Henvendelse af 22/2-22 fra LLO vedr. foretræde om L 47 (Lov om leje)

Tilhører sager:

Aktører:


    Anmodning om foretræde LLO L47

    https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l47/bilag/18/2531894.pdf

    Side 1
    FOA Nordjylland,
    Att. Formand Kristian Gaardsøe.
    Til Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg. KBH. 22/2 2022
    LLO vil venligst bede om foretræde for Folketingets Indenrigs- og boligudvalg, med henblik på
    at uddybe vores svar til L47 forslag til Lov om Leje.
    Konkret har det særligt været spørgsmålet om lejefastsættelse for gennemgribende
    moderniserede småhuse, som har været omdiskuteret blandt Folketingets partier og ser nu
    endda ud til at risikere at medføre at et eller flere partier vil udtræde af en politisk aftale (jf.
    ministerens svar nr. 38 til L47).
    Da ministeriets opfattelse er blevet undsagt af flere uafhængige eksperter, har en slags
    kompromisforslag har været, at man ved vedtagelsen af loven fastslår, at huslejen kan
    sammenlignes med § 5, stk. 2-lejemål, men at man ikke tager stilling til hvilke dele af huslejen,
    der kan sammenlignes med. På den måde lader man spørgsmålet være op til domstolene. (jf.
    svar nr. 23 til L47).
    Problemet med denne løsning er, at man direkte modsiger tidligere ministersvar (nævnt i
    spm. 7 til L47) om det samme spørgsmål.
    I 2011 udtalte tidligere socialminister Benedikte Kjær (som dengang havde lejeboliger som
    ressort) at:
    Lejen kan derfor - som i uregulerede kommuner - reguleres efter det lejedes værdi
    men den leje, der skal sammenlignes med, er lejen i sammenlignelige lejemål i store
    ejendomme, hvor lejen ikke blot er fastsat efter boligreguleringslovens § 5, stk. 1, men
    også er reguleret efter lovens § 7. Det lejedes værdi svarer således til den
    omkostningsbestemte leje. Dette understreges af, at lejen skal opgøres på samme måde
    som omkostningsbestemt leje, hvis der ikke kan findes relevante sammenligningslejemål.”
    Bemærkningerne til lovforslaget (s. 172f) lyder:
    ”Er det omtvistede lejemål gennemgribende moderniseret, således at lejen, såfremt
    ejendommen havde været omfattet af reglerne om omkostningsbestemt leje, kunne være
    fastsat til det lejedes værdi, jf. lovforslagets § 19, stk. 2, [nuværende BRL § 5, stk. 2 -red.]
    kan der sammenlignes med gennemgribende moderniserede lejemål i storejendomme.
    Dette kræver dog, at lejen for disse efterfølgende har været forhøjet efter lovforslagets §
    23. [nuværende BRL § 7 -red.]”
    Offentligt
    L 47 - Bilag 18
    Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
    Side 2
    Disse to sætninger er indbyrdes modstridende, da det oprindelige svar siger, at lejen skal
    være reguleret efter § 5, stk. 1, men den anden siger at lejen kan være reguleret efter § 5, stk.
    2. Forskellen kan være en ca. 30% højere husleje (jf. svar nr. 11 og 31 til L47)
    I den forbindelse skal vi bemærke, at ministeriets svar fra 2011 svarer til Ankenævnet for De
    Københavnske Huslejenævns praksis1. En praksis som har været gældende siden indførelsen
    af småhusreglerne for mere end 25 år siden.
    Ministeriet forsøger ad flere omgange at bortforklare dette oprindelige svar, herunder skriver
    man, at ministeriet i 2011 måske tidligere har overset at boligreguleringsloven blev lavet om i
    1996, ved indførelsen af den nuværende BRL § 5, stk. 2. Denne argumentation giver ikke den
    store tiltro til de daværende embedsmænds evner.
    Følger man ministeriets logik om kravene til forlig (svar 38) til dørs, så skulle man ligeledes
    smide en tidligere socialminister (eller hendes embedsmænd) ud af forliget, hvis hun ikke
    accepterer at ændre mening.
    Sammenskrivningen af lejelovene (L47) har aldrig været tiltænkt som en ændring af
    gældende ret, men som en sammenskrivning af gældende ret. Med forslaget gennemføres der
    potentielt forringelser af lejernes retsstilling, som LLO ad flere omgange har advaret imod, da
    man åbner op for at titusindvis af lejere i småhuse skal betale en højere husleje end i dag.
    Vi vil på den baggrund anmode om at uddybe argumentationen samt tilsende skriftligt
    materiale til ministeriet, hvor vores synspunkt uddybes.
    Mvh.
    Lejernes Landsorganisation i Danmark.
    Anders Svendsen
    Chefjurist.
    1 Se Ankenævnets for de Københavnske Huslejenævn 2015-0034697 -vedlagt som bilag. Ministeriet oplyser ikke
    at være bekendt med denne praksis jf. svar på spm. 28.
    

    Bilag Ankenævnets nr. 2015-0034697-komprimeret

    https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l47/bilag/18/2531895.pdf

    Offentligt
    L 47 - Bilag 18
    Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22