Fremsat den 22. februar 2022 af Martin Geertsen (V), Marlene Ambo-Rasmussen (V), Hans Andersen (V), Jane Heitmann (V), Sophie Løhde (V) og Anne Honoré Østergaard (V)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX27342

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/beslutningsforslag/b97/20211_b97_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 22. februar 2022 af Martin Geertsen (V), Marlene Ambo-Rasmussen (V), Hans Andersen (V), Jane Heitmann (V),
    Sophie Løhde (V) og Anne Honoré Østergaard (V)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om bedre lægedækning
    Folketinget pålægger regeringen i foråret 2022 at udarbej-
    de en strategi for bedre lægedækning i Danmark, som kan
    sikre mindst 5.000 praktiserende læger i 2035 samt bedre
    speciallægedækning, som kan danne afsæt for drøftelser
    mellem Folketingets partier i forbindelse med forhandlinger-
    ne om en sundhedsreform.
    Beslutningsforslag nr. B 97 Folketinget 2021-22
    AX027342
    Bemærkninger til forslaget
    Den praktiserende læge udgør et centralt omdrejnings-
    punkt i det danske sundhedsvæsen, herunder i forhold til
    danskernes lige og frie adgang til sundhedsydelser.
    Desværre ser vi, at cirka halvdelen af de praktiserende
    læger har lukket for tilgang af nye patienter. Det er en situa-
    tion, som ikke bare er tydelig i de tyndere befolkede egne af
    landet, for også i de større byer er det svært at finde en prak-
    tiserende læge (»Andelen af praksis med lukket for tilgang
    af nye patienter falder for andet år i træk«, Praktiserende
    Lægers Organisation, januar 2021).
    Reelt er det frie valg af egen læge dermed sat ud af kraft.
    Tidligere er der indgået en række brede politiske aftaler
    med henblik på at sikre bedre lægedækning særligt i yde-
    rområderne af Danmark. I 2017 blev der indgået en politisk
    aftale om bedre lægedækning indeholdende en lang række
    initiativer, som løbende er blevet evalueret (»Politisk aftale
    om bedre lægedækning, februar 2017«). Udspillet en »En
    læge tæt på dig« gav også anledning til en bredere vifte af
    initiativer (»En læge tæt på dig – En plan for fremtidens
    almen praksis«, Sundheds- og Ældreministeriet, juni 2018).
    Imidlertid er der behov for en bred vifte af initiativer, som
    både på kort og længere sigt kan sikre bedre lægedækning i
    Danmark.
    Venstre mener, at der skal laves politiske initiativer, som
    sikrer:
    – At der senest i 2035 er 5.000 praktiserende læger i Dan-
    mark.
    – At praktiserende læger i egne af landet, hvor lægedæk-
    ningen er mangelfuld, får ekstra betaling for at have
    flere patienter tilmeldt deres praksis ud over det aktu-
    elle patienttal. Målgruppen for dette nye økonomiske
    incitament vil især være de lægepraksis, som aktuelt har
    lukket for tilgang af nye patienter. Det ekstra honorar
    kan bl.a. anvendes til, at den enkelte praksis kan ansætte
    mere praksispersonale eller leje større lokaler.
    – At regionerne får mulighed for at lave aftaler med ek-
    sempelvis ældre praktiserende læger om, at de – mod at
    udsætte pensionen – kan få finansieret ekstra personale
    til klinikken, f.eks. i form af sygeplejersker.
    – At der skabes bedre fysiske rammer ved, at der over en
    3-årig periode etableres en statslig pulje på årligt 225
    mio. kr., hvor regioner og kommuner kan søge midler til
    modernisering af lægehuse.
    – At der skabes lovgivningsmæssig hjemmel til, at regio-
    nerne får mulighed for at yde støtte til privatpraktise-
    rende lægers mulighed for at skabe moderne fysiske
    rammer i flerlægepraksis. Det kunne f.eks. ske i form
    af støtte til udgifter til bygge- og flytteomkostninger,
    Iitm.v.
    – At antallet af uddannelsespladser i den alment medicin-
    ske speciallægeuddannelse tilpasses og opjusteres med
    henblik på at kunne indfri målsætningen om 5.000 prak-
    tiserende læger i senest 2035.
    – At der tages geografiske hensyn i forbindelse med forde-
    lingen af uddannelsesstillinger på speciallægeområdet.
    – At ændre speciallægeuddannelsen i almen medicin, såle-
    des at de læger, som er under uddannelse til speciallæge
    i almen medicin, i endnu højere grad, end tilfældet er i
    dag, tilbringer tid i almen praksis. Det kunne f.eks. være
    i form af at omlægge et halvt år under uddannelsen til
    almen praksis.
    – At regionerne får mulighed for og tilskyndes til årligt at
    afsætte økonomiske ressourcer til særlige rekrutterings-
    tillæg til læger i hoveduddannelsesforløb i lægedækning-
    struede områder.
    – At mulighederne for en særlig bosætningsindsats for læ-
    ger i hoveduddannelsesforløb i områder, hvor lægedæk-
    ningen er mangelfuld, undersøges. Det kan være gennem
    særlige teams på tværs af kommuner og regioner og/eller
    ved at give fase 2- og fase 3-læger adgang til lægeboli-
    ger.
    – At der afsættes en pulje på 25 mio. kr. stigende til 100
    mio. kr. årligt med henblik på at etablere speciallæge-
    praksis i de dele af landet, hvor de ikke er til stede i
    dag, og hvor der er langt til sygehuset. Puljen udmøntes
    i dialog mellem staten, Danske Regioner og de faglige
    organisationer på området.
    – At der sættes fokus på mulighederne for, at de nuvæ-
    rende praktiserende speciallæger kan være tilgængelige
    i en mere spredt geografi, f.eks. gennem etablering af
    satellitpraksis.
    – At en del af de midler, som i de kommende år afsættes
    til at etablere og modernisere sundhedshuse, anvendes
    til at understøtte udbredelsen af speciallægepraksis i alle
    egne af landet, f.eks. ved at understøtte lokaler og udstyr
    til satellitpraksis.
    – At der nedsættes en ekspertgruppe, som skal se på de
    videre perspektiver i en styrkelse af speciallægepraksis
    både i forhold til geografisk dækning og opgaveløsning,
    herunder at gøre information om og adgang til speciallæ-
    gerne mere tilgængelig for patienterne.
    Finansiering
    Der er afsat finansiering på Venstres finanslovsprioriteter
    for 2022, ligesom der vil blive afsat finansiering på Venstres
    kommende finanslovsudspil.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Martin Geertsen (V):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om bedre lægedækning.
    (Beslutningsforslag nr. B 97)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3