Fremsat den 22. februar 2022 af Sikandar Siddique (FG), Uffe Elbæk (FG) og Susanne Zimmer (FG)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX27335

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/beslutningsforslag/b92/20211_b92_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 22. februar 2022 af Sikandar Siddique (FG), Uffe Elbæk (FG) og Susanne Zimmer (FG)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at indføre ligelønscertificering for arbejdspladser med over 25
    medarbejdere
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folke-
    tingsåret 2022-23 at fremsætte de nødvendige lovforslag og
    foretage de nødvendige administrative ændringer, der kan
    sikre indførelsen af ligelønscertificering i Danmark – inspi-
    reret af den islandske model – der indebærer, at alle offent-
    lige arbejdspladser og private virksomheder med i gennem-
    snit flere end 25 ansatte skal dokumentere, at der betales
    lige løn for lige arbejde og arbejde af samme værdi blandt
    alle ansatte. Folketinget pålægger samtidig regeringen at
    nedsætte en arbejdsgruppe bestående af bl.a. arbejdsmarke-
    dets parter, Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet
    og eksperter, der forud for lovændringen skal fremlægge
    en plan for implementeringen af ligelønscertificeringen og
    foreslå eventuelle tilpasninger af modellen i forhold til det
    danske arbejdsmarked.
    Beslutningsforslag nr. B 92 Folketinget 2021-22
    AX027335
    Bemærkninger til forslaget
    I 2022 har vi i Danmark stadig et arbejdsmarked præget
    af kønsrelaterede lønforskelle. En måling lavet af VIVE i
    2020 konkluderer, at forskellen mellem kvinders og mænds
    timeløn i gennemsnit er 14,4 pct., hvilket især skyldes et
    kønsopdelt arbejdsmarked (»Den ’uforklarede’ del af for-
    skellen mellem kvinders og mænds timeløn«, Mona Larsen,
    Mette Verner og Christian Højgaard Mikkelsen, VIVE -
    Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd,
    2020). Selv om vi i Danmark har kendt problemet i årevis,
    har vi ikke formået at finde en løsning. Ifølge eksperter er
    det kønsopdelte arbejdsmarked og manglen på lige løn en af
    de væsentligste udfordringer, vi står med i forhold til at opnå
    reel ligestilling i Danmark.
    Det er derfor afgørende, at vi nu tager fat om de struk-
    turelle udfordringer, der står i vejen for et ligestillet Dan-
    mark. Det er forslagsstillernes holdning, at det er på tide
    med nye greb, der kan give Danmark det afgørende skub
    i forhold til at opnå lige løn for lige arbejde og arbejde af
    samme værdi. Tiden er inde til, at vi i Danmark afprøver
    nye metoder, som er mere radikale end dem, vi benytter os
    af i dag, for det går for langsomt. På den baggrund foreslås
    med dette beslutningsforslag, at vi i Danmark indfører den
    islandske model for ligelønscertificering af virksomheder.
    Den islandske ligelønsmodel
    I juni 2017 vedtog det islandske parlament en såkaldt lige-
    lønsstandard, som trådte i kraft den 1. januar 2018. Ifølge
    det islandske statsministeriums hjemmeside er hovedformå-
    let med ligelønscertificeringen at bekæmpe kønsbestemte
    lønforskelle og at fremme ligestilling på arbejdsmarkedet
    (»Equal Pay Certification – FAQ 04. What are the aims and
    goals of equal pay certification? «, www.government.is).
    Ligelønsstandarden indebærer, at virksomheder og institu-
    tioner med i gennemsnit mindst 25 ansatte er lovmæssigt
    forpligtet til at opnå et ligelønscertifikat, der dokumenterer,
    at de udbetaler lige løn for samme arbejde og arbejde af
    samme værdi. Samtidig indebærer den islandske ligeløns-
    standard »pligt til intern lønanalyse«, fordi arbejdspladserne
    for at opnå certificeringen skal identificere eventuelle ube-
    grundede kønsforskelle og rette op på disse.
    Certificeringen skal fornyes hvert tredje år. Virksomheder-
    ne får en bøde, hvis arbejdspladsen ikke opnår eller fornyer
    sin certificering inden for fristen. Bøden kan være op til
    50.000 islandske kroner (cirka 2.600 kr.) pr. dag afhængigt
    af arbejdspladsens størrelse (»Lønåbenhed og ligeløn – Ini-
    tiativer til fremme af lønåbenhed i Storbritannien, Island
    og Tyskland«, Mona Larsen og Asta Prescott, VIVE – Det
    Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 2018).
    Island blev med denne lovændring det første land i ver-
    den, der lovgiver om, at arbejdsgivere skal bevise, at de
    udbetaler lige løn for lige arbejde og for arbejde af samme
    værdi.
    Den islandske model fastsætter lige arbejde og arbejde
    af samme værdi, ved at arbejdsgivere klassificerer arbejds-
    opgaver og vurderer forskellige typer af arbejde i forhold
    til hinanden i et system kaldet ÍST:85, der er udviklet efter
    ISO-standarder. Den islandske model er altså udviklet efter
    internationale standarder, der gør det muligt at overføre den
    til en dansk kontekst.
    Systemet står ikke i vejen for, at virksomhederne selv
    fastsætter deres lønpolitik, men den sikrer, at lønpolitikker
    ikke udvikles, således at de diskriminerer på baggrund af
    køn. Det er stadig arbejdsgiveren i den enkelte virksomhed,
    der definerer de forskellige stillingers værdi, men dette skal
    gøres med udgangspunkt i kønsneutrale jobvurderingsmeto-
    der. Det er således stadig muligt at udbetale højere løn til
    enkelte medarbejdere, så længe der foreligger en saglig be-
    grundelse, som ikke er baseret på køn. Det kan f.eks. være
    faktorer som uddannelse, anciennitet, performance eller an-
    svarsfordeling. For at der skal kunne laves en saglig begrun-
    delse, kræver det, at virksomheden har implementeret en
    gennemskuelig lønpolitik, hvor det tydeligt fremgår, hvilke
    faktorer der kan føre til højere løn og hvorfor (»Equal Pay
    Certification – FAQ 08. Does equal pay certification mean
    that all employees in the same company or institution must
    be paid the same wage? «, www.government.is).
    Forslagsstillerne mener, at vi skal drage nytte af det unik-
    ke fællesskab og samarbejde, vi har i Norden, hvor vi netop
    kan dele viden og erfaringer med hinanden, fordi vores sam-
    fund, kulturarv, historie, traditioner og politiske systemer
    minder om hinanden. Selv om Island og Danmark givetvis
    adskiller sig fra hinanden på mange parametre, er der langt
    flere fællestræk, end der er forskelle. Det er derfor forslags-
    stillernes umiddelbare formodning, at indførelsen af en løn-
    model, der minder om den islandske, har grundlag for at
    kunne lykkes i Danmark.
    Som bagtæppe for diskussionen er det relevant at huske,
    at Island også er det land i verden, der de sidste 12 år har
    ligget som nr. 1 i Global Gender Gap Report, hvor World
    Economic Forum rangerer verdens lande efter, hvor godt det
    går med ligestillingen på forskellige parametre (»These are
    the top 10 countries for women’s rights and opportunities«,
    Weforum.org, den 31. marts 2021).
    Nedsættelse af arbejdsgruppe vedrørende implementering
    og tilpasning af den islandske model
    Indførelsen af den islandske model for ligelønscertifice-
    ring i Danmark kræver nødvendigvis visse tilpasninger til
    det danske arbejdsmarked. Derfor indebærer beslutningsfor-
    slaget, at regeringen skal nedsætte en arbejdsgruppe bestå-
    ende af bl.a. repræsentanter for arbejdsmarkedets parter,
    Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og eksperter,
    der forud for lovændringen skal fremlægge forslag til tilpas-
    ninger af certificeringsmodellen, så den kan virke optimalt
    i Danmark. Arbejdsgruppen skal også have til opgave at
    fremlægge en realistisk plan for implementeringen af lige-
    lønscertificeringen, f.eks. en overgangsordning på et par
    år. Arbejdsgruppens anbefalinger skal drøftes med Folketin-
    gets partier inden fremsættelsen af det endelige lovforslag.
    2
    Administrative byrder
    Indførelsen af den islandske model vil nødvendigvis påfø-
    re virksomhederne en øget administrativ byrde, hvilket af
    nogle vil problematiseres. I Frie Grønne ønsker vi selvføl-
    gelig de bedste arbejdsvilkår for alle virksomheder og orga-
    nisationer, men vi mener ikke, at potentielle udfordringer,
    der måtte komme af øget administration og bureaukrati, skal
    forhindre os i at gøre et seriøst forsøg på at komme de
    kønsbestemte lønforskelle til livs. Omvendt mener vi, at det
    er en relativt lav omkostning, hvis det kan rette op på den
    historisk skæve situation, hvor kvinder tjener mindre end
    mænd – fordi de er kvinder.
    Finansiering
    Det er svært at estimere, hvad de samlede udgifter til
    indførelsen af ligelønscertificering vil blive, da dette jo bl.a.
    afhænger af, hvor hurtigt ordningen skal implementeres, og
    af de eventuelle tilpasninger af modellen. Forslagsstillerne
    foreslår derfor, at finansieringen forhandles på plads af de
    partier, der støtter forslaget, efter den foreslåede arbejds-
    gruppe har fremlagt en plan for implementering af løncerti-
    ficering i Danmark.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Sikandar Siddique (FG):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at indføre
    ligelønscertificering for arbejdspladser med over 25
    medarbejdere.
    (Beslutningsforslag nr. B 92)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4