Fremsat den 22. februar 2022 af Martin Geertsen (V), Marlene Ambo-Rasmussen (V), Hans Andersen (V), Jane Heitmann (V), Sophie Løhde (V) og Anne Honoré Østergaard (V)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX27344

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/beslutningsforslag/b99/20211_b99_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 22. februar 2022 af Martin Geertsen (V), Marlene Ambo-Rasmussen (V), Hans Andersen (V), Jane Heitmann (V),
    Sophie Løhde (V) og Anne Honoré Østergaard (V)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om fælles nationale kvalitetsstandarder for den kommunale del af
    sundhedsområdet
    Folketinget pålægger regeringen omgående at indlede arbejdet med at udvikle konkrete forslag til nationale kvalitetsstandar-
    der for den kommunale del af sundhedsområdet.
    Beslutningsforslag nr. B 99 Folketinget 2021-22
    AX027344
    Bemærkninger til forslaget
    I takt med den øgede specialisering af de danske hospita-
    ler er flere og flere opgaver på sundhedsområdet, enten via
    beslutning eller over tid, langsomt gledet ud til kommuner-
    ne. Det er positivt, at flere opgaver løses tættere på den
    enkelte borger, hvad enten det er i kommunalt regi, hos den
    praktiserende læge eller i eget hjem.
    Til gengæld er det en udfordring, hvis der er stor for-
    skel på den kommunale service, afhængig af hvor man
    bor. Samtidig er det et problem, at patienter i dag udskrives
    fra sygehuset, uden at kommunen er fagligt klædt på til at
    tage over.
    Den problemstilling adresserede den tidligere VLAK-re-
    gering allerede i den politiske aftale med Dansk Folkeparti
    om en sundhedsreform »Et stærkere sundhedsvæsen – tætte-
    re på dig«, hvor man lagde op til at igangsætte arbejdet med
    at udvikle faglige kvalitetsstandarder på det kommunale om-
    råde.
    Forslagsstillerne ønsker, i tråd med den tidligere regering,
    at der udformes nationalt fastsatte kvalitetsstandarder for
    den kommunale del af det danske sundhedsvæsen på en
    række områder. Det vil sikre en styrket og mere ensartet
    kvalitet, og det vil være med til at forhindre unødige genind-
    læggelser.
    Den nuværende regering valgte for 2½ år siden at skrin-
    lægge planerne om at forbedre det danske sundhedsvæ-
    sen. Siden er der ikke lavet reelle tiltag til at udvikle vores
    sundhedsvæsenn og en afledt effekt er et sundhedsvæsen,
    som er langt mere skrøbeligt i dag end for få år siden. Det er
    et problem.
    Forslagsstillerne lægger derfor afgørende vægt på, at fæl-
    les nationale kvalitetsstandarder bliver et centralt omdrej-
    ningspunkt i fremtidens styrkelse af det nære sundhedsvæ-
    sen. De faglige kvalitetsstandarder skal beskrive den faglig-
    hed og kvalitet, som kommunerne skal levere.
    Venstre lægger i første omgang op til at indføre kvalitets-
    standarder på følgende områder:
    – Det generelle forebyggelsesområde
    – Behandling af borgere med kroniske lidelser
    – Rehabilitering af kræftpatienter
    – Patienter med hjerneskader
    – Patienter med psykiske lidelser
    Forslagsstillerne pålægger regeringen, at de fælles natio-
    nale kvalitetsstandarder skal udarbejdes i et tæt samarbejde
    med de væsentlige aktører i sundhedsvæsnet – herunder
    med fokus på inddragelse af Kommunernes Landsforening,
    Danske Regioner, de faglige organisationer og patientorga-
    nisationerne.
    Finansiering
    Der er afsat finansiering på Venstres finanslovsprioriteter
    for 2022, ligesom der vil blive afsat finansiering på Venstres
    kommende finanslovsudspil.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Martin Geertsen (V):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om fælles nationale
    kvalitetsstandarder for den kommunale del af
    sundhedsområdet.
    (Beslutningsforslag nr. B 99)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3