Fremsat den 22. februar 2022 af Uffe Elbæk (FG) og Sofie Carsten Nielsen (RV)

Fremsat den 22. februar 2022 af Uffe Elbæk (FG) og Sofie Carsten Nielsen (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om oprettelse af forsøg med et borgerting i Folketinget
Folketinget beslutter inden udgangen af indeværende fol-
ketingsår at igangsætte et 3-årigt forsøgsprogram, hvor de-
liberativt demokrati testes på nationalt niveau, ved at der
oprettes et såkaldt borgerting bestående af frivillige og til-
fældigt udvalgte borgere. Borgertingets sammensætning skal
afspejle et bredt og repræsentativt udsnit af befolkningen,
bl.a. ved at sikre diversitet inden for køn, alder, geografisk
placering og indkomst.
Borgertinget skal bidrage til oplysning, offentlig debat
og udvikling af ny politik. Borgertinget skal have mulig-
hed for at afgive konkrete anbefalinger til Folketinget, og
borgertingsmodellen skal indeholde en vis forpligtelse for
politikere og Folketinget, f.eks. ved at relevante folketings-
udvalg forpligtes til at behandle anbefalingerne, eller ved at
borgertinget gives mandat til at sende en repræsentant med
observatørstatus til relevante udvalg.
Det foreslås desuden, at der nedsættes en ekspertgruppe,
som i samarbejde med borgertingets medlemmer skal evalu-
ere forsøgsordningen og efter 3 år vurdere, hvordan borger-
tingsmodellen fungerer, hvordan den kan forbedres, og om
det skal anbefales, at borgertinget gøres permanent.
Beslutningsforslag nr. B 105 Folketinget 2021-22
AX027353
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af be-
slutningsforslag nr. B 21, folketingsåret 2020-21. Der
henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende
2020-21, tillæg A, B 21 som fremsat, og tillæg F, møde
22, kl. 13:34. Det nævnte beslutningsforslag var i sig selv en
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 43, folketings-
året 2019-20.
Oprettelsen af et nationalt borgerting i Danmark
Demokrati er ikke blot en styreform, men også en livs-
form, der udleves i samtalen mellem mennesker. Et stærkt
demokrati er derfor afhængigt af en engageret og oplyst be-
folkning, som har gode muligheder for at påvirke og deltage
i politiske processer.
Med borgerforslag har Folketinget taget det første skridt
mod et stærkere, mere åbent og mere involverende demokra-
ti. Forslagsstillerne mener, at det nu er tid til at tage endnu et
skridt. Det foreslås derfor, at der etableres et 3-årigt forsøgs-
program med deliberativt demokrati på nationalt niveau.
Model for borgertinget
Det foreslås helt konkret, at der oprettes et såkaldt borger-
ting. Den endelige indretning af borgertinget udformes af
en gruppe nationale og internationale eksperter samt borgere
med erfaringer fra borgersamlinger.
Forslagsstillerne vil derfor ikke foreslå en konkret model,
men forestiller sig, at et nationalt borgerting i Danmark vil
læne sig op ad de borgertingsmodeller, vi kender fra andre
lande, herunder sådan at borgertinget vil bestå af frivillige
borgere, der udtrækkes tilfældigt, f.eks. via vores e-bokssy-
stem, og at borgerne afspejler et bredt og repræsentativt
udsnit af befolkningen. Borgertinget udvælger politiske em-
ner, som medlemmerne ønsker at diskutere, og borgertinget
skal have mulighed for at afgive konkrete anbefalinger til
Folketinget.
Dog er det forslagsstillernes klare holdning, at indretnin-
gen af ordningen bør indeholde en vis procesforpligtelse
for politikerne for at sikre, at Folketinget forholder sig til
anbefalingerne. Det kan f.eks. være ved, at relevante folke-
tingsudvalg forpligtes til at diskutere anbefalingerne, at man
i Folketinget forpligter sig til at modtage en årlig redegø-
relse i Folketingssalen, eller at borgertinget får mandat til
at sende en repræsentant med observatørstatus til relevante
folketingsudvalg på lige fod med den ordning, vi har i dag
for folketingsmedlemmer, der ikke er faste medlemmer i et
udvalg, jf. § 7, stk. 5, i Folketingets forretningsorden.
Sidst, men ikke mindst, foreslås det, at der nedsættes et
ekspertpanel, som skal følge arbejdet i borgertinget. Eks-
pertpanelet kan f.eks. bestå af danske og internationale
eksperter i borgerinddragelse og demokratiske processer
og medlemmer af Folketingets Præsidium. Ekspertgruppen
skal i samarbejde med borgertingets medlemmer evaluere
forsøgsordningen og efter 3 år vurdere, hvordan borgertings-
modellen kan forbedres, og om forsøgsordningen skal gøres
permanent. For at sikre den nødvendige administrative og
organisatoriske support foreslås det, at Folketinget under-
støtter borgertinget med de nødvendige organisatoriske res-
sourcer.
Afsæt i nationale og internationale erfaringer
I Københavns Kommune har man allerede eksperimente-
ret med at involvere borgerne mere i den politiske beslut-
ningsproces gennem en række borgersamlinger om forny-
elsen af Indre By, som det f.eks. er beskrevet i artiklen
»Ny metode for borgerinddragelse: Fornyelse af Indre By
skal besluttes sammen med borgerne« fra Altinget den 27.
oktober 2019. Andre steder i verden er man gået endnu
længere og har indført forskellige former for borgerting. Det
gælder bl.a. i dele af Canada, Australien og Frankrig, men
også i byer som Madrid (beskrevet i Dagbladet Informations
artikel »Eliten skal ikke bestemme alt. Derfor er borgerting
en over 2300 år gammel god idé«, den 20. maj 2019) og
den polske by Gdansk (beskrevet i publikationen »Citizens’
Assemblies – Guide to democracy that works« fra 2018 af
den polske forsker Marcin Gerwin) og i den tysktalende del
af Belgien, hvilket man så i det såkaldte G1000-projekt.
Erfaringerne fra de nævnte lande og byer er generelt go-
de. Det er de også i Irland, hvor man har oprettet The
Citizens᾽ Assembly, hvor størstedelen af medlemmerne er
almindelige borgere udvalgt gennem lodtrækning. Det ir-
ske borgerting kan komme med konkrete anbefalinger til
det nationale parlament, hvilket bl.a. har medvirket til, at
parlamentet valgte at afskaffe et forbud mod abort. Forud
for afstemningen blev der i borgertinget afholdt en række
folkehøringer med inddragelse af eksperter og forskellige
synspunkter, som endte med, at borgertinget valgte at anbe-
fale parlamentet at afskaffe forbuddet mod abort. Denne
anbefaling valgte et flertal i parlamentet efterfølgende at
imødekomme, hvorfor abort i dag er lovlig i Irland. Forløbet
er bl.a. beskrevet i Dagbladet Informations artikel »I Irland
har borgerting skabt store forandringer. Det bør Danmark
lade sig inspirere af« fra den 22. maj 2019.
Forslagsstillerne mener, at Danmark bør lade sig inspirere
af de gode erfaringer med borgerinddragelse og deliberati-
ve processer fra udlandet. Foruden ovenstående eksempler
kan Folketinget også lade sig inspirere af arbejdet under
OECD’s ekspertpanel The Future of Democracy eller det
internationale netværk Democracy R&D, der begge rummer
nogle af de dygtigste eksperter og organisationer inden for
demokrati, borgerinvolvering og deliberative metoder.
Deliberativ borgerinddragelse har positiv effekt på demo­
kratiet
Blandt forskere er der enighed om, at deliberative proces-
ser har positive effekter på demokratiet. I dag findes der
allerede gode erfaringer fra mange lande i forhold til at
ansvarliggøre borgere og sikre demokratisk læring gennem
deliberativ, dialogbaseret borgerinddragelse. Forskningslit-
2
teraturen viser, at brug af borgerforsamlinger i politiske
processer kan adressere en række af demokratiets nutidige
udfordringer (»Klima, borgerting og demokrati: hvad siger
forskningen? «, Klima- og omstillingsrådet, 2020, side 5).
Helt konkret viser erfaringerne, at en forpligtende borger-
dialog under de rette institutionelle betingelser kan
– øge borgernes ejerskab til og legitimiteten af beslutnin-
ger,
– forbedre kvaliteten af løsningsforslag og lovgivning,
– øge tilliden til politiske institutioner,
– mediere mellem modsatrettede interesser,
– fungere som værn mod manipulation og demagogi i po-
litiske beslutningsprocesser,
– modvirke polarisering og dybe skel i samfundet,
– øge borgernes viden om politiske spørgsmål,
– øge borgernes politiske involvering,
– øge borgernes medejerskab over politiske problemer og
– gøre det nemmere for borgere at oversætte deres eksi-
sterende værdier til konkret politisk handling.
(»Giv klimaborgerting bedre rammer, baggrundsno-
tat«, Københavns Universitet, 2021, side 5-10, og »Klima,
borgerting og demokrati: hvad siger forskningen? «, Klima-
og omstillingsrådet, 2020, side 5).
I et samfund med en voksende mistillid til politikere og
det politiske system, og hvor nogle kommentatorer hævder,
at det politiske system er brudt sammen og ikke formår at
levere langtidsholdbare løsninger på væsentlige samfunds-
problemer (»Giv klimaborgerting bedre rammer, baggrund-
snotat«, Københavns Universitet, 2021, side 3), mener for-
slagsstillerne, at det er relevant som aldrig før at se på nye
løsninger, som kan bremse den negative udvikling. Her me-
ner forslagsstillerne, at en stærkere indførelse af en delibera-
tiv, dialogbaseret borgerinddragelse skal ses som en del af
løsningen.
3
Skriftlig fremsættelse
Uffe Elbæk (FG):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af forsøg
med et borgerting i Folketinget.
(Beslutningsforslag nr. B 105)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4