Fremsat den 22. februar 2022 af Dennis Flydtkjær (DF) og René Christensen (DF

Fremsat den 22. februar 2022 af Dennis Flydtkjær (DF) og René Christensen (DF
Forslag til folketingsbeslutning
om nedsættelse af en skattekommission med henblik på et simplere
indkomstskattesystem
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2021-22 at nedsætte en kommission, der senest den 1. juni
2023 skal fremlægge forslag til et simplere personskattesystem. Kommissorium og kommissionsmedlemmer skal godkendes af
Folketingets Skatteudvalg efter indstilling fra regeringen. Skatteministeriet sekretariatsbetjener kommissionen.
Beslutningsforslag nr. B 101 Folketinget 2021-22
AX027350
Bemærkninger til forslaget
Det skal være lettere for danskerne at forstå, hvad de
betaler i indkomstskat.
Det danske personskattesystem har over årene udviklet sig
til et kludetæppe og består i dag af en lang række satser og
fradrag. Skattesystemet er blevet så kompliceret, at de fleste
ikke længere kan beregne deres egen skat.
Det nuværende indkomstskattesystem består af mange
elementer, som tilsammen gør systemet yderst uoverskue-
ligt, herunder bundskat, kommuneskat, topskat, topskat-
tegrænse, skråskatteloft, arbejdsmarkedsbidrag, personfra-
drag, beskæftigelsesfradragsprocent, maksimalt beskæftigel-
sesfradrag, jobfradrag, grøn check, befordringsfradrag, fra-
drag for fagligt kontingent osv.
Det har ført til, at personskatten er blevet så uoverskuelig,
at den almindelige dansker ofte ikke kan gennemskue sin
egen skat og derfor også har svært ved at gennemskue, om
det kan betale sig at gøre en ekstra indsats.
Det fremføres ofte, at man bør sænke skatten på arbejde,
så det bedre kan betale sig at gøre en ekstra indsats. Men
for at få det fulde potentiale, så kræver det, at man reelt
kan gennemskue, hvad man får ud af at tage den ekstra vagt
i weekenden. Med det nuværende indkomstskattesystem er
det formentlig de færreste, der kan regne det hurtigt ud,
inden man siger ja.
F.eks. medfører arbejdsmarkedsbidraget, at man ikke
umiddelbart kan beregne sin egen marginalskat, da man ikke
blot kan lægge skatteprocenterne sammen. Arbejdsmarkeds-
bidraget skal nemlig fratrækkes i grundlaget for de øvrige
indkomstskatter. Af tabel 1 fremgår et eksempel på bereg-
ning af marginalskatten i dag.
På samme måde komplicerer f.eks. beskæftigelses- og
jobfradraget personskatten. For at kunne beregne sin skat-
telettelse som følge af disse fradrag, skal man gange en
fradragssats på sin kommuneskattesats samtidig med, at der
er et loft over fradragene. Fradragssatsen for beskæftigelses-
fradraget er – når det er fuldt indfaset i 2022 – på 10,65 pct.,
mens det maksimale beskæftigelsesfradrag er på 41.100 kr.
Hvis man har en lønindkomst på 250.000 kr., får man umid-
delbart et fradrag på 26.625 kr. Men det skal efterfølgende
ganges med kommuneskattesatsen for at få skatteværdien. I
2021 var den gennemsnitlige kommuneskattesats på 24,97
pct., hvilket vil sige, at den faktiske skattelettelse i eksemp-
let bliver 6.648 kr.
Dette er blot eksempler på, at personskattesystemet er
blevet unødvendig kompliceret.
Hvert år, når folk får deres årsopgørelse, er det som et
lotteri for mange mennesker. Måske skal man betale 1.000
kr., og andre gange får man 1.500 kr. tilbage. Lige meget om
man får eller skal betale penge, så er det ens for de fleste, at
de ingen idé har om det inden. Det er ikke rimeligt. Det skal
være en ret, at alle kan forstå, hvad de betaler i skat. Det
skal være lettere at regne ud, om det kan betale sig at tage
en ekstra vagt på arbejdet. Derfor er det nødvendigt med en
forsimpling af indkomstskattesystemet.
Eksempel på forsimpling 1
Der er mange måder at forsimple skattesystemet på. CE-
POS har udarbejdet et forslag til, hvordan personskattesyste-
met kan simplificeres, som kort opridses i det følgende. Det
bemærkes, at forslagsstillerne ikke har lagt sig fast på,
om der skal arbejdes videre med netop denne simplifice-
ring. Eksemplet er medtaget for at vise, at det er muligt
at forsimple personskattesystemet uden nævneværdige pro-
venumæssige eller fordelingsmæssige konsekvenser.
CEPOS foreslår, følgende:
– Arbejdsmarkedsbidrag, beskæftigelsesfradrag og jobfra-
drag afskaffes.
– Bundskatten forhøjes med 2,4 pct. point.
– Der indføres en mellemskat på 2,7 pct. point, som beta-
les af indkomst over ca. 370.000 kr.
– Topskatten sænkes med 1,2 pct. point.
– Personfradraget sænkes fra 44.000 kr. til 43.000 kr.
– Overførselsindkomster (dagpenge, folkepension m.v.)
opreguleres, så nettobeløbet er uændret, fordi forhøjel-
sen af bundskatten udhuler overførselsindkomsterne.
Tabel 1 – Beregning af marginalskat i dag
I dag Forslag til forsimpling
Bundskatteyder, lønindkomst
mellem 250.000 kr. og 370.000
kr.
8+(1-0,08)*(24,9+12,2)-0,1065*24,9=39,5 24,9+14,5=39,5
Forklaring på beregning Først betales 8 pct. i AM-bidrag. Herefter er der
fradrag for AM-bidraget (1-0,08) ved betaling af
kommuneskat (24,9 pct.) og bundskat 12,2 pct.)
Endelig fratrækkes satsen for beskæftigelsesfra-
draget (10,65 pct.) ganget med fradragsværdien,
som er kommuneskattesatsen.
Kommuneskat (24,9) lægges
sammen med bundskat.
Bundskatteyder, lønindkomst
over 370.000 kr.
8+(1-0,08)*(24,9+12,2)=42,1 24,9+14,5+2,7=42,1
Topskatteyder 8+(1-0,08)*(24,9+12,2+15)=55,9 24,9+14,5+2,7+13,8=55,9
2
Anm. : Marginalskatten er beregnet ud fra 2025-regler, 2019-niverau. Pga. afrunding summer tallene ikke op til
totalen.
Kilde: Skatteministeriet og egne beregninger.
For uddybning af forslaget henvises til CEPOS’s notat
»En konkret model til forenkling af skattesystemet: Afskaf-
felse af AM-bidrag samt job- og beskæftigelsesfradrag« of-
fentliggjort den 19. september 2019.
Som det ses af tabel 1, er det meget kompliceret, at udreg-
ne sin marginalskat. Med eksemplet til et fremtidigt system
vil man blot skulle lægge satserne sammen for at kende sin
marginalskattesats.
Tabel 2 - Skattesatser og beløbsgrænser i dag og med forslag til forsimpling
I dag Forslag til forsimpling
Skattesatser
Arbejdsmarkedsbidrag 8 Afskaffes
Kommuneskat 24,93 24,93
Bundskat 12,15 14,53
Mellemskat 0 2,66
Topskat 15 13,8
Beskæftigelsesfradrag 10,65 Afskaffes
Jobfradrag 4,5 Afskaffes
Beløbsgrænser
Personfradrag 44.000 42.928
Mellemskattegrænse - 369.015
Topskattegrænse 522.200 567.609
Maksimalt beskæftigelsesfradrag 39.300 Afskaffes
Maksimalt jobfradrag 2.500 Afskaffes
Jobfradrag, bundfradrag 191.700 Afskaffes
Forslagsstillerne har bedt skatteministeren redegøre for
udspillets provenumæssige og fordelingsmæssige konse-
kvenser (Skatteudvalget, alm. del – spørgsmål 2, folketings-
året 2019-20). Af svaret fremgår det, at omlægningen med
betydelig usikkerhed vil indebære et umiddelbart mindre-
provenu på ca. 900 mio. kr. (2019 niveau) og et mindrepro-
venu på ca. 600 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd (2019-
niveau). Det fremgår dog også, at det ikke kan afvises, at
forslaget samlet set er omtrent provenuneutralt. Endvidere
fremgår det, at forslaget vil øge arbejdsudbuddet med ca.
300 personer, at det vil være fordelingsneutralt målt ved
Gini-koefficienten, og at det vil have en meget lille effekt på
de disponible indkomster på tværs af indkomstdeciler. Ef-
fekten på de fleste indkomstdeciler vil være omtrent nul.
Skatteministeren bemærker endvidere, at der vil være ad-
ministrative konsekvenser ved en omlægning af indkomst-
skatterne, men ministeren har ikke kvantificeret disse nær-
mere. Omvendt vil der være administrative besparelser på et
efterfølgende simplere skattesystem.
Eksempel på forsimpling 2
Skattelovgivningen indeholder regler for fradrag af for-
skellige typer af udgifter, f.eks. befordringsfradrag, fradrag
for gaver til visse foreninger, fradrag for gaver til kulturin-
stitutioner, rentefradrag og fradrag for fagligkontingent. Og-
så boligjobordningen, beskæftigelsesfradraget og jobfradra-
get er eksempler på disse fradrag.
Disse fradrag gives som ligningsmæssige fradrag, hvilket
vil sige, at det er fradrag, der gives i den skattepligtige
indkomst. I modsætning hertil er fradrag, der eksempelvis
gives i den personlige indkomst eller i kapitalindkomsten.
Det er sådan i dag, at ligningsmæssige fradrag har en
forskellig værdi alt efter, hvilken kommune man bor i. Det
skyldes, at kommuneskatterne er forskellige fra kommune til
kommune.
I 2021 var den gennemsnitlige kommuneskattesats på
24,97 pct. Det vil sige, at har man et fradrag på 100 kr.,
vil værdien være 24,97 kr. Men da satsen er forskellig i
kommunerne, er det også forskelligt, hvad værdien er for
borgerne. Er det fair, at lovfastsatte fradrag har forskellig
værdi, alt efter hvor i landet man bor?
Det kan overvejes, at den foreslåede kommission skal ha-
ve som opdrag, at ligningsmæssige fradrag skal have samme
værdi i hele landet.
En måde, dette kan ske på, er, ved at man bytter om på
bundskatten og kommuneskatten. I dag er bundskatten på
3
12,09 pct., men vil så fremover være 24,97 pct. Tilsvarende
ændres den gennemsnitlige kommuneskat til 12,09 pct., så
den samlede skatteprocent ikke stiger (den gennemsnitlige
kommuneskat vil være 14,53 pct., hvis den tidligere simpli-
ficering gennemføres, hvor arbejdsmarkedsbidraget afskaf-
fes).
Kommunerne vil derved stadig have retten til at sætte
deres egen skatteprocent, blot på et lavere niveau end i
dag. Det vil rent logisk medføre, at staten får flere penge
via den højere bundskat, mens kommunerne får færre, da
kommuneskatten er lavere (trods udvidet skattebase, da der
ikke længere vil være ligningsmæssige fradrag i den kom-
munale skat). For at kompensere kommunerne for den lave-
re sats, vil man samtidig skulle ændre udligningssystemet
mellem kommunerne og staten, så kommunernes økonomi
forbliver uændret. Det kan samtidig have den fordel, at
ingen kommuner fremover behøver bidrage til udligningssy-
stemet, som herefter bliver et rent tilskudssystem (fra staten
til kommunerne).
Nedsættelse af kommission
At lave et udkast til et nyt og mere simpelt skattesystem er
ikke en let øvelse, og det kræver gennemarbejdede model-
ler. Det foreslås derfor, at der nedsættes en kommission be-
stående af en række eksperter, der skal komme med forslag
til, hvordan indkomstsystemet simplificeres, således at det
bliver mere gennemsigtigt for skatteyderen, hvordan skatten
er beregnet.
Kommissorium og afgrænsning skal naturligvis aftales mel-
lem de partier, som støtter beslutningsforslaget, men det
kunne f.eks. være to eller flere modeller, der arbejdes ud fra.
Kommissionens forslag skal i videst muligt omfang være
provenuneutralt, og må så vidt muligt ikke have fordelings-
mæssige konsekvenser, ligesom marginalskatten skal holdes
på nuværende niveau. Såfremt kommissionens forslag påvir-
ker ovenstående, skal kommissionen foreslå kompenserende
tiltag.
En anden afgrænsning kunne være, at kommissionen må
komme med forslag, der f.eks. koster 2 mia. kr., men ellers
med de samme kriterier, så Folketinget efterfølgende har
flere modeller at tage stilling til. Det vil sige på samme
måde som Kommissionen for grøn omstilling af personbiler,
der i deres første delrapport »Veje til en grøn bilbeskatning«
kom med flere mulige løsninger på, hvordan man kunne nå
målet.
Kommissorium og medlemmer af kommissionen skal god-
kendes af Folketingets Skatteudvalg efter indstilling fra
skatteministeren.
Kommissionen skal senest den 1. juni 2023 fremlægge sine
forslag for Folketingets Skatteudvalg, hvorefter der kan tag-
es politisk stilling til forslagene.
Kommissionen sekretariatsbetjenes af Skatteministeriet.
Finansiering
Udgifter til kommissionen og sekretariatsbetjening afhol-
des inden for Skatteministeriets eksisterende ramme. Der
henvises til Ydelseskommissionen fra 2019 og Dagpenge-
kommissionen fra 2014, hvor udgifter ligeledes har været
afholdt inden for den eksisterende ramme.
4
Skriftlig fremsættelse
Dennis Flydtkjær (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af
en skattekommission med henblik på et simplere
indkomstskattesystem.
(Beslutningsforslag nr. B 101)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
5