geologisk lagring af CO2.
Statslig deltagelse er endvidere et effektivt middel til teknisk
og økonomisk at få medindflydelse på tilrettelæggelsen af
virksomheden. Samtidig er det et middel til at opnå, at der
i Danmark opbygges den størst mulige statslige viden på
området og dermed forøgede muligheder for at sikre, at
geologisk lagring af CO2 sker på den for samfundet mest
hensigtsmæssige måde.
Staten bør således dels kunne medvirke til skabelsen af et
marked for geologisk lagring af CO2 og gradvis justere
omfanget og karakteren af den statslige deltagelse til mar-
kedsforholdene samtidig med, at staten kan optimere det
økonomiske afkast af de initiale investeringer.
Herudover kan statslig deltagelse i tilladelserne være et vig-
tigt led i at sikre det danske samfund en rimelig andel i et
eventuelt økonomisk afkast fra anvendelse af undergrunden
til CO2-lagring. Statslig deltagelse skal varetages på en må-
de, der sikrer den bedst mulige forvaltning af undergrunden
og den størst mulige værdiskabelse for det danske samfund.
Det er ikke muligt på forhånd at afgøre, hvilken form for
statslig involvering der er mest hensigtsmæssig. Det skyl-
des, dels at der er tale om et nyt område, hvor det forventes,
at der løbende kommer ny viden og nye erfaringer, dels
at det må afgøres på baggrund af en konkret vurdering af
de til enhver tid gældende markedsforhold m.v., herunder
hensynet til statens økonomiske interesser varetages på den
mest hensigtsmæssige måde.
2.2.3. Den foreslåede ordning
På den baggrund foreslås det, at der i undergrundsloven
indsættes et nyt kapitel 6 c om statslig deltagelse i CO2-lag-
ringstilladelser. Der foreslås en ny bestemmelse, § 23 y,
stk. 1, hvorefter tilladelse til efterforskning og anvendelse
af undergrunden til geologisk lagring af CO2 efter § 23 og
tilladelse efter regler udstedt i medfør af den foreslåede §
23 x vil kunne meddeles til staten eller til et af staten ejet
selskab på nærmere angivne vilkår.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at staten eller et
af staten ejet selskab på baggrund af en tilladelse og uden
andre deltagere i tilladelsen får mulighed for efterforskning
og anvendelse af undergrunden til geologisk lagring af CO2
efter § 23, og at meddelelse af tilladelse hertil sker uden
forudgående udbud.
Derudover vil bestemmelsen medføre, at staten eller et af
staten ejet selskab på baggrund af en tilladelse og uden an-
dre deltagere i tilladelsen får mulighed for geologisk lagring
af CO2 på under 100 kilotons med henblik på forskning,
udvikling eller afprøvning af nye produkter eller processer i
medfør af regler udstedt i medfør af den foreslåede § 23 x.
Tilladelser meddelt staten eller til et af staten ejet selskab
vil kunne overdrages helt eller delvist uden forudgående
udbudsproces til andre statslige myndigheder, helejede stats-
lige aktieselskaber, offentlige selvejende institutioner, selv-
stændige offentlige virksomheder og interessentskaber, hvor
interessenterne er statsligt kontrollerede enheder. I disse til-
fælde, hvor der er tale om en intern, statslig overdragelse, er
der således ikke behov for konkurrenceudsættelse. Sker der
overdragelse af tilladelser, der er meddelt til staten eller et
af staten ejet selskab til enheder med privat deltagelse, vil
det bero på en konkret vurdering bl.a. på baggrund af det
konkrete projekt, hvorledes en sådan overdragelse kan ske.
Det foreslås endvidere at indsætte en ny bestemmelse i un-
dergrundslovens § 23 y, stk. 2, hvorefter det i tilladelser til
efterforskning og anvendelse af undergrunden til geologisk
lagring af CO2 efter § 23 og tilladelser efter regler udstedt
i medfør af den foreslåede § 23 x kan fastsættes, at staten
eller et af staten ejet selskab på nærmere angivne vilkår
skal have ret til at indtræde i den af tilladelsen omfattede
virksomhed.
Forslaget indebærer, at der i tilladelser til efterforskning og
anvendelse af undergrunden til geologisk lagring af CO2
og tilladelser til geologisk lagring af CO2 på under 100 kilo-
tons med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af
nye produkter og processer vil kunne være flere deltagere,
hvoraf staten er en af deltagerne. Statslig indtræden i en
tilladelse kan ske originært ved meddelelse af tilladelsen
eller senere.
7
Det foreslås desuden, at der indsættelse en ny bestemmelse
i undergrundslovens § 23 y, stk. 3, hvorefter klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om vilkår for
statslig deltagelse i tilladelser efter den foreslåede § 23 y,
stk. 1, og om vilkår for statslig indtræden i tilladelser efter
stk. 2.
Nærmere vilkår for statslig deltagelse kan dog også fastsæt-
tes i udbudsmateriale, den enkelte tilladelse i medfør af den
foreslåede nye § 23 y, stk. 1 eller stk. 2, eller i medfør af
regler udstedt i medfør af den foreslåede § 23 y, stk. 3.
De foreslåede bestemmelser om statslig deltagelse er ud-
formet således, at der fremadrettet gives mulighed for for-
skellige former for statslig deltagelse i såvel tilladelser til
efterforskning og anvendelse af undergrunden til geologisk
lagring af CO2 som i tilladelser til geologisk lagring af CO2
på under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling
eller afprøvning af nye produkter eller processer.
3. Konsekvenser for FN´s verdensmål
Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have positive eller
negative konsekvenser for FN´s verdensmål.
Lovforslaget indeholder bl.a. en bemyndigelse til at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om ge-
ologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons med henblik
på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og
processer.
Den foreslåede bemyndigelsen vil således, såfremt bemyn-
digelsen udnyttes, bidrage til at fremme udviklingen af sik-
ker og miljømæssig forsvarlig lagring af CO2 i undergrun-
den. Lovforslaget understøtter dermed, såfremt bemyndigel-
sen udnyttes, Danmarks grønne omstilling, vejen mod 70
pct. reduktionsmålet i 2030 og målet om klimaneutralitet i
2050.
Dette vurderes at være væsentligt og relevant i forhold til
verdensmål 13: Klimaindsats, og vurderes at understøtte op-
fyldelse af delmål 13.2: Tiltag mod klimaforandringer skal
integreres i nationale politikker, strategier og planlægning
samt opfyldelse af delmål 13.2.1, der skal bidrage til at
fremme udviklingen mod et klimaneutralt samfund.
Lovforslagets øvrige elementer indeholder ikke konsekven-
ser for FN´s verdensmål.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vil ikke i sig selv vil have økonomiske konse-
kvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentli-
ge.
Med lovforslaget foreslås bl.a., at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om
geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons med henblik
på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter
og processer. Omfanget af de økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenserne for det offentlige af den
foreslåede bemyndigelse vil afhænge af, hvordan de nær-
mere regler udformes i en bekendtgørelse. Det skønnes, at
den foreslåede tilladelsesordning kan medføre en ansøgning
hvert andet år (dvs. i gennemsnit ca. 0,5 ansøgning om året),
hvilket alene vil medføre et begrænset behov for administra-
tion og tilsyn grundet det forventede lave antal ansøgninger.
Det foreslås derudover med lovforslaget, at der tilvejebrin-
ges mulighed for statslig deltagelse i CO2-lagringstilladel-
ser. Den foreslåede ændring vurderes heller ikke i sig selv
at medføre offentlige økonomiske konsekvenser eller imple-
menteringskonsekvenser.
Såfremt der træffes politisk beslutning om statslig deltagelse
i en CO2-lagringstilladelse efter § 23 eller den foreslåede
nye § 23 x, kan det afhængigt af den konkrete model inde-
bære offentlige økonomiske konsekvenser eller implemente-
ringskonsekvenser.
De foreslåede ændringer forventes ikke at have øvrige ad-
ministrative og IT-relaterede omstillings- eller driftskonse-
kvenser, og der vil ikke være behov for IT-mæssig udvikling
eller ændring af eksisterende systemer.
Lovforslaget forventes herudover heller ikke at have im-
plementeringskonsekvenser for det offentlige, herunder for
kommuner og regioner.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke rele-
vant for lovforslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vil ikke i sig selv have økonomiske og admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet.
Med lovforslaget foreslås bl.a., at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om
geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons med henblik
på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og
processer.
Omfanget af de økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet vil afhænge af, hvordan de nærmere regler
udformes i en bekendtgørelse samt de konkrete projekter,
der ansøges om tilladelse til. Det vurderes, at en ansøger til
en tilladelse om geologisk lagring af CO2 på under 100 kilo-
tons med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning
af nye produkter og processer vil skulle afholde visse ad-
ministrative omkostninger. De administrative omkostninger
vil relatere sig til udarbejdelse af ansøgningsmateriale i for-
bindelse med en ansøgning om tilladelse, samt opfølgning
f.eks. i forhold til vilkår fastsat i tilladelsen m.v.
Med den foreslåede nye § 23 x, stk. 3, gives der mulighed
for, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsæt-
te regler om, at ansøgere skal betale et engangsgebyr ved
8
ansøgning om tilladelse til geologisk lagring af CO2 på
under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling
eller afprøvning af nye produkter og processer. Beløbet kan
såfremt bemyndigelse udnyttes fastsættes ved en ændring
af bekendtgørelse nr. 419 af 2. juni 2005 om betaling af ge-
byrer i forbindelse med visse tilladelser efter lov om anven-
delse af Danmarks undergrund (gebyrbekendtgørelsen). Så-
fremt bemyndigelsen udnyttes er det en forudsætning, at
gebyret står i rimeligt forhold til de administrative omkost-
ninger.
Herudover giver den foreslåede ændring af § 25, stk. 3,
mulighed for, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om, at rettighedshavere af tilladelser i hen-
hold til regler udstedt i medfør af den foreslåede nye § 23 x
skal betale udgifter ved myndighedernes sagsbehandling af
det løbende myndighedstilsyn, m.v. Det forudsætter, at der
vil blive foretaget en ændring af bekendtgørelse nr. 661 af
1. juni 2018 om refusion af udgifter ved myndighedernes
sagsbehandling i forbindelse med kulbrinte aktiviteter m.v.
(refusionsbekendtgørelsen), således at den udvides til at og-
så omfatte geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons
med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye
produkter og processer.
Derudover foreslås med den nye § 23 y, at der tilvejebrin-
ges mulighed for statslig deltagelse i CO2-lagringstilladel-
ser. Det skønnes, såfremt muligheden udnyttes, at kunne
medføre, at erhvervslivets økonomiske risiko ved at deltage
i tilladelserne reduceres samtidig med at erhvervslivets for-
ventede nettoindtjening ved at deltage i tilladelserne reduce-
res. Nettoeffekten for erhvervslivet ved statslig deltagelse i
tilladelserne er vanskeligt at opgøre, og vil bl.a. afhænge af
den konkrete model for statslig deltagelse.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vil ikke i sig selv vil have klimamæssige kon-
sekvenser.
Med lovforslaget foreslås bl.a., at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om
geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons med henblik
på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og
processer.
Såfremt bemyndigelsen udmøntes vurderes en bekendtgørel-
sen, såfremt der meddeles tilladelse til geologisk lagring
af CO2 på under 100 kilotons med henblik på forskning,
udvikling eller afprøvning af nye produkter eller processer,
herefter at have en begrænset positiv klimaeffekt i form
af reducerede CO2 udledninger til atmosfæren forbundet
med injektion og geologisk lagring af CO2 i undergrunden
henholdsvis nationalt og globalt. Klimaeffekten vil være en
mindskelse af udledningen af CO2 til atmosfæren på op til
100.000 kilotons pr. projekt.
7.1. Nationale konsekvenser
Ved vurderingen af de klimamæssige konsekvenser, vurde-
res effekten på de nationale udledninger at ville ske som en
mulig reduktion af de nationale udledninger forbundet med
injektion og geologisk lagring af CO2, som vil have positive
nationale klimamæssige konsekvenser. Den positive klima-
effekt og indvirkning på klimaet anses for at være en vigtig
del i reduktionen af CO₂-udledningen og dermed indfrielsen
af de klimapolitiske mål og klimaaftalen for energi og indu-
stri 2020. Effekten vurderes dog begrænset for de konkrete
projekter, da mængden af CO2 lagret i undergrunden ved ak-
tiviteter om geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons
henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye pro-
dukter og processer, ikke overstiger lagring af 100 kilotons
CO2 pr. projekt.
7.2. Globale konsekvenser¬Bekendtgørelsen vurderes, så-
fremt der meddeles tilladelse til geologisk lagring af CO2
på under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling
eller afprøvning af nye produkter eller processer, herefter at
kunne have begrænset positiv global klimaeffekt.
Lovforslagets øvrige elementer har ikke klimamæssige kon-
sekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vil ikke i sig selv have positive eller negative
konsekvenser for miljø eller natur.
Den foreslåede bemyndigelse indebærer, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om geologisk
lagring af CO2 på under 100 kilotons med henblik på forsk-
ning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og proces-
ser.
Hvis ministeren vælger at udnytte bemyndigelsen, vil det
medføre, at der efter bekendtgørelsen kan meddeles tilladel-
se til aktiviteter, der kan have miljø- og naturmæssige kon-
sekvenser i de berørte områder.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 21.
juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers
indvirkning på miljøet (miljøvurderingsdirektivet) indehol-
der bl.a. krav om, at planer og programmer, som kan få
væsentlig indvirkning på miljøet, underkastes en miljøvur-
dering, inden de vedtages eller udstedes. Generel lovgivning
kan være omfattet af direktivets planbegreb og dermed, så-
fremt direktivets øvrige betingelser er opfyldt, kravet om
forudgående miljøvurdering. I den forbindelse bemærkes,
at lovforslaget ikke er omfattet af kravet om strategisk mil-
jøvurdering, da den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse
ikke i sig selv fastsætter bindende regler. Den udmøntende
bekendtgørelse vil i nødvendigt omfang blive miljøvurderet.
9
Det følger endvidere af habitatdirektivets § 6, stk. 3, at pla-
ner og programmer, der kan medføre væsentlige påvirknin-
ger på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-områder, skal
underkastes en konsekvensvurdering. Der vil derfor, hvis
ministeren vælger at udmønte bemyndigelsen i en bekendt-
gørelse, i nødvendigt omfang, skulle foretages en væsentlig-
hedsvurdering ift. kravene i habitatdirektivet. Hvis denne
viser, at planen (bekendtgørelsen) kan medføre væsentlige
påvirkninger, skal der udarbejdes en konsekvensvurdering af
planen, før bekendtgørelsen kan udstedes.
Hvis planen eller programmet (bekendtgørelsen) forventes
at få væsentlige påvirkninger på miljøet i et andet land, skal
der også foretages en høring af de berørte lande, jf. konven-
tionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på
miljøet på tværs af landegrænserne (Espoo-konventionen).
Dertil kommer, at de konkrete projekter skal vurderes ef-
ter kravene i naturbeskyttelsesdirektiverne, (habitatdirektivet
og fuglebeskyttelsesdirektivet), som på Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets områder er gennemført i bl.a. under-
grundsloven og offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørel-
sen. Herunder skal også artsbeskyttelsesreglerne sikres iagt-
taget og overholdt. Projekterne skal ikke kun vurderes iso-
leret set ved habitatvurdering men også ses sammen med
andre projekter, der påvirker det pågældende område (ku-
mulative miljøpåvirkninger). Det bemærkes, at en tilladelse
til geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons med
henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye pro-
dukter og processer skal ses i samspil med andre godkendel-
sesbestemmelser i undergrundsloven. For eksempel, vil en
dybdeboring kræve en godkendelse efter undergrundslovens
§ 28, stk. 1. Dybdeboringer er omfattet af bilag 2, nr. 2
d, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2011/92
af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige
og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direkti-
vet). VVM direktivet er i dansk ret hovedsageligt gennem-
ført ved lov om miljøvurdering af planer og af konkrete
projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 973 af 25. juni
2020 (miljøvurderingsloven) med senere ændringer. Hvis
der skal foretages en dybdeboring, skal projektet i første
omgang screenes, og hvis projektet kan forventes at få væ-
sentlige konsekvenser for miljøet, skal der efter reglerne
i miljøvurderingsloven gennemføres en miljøvurdering før
projektet kan godkendes.
Endvidere bemærkes, at hvis den geologiske lagring af CO2
foretages i eksisterende olie- og gasanlæg, og aktiviteten ud-
gør en væsentlig ændring ift. den godkendelse som olie-gas
anlægget (indvindingsvirksomheden) har efter undergrund-
slovens § 10, stk. 2, jf. undergrundslovens § 10, stk. 3, så
skal ændringen vurderes efter miljøvurderingslovens bilag
2, nr. 13 a), hvilket kan medføre at ændringen i første om-
gang skal screenes, og hvis projektet kan forventes at få
væsentlige konsekvenser for miljøet, skal der efter reglerne
i miljøvurderingsloven gennemføres en miljøvurdering før
projektet kan godkendes.
Miljøpåvirkningerne af den konkrete CO2-lagringsaktivitet
kan bl.a. stamme fra geofysiske og geotekniske undersøgel-
ser i området såsom f.eks. seismiske undersøgelser, etable-
ring af anlæg samt fra øget trafik i form af øget skibstrafik,
skibstransport af CO2, helikopteraktivitet o. lign. Disse akti-
viteter vil kunne have miljø- og naturmæssige konsekvenser
i form af øget undervandsstøj og påvirkning af havbunden,
ligesom der vil kunne forekomme udledninger i forbindel-
se med etablering af brønde. Hvis den geologiske lagring
af CO2 foretages i eksisterende olie- og gasanlæg, vil der
kunne forekomme reduceret miljøpåvirkning. Afhængig af
den konkrete aktivitet vil miljøpåvirkningerne kunne væ-
re enten lokale eller have mere langtrækkende påvirknin-
ger. Det kan ikke udelukkes, at nogle aktiviteter, særligt
aktiviteter offshore, kan have grænseoverskridende miljøpå-
virkninger, f.eks. ift. undervandsstøj ved f.eks. geofysiske
undersøgelser. Såfremt der ved konkrete aktiviteter kan væ-
re grænseoverskridende miljøpåvirkninger, skal aktiviteten
behandles efter reglerne om grænseoverskridende miljøpå-
virkninger, jf. konventionen af 25. februar 1991 om vurde-
ring af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne
(Espoo-konventionen) og i givet fald miljøvurderingsloven,
jf. ovenfor. Ved etablering af anlæg på land kan miljøpå-
virkningerne ydermere stamme fra etablering af anlæg og
injektionsboringer såfremt eksisterende anlæg ikke benyttes,
øget trafik i form af øget lastvogns- og/eller togtransport
samt rørledningstransport af CO2 o. lign.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er miljømyndig-
hed på havet for så vidt angår CO2-lagringsprojekter.
Det bemærkes, at det er Miljøstyrelsen eller kommunerne,
afhængig af hvem der er bygherre, der er ansvarlig miljø-
myndighed for konkrete CO2-lagringsprojekter på land, her-
under vurdering ift. naturbeskyttelsesdirektiverne og givet
fald miljøvurderingsloven, jf. ovenfor.
Lovforslagets øvrige elementer har ikke miljø- og natur-
mæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder EU-retlige aspekter, da geologisk
lagring af CO2 er reguleret i CCS-direktivet.
Det er op til hver enkelt medlemsstat at beslutte, om man vil
tillade geologisk lagring af CO2, jf. CCS-direktivets betragt-
ning nr. 19 og artikel 4, stk. 1.
CCS-direktivet finder anvendelse på geologisk lagring af
CO2 med undtagelse af geologisk lagring af CO2 på under
100 kilotons med henblik på forskning, udvikling eller af-
prøvning af nye produkter og processer, jf. CCS- direktivets
artikel 2, stk. 2.
Ved den danske implementering af CCS-direktivet i under-
grundsloven og CCS-bekendtgørelsen valgte Danmark ikke
at sondre mellem geologisk lagring af CO2 på under 100 ki-
10
lotons med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning
af nye produkter og processer og øvrig geologisk lagring af
CO2.
Med lovforslaget foreslås, at Danmark indfører en tilsvaren-
de sondring i undergrundsloven, som den der fremgår af
CCS-direktivet.
Lovforslaget indeholder således elementer, der ændrer på
den danske implementering af CCS-direktivet.
Lovforslaget indeholder ikke i øvrigt EU-retlige elementer.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag vedrørende geologisk lagring af CO2
på under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling
eller afprøvning af nye produkter og processer har været
i høring i perioden fra den 1. november til den 30. novem-
ber 2021. Supplerende har et udkast til lovforslag vedrø-
rende statslig deltagelse i CO2-lagringstilladelser været i
høring i perioden fra den 10. december 2021 til den 10.
januar 2022. Begge lovforslag har været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.: Aalborg Por-
tland A/S, Advokatrådet – Advokatsamfundet, Ankenævnet
på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-
bejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesministeri-
et, Biofos A/S, CO-industri, Concito, Dana Petroleum Den-
mark B. V., Danish Cable Protection Commit-tee, Danmarks
Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk
Ornitologisk Forening, Danske Rederier, Dansk Sportsdyk-
ker Forbund, Danmarks Sportsfiskerforbund, DCE – Na-
tionalt Center for Miljø og Energi (Aarhus Universitet),
Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Dansk Arbejdsgi-
verforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Biogas, Dansk
Byggeri, Dansk Energi, Dansk Er-hverv, Dansk Fjernvar-
me, Shell/DCC Energi, Danske Maritime, Danske Re-gio-
ner, Dansk Industri, Danoil, Debra – Energibranchen, De
frie Energiselskaber, Dong Oil Pipe, Drivkraft Danmark,
Energiklagenævnet, Energinet, Evida, E. ON Danmark A/S,
Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Foreningen af Råd-
givende Ingeniører (FRI), Forsyningstilsynet, Forsvarskom-
mandoen, Forsvarsministeriet, Friluftsrådet, FSR danske re-
visorer, Geodatastyrelsen, Greenpeace, Grønlands Selvstyre,
HOFOR A/S, Indenrigs- og Boligministeriet. INEOS E&P
(Petroleum) Denmark ApS, INEOS E&P (Norge) Petrole-
um DK AS, In-forse, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA),
Justitsministeriet, KL (Kommunernes Landsforening), Kul-
turministeriet, Kystdirektoratet, Landsfor-eningen Levende
Hav, Landbrug & Fødevarer, Miljøministeriet, Miljøstyrel-
sen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Mil-
jø- og Fødevare-klagenævnet, Naturstyrelsen, NEAS Ener-
gy A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima,
Nogat B. V., Nordsøfonden, Nordstream AG, Nordstream
2 AG, Noreco Olie-og Gasudvinding Danmark B. V., Off-
shore Center Danmark, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Dan-
mark, ONE-Dyas Denmark ApS, Petrogas E&P UK Limi-
ted, Rambøll, Reel Energi Oplysning, Sikkerhedsstyrelsen,
Skatteministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen, Statsministeri-
et, Swedegas, Søfartsstyrelsen, TotalEnergies, Transportmi-
nisteriet, Udenrigsministeriet, Verdens Skove, Wintershall
Noordzee B. V., Wintershall DEA International GmbH,
WWF og Ørsted.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser /mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Ingen Lovforslaget vil ikke i sig selv have økono-
miske konsekvenser for det offentlige.
For så vidt angår den foreslåede bemyndi-
gelse til at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte regler om geolo-
gisk lagring af CO2 på under 100 kilotons
med henblik på forskning, udvikling eller
afprøvning af nye produkter og processer,
vil omfanget af de økonomiske konsekven-
ser afhænge af, hvordan de nærmere regler
udformes i en bekendtgørelse.
Såfremt der træffes politisk beslutning om
statslig deltagelse i en CO2-lagringstilladel-
se efter § 23 eller den foreslåede nye § 23
x, kan det afhængigt af den konkrete model
indebære offentlige økonomiske konsekven-
ser.
Implementerings-
konsekvenser for
Ingen Lovforslaget vil ikke i sig selv have imple-
11
stat, kommuner og
regioner
menteringskonsekvenser for stat, kommuner
og regioner.
Det skønnes, at den foreslåede tilladelses-
ordning, såfremt den foreslåede bemyndi-
gelsesbestemmelse udmøntes alene vil med-
føre et begrænset behov for administration
og tilsyn grundet det forventede lave antal
ansøgninger (i gennemsnit ca. 0,5 ansøg-
ning om året).
Såfremt der træffes politisk beslutning om
statslig deltagelse i en CO2-lagringstilladel-
se efter § 23 eller den foreslåede nye § 23
x, kan det afhængigt af den konkrete model
indebære offentlige implementeringskonse-
kvenser.
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget vil ikke i sig selv have økono-
miske konsekvenser for erhvervslivet.
Det skønnes, såfremt muligheden for statslig
deltagelse i CO2-lagringstilladelser udnyttes,
at kunne medføre, at erhvervslivets økonomi-
ske risiko ved at deltage i tilladelserne re-
duceres Nettoeffekten for erhvervslivet ved
statslig deltagelse i tilladelserne er vanskeligt
at opgøre, og vil bl.a. afhænge af den konkre-
te model for statslig deltagelse.
Lovforslaget vil ikke i sig selv have økono-
miske konsekvenser for erhvervslivet.
Omfanget af de økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet ved den foreslåede nye til-
ladelsesordning vil afhænge af, hvordan de
nærmere regler udformes i en bekendtgørel-
se samt de konkrete projekter der ansøges
om tilladelse til.
Det skønnes, såfremt muligheden for stats-
lig deltagelse i CO2-lagringstilladelser ud-
nyttes, at kunne medføre, erhvervslivets for-
ventede nettoindtjening ved at deltage i til-
ladelserne reduceres. Nettoeffekten for er-
hvervslivet ved statslig deltagelse i tilladel-
serne er vanskeligt at opgøre, og vil bl.a.
afhænge af den konkrete model for statslig
deltagelse.
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Lovforslaget vil ikke i sig selv vil have ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet.
Omfanget af de administrative konsekven-
ser for erhvervslivet ved den foreslåede til-
ladelsesordning vil afhænge af, hvordan de
nærmere regler udformes i en bekendtgørel-
se samt de konkrete projekter der ansøges
om tilladelse til.
De evt. administrative konsekvenser for er-
hvervslivet ved statslig deltagelse i CO2-
lagringstilladelser vil afhænge af den kon-
krete udformning af CO2-lagringstilladel-
sen, hvori der indgår statslig deltagelse.
12
Administrative kon-
sekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige kon-
sekvenser
Lovforslaget indeholder en bemyndigelse,
der ikke i sig selv vil have klimamæssige
konsekvenser.
Såfremt bemyndigelsen udnyttes vurderes be-
kendtgørelsen at have en begrænset positiv
klimaeffekt i for af reducerede CO2 udlednin-
ger til atmosfæren forbundet med injektion
og geologisk lagring af CO2 i undergrunden
henholdsvis globalt og nationale.
Ingen
Miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser
Ingen Lovforslaget indeholder en bemyndigelse,
som ikke i sig selv vil have negative konse-
kvenser for miljø og natur.
Hvis bemyndigelsen udnyttes vil dette med-
føre, at der efter bekendtgørelsen kan med-
deles tilladelse til aktiviteter, der kan have
miljø- og naturmæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-ret-
ten
Lovforslaget indeholder elementer, der ændrer på den danske implementering af dele af
direktiv 2009/31 (CCS-direktivet).
Er i strid med de
principper for im-
plementering af er-
hvervsrettet EU-re-
gulering/ Går videre
end minimumskrav
i EU-regulering (sæt
X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Undergrundslovens anvendelsesområde følger af lovens § 1,
stk. 2.
Det fremgår undergrundslovens § 1, stk. 2, nr. 2, at loven
bl.a. finder anvendelse på anvendelse af undergrunden til
lagring eller andre formål end indvinding af råstoffer.
Reglerne i undergrundsloven om anvendelse af undergrun-
den til lagring eller andre formål end indvinding af råstoffer
fremgår bl.a. af lovens kapitel 6 om anden anvendelse.
Undergrundslovens kapitel 6 om anden anvendelse kan
f.eks. finde anvendelse på lagring af naturgas i hulrum i
salthorste eller porøse sandstenslag, underjordiske vandkraf-
tanlæg m.v. Den gældende § 1, stk. 2, nr. 2, tager højde for,
at visse geologiske formationer i den danske undergrund vil
kunne udnyttes til andre formål end indvinding af råstoffer,
herunder energiråstoffer. Det er ikke altid muligt på forhånd
at angive, hvad undergrunden vil kunne anvendes til, og
opremsningen af anvendelsesmuligheder i den gældende §
1, stk. 2, nr. 2, er derfor ikke udtømmende. Der kan således
heller ikke opstilles generelle vilkår for anden anvendelse
af undergrunden. Der er i medfør af undergrundslovens §
23 i årenes løb meddelt tilladelse til bl.a. forundersøgelser
med henblik på anlæg af hulrum (kaverner) i salthorste til
oplagring af trykluft til brug for luftmagasinkraftværk og til
lagring af naturgas i et sandstenslag i en geologisk struktur i
undergrunden ved Stenlille på Sjælland. Disse tilladelser er
meddelt på grundlag af den rådighed, som staten har over
råstoffer i undergrunden. Bestemmelsen omfatter imidlertid
ikke sædvanlig nedgravede tankanlæg til oplagring af olie
o. lign., nedsivningsanlæg af gængse jordvarmeanlæg samt
øvrige typer af anlæg, hvortil de øverste jordlag udnyttes.
Undergrundslovens kapitel 6 a indeholder alene særlige be-
stemmelser om geologisk lagring og rørført transport af
CO2.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 1, stk. 2, nr.
2, at undergrundsloven finder anvendelse på lagring i under-
grunden af CO2 på 100 kilotons eller derover, lagring i
undergrunden af CO2 på under 100 kilotons til andre formål
end forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter
13
og processer, anden lagring end lagring af CO2 i undergrun-
den, og anvendelse af undergrunden til andre formål end
indvinding af råstoffer.
Den foreslåede nyaffattelse af undergrundslovens § 1, stk. 2,
nr. 2 vil medføre, at lagring af CO₂ på under 100 kilotons
med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye
produkter og processer, ikke længere vil være omfattet af §
1, stk. 2, nr. 2.
Den foreslåede nyaffattelse af § 1, stk. 2, nr. 2, skal ses
i sammenhæng med den foreslåede nye § 1, stk. 2, nr.
3, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter lagring af CO₂ på
under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling el-
ler afprøvning af nye produkter og processer, fremadrettet
foreslås omfattet.
Den foreslåede nyaffattelse af § 1, stk. 2, nr. 2 og den fore-
slåede indsættelse af en ny § 1, stk. 2, nr. 3, vil således
ikke medføre en ændring af undergrundslovens anvendelses-
område, men foreslås for at indføre en tilsvarende sondring
i undergrundsloven mellem geologisk lagring af CO₂ på
under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling el-
ler afprøvning af nye produkter og processer, og øvrig geo-
logisk lagring af CO₂, som den der følger af CCS-direktivets
artikel 2, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse viderefører gældende ret med
undtagelse af geologisk lagring af CO2 på under 100 kilo-
tons med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af
nye produkter og processer, der med den foreslåede nye § 1,
stk. 2, nr. 3, jf. lovforslaget § 1, nr. 2, ikke længere vil være
omfattet af lovens § 1, stk. 2, nr. 2, men af den foreslåede
nye § 1, stk. 2, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger og til de specielle bemærkninger til lov-
forslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 2
Det fremgår af undergrundslovens § 1, stk. 2, nr. 2, at loven
bl.a. finder anvendelse på anvendelse af undergrunden til
lagring eller andre formål end indvinding af råstoffer.
Undergrundsloven indeholder ikke i dag særskilte regler om
geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons med henblik
på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og
processer.
Geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons med hen-
blik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produk-
ter og processer er omfattet af samme regelsæt som gælder
for øvrig geologisk lagring af CO2.
De gældende regler om geologisk lagring af CO2 i den
danske undergrund fremgår særligt af undergrundslovens
kapitel 6 om anden anvendelse og kapitel 6 a om særlige
bestemmelser om geologisk lagring og rørført transport af
CO2 samt af CCS-bekendtgørelsen. Både de nævnte kapitler
i undergrundsloven og CCS-bekendtgørelsen gennemfører i
vidt omfang dele af CCS-direktivet.
Det følger af den foreslåede nye § 1, stk. 2, nr. 3, at under-
grundsloven vil finde anvendelse på lagring i undergrunden
af CO₂ på under 100 kilotons med henblik på forskning,
udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer.
Den foreslåede indsættelse af en ny § 1, stk. 2, nr. 3, i un-
dergrundsloven skal ses i sammenhæng med den foreslåede
ændring af § 1, stk. 2, nr. 2, jf. lovforslaget forslag i § 1, nr.
1.
Den foreslåede nye § 1, stk. 2, nr. 3 og den foreslåede nyaf-
fattelse af § 1, stk. 2, nr. 2, i undergrundsloven, vil medføre,
at lagring af CO₂ på under 100 kilotons med henblik på
forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og
processer, ikke længere vil være omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2,
men i stedet af den nye § 1 stk. 2, nr. 3.
Den foreslåede nyaffattelse af § 1, stk. 2, nr. 2 og den fore-
slåede indsættelse af en ny § 1, stk. 2, nr. 3, vil således
ikke medføre en ændring af undergrundslovens anvendelses-
område, men foreslås for at indføre en tilsvarende sondring
i undergrundsloven mellem geologisk lagring af CO₂ på
under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling el-
ler afprøvning af nye produkter og processer, og øvrig geo-
logisk lagring af CO₂, som den der følger af CCS-direktivets
artikel 2, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger og til de specielle bemærkninger til lov-
forslagets § 1, nr. 1.
Til nr. 3
Det fremgår af undergrundslovens § 2, 3. pkt., at virksom-
hed som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 2 og 3, kun kan finde sted
efter tilladelse meddelt af klima-, energi- og forsyningsmini-
steren.
Det følger af den foreslåede ændring af § 2, 3. pkt., i under-
grundsloven, at henvisningen i denne bestemmelse til nr. 2
og 3 ændres til en henvisning til nr. 2-4.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede
nyaffattelse af § 1, stk. 2, nr. 2 og den foreslåede nye § 1,
stk. 2, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, der indfører en
sondring mellem geologisk lagring af CO2 på under 100 ki-
lotons med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning
af nye produkter eller processer og øvrig geologisk lagring
af CO2 i lovens anvendelsesområde.
Den foreslåede ændring af undergrundslovens § 2, 3. pkt.,
vil medføre, at aktiviteter om geologisk lagring af CO2 på
under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling el-
ler afprøvning af nye produkter eller processer, fortsat vil
kræve tilladelse.
14
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger og til de specielle bemærkninger til lov-
forslagets § 1, nr. 1 og 2.
Til nr. 4
Det fremgår af undergrundslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren kan meddele tilladelse
for et tidsrum af indtil 3 år til at foretage bestemte typer af
forundersøgelser med henblik på efterforskning og indvin-
ding af de af loven omfattede råstoffer eller med henblik
på anvendelse af undergrunden til lagring eller andre formål
end indvinding. Af 2. pkt. fremgår, at tilladelsen skal angive
de områder, den omfatter.
Af undergrundslovens § 24 g, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren efter ansøgning fra en
rettighedshaver kan godkende, at en tilladelse til efterforsk-
ning og indvinding af råstoffer, herunder kulbrinter, eller en
tilladelse til efterforskning og anvendelse af undergrunden
til lagring eller andre formål end indvinding opdeles i to
eller flere tilladelser omfattende områder inden for den op-
rindelige tilladelses areal. Af 2. pkt. fremgår, at tilladelsens
vilkår og betingelser vil være gældende for de enkelte områ-
der efter opdelingen.
Det fremgår yderligere af § 24 g, stk. 2, at opdeling af
området for en tilladelse, jf. stk. 1, ikke må føre til deling
af en forekomst eller til deling af en geologisk struktur,
der kan benyttes eller benyttes til lagring eller andre formål
end indvinding af råstoffer, hvis opdelingen vanskeliggør
en hensigtsmæssig udnyttelse af den pågældende forekomst
eller en hensigtsmæssig anvendelse af den pågældende geo-
logiske struktur.
Det følger af de foreslåede ændringer af § 3, stk. 1, 1. pkt. og
§ 24 g, stk. 1, 1. pkt., i undergrundsloven, at ”anvendelse af
undergrunden til lagring eller andre formål end indvinding”
ændres til ”lagring af CO2 på 100 kilotons eller derover,
lagring af CO2 på under 100 kilotons til andre formål end
forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og
processer, anden lagring end lagring af CO2, og anvendelse
af undergrunden til andre formål end indvinding af råstof-
fer”.
De foreslåede ændringer af § 3, stk. 1, 1. pkt. og § 24 g, stk.
1, 1. pkt., vil medføre, at § 3, stk. 1 og § 24 g, stk. 1 og 2,
ikke længere finder anvendelse for geologisk lagring af CO2
på under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling
eller afprøvning af nye produkter og processer.
Til nr. 5
Ifølge den gældende undergrundslov er lovens bestemmelser
om anvendelse af undergrunden til lagring eller andre for-
mål end indvinding af råstoffer indeholdt i kapitel 6.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 6 ændres til Særlige
bestemmelser om lagring af CO2 på 100 kilotons eller dero-
ver, lagring af CO2 på under 100 kilotons til andre formål
end forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter
og processer, anden lagring end lagring af CO2, og anven-
delse af undergrunden til andre formål end indvinding af
råstoffer.
Den foreslåede ændring af kapiteloverskriften skal ses i
sammenhæng med lovforslagets forslag om ændring af §
23, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6, hvori det
foreslås, at kapitel 6 ikke længere finder anvendelse for
geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons med henblik
på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og
processer.
Den foreslåede ændring er således en konsekvens af den
foreslåede ændring af § 23, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets §
1, nr. 6.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger og til de specielle bemærkninger til lov-
forslagets § 1, nr. 6.
Til nr. 6
Det fremgår af undergrundslovens § 23, stk. 1, 1. pkt., at
klima-, energi- og forsyningsministeren for en nærmere be-
stemt del af undergrunden på nærmere fastsatte vilkår kan
meddele tilladelse med eneret til efterforskning og anvendel-
se af undergrunden til lagring eller andre formål end indvin-
ding. Af 2. pkt. fremgår, at tilladelse til efterforskning kan
meddelelse for et tidsrum af indtil 6 år, der kan forlænges
med henblik på efterforskning med indtil 2 år ad gangen, så-
fremt der foreligger særlige omstændigheder. Den samlede
efterforskningsperiode kan dog, jf. 3. pkt., kun undtagelses-
vis overstige 10 år.
Det følger af den foreslåede ændring af § 23, stk. 1, 1. pkt., i
undergrundsloven, at der efter ”indvinding” indsættes ”med
undtagelse af geologisk lagring af CO2 på under 100 kilo-
tons med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af
nye produkter og processer”.
Den foreslåede ændring vil medføre, at geologisk lagring
af CO₂ på under 100 kilotons med henblik på forskning,
udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer,
ikke længere vil være omfattet af undergrundslovens kapitel
6.
Med den foreslåede ændring indføres en tilsvarende son-
dring i undergrundsloven mellem geologisk lagring af CO₂
på under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling
eller afprøvning af nye produkter og processer, og øvrig
geologisk lagring af CO₂, som den der følger af CCS-direk-
tivets artikel 2, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 7
15
Det fremgår af undergrundslovens § 23 d, stk. 1, at efter-
forskning og lagring eller anden anvendelse af undergrunden
skal finde sted på en forsvarlig og hensigtsmæssig måde.
Det fremgår yderligere af stk. 2, at der inden efterforskning
og lagring eller anden anvendelse af undergrunden og dertil
sigtende foranstaltninger iværksættes, skal en plan for denne
virksomhed, herunder driftens tilrettelæggelse og anlæggene
hertil, samt en plan for udbedrende foranstaltninger i tilfæl-
de af udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder, som
indebærer risiko for udsivning fra et lagringskompleks, god-
kendes af klima-, energi- og forsyningsministeren.
Af stk. 3 fremgår, at rettighedshaveren til en tilladelse efter
§ 23 skal meddele planlagte ændringer i driften af virksom-
heden til klima-, energi- og forsyningsministeren. Ministe-
ren udsteder om nødvendigt en ny eller opdateret tilladelse.
Det fremgår endvidere af stk. 4, at væsentlige ændringer
og tilføjelser til planen for virksomheden, jf. stk. 2, skal
godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren, inden
disse iværksættes. Ministeren udsteder en ny eller opdateret
tilladelse.
I henhold til stk. 5 kan klima-, energi- og forsyningsmini-
steren fastsætte vilkår i forbindelse med godkendelser og
tilladelser efter stk. 2-4.
Ifølge stk. 6 kan klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætte regler om planer, jf. stk. 2, for lagring eller anden
anvendelse af undergrunden.
Det følger af den foreslåede ændring af § 23 d, stk. 1, i
undergrundsloven, at der efter ”anden anvendelse af under-
grunden” indsættes ”efter § 23”.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den
foreslåede nye kapiteloverskrift til kapitel 6 og den foreslåe-
de ændring af § 23, stk. 1, 1. pk., jf. lovforslaget § 1, nr. 5 og
6, hvorefter geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons
med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye
produkter og processer, ikke længere er omfattet af kapitel
6.
Den foreslåede ændring af § 23 d, stk. 1 foretages for at
præcisere, at det alene vil være tilladelser udstedt i medfør
af undergrundslovens § 23, der er omfattet af bestemmelser-
ne § i § 23 d, stk. 1-6.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger og til de specielle bemærkninger til lov-
forslagets § 1, nr. 5 og 6.
Til nr. 8
Ifølge den gældende undergrundslov finder de særlige be-
stemmelser i lovens kapitel 6 a anvendelse på geologisk
lagring og rørført transport af CO2 (kuldioxid).
Det foreslås, at overskriften til kapitel 6 a ændres til Særlige
bestemmelser om lagring af CO2 og rørført transport heraf
med undtagelse af geologisk lagring af CO2 på under 100
kilotons med henblik på forskning, udvikling eller afprøv-
ning af nye produkter og processer.
Den foreslåede ændring af kapiteloverskriften skal ses i
sammenhæng med lovforslagets forslag om indsættelse af
et nyt stykke 1 i § 23 e, jf. lovforslaget i § 1, nr. 9, hvori det
foreslås, at kapitel 6 a ikke længere finder anvendelse for
geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons med henblik
på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og
processer.
Den foreslåede ændring er således en konsekvens af den
foreslåede nye § 23 e, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger og til de specielle bemærkninger til lov-
forslagets § 1, nr. 9.
Til nr. 9
Undergrundslovens § 23 e indeholder en række definitioner
af forskellige begreber, som anvendes i lovens kapitel 6 a
om særlige bestemmelser om geologisk lagring af CO2 og
rørført transport af CO2.
Det følger af den foreslåede nye § 23 e, stk. 1, i undergrund-
sloven, at kapitel 6 a ikke finder anvendelse på geologisk
lagring af CO2 på under 100 kilotons med henblik på forsk-
ning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og proces-
ser.
Den foreslåede ændring vil medføre, geologisk lagring af
CO₂ på under 100 kilotons med henblik på forskning, udvik-
ling eller afprøvning af nye produkter og processer, ikke
længere vil være omfattet af undergrundslovens kapitel 6 a.
Med den foreslåede nye bestemmelse indføres en tilsvaren-
de sondring i undergrundsloven mellem lagring af CO₂ på
under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling el-
ler afprøvning af nye produkter og processer, og øvrig geo-
logisk lagring af CO₂, som den der følger af CCS-direktivets
artikel 2, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 10
Undergrundsloven indeholder i dag ikke særskilte regler om
geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons med henblik
på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og
processer.
Geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons med hen-
blik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produk-
ter og processer er omfattet af samme regelsæt som gælder
for øvrig geologisk lagring af CO₂.
16
De gældende regler om geologisk lagring af CO₂ i den
danske undergrund fremgår særligt af undergrundslovens
kapitel 6 om anden anvendelse og kapitel 6 a om særlige
bestemmelser om geologisk lagring og rørført transport af
CO₂, samt af CCS-bekendtgørelsen. Både de nævnte kapitler
i undergrundsloven og CCS-bekendtgørelsen gennemfører
dele af CCS-direktivet.
Der er således ikke i dag i de gældende regler om geologisk
lagring af CO2 sondret mellem geologisk lagring af CO2
på under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling
eller afprøvning af nye produkter og processer og øvrig
geologisk lagring af CO2.
Derudover er der ikke i dag mulighed for, at staten eller et af
staten ejet selskab kan meddeles eller indtræde i tilladelser
til efterforskning og anvendelse af undergrunden til geolo-
gisk lagring af CO2 efter § 23 eller i tilladelser der meddeles
efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 23 x.
Det foreslås med lovforslaget, at der indsættes et nyt kapitel
6 b med overskriften ”Særlige bestemmelser om geologisk
lagring af CO2 på under 100 kilotons med henblik på forsk-
ning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og proces-
ser”.
Det foreslås med den nye § 23 x, stk. 1, 1. pkt., at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om ge-
ologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons med henblik
på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter
og processer, herunder om følgende: hvilke områder der
kan meddeles tilladelse i, ansøgning om tilladelser, herunder
krav til oplysninger i ansøgning, meddelelse af tilladelse,
herunder vilkår for tilladelsen, offentliggørelse af oplysnin-
ger om meddelte tilladelser, herunder projektskrivelse og om
CO2-lagringlokalitet, revurdering, ajourføring og tilbagekal-
delse af tilladelse.
Det foreslåede nye kapitel 6 b og den foreslåede nye § 23
x, stk. 1, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren vil kunne fastsætte regler om geologisk lagring af
CO₂ på under 100 kilotons med henblik på forskning, ud-
vikling eller afprøvning af nye produkter og processer. Der-
med gives mulighed for en mindre omfattende procedure
for meddelelse af tilladelser til disse forskning-, udviklings-
og afprøvningsprojekter, end den der bl.a. følger af under-
grundslovens kapitel 6 og 6 a for øvrig geologisk lagring af
CO2. Derudover vil de betingelser og vilkår der vil kunne
stilles til forskellige aktiviteter i højere grad svare til aktivi-
teternes formål, størrelse og karakter.
Det foreslås med den nye § 23 x, stk. 1, nr. 1, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om,
hvilke områder der kan meddeles tilladelse i.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de konkrete
områder, i hvilke der kan meddeles tilladelse til geologisk
lagring af CO2 på under 100 kilotons med henblik på
forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og
processer, fastsættes ved bekendtgørelse. Bestemmelsen til-
vejebringer mulighed for, at områderne konkret fastsættes
og over tid vil kunne tilpasses bl.a. på baggrund af nyeste
tilgængelige viden og erfaringer med geologisk lagring af
CO2.
Bemyndigelsen medfører, at ministeren kan beslutte, om
området skal omfatte f.eks. hele Danmark, landområdet,
havområdet eller alene dele heraf og eller en kombination
heraf, dog undtagen Grønland og Færøerne, da undergrund-
sloven ikke gælder her, jf. undergrundslovens § 43.
Det forventes, at området i bekendtgørelsen vil blive angivet
ved geografiske koordinater.
Den foreslåede nye § 23 x, stk. 1, nr. 1, skal ses i sammen-
hæng med den foreslåede nye § 23 x, stk. 2, hvori det
foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren for et
af Folketingets nedsat udvalg, før udstedelse af regler om
geologisk lagring af CO₂ på under 100 kilotons med henblik
på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter
og processer, forelægger hvilke områder der agtes at kunne
meddeles tilladelse i, jf. nedenfor i lovforslagets specielle
bemærkninger til den foreslåede nye § 23 x, stk. 2.
Det foreslås med den nye § 23 x, stk. 1, nr. 2, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om an-
søgning om tilladelse, herunder krav til oplysninger i ansøg-
ning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren kan
fastsætte regler om ansøgning om tilladelse, herunder stille
krav til hvilke oplysninger en ansøgning om tilladelse til
geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons med henblik
på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og
processer som minimum skal indeholde.
Der forventes bl.a. fastsat regler, der stiller krav om, at en
ansøgning indeholder alle oplysninger, som er nødvendige
for at kunne foretage vurderinger, der er krævet i henhold til
undergrundsloven og lovgivningen i øvrigt. Sådanne oplys-
ninger vil bl.a. kunne omfatte beskrivelse af den ansøgte ak-
tivitet, herunder den samlede mængde CO2 der injiceres og
lagres, oplysninger om ansøgers tekniske og finansielle ka-
pacitet m.v. Der forventes endvidere bl.a. fastsat regler, der
stiller krav om, at ansøgningen omfatter alle oplysninger,
der vurderes nødvendige i forhold til den konkrete aktivitet.
Der vil også kunne fastsættes regler om krav til ansøgnin-
gens format og indlevering m.v.
Det foreslås med den nye § 23 x, stk. 1, nr. 3, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
meddelelse af tilladelse, herunder vilkår for tilladelsen.
Den nye bestemmelse medfører, at der ved bekendtgørelse
vil kunne fastsættes regler om fastsættelse af vilkår i de
enkelte tilladelser.
Det forventes, at der i bekendtgørelsen vil blive fastsat reg-
17
ler, der giver mulighed for at fastsætte vilkår, der er tilpasset
den aktivitet, der ansøges om tilladelse til, alt efter aktivite-
ternes formål, størrelse og karakter. Det indebærer, at de
vilkår, der på baggrund af de i medfør af bestemmelsen
fastsatte regler, stilles i den enkelte tilladelse, kan variere
afhængig af de enkelte aktiviteter som tilladelsen omfatter.
Det forventes endvidere, at der i bekendtgørelsen vil blive
fastsat en bestemmelse om, at en tilladelse til geologisk lag-
ring af CO₂ på under 100 kilotons med henblik på forskning,
udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer,
kun kan meddeles for en periode på maks. 2 år.
Den foreslåede nye bestemmelse vil derudover bl.a. medfø-
re, at ministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte regler
om vilkår om varigheden af en konkret tilladelse til geolo-
gisk lagring af CO₂ på under 100 kilotons med henblik på
forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og
processer.
Det forventes endvidere, at der bl.a. i bekendtgørelsen vil
blive fastsat regler om fastsættelse af vilkår om f.eks. over-
vågning, overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav, rappor-
tering, drift og lukning af CO2-lagringslokalitet, afvikling,
efterbehandlingsplan, ansvarsoverdragelse, og kontrol.
Ministeren vil f.eks. ved bekendtgørelse kunne fastsætte
regler om fastsættelse af vilkår om overvågning, som vil
indebære, at der i konkrete tilladelser vil kunne fastsættes
vilkår om f.eks. opstilling af et program for overvågning af
CO₂-lagringslokaliteten, af injektionsanlæggene og lagrings-
komplekset, inden injektion af CO₂ påbegyndes, herunder
f.eks. vilkår om, hvad programmet for overvågning skal in-
deholde, og hvordan det skal kontrolleres og indrapporteres.
I forhold til drift og lukning af CO2-lagringslokalitet, afvik-
ling og efterbehandlingsplanen vil ministeren f.eks. kunne
fastsætte regler om fastsættelse af vilkår. Det vil indebære,
at der i konkrete tilladelser, afhængig af den aktivitet der
meddeles tilladelse til, vil kunne fastsættes vilkår om f.eks.
betingelser for lukning af CO₂-lagringslokalitet. Der vil her-
udover f.eks. kunne fastsætte vilkår om afvikling og indhol-
det af efterbehandlingsplanen, herunder om udarbejdelse og
overholdelse af efterbehandlingsplan for perioden efter luk-
ning af CO₂-lagringslokaliteten m.v.
Ministeren vil derudover f.eks. kunne fastsætte regler om
fastsættelse af vilkår i tilladelser om rapportering, ansvars-
overdragelse og kontrol. Der forventes fastsat regler, som
vil indebære, at der i den konkrete tilladelse f.eks. vil kun-
ne fastsætte vilkår om rapportering om aktivitetens forløb,
resultater og evaluering til brug for evt. offentliggørelse,
overdragelse af ansvar for CO₂-lagringslokaliteter og om,
hvilken dokumentation der skal foreligge, før eventuel an-
svarsoverdragelse kan anses for at have fundet sted m.v.,
og om kontrol af bl.a. de her i bemærkningerne tidligere
beskrevne vilkår.
Det forventes derudover, at der vil blive fastsat vilkår i de
konkrete tilladelser i henhold til de relevante fællesbestem-
melser i undergrundslovens kapitel 7 a - 10.
Det foreslås med den nye § 23 x, stk. 1, nr. 4, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om of-
fentliggørelse af oplysninger om meddelte tilladelser, herun-
der projektbeskrivelse og CO2-lagringslokalitet.
Den nye bestemmelse indebærer, at ministeren kan fastsætte
regler om, at det i konkrete tilladelser fastsættes, at oplys-
ningerne vil kunne bruges i forbindelse med tilladelsespro-
cedurer og godkendelse af aktiviteter, således at overblikket
over de samlede oplysninger kan bidrage til at vurdere,
hvorvidt de ansøgte aktiviteter vil kunne påvirke eller vil
kunne påvirkes af de aktiviteter, der allerede er meddelt
tilladelse til.
Det bemærkes, at en evt. offentliggørelse vil skulle ske i
overensstemmelse med reglerne i forvaltningsloven, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 med senere ændrin-
ger og miljøoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 980
af 16. august 2017.
Det foreslås med den nye § 23 x, stk. 1, nr. 5, at ministeren
kan fastsætte regler om revurdering, ajourføring og tilbage-
kaldelse af tilladelse.
Den foreslåede nye bestemmelse vil medføre, at ministeren
ved bekendtgørelse kan fastsætte regler om, at ministeren
kan revurdere og om nødvendigt ajourføre eller i yderste
konsekvens tilbagekalde tilladelsen. Det forventes, at mini-
steren f.eks. vil fastsætte regler om at en tilladelse kan re-
vurderes, ajourføres eller tilbagekaldes, hvis f.eks. ministe-
ren har fået meddelelse om eller får kendskab til udsivning
eller væsentlige uregelmæssigheder.
Undergrundslovens fællesbestemmelser i lovens kapitel 7
a-10, finder fortsat anvendelse for geologisk lagring af CO2
på under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling
eller afprøvning af nye produkter og processer, medmindre
andet følger af den enkelte bestemmelse. Det vil f.eks. være
tilfældet for lovens § 24 g, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Det foreslås med den nye § 23 x, stk. 2, at klima-, energi-
og forsyningsministeren før udstedelse af regler om geolo-
gisk lagring af CO₂ på under 100 kilotons med henblik på
forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og
processer for et af Folketinget nedsat udvalg forelægger,
hvilke områder der agtes at kunne meddeles tilladelse i.
Den foreslåede nye bestemmelse vil medføre, at ministeren,
forud for udstedelse af regler om geologisk lagring af CO₂
på under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling
eller afprøvning af nye produkter og processer, har pligt til
at orientere Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsud-
valg om hvilke områder, ministeren agter at give mulighed
for, at der vil kunne meddeles tilladelse i.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede
nye § 23 x, stk. 1, nr. 1, hvorefter ministeren kan fastsætte
18
regler om, hvilke områder der kan meddeles tilladelse til
geologisk lagring af CO₂ på under 100 kilotons med henblik
på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og
processer i, jf. ovenfor i de specielle bemærkninger til § 23
x, stk. 1, nr. 1.
Forelæggelsen for udvalget er begrundet i et ønske om par-
lamentarisk kontrol med udpegningen af områder for geolo-
gisk lagring af CO₂ på under 100 kilotons med henblik på
forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og
processer. Det bemærkes, at undergrundslovens § 23 a, stk.
2, som bl.a. omfatter øvrige aktiviteter om lagring af CO2,
indeholder en lignende forelæggelse for udvalget over hvil-
ke områder, der agtes udbudt, forud for offentlig indkaldelse
af ansøgninger.
Det foreslås med den nye § 23 x, stk. 3, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling
af gebyr ved ansøgning om tilladelse efter regler udstedt i
medfør af stk. 1.
Bestemmelsen giver ministeren mulighed for at kunne fast-
sætte regler om betaling af et engangsbeløb ved ansøgning
om tilladelse.
Bestemmelsen skal således sikre at ministeren kan kræve,
at ansøger betaler et ansøgningsgebyr ved ansøgning om til-
ladelse. Såfremt ministen vælger, at der skal fastsætte et så-
dant gebyr, skal dette ske ved en ændring af bekendtgørelse
nr. 419 af 2. juni 2005 om betaling af gebyrer i forbindelse
med visse tilladelser efter lov om anvendelse af Danmarks
undergrund.
Det foreslås endvidere med lovforslaget, at der indsættes
et nyt kapitel 6 c med overskriften ”Statslig deltagelse i
CO2-lagringstilladelser”.
Det foreslås med den nye § 23 y, stk. 1, at tilladelser til
efterforskning og anvendelse af undergrunden til geologisk
lagring af CO2 efter § 23 og tilladelser efter regler udstedt i
medfør af den foreslåede § 23 x kan meddeles til staten eller
et af staten ejet selskab på nærmere angivne vilkår.
Den foreslåede nye § 23 y, stk. 1, vil medføre, at staten eller
et af staten ejet selskab på baggrund af en tilladelse og uden
andre deltagere i tilladelsen får mulighed for efterforskning
og anvendelse af undergrunden til geologisk lagring af CO2
efter § 23.
Meddelelse af tilladelse til staten eller et af staten eget sel-
skab kan ske uden forudgående udbud, når tilladelse medde-
lelse uden andre deltagere. Derudover vil den foreslåede nye
bestemmelse for tilladelse efter regler udstedt i medfør af
den foreslåede § 23 x medføre, at der kan meddeles tilladel-
se til staten eller et af staten ejet selskab uden andre deltage-
re på nærmere angivne vilkår. Dermed gives mulighed for,
at der på nærmere angivne vilkår kan meddeles tilladelse
til CO2-lagring til staten eller et af staten ejet selskab uden
andre deltagere.
De nærmere vilkår for statslig deltagelse kan f.eks. fastsæt-
tes i den pågældende tilladelse eller i regler fastsat i medfør
af den foreslåede § 23 y, stk. 3. Vilkårene kan eksempel-
vis adressere statens andel af tilladelsen, forhold omkring
overdragelse af statens andel, formen for og udøvelsen af
den statslige deltagelse, herunder eksempelvis deltagelse via
særlige aktieklasser, præferencerettigheder, økonomiske ret-
tigheder og lignende.
Øvrige vilkår fastsættes med hjemmel i den gældende un-
dergrundslovs § 23, stk. 1 eller i regler udstedt i medfør af
den foreslåede § 23 x. Disse vilkår kan eksempelvis vedrøre
tilladelsens geografiske afgrænsning (området), tilladelsens
omfang (de af tilladelsen omfattede aktiviteter), arbejdspro-
gram, tilladelsens varighed og muligheder/betingelser for
forlængelse, evt. vederlag, krav om samarbejdsaftale ved
flere deltagere i en tilladelse, tavshedspligt, rapportering,
m.v. Den foreslåede nye § 23 y, stk. 1 ændrer ikke ved,
at andre enheder end statslige kan meddeles tilladelse til
efterforskning og anvendelse af undergrunden til geologisk
lagring efter § 23 eller efter regler udstedt i medfør af den
foreslåede § 23 x.
Det foreslås med den nye § 23 y, stk. 2, at det i tilladelser til
efterforskning og anvendelse af undergrunden til geologisk
lagring af CO2 efter § 23 og i tilladelser efter regler udstedt
i medfør af den foreslåede § 23 x kan fastsættes, at staten
eller et af staten ejet selskab på nærmere angivne vilkår
skal have ret til at indtræde i den af tilladelsen omfattede
virksomhed.
Den foreslåede nye § 23 y, stk. 2, vil medføre, at det f.eks.
vil kunne fastsættes, at staten eller et af staten ejet selskab
skal have ret til at indtræde i tilladelser til efterforskning
og anvendelse af undergrunden til geologisk lagring af CO2
efter § 23 eller tilladelser efter regler udstedt i medfør af
den foreslåede § 23 x med majoritetsandel, minoritetsandel
eller på vilkår, der giver staten en passiv rolle i relation til
udøvelsen af kontrol og beslutningstagen over for de øvrige
deltagere. Det er tilsigtet, at statens rolle kan være forskellig
i flere forskellige tilladelser, og at staten således over tid
kan have en mere eller mindre betydende rolle i relation til
udøvelsen af geologisk lagring af CO2.
Konsekvensen er, at staten eller et af staten ejet selskab
på nærmere angivne vilkår kan indtræde originært ved med-
delelse af en tilladelse eller indtræde i en eksisterende tilla-
delse til efterforskning og anvendelse af undergrunden til
geologisk lagring af CO2 eller til geologisk lagring af CO2
på under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling
eller afprøvning af nye produkter eller processer. Statslig
indtræden i en tilladelse kan således ske ved meddelelse af
tilladelsen eller senere, og der skal fastsættes vilkår herom i
tilladelsen.
Hvis en tilladelse er meddelt til flere deltagere, er det fast
praksis på undergrundslovens område, at den pågældende
tilladelse indeholder vilkår om, at deltagerne skal udarbej-
de en samarbejdsaftale, der skal godkendes af Energistyrel-
19
sen. Samarbejdsaftalen kan bl.a. indeholde bestemmelser
om koncerninterne overdragelser og evt. forkøbsret for de
øvrige deltagere i en tilladelse, hvis en deltager ønsker at
afhænde sin andel. Såfremt staten deltager i en tilladelse,
og overdragelse af andele er reguleret i den for tilladelsen
gældende samarbejdsaftale kan dette efter omstændigheder-
ne betyde, at de øvrige deltagere får forkøbsret til statens
andel.
Den foreslåede bestemmelse om statslig deltagelse ret til
at indtræde i CO2-lagringstilladelser skal bl.a. ses i sammen-
hæng med bestemmelserne i den gældende undergrundslovs
§ 29 om klima-, energi- og forsyningsministerens godken-
delse af direkte og indirekte overdragelser og vilkårene her-
for, samt bestemmelserne i den gældende undergrundslovs
§ 29 a om subsidiær hæftelse for afviklingsforpligtelser vil
tillige gælde overdragelser, hvor staten er eneindehaver af
eller deltager i en tilladelse.
Ved godkendelse af en overdragelse efter § 29, hvor staten
er eneindehaver eller deltager i en tilladelse, skal Energisty-
relsen sikre, at rettighedshaveren også efter overdragelsen
skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapaci-
tet. Efter § 29 a, stk. 1, hæfter overdrager af en tilladelse
subsidiært for udgifter til afvikling af anlæg, der eksistere-
de på tidspunktet for overdragelsen eller var under opførel-
se. Den subsidiære hæftelsesforpligtelse kan bl.a. gøres gæl-
dende af staten, hvis staten har måttet afholde udgifter til
afvikling, jf. § 29 a, stk. 2.
Et krav om, at staten efter en overdragelse hæfter subsidiært
for afviklingsforpligtelser vil derfor ofte ikke give større
sikkerhed for afholdelse af eventuelle udgifter til afvikling
af anlæg. Hvor dette er tilfældet, kan klima-, energi- og
forsyningsministeren efter den gældende undergrundslovs §
29 a, stk. 7, undtage fra kravet om subsidiær hæftelse efter
lovens § 29 a, stk. 1.
Det foreslås desuden med den nye § 23 y, stk. 3, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om vil-
kår for statslig deltagelse i tilladelser som nævnt i stk. 1 og
om vilkår for statslig indtræden i tilladelser som nævnt i stk.
2.
Den foreslåede nye § 23 y, stk. 3, vil medføre, at klima-,
energi- og forsyningsministeren ved bekendtgørelse kan
fastsætte regler om vilkår for statslig deltagelse i tilladelser
og statslig indtræden i tilladelser til efterforskning og anven-
delse af undergrunden til geologisk lagring af CO2 eller i
tilladelser til geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons
med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye
produkter eller processer.
Vilkår for statslig deltagelse i tilladelser og statslig indtræ-
den i tilladelser vil efter den foreslåede nye § 23 y, stk.
1 og 2, kunne fastsættes umiddelbart i den enkelte tilladel-
se. Statslig deltagelse i tilladelser til efterforskning og an-
vendelse af undergrunden til geologisk lagring af CO2 eller i
tilladelser til geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons
med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye
produkter eller processer forudsætter således ikke, at klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om vilkår
for statslig deltagelse eller indtræden disse tilladelser ved en
bekendtgørelse.
Ved vurderingen af, om vilkår mest hensigtsmæssigt fastsæt-
tes umiddelbart i udbudsmaterialet, den enkelte tilladelse
eller på baggrund af regler fastsat i en bekendtgørelse, kan
bl.a. indgå, om det pågældende vilkår har relevans for alle
eller en flerhed af tilladelser til efterforskning og anvendelse
af undergrunden til geologisk lagring af CO2 eller i tilla-
delser til geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons
med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye
produkter eller processer, eller om der som følge af f.eks.
geografiske forhold er tale om vilkår, der kun forventes
fastsat for den pågældende tilladelse eller et begrænset antal
øvrige tilladelser.
Med den foreslåede § 23 y, stk. 3, vil der bl.a. kunne fastsæt-
tes regler om vilkår for den statslige deltagelse i tilladelser
efter den foreslåede nye § 23 y, stk. 1 og 2. Dette kan
eksempelvis omfatte formen for og udøvelsen af statens
andel af tilladelser, forhold omkring overdragelse af statens
andel, deltagelse via særlige aktieklasser, præferencerettig-
heder, eksempelvis i forhold til stemmeret og i forhold til
hvilke hensyn, staten må forfølge, økonomiske rettigheder
og lignende, idet der tilsigtes størst mulig fleksibilitet i for-
hold til karakteren og omfanget af den statslige indtræden
og deltagelse.
Der henvises for så vidt angår den foreslåede nye § 23 x
til afsnit. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger, og
for så vidt angår den foreslåede nye § 23 y til afsnit. 2.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Det fremgår af undergrundslovens § 24, at klima-, energi-
og forsyningsministeren meddeler tilladelse til videnskabeli-
ge undersøgelser af undergrunden som nævnt i § 1, stk. 2,
nr. 3.
Det følger af den foreslåede ændring af § 24, i undergrund-
sloven, at henvisningen i denne bestemmelse til § 1, stk. 2,
nr. 3 ændres til en henvisning til § 1, stk. 2, nr. 4.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der i under-
grundslovens § 1, stk. 2, foreslås indsat et nyt nr. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 2, og at det gældende nr. 3 foreslås
videreført som nr. 4.
Der foretages ikke materielle ændringer med den foreslåede
ændring.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger og til de specielle bemærkninger til lov-
forslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 12
20
Det fremgår af undergrundslovens § 24 d, stk. 1, 1. pkt., at
klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger en operatør
i forbindelse med meddelelse af tilladelser efter §§ 3, 5,
17, 23 eller 24. Af 2. pkt. fremgår, at alene operatører, der
vurderes at besidde den nødvendige tekniske og finansielle
kapacitet, kan udpeges som operatører. Ministeren kan fast-
sætte vilkår for udpegning, jf. 3. pkt., og hører tilsynsmyn-
digheden i henhold til offshoresikkerhedsloven, inden der
godkendes en operatør, jf. 4. pkt.
Det fremgår endvidere af stk. 2, at ministeren godkender
udskiftning af operatører, kan fastsætte vilkår for godkendel-
se og hører tilsynsmyndigheden i henhold til offshoresikker-
hedsloven, inden der godkendes en operatør.
Af stk. 3 fremgår, at rettighedshaveren løbende skal sikre, at
operatøren udpeget eller godkendt efter stk. 1 eller stk. 2 har
kapacitet til at opfylde kravene for specifik drift inden for
rammerne af tilladelsen, herunder tage alle rimelige skridt
for at sikre, at operatøren opfylder kravene, udfører sine
funktioner og lever op til sine forpligtelser.
Efter stk. 4 træffer tilsynsmyndigheden i henhold til offsho-
resikkerhedsloven eller havmiljøloven afgørelse om, at en
operatør ikke længere har kapacitet til at opfylde de relevan-
te krav i henhold til direktiv 2013/30/EU af 12. juli 2013 om
sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktivite-
ter, og underretter klima-, energi- og forsyningsministeren
herom. Ministeren underretter rettighedshaveren til den på-
gældende tilladelse om afgørelsen.
Det fremgår yderligere af stk. 5, at der i de situationer, hvor
der er truffet afgørelse om, at en operatør ikke har kapacitet
til at opfylde kravene for specifik drift inden for rammerne
af en tilladelse, jf. stk. 4, 1. pkt., overtager rettighedshave-
ren til den pågældende tilladelse ansvaret for operatørens
forpligtelser fra det tidspunkt, hvor underretningen efter stk.
4, 2. pkt., er kommet frem. Rettighedshaveren skal straks
foreslå en anden operatør til klima-, energi- og forsynings-
ministerens godkendelse i henhold til stk. 2.
Det følger af den foreslåede ændring af § 24 d, stk. 1, 1. pkt.,
i undergrundsloven, at der efter ”24” indsættes ”eller regler
udstedt i medfør af § 23 x”.
Den foreslåede ændring af undergrundslovens § 24 d, stk.
1, 1. pkt., vil medføre, at § 24 d, stk. 1-5, fortsat vil finde an-
vendelse ved meddelelse af tilladelser til geologisk lagring
af CO2 på under 100 kilotons med henblik på forskning,
udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer,
jf. den foreslåede nye bemyndigelsesbestemmelse i under-
grundslovens § 23 x, jf. lovforslaget § 1, nr. 10.
Derved sikres det, at alle operatører af aktiviteter, der er
omfattet af bestemmelsen, har de relevante forudsætninger
for at kunne håndtere de aktiviteter, de er udpeget til i hen-
hold til tilladelsen, at udføre på rettighedshaverens vegne på
tilfredsstillende måde.
Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger og til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 10.
Til nr. 13
Det fremgår af undergrundslovens § 29 a, stk. 1, at den,
der helt eller delvis, direkte eller indirekte overdrager en til-
ladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer, herunder
kulbrinter, en tilladelse til etablering og drift af rørlednings-
anlæg eller en tilladelse til efterforskning og anvendelse af
undergrunden til lagring eller andre formål end indvinding,
er subsidiært økonomisk ansvarlig over for de øvrige delta-
gere med andel i tilladelsen, for så vidt angår udgifter til
afvikling af anlæg, herunder afvikling af påbegyndte anlæg
m.v., jf. § 32 a, som eksisterer på tidspunktet for overdra-
gelsen. Overdrager efter 1. pkt. er subsidiært økonomisk
ansvarlig over for staten, hvis de udgifter, der er nævnt i 1.
pkt., ikke dækkes af en anden deltager i tilladelsen.
Det fremgår endvidere af stk. 2, at overdrager ligeledes er
subsidiært økonomisk ansvarlig over for staten for de i stk.
1 omhandlede udgifter, såfremt staten har måttet påtage sig
afvikling for rettighedshaverens regning.
Det økonomiske ansvar efter stk. 1 og 2 beregnes på grund-
lag af størrelsen af den overdragede andels del af omkost-
ningerne til gennemførelse af afviklingen, jf. stk. 3.
Af stk. 4 fremgår, at overdragers økonomiske ansvar gælder,
uanset om andelen eller dele heraf senere overdrages, dog
således at krav først rettes mod den deltager, som senest
overdrog andelen.
Bestemmelserne indebærer, at en deltager i en tilladelse,
som overdrager en tilladelse eller en andel af en tilladelse,
vil forblive subsidiært økonomisk ansvarlig for omkostnin-
ger til afvikling af etablerede anlæg m.v. Med subsidiært
økonomisk ansvarlig menes et ansvar, som indtræder, når
en deltager efter påkrav har misligholdt sin betalingsforplig-
telse for udgifter ved udførelse af en besluttet afvikling af
anlæg m.v., og samarbejdsaftalen mellem deltagerne med
andele i tilladelsen ikke giver mulighed for dækning af kra-
vet.
Det fremgår af undergrundslovens § 29 a, stk. 5, at det er
en forudsætning for godkendelse efter af en hel eller delvis
overdragelse af en tilladelse til efterforskning og indvinding
af råstoffer, herunder kulbrinter, en tilladelse til etablering
og drift af rørledningsanlæg eller en tilladelse til efterforsk-
ning og anvendelse af undergrunden til lagring eller andre
formål end indvinding, at overdrager har afgivet en erklæ-
ring om subsidiært ansvar, jf. stk. 1-4, over for de deltagere,
som til enhver tid udgør rettighedshaveren til tilladelsen, og
over for staten.
Det fremgår endvidere af stk. 6, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren skal godkende erklæringer efter stk. 5 og
kan fastsætte vilkår herfor.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i forbindelse
21
med en overdragelse efter § 29 a, stk. 1, i særlige tilfælde, jf.
§ 29 a, stk. 7, undtage fra kravet om subsidiært økonomisk
ansvar i henhold til § 29 a, stk. 1 og 2.
Det følger af de foreslåede ændringer af § 29 a, stk. 1 og
stk. 5, i undergrundsloven, at der efter ”eller andre formål
end indvinding” indsættes ”efter § 23 eller regler udstedt i
medfør § 23 x”.
De foreslåede ændringer af undergrundslovens § 29 a, stk.
1 og stk. 5, vil medføre at § 29 a, stk. 1-7, fortsat vil finde
anvendelse ved meddeles af tilladelser til geologisk lagring
af CO2 på under 100 kilotons med henblik på forskning,
udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer,
jf. den foreslåede nye bemyndigelsesbestemmelse i under-
grundslovens § 23 x, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger og til de specielle bemærkninger til lov-
forslagets § 1, nr. 10.
Til nr. 14
Det fremgår af undergrundslovens § 37 a, stk. 1, at Ener-
giklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af
klima-, energi- og forsyningsministeren efter denne lov eller
regler udstedt i henhold til loven.
Det fremgår endvidere af undergrundslovens § 37 a, stk. 3,
1. pkt., at lokale og landsdækkende foreninger eller organi-
sationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og
miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige re-
kreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interes-
ser, er klageberettigede, for så vidt angår de miljømæssige
forhold i afgørelser i henhold til §§ 10, 17, 23 d, 23 u og 28,
hvis afgørelserne tillige er omfattet af § 28 a, § 28 b eller
lov om vurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM). Af 2. pkt. fremgår, at disse foreninger
eller organisationer senest samtidig med klagen fremsender
deres vedtægter til Energiklagenævnet som dokumentation
for, at de er lokale eller landsdækkende, og at deres formål
opfylder de angivne krav.
Bestemmelsen i § 37 a, stk. 3, gennemfører dele af klagereg-
lerne i Århuskonventionen af 25. juni 1998 om adgang til
oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt
adgang til klage og domstolsprøvning på miljøområdet, i
undergrundsloven.
Det fremgår derudover af undergrundslovens § 37 a, stk.
4, 1. pkt., at klagen skal være indgivet skriftligt til Energik-
lagenævnet inden 4 uger fra tidspunktet, hvor afgørelsen
er meddelt. Af 2. pkt. fremgår, at såfremt afgørelsen er
offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendt-
gørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en
helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag, jf. be-
stemmelsens 3. pkt.
Af undergrundslovens § 37 a, stk. 5 fremgår, at en tilladelse
i henhold til §§ 10, 17, 23 d, 23 u og 28, hvor tilladelsen
tillige er omfattet af § 28 a, § 28 b eller lov om vurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), ikke
må udnyttes, før klagefristen er udløbet.
Det fremgår endvidere af undergrundslovens § 37 a, stk. 7,
at afgørelser truffet af Energistyrelsen eller anden statslig
myndighed, som ministeren har henlagt sine beføjelser til,
ikke kan indbringes for anden administrative myndighed
end Energiklagenævnet.
Det følger af den foreslåede ændring af § 37 a, stk. 3, 1. pkt.,
i undergrundsloven, at ”og 28, hvis afgørelserne” ændres til
”, 28 eller tilladelser til geologisk lagring af CO2 på under
100 kilotons med henblik på forskning, udvikling eller af-
prøvning af nye produkter eller processer, hvis afgørelserne
eller tilladelsen”.
Den foreslåede ændring af undergrundslovens § 37 a, stk. 3,
1. pkt., vil medføre, at bestemmelsen, fortsat finder anven-
delse ved tilladelser til geologisk lagring af CO2 på under
100 kilotons med henblik på forskning, udvikling eller af-
prøvning af nye produkter eller processer, jf. lovforslagets
specielle bemærkninger til § 1, nr. 10.
Derved sikres, at alle lokale og landsdækkende foreninger
eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse
af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager
væsentlige rekreative interesser, når en afgørelsen berører
sådanne interesser, er klageberettigede, for så vidt angår
de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til §§ 10,
17, 23 d, 23 u, 28 eller tilladelser til geologisk lagring af
CO2 på under 100 kilotons med henblik på forskning, udvik-
ling eller afprøvning af nye produkter eller processer, hvis
afgørelserne eller tilladelsen til geologisk lagring af CO2
på under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling
eller afprøvning af nye produkter eller processer tillige er
omfattet af undergrundslovens § 28 a, § 28 b eller lov om
vurdering af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM).
Ændringen er en konsekvens af den foreslåede nye bemyn-
digelsesbestemmelse i § 23 x, jf. lovforslagets specielle be-
mærkninger til § 1, nr. 10.
Den foreslåede ændring af § 37 a, stk. 3, 1. pkt., skal desu-
den ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af stk.
5, jf. lovforslaget § 1, nr. 15, og den gældende § 37 a, stk.
7, hvorefter afgørelser truffet af Energistyrelsen, som mini-
steren har henlagt sine beføjelser til, ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger og til de specielle bemærkninger til lov-
forslagets § 1, nr. 10 og 15.
Til nr. 15
Det fremgår af undergrundslovens § 37 a, stk. 1, at Ener-
giklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af
22
klima-, energi- og forsyningsministeren efter denne lov eller
regler udstedt i henhold til loven.
Det fremgår endvidere af undergrundslovens § 37 a, stk. 5,
at en tilladelse i henhold til §§ 10, 17, 23 d, 23 u og 28, hvor
tilladelsen tillige er omfattet af § 28 a, § 28 b eller lov om
vurdering af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM), ikke må udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hen-
synet bag ved bestemmelsen er, at klageadgangen ikke skal
virke illusorisk.
Af undergrundslovens § 37 a, stk. 6 fremgår, at klage over
en tilladelse omfattet af stk. 5 ikke har opsættende virkning,
medmindre Energiklagenævnet bestemmer andet.
Det følger af den foreslåede ændring af § 37, stk. 5, i under-
grundsloven, at der efter ”28” indsættes ”eller efter regler
udstedt i medfør af § 23 x”.
Den foreslåede ændring vil medføre, at undergrundslovens §
37 a, stk. 5, fortsat vil finde anvendelse ved tilladelser, der
meddeles til geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons
med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye
produkter og processer, jf. den foreslåede nye bemyndigel-
sesbestemmelsen i § 23 x, jf. lovforslaget § 1, nr. 10.
Derved sikres, at hvor der er blevet klaget over tilladelsen
i henhold til § 37 a, og hvor tilladelsen er omfattet af
kravet om konsekvensvurdering eller miljøvurdering efter
miljøvurderingsloven, må tilladelsen ikke udnyttes, før kla-
gefristen er udløbet.
Den foreslåede ændring vil tillige medføre, at § 37 a, stk. 6,
fortsat vil finde anvendelse ved tilladelser, der meddeles til
geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons med henblik
på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og
processer, jf. den foreslåede nye bemyndigelsesbestemmelse
i § 23 x, jf. lovforslaget § 1, nr. 10.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger og til de specielle bemærkninger til lov-
forslagets § 1, nr. 10.
Til § 2
Det foreslås i § 2, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2022.
Sager, som verserer på tidspunktet for lovens ikrafttræden,
følger det almindelige udgangspunkt, hvorefter der træffes
afgørelse efter de regler, der er gældende på afgørelsestids-
punktet. Dette indebærer, at loven finder anvendelse ved
behandling af ansøgninger og klagesager, der er modtaget
før lovens ikrafttræden, men som endnu ikke er færdigbe-
handlet.
Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, idet hovedlo-
ven ikke gælder for Grønland og Færøerne, jf. undergrund-
slovens § 43.
23
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1533 af 16. december 2019, som ændret ved
§ 8 i lov nr. 883 af 12. maj 2021 og lov nr. 2389 af 14.
december 2021, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. Loven finder anvendelse på
1) forundersøgelse, efterforskning og indvinding af råstoffer
i undergrunden, som ikke har været undergivet privatøkono-
misk udnyttelse her i landet før den 23. februar 1932,
2) anvendelse af undergrunden til lagring eller andre formål
end indvinding af råstoffer,
1. § 1, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) lagring i undergrunden af CO2 på 100 kilotons eller der-
over, lagring i undergrunden af CO2 på under 100 kilotons
til andre formål end forskning, udvikling eller afprøvning
af nye produkter og processer, anden lagring end lagring
af CO2 i undergrunden, og anvendelse af undergrunden til
andre formål end indvinding af råstoffer,«.
3) videnskabelige undersøgelser af undergrunden af betyd-
ning for den under nr. 1 og 2 nævnte virksomhed og
4) beredskab vedrørende tilstødende olie- og naturgasrørled-
ningsanlæg, separationsfaciliteter og terminalanlæg for råo-
lie til sikring af samfundets forsyning af kulbrinter.
Stk. 3. --- 2. I § 1, stk. 2, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) lagring i undergrunden af CO₂ på under 100 kilotons
med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye
produkter og processer,«.
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.
§ 2. De råstoffer, der er nævnt i § 1, tilhører den danske
stat. Råstofferne kan kun udforskes og indvindes af andre
efter tilladelse meddelt af klima-, energi- og forsyningsmini-
steren2) efter reglerne i denne lov. Virksomhed som nævnt
i § 1, stk. 2, nr. 2 og 3, kan kun finde sted efter tilladelse
meddelt af klima-, energi- og forsyningsministeren.
3. I § 2, 3. pkt., ændres »2 og 3« til: »2-4«.
§ 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele
tilladelse for et tidsrum af indtil 3 år til at foretage bestem-
te typer af forundersøgelser med henblik på efterforskning
og indvinding af de af loven omfattede åstoffer eller med
henblik på anvendelse af undergrunden til lagring eller andre
formål end indvinding. Tilladelsen skal angive de områder,
den omfatter.
4. I § 3, stk. 1, 1. pkt., og § 24 g, stk. 1, 1. pkt., ændres
»anvendelse af undergrunden til lagring eller andre formål
end indvinding« til: »lagring af CO2 på 100 kilotons eller
derover, lagring af CO2 på under 100 kilotons til andre
formål end forskning, udvikling eller afprøvning af nye pro-
dukter og processer, anden lagring end lagring af CO2, og
anvendelse af undergrunden til andre formål end indvinding
af råstoffer«.
Stk. 2. ---
§ 24 g. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter
ansøgning fra en rettighedshaver godkende, at en tilladelse
til efterforskning og indvinding af råstoffer, herunder kul-
brinter, eller en tilladelse til efterforskning og anvendelse af
undergrunden til lagring eller andre formål end indvinding
opdeles i to eller flere tilladelser omfattende områder inden
for den oprindelige tilladelses areal. Tilladelsens vilkår og
betingelser vil være gældende for de enkelte områder efter
opdelingen.
Stk. 2. ---
24
5. Overskriften til kapitel 6 affattes således:
»Kapitel 6
Særlige bestemmelser om lagring af CO2 på 100 kilotons
eller derover, lagring af CO2 på under 100 kilotons til andre
formål end forskning, udvikling eller afprøvning af nye pro-
dukter og processer, anden lagring end lagring af CO2, og
anvendelse af undergrunden til andre formål end indvinding
af råstoffer«.
§ 23. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan for en
nærmere bestemt del af undergrunden på nærmere fastsatte
vilkår meddele tilladelse med eneret til efterforskning og
anvendelse af undergrunden til lagring eller andre formål
end indvinding. Tilladelse til efterforskning kan meddeles
for et tidsrum af indtil 6 år, der kan forlænges med henblik
på efterforskning med indtil 2 år ad gangen, såfremt der
foreligger særlige omstændigheder. Den samlede efterforsk-
ningsperiode kan dog kun undtagelsesvis overstige 10 år.
6. I § 23, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »indvinding«: »med
undtagelse af geologisk lagring af CO2 på under 100 kilo-
tons med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af
nye produkter og processer«.
Stk. 2-10: ---
§ 23 d. Efterforskning og lagring eller anden anvendelse
af undergrunden skal finde sted på en forsvarlig og hensigts-
mæssig måde.
7. I § 23 d, stk. 1, indsættes efter »anden anvendelse af
undergrunden«: »efter § 23«.
Stk. 2-6: ---
8. Overskriften til kapitel 6 a affattes således:
»Kapitel 6 a
Særlige bestemmelser om geologisk lagring af CO2 og rør-
ført transport heraf med undtagelse af geologisk lagring
af CO2 på under 100 kilotons med henblik på forskning,
udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer«
§ 23 e. I dette kapitel forstås følgende ved: 9. I § 23 e, indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
1) Affald: Stoffer, der er defineret som affald i bekendtgørel-
se nr. 1632 af 21. december 2010 om affald.
»Kapitel 6 a finder ikke anvendelse på geologisk lagring
af CO2 på under 100 kilotons med henblik på forskning,
udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer.«.
2) CO2-lagringslokalitet: Et bestemt område med tilhørende
volumen inden for en geologisk formation, der anvendes til
geologisk lagring af CO2, og tilhørende anlæg på jordover-
fladen og injektionsanlæg.
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
3) CO2-strøm: En strøm af stoffer hidrørende fra CO2- op-
samlingsprocesser, som skal injiceres i en CO2-lagringsloka-
litet.
4) CO2-transportnet: Et net af rørledninger, herunder tilknyt-
tede pumpestationer eller tilsvarende, til transport af CO2 til
CO2-lagringslokaliteten.
5) Geologisk formation: En lithostratigrafisk underinddeling
i distinkte bjergarter, som kan påvises og kortlægges.
6) Geologisk lagring af CO2: Injektion af CO2-strømme
efterfulgt af lagring af CO2 i underjordiske formationer.
7) Hydraulisk enhed: Et hydraulisk forbundet porevolumen,
hvor trykpåvirkning kan måles teknisk, og som er begrænset
25
af flowbarrierer som f.eks. forkastninger, salthorste og litho-
logiske grænser eller af formationens udkiling eller blotning.
8) Lagringskompleks: CO2-lagringslokaliteten og de geolo-
giske omgivelser, som kan have betydning for den overord-
nede integritet og sikkerhed ved lagringen, dvs. sekundære
indeslutningsformationer.
9) Lukning af en CO2-lagringslokalitet: Endegyldig indstil-
ling af CO2-injektion i CO2-lagringslokaliteten.
10) Udbedrende foranstaltninger: Enhver foranstaltning, der
træffes for at udbedre væsentlige uregelmæssigheder eller
lukke lækager med henblik på at forhindre eller standse
frigivelse af CO2 fra lagringskomplekset.
11) Udsivning: Frigivelse af CO2 fra lagringskomplekset.
12) Væsentlig risiko: En kombination af sandsynlighed for,
at en skade indtræffer, og et omfang af skade, som der ikke
kan ses bort fra, uden at der sås tvivl om formålet med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23.
april 2009, for så vidt angår den pågældende CO2-lagrings-
lokalitet.
13) Væsentlig uregelmæssighed: Enhver uregelmæssighed
i CO2-injektions- eller lagringsoperationerne eller i selve
CO2-lagringskompleksets tilstand, som indebærer risiko for
udsivning eller risiko for miljøet eller menneskers sundhed.
10. Efter kapitel 6 a indsættes:
»Kapitel 6 b
Særlige bestemmelser om geologisk lagring af CO2 på
under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling eller
afprøvning af nye produkter og processer
§ 23 x. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om geologisk lagring af CO2 på under 100 kilo-
tons med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af
nye produkter og processer, herunder om følgende:
1) Hvilke områder der kan meddeles tilladelse i.
2) Ansøgning om tilladelse, herunder krav til oplysninger i
ansøgning.
3) Meddelelse af tilladelse, herunder vilkår for tilladelsen.
4) Offentliggørelse af oplysninger om meddelte tilladelser,
herunder projektbeskrivelse og om CO2-lagringslokalitet.
5) Revurdering, ajourføring og tilbagekaldelse af tilladelse.
Stk. 2. Før udstedelse af regler efter stk. 1, nr. 1, fore-
lægger klima-, energi- og forsyningsministeren for et af Fol-
ketinget nedsat udvalg, hvilke områder der agtes at kunne
meddeles tilladelse i.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om betaling af gebyr ved ansøgning om tilladel-
se efter regler udstedt i medfør af stk. 1.
Kapitel 6 c
Særlige bestemmelser om statslig deltagelse i CO2-lagrings-
tilladelser
26
§ 23 y. Tilladelser til efterforskning og anvendelse af un-
dergrunden til geologisk lagring af CO2 efter § 23 og tilla-
delser efter regler udstedt i medfør af § 23 x kan meddeles
til staten eller et af staten ejet selskab på nærmere angivne
vilkår.
Stk. 2. Det kan i tilladelser til efterforskning og anvendelse
af undergrunden til geologisk lagring af CO2 efter § 23 og
tilladelser efter regler udstedt i medfør af § 23 x fastsættes,
at staten eller et af staten ejet selskab på nærmere angivne
vilkår skal have ret til at indtræde i den af tilladelsen omfat-
tede virksomhed.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om vilkår for statslig deltagelse i tilladelser som
nævnt i stk. 1 og om vilkår for statslig indtræden i tilladelser
som nævnt i stk. 2.«.
§ 24. Klima-, energi- og forsyningsministeren meddeler
tilladelse til videnskabelige undersøgelser af undergrunden
som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 3.
11. I § 24 ændres »§ 1, stk. 2, nr. 3« til: »§ 1, stk. 2, nr. 4«.
§ 24 d. Klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger
en operatør i forbindelse med meddelelse af tilladelser efter
§§ 3, 5, 17, 23 eller 24. Alene operatører, der vurderes at be-
sidde den nødvendige tekniske og finansielle kapacitet, kan
udpeges som operatører. Klima-, energi- og forsyningsmini-
steren kan fastsætte vilkår for udpegning. Klima-, energi- og
forsyningsministeren hører tilsynsmyndigheden i henhold til
offshoresikkerhedsloven, inden der udpeges en operatør.
12. I § 24 d, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »24«: »eller regler
udstedt i medfør af § 23 x«.
Stk. 2-6: ---
§ 29 a. Den, der helt eller delvis, direkte eller indirekte
overdrager en tilladelse til efterforskning og indvinding af
råstoffer, herunder kulbrinter, en tilladelse til etablering og
drift af rørledningsanlæg eller en tilladelse til efterforskning
og anvendelse af undergrunden til lagring eller andre formål
end indvinding, er subsidiært økonomisk ansvarlig over for
de øvrige deltagere med andel i tilladelsen, for så vidt angår
udgifter til afvikling af anlæg, herunder afvikling af påbe-
gyndte anlæg m.v., jf. § 32 a, som eksisterer på tidspunktet
for overdragelsen. Overdrager efter 1. pkt. er subsidiært
økonomisk ansvarlig over for staten, hvis de udgifter, der
er nævnt i 1. pkt., ikke dækkes af en anden deltager i tilla-
delsen.
13. I § 29 a, stk. 1 og stk. 5, indsættes efter »eller andre
formål end indvinding«: »efter § 23 eller regler udstedt i
medfør af § 23 x«.
…
Stk. 5. Det er en forudsætning for godkendelse efter § 29
af en hel eller delvis overdragelse af en tilladelse til efter-
forskning og indvinding af råstoffer, herunder kulbrinter, en
tilladelse til etablering og drift af rørledningsanlæg eller en
tilladelse til efterforskning og anvendelse af undergrunden
til lagring eller andre formål end indvinding, at overdrager
har afgivet en erklæring om subsidiært ansvar, jf. stk. 1-4,
over for de deltagere, som til enhver tid udgør rettighedsha-
veren til tilladelsen, og over for staten.
Stk. 6-7: ---
27
§ 37 a. Energiklagenævnet3) behandler klager over afgø-
relser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren efter
denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.
Stk. 2. Enhver med væsentlig og individuel interesse i af-
gørelsen kan klage over afgørelser truffet i medfør af denne
lov.
Stk. 3. Endvidere er lokale og landsdækkende foreninger
eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse
af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager
væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører
sådanne interesser, klageberettigede, for så vidt angår de
miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til §§ 10, 17,
23 d, 23 u og 28, hvis afgørelserne tillige er omfattet af
§ 28 a, § 28 b eller lov om miljøvurdering af planer og pro-
grammer og af konkrete projekter (VVM). Disse foreninger
eller organisationer fremsender senest samtidig med klagen
deres vedtægter til Energiklagenævnet som dokumentation
for, at de er lokale eller landsdækkende, og at deres formål
opfylder de angivne krav.
14. I § 37 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »og 28, hvis afgørelserne«
til: », 28 eller tilladelser til geologisk lagring af CO2 på
under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling eller
afprøvning af nye produkter eller processer, hvis afgørelser-
ne eller tilladelsen«.
Stk. 4. Klagen skal være indgivet skriftligt til Energiklage-
nævnet inden 4 uger fra tidspunktet, hvor afgørelsen er med-
delt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog
altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en
lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende
hverdag.
Stk. 5. En tilladelse i henhold til §§ 10, 17, 23 d, 23 u og
28, hvor tilladelsen tillige er omfattet af § 28 a, § 28 b eller
lov om miljøvurdering af planer og programmer og af kon-
krete projekter (VVM), må ikke udnyttes, før klagefristen er
udløbet.
15. I § 37 a, stk. 5, indsættes efter »28«: »eller regler udstedt
i medfør af § 23 x«.
Stk. 6-7. ---
28