Fremsat den 22. februar 2022 af Sikandar Siddique (FG), Uffe Elbæk (FG) og Susanne Zimmer (FG)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX27347

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/beslutningsforslag/b102/20211_b102_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 22. februar 2022 af Sikandar Siddique (FG), Uffe Elbæk (FG) og Susanne Zimmer (FG)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at give humanitært ophold til mennesker på flugt på grund af ekstreme
    klima- og miljøforandringer
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2022 at udarbejde og gennemføre en model, der sikrer, at Danmark årligt
    skal modtage minimum 500 personer, som er flygtet på grund af ekstreme klima- og miljøforandringer, og give dem humanitær
    opholdstilladelse.
    Beslutningsforslag nr. B 102 Folketinget 2021-22
    AX027347
    Bemærkninger til forslaget
    Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af be-
    slutningsforslag nr. B 44, folketingsåret 2021-22. Der henvi-
    ses til www.folketingstidende.dk, tillæg A, B 44 som frem-
    sat.
    Forslagsstillerne ønsker med dette forslag, at Danmark
    går forrest med at hjælpe mennesker på flugt fra ekstreme
    klima- og miljøforandringer. Det skal ske, ved at Danmark
    for fremtiden årligt skal modtage og give opholdstilladelse
    til mindst 500 mennesker, som er flygtet på grund af klima-
    og miljøforandringerne.
    I dag er det allerede muligt at give humanitært ophold til
    mennesker på flugt fra klima- og miljøkatastrofer, jf. udlæn-
    dingelovens § 9 B, stk. 1. Vi mangler nu at gribe denne
    mulighed og gøre den til handling, da klimaudfordringerne
    vokser dag for dag.
    Millioner flygter fra klimaforandringerne
    Klimaforandringerne er en udbredt grund til, at mennesker
    er nødsaget til at flygte fra deres hjem. Flugten sker enten
    internt i deres eget land eller på tværs af landegrænser, hvor
    de søger midlertidig eller permanent beskyttelse og ophold.
    I det seneste årti er i gennemsnit over 20 millioner men-
    nesker årligt blevet fordrevet primært som følge af vejrre-
    laterede katastrofer. Det er cirka dobbelt så mange, som
    der bliver fordrevet primært som følge af væbnede konflik-
    ter. Næsten 90 pct. af verdens flygtninge stammer fra klima-
    sårbare lavindkomstlande. Klodens hotspot for flygtninge
    og fordrevne primært som følge af vejrkatastrofer er Cen-
    tralafrika, Afrikas Sahelregion, Mellemøsten (Syrien og Ye-
    men), Afghanistan og det nordlige Sydamerika (jf. www.in-
    ternal-displacement.org).
    Oversvømmelser og kraftige storme er de mest almindeli-
    ge klimarelaterede årsager til, at mennesker tvinges bort fra
    deres hjem. I perioden 2008-2018 var oversvømmelser skyld
    i over halvdelen af alle vejrrelaterede fordrivelser. Yderlige-
    re 35 pct. af de vejrrelaterede fordrivelser skyldtes orkaner
    og storme. Fordrivelserne kan også skyldes tørke og hav-
    vandsstigning. Denne slags fordrivelse forventes at blive
    mere fremtrædende i de kommende år. Derudover har man
    langtfra opdaget alle de udfordringer, som ændringer i kli-
    maet vil føre med sig (jf. www.internal-displacement.org).
    Mennesker på flugt fra klimaforandringerne kan betegnes
    som klimamigranter. Denne betegnelse må bruges, fordi
    de ikke kan kalde sig klimaflygtninge. I hvert fald ikke i
    juridisk forstand. FN’s flygtningekonvention beskytter nem-
    lig ikke dem, der søger beskyttelse mod oversvømmelser,
    tørke eller orkaner. Flygtningekonventionen kræver i sin
    nuværende udformning, at en flygtning skal være person-
    ligt forfulgt for at falde inden for konventionens beskyttel-
    se. Klimaforandringerne forfølger dog ikke nogen person-
    ligt. De er altomfattende og derfor strukturelle og kollektive.
    Problemet skal håndteres på forhånd
    En mulig løsning på problemet med manglende hjælp til
    klimaflygtninge kommer fra professor Sune Lægaard, ph.d.
    og viceinstitutleder, Institut for Kommunikation og Huma-
    nistisk Videnskab, RUC. Han foreslår en helt ny ramme til
    at håndtere klimaændringerne og deres konsekvenser, nem-
    lig at problemet skal forsøges håndteret på forhånd og ikke
    som symptombehandling på bagkant.
    Sune Lægaard udtaler bl.a.:
    – »Verdens lande bør først og fremmest tage stilling til,
    hvordan de kan begrænse klimaændringerne og afbøde
    effekterne af klimaændringerne. Afbødning kan sagtens
    ske i andre lande, hvor alternativerne vil være, at folk
    tvinges på flugt. Det vil være i alles interesse, både de
    udsatte lande og dem, der ellers ville modtage flygtnin-
    ge.
    – Hvor dette ikke er muligt, bør verdens lande sekundært
    tage stilling til, hvordan de fordeler ansvaret for aktivt
    at hjælpe folk tvunget på flugt af klimaændringerne.«
    (»Forsker: Flygtningekonventionen er ikke det rigtige
    redskab til at håndtere klimaflygtninge«, Sune Lægaard,
    Altinget.dk, den 18. maj 2020).«
    Forslagsstillerne er enige i Sune Lægaards udtalelse om,
    at klimaændringerne skal håndteres på forhånd, for at sikre,
    at mennesker ikke skal flygte fra deres hjemland. Desuden
    må vi også handle nu for de menneskers skyld, som allerede
    er på flugt fra klimakatastroferne. Derfor er Danmark nødt
    til at træde til og tage imod nogle af dem og dermed også
    vise vejen for vores nabolande for at kunne hjælpe verdens
    klimaflygtninge.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Sikandar Siddique (FG):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at give humanitært
    ophold til mennesker på flugt på grund af ekstreme klima-
    og miljøforandringer.
    (Beslutningsforslag nr. B 102)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3