Fremsat den 22. februar 2022 af Søren Egge Rasmussen (EL), Peder Hvelplund (EL), Henning Hyllested (EL) og Jette Gottlieb (EL)

Fremsat den 22. februar 2022 af Søren Egge Rasmussen (EL), Peder Hvelplund (EL),
Henning Hyllested (EL) og Jette Gottlieb (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om kvæg på græs
Folketinget pålægger regeringen at gennemføre de nødvendige ændringer af love og bekendtgørelser for at sikre, at alle
kreaturer i det danske landbrug skal på græs mindst 150 dage i sommerhalvåret.
Beslutningsforslag nr. B 104 Folketinget 2021-22
AX027348
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af be-
slutningsforslag nr. B 57 fra folketingsåret 2014-15, 1. sam-
ling. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketings-
tidende 2014-15, 1. samling, tillæg A, B 57 som fremsat.
Kvæg er store dyr, som har brug for at røre sig. Derfor
er det dybt bekymrende, at kvæg i stigende grad holdes i
stalden hele døgnet hele året rundt.
Bestanden af kvæg i Danmark var på 1,5 mio. dyr i 2020
(»1,5 mio. kvæg i Danmark«, Nyt fra Danmarks Statistik
nr. 284, dst.dk, den 24. juli 2020). For 15 år siden kom ca.
75 pct. af alle køer på græs. I dag er det kun 21-25 pct.,
der kommer på græs – heraf er cirka halvdelen økologiske
køer. Ca. tre ud af fire konventionelle malkekøer forlader
aldrig stalden. Når man tager den samlede danske bestand af
kvæg i betragtning, vedrører problemets omfang over 1 mio.
kreaturer, der grundlæggende ikke lever under tidssvarende
dyrevelfærd.
Økologireglerne fordrer, at økologisk kvæg skal være på
græs fra den 15. april til den 1. november, når vejrforholde-
ne, jordbundens tilstand og dyrenes fysiske tilstand tillader
det. Tiden er inde til, at det konventionelle kvæg skal tilde-
les tilsvarende dyrevelfærdsrettigheder, som de økologiske
kvæg har, der tilser mest mulig naturlig adfærd.
De senere års udvikling, hvor færre og færre køer får græs
under klovene og mulen, er sket, samtidig med at struktu-
rudviklingen øger størrelsen på kvægbesætningerne, især
hvad angår besætninger med malkekøer. En indsamling af
informationer fra kvægbesætningerne udført af Dansk Kvæg
og samlet i Kvægdatabasen viser, at der er en sammenhæng
mellem besætningsstørrelsen og hyppigheden af, at køerne
kommer på græs. Således er det over 90 pct. af de mindre
besætninger med under 50 årskøer, der kommer på græs,
mens kun 10 pct. af kvægproducenterne med over 250 års-
køer sender køerne på græs (»Malkekøer og afgræsning«,
Troels Kristensen og Leas Søndergaard Sørensen, DCA -
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, 2017 (se bilag
1)).
Årsagen til, at køerne holdes i stalden og aldrig kommer
ud, er primært, at det letter den daglige drift at have køerne
samlet og tæt på malkemaskinerne. Mange bedrifter har hel-
ler ikke den fornødne jord i nærheden af bygningerne til
at have køerne ude og mangler drivgange af god kvalitet,
hvorfra køerne kan føres fra fold til stald og hen til malke-
maskinerne.
Det har store velfærdskonsekvenser for kvæg, at de ikke
kommer på græs. F.eks. er langt det største velfærdsproblem
for danske køer sygdomme i og omkring klovene. Det an-
slås, at hver femte danske ko lider af digital dermatitis,
hvilket er en hudbetændelse, som bl.a. kan opstå ved kontakt
med gylle. Digital dermatitis er meget smertefuldt og kan
medføre, at en stor del af den bageste del af kloven bliver
ødelagt. Sygdommen kan forebygges ved bl.a. at holde klo-
vene rene og tørre, hvilket kan opnås ved at lade køerne
komme på græs. Også en lang række andre sygdomme kan
reduceres, ved at køerne kommer på græs, f.eks. laminitis
(forfangenhed), som er et andet stort velfærdsproblem hos
danske køer. Køer på græs har bedre mulighed for at hvile
sig på et eftergiveligt underlag, hvor der ikke er kamp om
hvilepladserne.
Problemerne med »taberkøer« er også mindre, når køerne
går på græs, end når de er opstaldede, fordi der ved græs-
ning er mindre konkurrence om plads og foder. Det gør, at
aggressionsniveauet er lavere, og at lavt rangerende dyr har
mulighed for at undgå de dominerende køer. Ovenstående
bekræftes bl.a. af »Arbejdsgrupperapport om hold af mal-
kekvæg«, jf. Retsudvalget, alm. del – bilag 338, folketings-
året 2008-09, og af analysen »Afgræsningens betydning for
danske malkekøers sundhed« (Bettina Ørnhøj Mortensen
og Anne Mette Kjeldsen, KvægInfo nr. 1374, Dansk Land-
brugsrådgivning, 2004), der er lavet på baggrund af data
fra Kvægdatabasen. Analysen fastslår tillige, at løsdriftssy-
stemer, hvor køerne har en stor fælles stald at bevæge sig i,
ikke giver en lige så god sundhed, som når køerne kommer
på græs.
Et nyere incitament til at få køerne på græs er dyrevel-
færdsmærkning af produkter, hvor Arla benytter sig af det
statskontrollerede mærke for dyrevelfærd med »hjerteord-
ning«. Her er det for mælkeproduktion et krav at have køer-
ne på græs for at kunne opnå niveau 2 med to hjerter. Og
tendensen er, at forbrugerne gerne vil betale ekstra for, at
køerne, der har produceret den mælk, de drikker, har levet
et mere anstændigt liv: Den økologiske mælkeproduktion
har været støt stigende siden 2005 og udgør nu 12,9 pct.
af den totale mælkeproduktion (»Knap 13 pct. af alt mælk
er økologisk«, Nyt fra Danmarks Statistik nr. 409, dst.dk,
den 19. november 2021). Derudover er der kommet flere
økologiske heltidslandbrug de seneste 5 år (»Flere økologi-
ske heltidslandbrug de seneste fem år«, Nyt fra Danmarks
Statistik nr. 366, dst.dk, den 8. oktober 2021).
2
Skriftlig fremsættelse
Søren Egge Rasmussen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om kvæg på græs.
(Beslutningsforslag nr. B 104)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3
Bilag 1
Andelen af konventionelle køer på græs eller i stald i sommerhalvåret grupperet efter besætnings­
størrelse
4