Fremsat den 22. februar 2022 af Henrik Dam Kristensen (S), Karen Ellemann (V), Pia Kjærsgaard (DF), Trine Torp (SF) og Rasmus Helveg Petersen (RV)

Fremsat den 22. februar 2022 af Henrik Dam Kristensen (S), Karen Ellemann (V), Pia Kjærsgaard (DF),
Trine Torp (SF) og Rasmus Helveg Petersen (RV)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om etablering af en ordning for borgerforslag med
henblik på behandling i Folketinget
(Ændring af revisionsbestemmelse og forenkling af kompetenceforhold med hensyn til udstedelse af bekendtgørelsesregler)
§ 1
I lov nr. 1672 af 26. december 2017 om etablering af
en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i
Folketinget foretages følgende ændringer:
1. I lovens titel udgår »etablering af«.
2. I § 2 ændres »Folketingets formand fastsætter efter for-
handling med næstformændene og efter forelæggelse for
Udvalget for Forretningsordenen« til: »Folketingets Udvalg
for Forretningsordenen fastsætter«.
3. I § 2, nr. 6, udgår »eller har mulighed for at«.
4. I § 4 ændres »2019-20« til: »2025-26«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2022.
Lovforslag nr. L 130 Folketinget 2021-22
AX027351
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at gennemføre den revision
af lov om etablering af en ordning for borgerforslag med
henblik på behandling i Folketinget (borgerforslagsloven),
som er foreskrevet i lovens § 4. Revisionen skulle oprindelig
have været foretaget i folketingsåret 2019-20. Udvalget for
Forretningsordenen besluttede imidlertid i foråret 2020 at
udsætte fremsættelse af et lovforslag om revision, navnlig
på grund af situationen med covid-19 og de særlige forhold i
det parlamentariske arbejde, som situationen medførte.
Idet Udvalget for Forretningsordenen har ønsket, at bor-
gerforslagsordningen skal revideres på ny efter yderligere
nogle års drift, foreslås, at revisionsbestemmelsen ændres,
således at der skal fremsættes et nyt lovforslag om revision
senest i folketingsåret 2025-26.
Herudover indebærer lovforslaget, at kompetenceforhol-
dene med hensyn til at fastsætte nærmere regler for borger-
forslagsordningen forenkles, så kompetencen tillægges Fol-
ketingets Udvalg for Forretningsordenen frem for som nu
Folketingets formand efter forhandling med næstformænde-
ne og efter forelæggelse for Udvalget for Forretningsorde-
nen.
Ydermere indebærer lovforslaget en enkelt sproglig for-
enkling i angivelsen af, hvilke forhold ved borgerforslags-
ordningen der bl.a. kan fastsættes nærmere regler om ved
bekendtgørelse.
Endelig foreslås lovens titel ændret som konsekvens af, at
der ikke længere er tale om etablering af en borgerforslags-
ordning, men om videreførelse af en eksisterende ordning.
Som led i den samlede revision af borgerforslagsordnin-
gen vil der blive foretaget ændringer af visse forhold, som er
reguleret ved bekendtgørelse, jf. lovens § 2. Disse ændringer
ventes udmøntet i en ny bekendtgørelse til erstatning for
bekendtgørelse nr. 35 af 17. januar 2018 om en ordning
for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget
(borgerforslagsbekendtgørelsen). De pågældende ændringer
i forhold til den gældende bekendtgørelse vurderes ikke at
kræve ændring af bekendtgørelsens hjemmelsgrundlag i bor-
gerforslagslovens § 2.
2. Generelt om borgerforslagsordningen
Lov om etablering af en ordning for borgerforslag med
henblik på behandling i Folketinget (borgerforslagsloven)
trådte i kraft den 1. januar 2018. Selve borgerforslagsordnin-
gen blev sat i drift den 24. januar 2018, hvor bekendtgørelse
nr. 35 af 17. januar 2018 om en ordning for borgerforslag
med henblik på behandling i Folketinget, som er udstedt
med hjemmel i loven, trådte i kraft, og hvor hjemmesiden
borgerforslag.dk blev gjort tilgængelig for offentligheden.
Borgerforslagsloven var en del af udmøntningen af fol-
ketingsbeslutning af 2. juni 2016 om mulighed for at få
borgerdrevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget, jf.
beslutningsforslag nr. B 169, folketingsåret 2015-16.
Det fulgte af folketingsbeslutningen, at Folketinget skulle
indføre en ordning, hvorefter borgere kan få fremsat, be-
handlet og stemt om borgerdrevne forslag i Folketinget. Ved
borgerdrevne forslag skulle ifølge folketingsbeslutningen
forstås konkrete beslutningsforslag, hvor der er indsamlet
underskrifter fra mindst 50.000 borgere, som støtter forsla-
get, og som har stemmeret til Folketinget.
Beslutningsforslaget blev med enkelte ændringer vedtaget
med opbakning fra Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal
Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folke-
parti og Det Konservative Folkeparti, mens Socialdemokra-
tiet og Venstre stemte imod.
Efter vedtagelsen af folketingsbeslutningen den 2. juni
2016 drøftede Udvalget for Forretningsordenen ved flere
lejligheder, hvordan ordningen for borgerforslag nærmere
skulle indrettes, og i hvilken form bestemmelserne herfor
skulle fastsættes.
I forlængelse af disse drøftelser fremsatte det daværen-
de Præsidiums medlemmer i fællesskab den 16. november
2017 forslaget til borgerforslagsloven (lovforslag nr. L 108,
folketingsåret 2017-18).
Bemærkningerne til lovforslaget beskrev en række forud-
sætninger for borgerforslagsordningens nærmere drift og
indretning, herunder om ordningen generelt, om Folketin-
gets behandling af forslag, der opnår det nødvendige antal
støtteerklæringer, om forholdene for »ikkedigitale« borgere
og om borgerforslag, der kan rejse spørgsmål i forhold til
grundloven. Der henvises herom til lovforslagets alminde-
lige bemærkninger, punkt 3.1.-3.4., og til de specielle be-
mærkninger til lovforslagets §§ 1 og 2.
Af punkt 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger
fremgik bl.a., at Folketingets Udvalg for Forretningsordenen
forventedes senest under behandlingen af lovforslaget at
fastlægge fremgangsmåden for fremsættelse af forslag, som
har opnået det krævede antal støtteerklæringer. I forlængel-
se heraf opstillede Udvalget for Forretningsordenen i sin
betænkning over lovforslaget, som udvalget afgav den 13.
december 2017, en række retningslinjer, som efter udvalgets
opfattelse burde følges for Folketingets behandling af bor-
gerforslag, der opnår det krævede antal støttetilkendegivel-
ser inden for den fastsatte frist.
Lovforslaget blev vedtaget ved 3. behandling den 19. de-
cember 2017 med tilslutning fra Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alterna-
tivet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Kon-
servative Folkeparti. Loven blev stadfæstet den 26. decem-
ber 2017 og trådte i kraft den 1. januar 2018.
I medfør af bemyndigelsen i lovens § 2 fastsatte Folke-
2
tingets formand efter forhandling med næstformændene og
efter forelæggelse for Udvalget for Forretningsordenen nær-
mere regler om borgerforslagsordningen i bekendtgørelse nr.
35 af 17. januar 2018 om en ordning for borgerforslag med
henblik på behandling i Folketinget.
Bekendtgørelsen indeholder regler om indgivelse af bor-
gerforslag ved anvendelse af den digitale løsning på hjem-
mesiden borgerforslag.dk, herunder om formkrav for forslag
og angivelse af og accept fra medstillere, regler om Fol-
ketingets Administrations gennemgang af indgivne forslag,
herunder indholdsmæssige bestemmelser om afvisning af
forslag, regler om tilkendegivelse af støtte til borgerforslag
ved anvendelse af den digitale løsning, regler om en alter-
nativ fremgangsmåde for personer, der ikke kan eller har
mulighed for at benytte den digitale løsning, og regler om
opbevaring og offentliggørelse af oplysninger om hovedstil-
lere, medstillere og støttere af borgerforslag.
Borgerforslagsordningen har været i drift siden den 24.
januar 2018. Siden da er der pr. 30. november 2021 offent-
liggjort 1.093 forslag på borgerforslag.dk, mens 269 forslag
er afvist fra offentliggørelse.
Pr. 28. januar 2022 har 33 borgerforslag opnået de kræve-
de 50.000 støttetilkendegivelser for at komme til behandling
i Folketinget. Fem af disse forslag er blevet vedtaget af
Folketinget, otte er under behandling i Folketinget, og de
øvrige er blevet forkastet ved 2. (sidste) behandling.
Udvalget for Forretningsordenen har ved en række lejlig-
heder i løbet af den tid, hvor borgerforslagsordningen har
været i drift, drøftet forskellige spørgsmål om ordningens
indretning og funktion på grundlag af de indhentede erfarin-
ger. Udvalget tilsluttede sig på sit møde den 9. februar 2022,
at dette lovforslag fremsættes, og at der udarbejdes en ny
bekendtgørelse.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Ændring af borgerforslagslovens revisionsbestemmelse
Borgerforslagsloven indeholder i § 4 en revisionsbestem-
melse.
På grund af navnlig covid-19-situationen og dennes kon-
sekvenser for Folketingets parlamentariske arbejde blev der
ikke fremsat lovforslag om revision af loven inden for den
oprindelige frist, som var folketingsåret 2019-20.
Udvalget for Forretningsordenen har fortsat vurderet det
hensigtsmæssigt, at der fremgår en revisionsbestemmelse af
loven, så det sikres, at reglerne for borgerforslagsordningen
på ny tages op til overvejelse, når der er gået endnu en vis
tid og indhentet yderligere erfaringer.
Det foreslås på den baggrund, at revisionsbestemmelsen
ændres, så der fremsættes forslag om revision af loven se-
nest i folketingsåret 2025-26.
Som nævnt ovenfor under punkt 1 vil der som led i den
samlede revision af borgerforslagsordningen blive foretaget
ændringer af visse forhold, som er reguleret i borgerfor-
slagsbekendtgørelsen, hvilket ventes at ske ved udstedelse af
en ny bekendtgørelse til erstatning for den eksisterende.
Herudover har Udvalget for Forretningsordenen som led
i revisionen drøftet forskellige spørgsmål om Folketingets
behandling af de borgerforslag, som opnår det krævede antal
støtteerklæringer, som beslutningsforslag. I forlængelse af
disse drøftelser forudsættes, at processen for fremsættelse
og behandling i Folketinget, herunder udvalgsbehandling,
fremover overordnet vil være den samme som efter nuvæ-
rende praksis, jf. herved det angivne i Udvalget for Forret-
ningsordenens betænkning af 13. december 2017 over for-
slaget til borgerforslagsloven.
Udvalget for Forretningsordenen har overvejet, hvordan
man kan imødegå de udfordringer, der følger af, at borger-
forslag erfaringsmæssigt varierer med hensyn til præcision
i angivelsen af, hvad der ønskes ændret, hvordan det kan
gennemføres, og hvilke konsekvenser det kan have. Det vil
imidlertid være vanskeligt at opstille egentlige kvalitetskrav
for borgerforslag, f.eks. om juridiske eller økonomiske kon-
sekvensvurderinger, uden at mange borgere derved begræn-
ses i deres mulighed for at benytte ordningen til at give
udtryk for forhold i samfundet, som de ønsker ændret. Hertil
kommer, at en kvalitetsvurdering let vil antage et vist poli-
tisk præg og et sådant krav dermed vil sætte Folketingets
Administration i en uhensigtsmæssig rolle i forbindelse med
gennemgangen af modtagne forslag inden offentliggørelse.
Udvalget for Forretningsordenen har vurderet, at udfor-
dringen mere hensigtsmæssigt kan imødegås ved at søge
at styrke Folketingets samlede beslutningsgrundlag ved Tin-
gets stillingtagen til beslutningsforslag på grundlag af bor-
gerforslag. Det kan f.eks., ske ved at det udvalg i Folketin-
get, som skal behandle et forslag, stiller afklarende spørgs-
mål til ministrene om forslagets perspektiver og mulige
konsekvenser, eventuelt allerede inden 1. behandling. Hvis
udvalget vurderer, at et forslag er formuleret så bredt, at
det f.eks. kan være vanskeligt for en minister at besvare
spørgsmål om dets økonomiske konsekvenser, kan udvalget
vælge at indlægge forudsætninger i spørgsmålene. Udvalget
vil også kunne spørge til forskellige konkrete modeller for
udmøntning af forslaget eller dele heraf.
Udvalgene kan også i mange tilfælde med fordel overveje
mulighederne for at stille ændringsforslag med henblik på
præcisering eller operationalisering af det foreslåede. Et æn-
dringsforslag kan f.eks. gå ud på, at regeringen pålægges at
udarbejde en analyse af emnet for forslaget eller at indkalde
til politiske forhandlinger, frem for at det med forslaget
direkte kræves, at der skal ske en bestemt regelændring eller
forandring i samfundet.
Endvidere har Udvalget for Forretningsordenen vurderet,
at det vil kunne bidrage til en kvalificeret og nuanceret
parlamentarisk behandling af borgerforslag, hvis udvalgene
i videre omfang gives mulighed for at afslutte behandlingen
ved at afgive beretning frem for betænkning. Dette er allere-
de formelt en mulighed, idet behandlingen af beslutningsfor-
3
slag på grundlag af borgerforslag følger de samme regler
i Folketingets forretningsorden som beslutningsforslag i øv-
rigt. Det er dog forudsat i betænkningen over det oprindelige
forslag til borgerforslagsloven, at der afgives betænkning
over beslutningsforslag på grundlag af borgerforslag, så for-
slaget kan komme til afstemning om endelig vedtagelse eller
forkastelse i Folketingssalen.
Udvalget for Forretningsordenen har imidlertid vurderet,
at udvalgene fremover bør kunne beslutte at fravige denne
forudsætning og afgive beretning, hvis de vurderer, at et
forslag, som det foreligger, ikke egner sig til en endegyldig
politisk afgørelse i form af vedtagelse eller forkastelse ved
2. (sidste) behandling og dette ikke hensigtsmæssigt kan af-
hjælpes ved ændringsforslag. Af hensyn til den forventning,
der normalt vil være skabt hos borgerforslagets stillere og
støttere om en materiel politisk stillingtagen til forslaget, bør
muligheden dog kun anvendes, hvis der kan opnås flertal i
udvalget om en beretningstekst, som indebærer en form for
videre politisk opfølgning på forslaget, f.eks. en opfordring
til regeringen til at undersøge bestemte forhold nærmere,
fremlægge en handlingsplan, fremsætte lovforslag, ændre
administrative forskrifter eller indkalde til forhandlinger.
3.2. Ændring af borgerforslagslovens titel
Borgerforslagslovens nuværende fulde titel er »lov om
etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på
behandling i Folketinget«.
Da der nu er tale om en eksisterende ordning og ikke
en ny, der skal etableres, kan ordene »etablering af« fore-
komme mindre retvisende. Det foreslås på den baggrund, at
disse ord udgår, så lovens titel fremover vil være »lov om
en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i
Folketinget«.
3.3. Forenkling af kompetenceforholdene i forhold til udste-
delse af nærmere regler om borgerforslagsordningen
Borgerforslagslovens gældende § 2 giver Folketingets for-
mand kompetence til efter forhandling med næstformænde-
ne (det øvrige Præsidium) og efter forelæggelse for Udval-
get for Forretningsordenen at fastsætte nærmere regler om
borgerforslagsordningen, herunder om en række nærmere
bestemte forhold, som er angivet i lovens § 2, nr. 1-7.
Det foreslås at forenkle bestemmelsen, således at kompe-
tencen tillægges Udvalget for Forretningsordenen.
Da Folketingets formand er »født« formand for Udvalget
for Forretningsordenen og næstformændene (de øvrige præ-
sidiemedlemmer er »fødte« medlemmer af udvalget, er det
forventningen, at ændringen blot vil indebære, at det ikke
fremover vil være nødvendigt at forelægge nye bekendtgø-
relser eller ændringer af eksisterende bekendtgørelser om
ordningen for Præsidiet og Udvalget for Forretningsordenen
som separate trin.
Hvis der er ønske herom, vil der dog intet være til hinder
for, at Folketingets formand fortsat drøfter udkast til nye
bekendtgørelser eller bekendtgørelsesændringer med det øv-
rige Præsidium som led i sagens forberedelse.
Det bemærkes, at konstruktionen med Udvalget for For-
retningsordenen som regeludstedende myndighed allerede
kendes andre steder i lovgivningen, bl.a. i folketingsvalglo-
ven, hvorved udvalget er bemyndiget til at fastsætte visse
regler om eftervederlag til tidligere folketingsmedlemmer,
dækning af udgifter til efteruddannelse af tidligere medlem-
mer, boligydelser til folketingsmedlemmer, ydelser til mid-
lertidige medlemmer og indenlandsk transport for medlem-
merne. Konstruktionen findes også i rigsrevisorloven, hvor-
ved Udvalget for Forretningsordenen er bemyndiget til efter
forelæggelse for statsrevisorerne at fastsætte bestemmelser
for rigsrevisor om sådanne forhold, der for den offentlige
forvaltning er reguleret ved forvaltningsloven og lov om
offentlighed i forvaltningen.
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget medfører ikke nye økonomiske og admini-
strative konsekvenser for det offentlige.
I 2019 har Folketingets Præsidium bevilliget 1,1 mio.
kr. årligt til lønudgifterne til de ca. 1,7 årsværk, som er
beskæftiget med at drive borgerforslagsordningen, og der er
derudover afsat 570.000 kr. årligt til den fremadrettede drift
og løbende videreudvikling af borgerforslag.dk finansieret
af Folketingets driftsreserver.
5. De økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet.
6. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. De administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser
for borgerne.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har ikke som udkast været sendt i hø-
ring. Baggrunden herfor er navnlig, at et tidligere udkast
til lovforslag, hvor alle elementer i det aktuelle lovforslag
indgik, i perioden fra den 24. januar 2020 til den 24. febru-
ar 2020 var sendt i høring sammen med et udkast til ny
bekendtgørelse hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.: Statsministeriet, Social- og Indenrigsministeriet, Kul-
turministeriet, Rigsombudsmanden på Færøerne, Datatilsy-
net, Digitaliseringsstyrelsen, KL, Danske Regioner, Danske
Handicaporganisationer og Ældre Sagen.
Alene Datatilsynet fremkom ved den tidligere høring med
4
bemærkninger af betydning for det aktuelle lovforslags ind-
hold. Datatilsynet bemærkede, at det fremgår af databeskyt-
telseslovens § 3, stk. 3, at loven og databeskyttelsesforord-
ningen ikke finder anvendelse på behandling af oplysninger,
der foretages som led i Folketingets parlamentariske arbej-
de. Datatilsynet henviste endvidere til sit høringssvar af 31.
oktober 2017 til det oprindelige forslag til lov om etablering
af en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i
Folketinget. Dette høringssvar indgår i det materiale, som er
omdelt som bilag 1 under Udvalget for Forretningsordenens
behandling af lovforslaget, jf. L 108 – bilag 1, folketingsåret
2017-18.
10. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekven-
ser/mindre udgifter (hvis ja,
angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekven-
ser for stat, kommuner og
regioner
Ingen. Ingen.
Administrative konse-
kvenser for stat, kommuner
og regioner
Ingen. Lovforslaget medfører ikke nye økonomiske og administrative kon-
sekvenser for det offentlige.
I 2019 har Folketingets Præsidium bevilliget 1,1 mio. kr. årligt
til lønudgifterne til de ca. 1,7 årsværk, som er beskæftiget med at
drive borgerforslagsordningen, og der er derudover afsat 570.000
kr. årligt til den fremadrettede drift og løbende videreudvikling af
borgerforslag.dk finansieret af Folketingets driftsreserver.
Økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konse-
kvenser for erhvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konse-
kvenser for borgerne
Ingen. Ingen.
Miljømæssige konsekven-
ser
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Overimplementering af
EU-retlige minimumsfor-
pligtelser (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås at ændre titlen på lov om etablering af en
ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Fol-
ketinget, således at ordene »etablering af« udgår.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, punkt 3.2.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i borgerforslagslovens
§ 2 fastsætter Folketingets formand efter forhandling med
næstformændene og efter forelæggelse for Udvalget for For-
retningsordenen nærmere regler om borgerforslagsordnin-
gen, herunder om en række forhold, der nærmere er angivet
i lovens § 2, nr. 1-7.
Bestemmelsen foreslås ændret, således at kompetencen
til at fastsætte de pågældende regler tillægges Udvalget for
Forretningsordenen. Dette vil indebære, at det ikke er nød-
vendigt at forelægge nye bekendtgørelser eller ændringer af
bekendtgørelser om borgerforslagsordningen for Præsidiet
og Udvalget for Forretningsordenen som separate trin i sa-
gens politiske behandling.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i § 2, nr. 6, kan der
fastsættes nærmere regler om alternative fremgangsmåder
for personer, der ikke kan eller har mulighed for at benytte
den it-baserede løsning, der stilles til rådighed.
Bestemmelsen foreslås ændret, således at ordene »eller
har mulighed for at« udgår.
Der er alene tale om en sproglig forenkling, og den fore-
5
slåede ændring medfører således ikke indholdsmæssige æn-
dringer.
Til nr. 4
Borgerforslagsloven indeholder i § 4 en revisionsbestem-
melse, hvorefter der fremsættes forslag om revision af loven
senest i folketingsåret 2019-20.
Det foreslås at ændre revisionsbestemmelsen, således at
der fremsættes nyt forslag om revision af loven senest i
folketingsåret 2025-26.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, punkt 3.1.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2022.
6
Skriftlig fremsættelse
Henrik Dam Kristensen (S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte:
Forslag til Lov om ændring af lov om etablering af
en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i
Folketinget (Ændring af revisionsbestemmelse og forenkling
af kompetenceforhold med hensyn til udstedelse af
bekendtgørelsesregler).
(Lovforslag nr. L 130)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behand-
ling.
7
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 1672 af 26. december 2017 om etablering af
en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i
Folketinget foretages følgende ændringer:
Lov om etablering af en ordning for borgerforslag med
henblik på behandling i Folketinget
1. I lovens titel udgår »etablering af«.
§ 2. Folketingets formand fastsætter efter forhandling med
næstformændene og efter forelæggelse for Udvalget for For-
retningsordenen nærmere regler om den i § 1 nævnte ord-
ning, herunder om …
6) alternative fremgangsmåder for personer, der ikke kan
eller har mulighed for at benytte den it-baserede løs-
ning, der stilles til rådighed, og …
2. I § 2 ændres »Folketingets formand fastsætter efter for-
handling med næstformændene og efter forelæggelse for
Udvalget for Forretningsordenen« til: »Folketingets Udvalg
for Forretningsordenen fastsætter«.
3. I § 2, nr. 6, udgår »eller har mulighed for at«.
§ 4. Der fremsættes forslag om revision af loven senest i
folketingsåret 2019-20.
4. I § 4 ændres »2019-20« til: »2025-26«.
8