Høringsnotat, høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Side 1/1
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af lov om ændring
af straffeloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse vedrørende kriminali-
sering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i reli-
giøs oplæring) vedlægges en kommenteret høringsoversigt og kopi af de
modtagne høringssvar.
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 15. februar 2022
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Henrik Overgaard Mor-
sing
Sagsnr.: 2021-731-0080
Dok.: 2286308
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 125 - Bilag 1
Retsudvalget 2021-22


Side 1/8
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
Forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven
(Ophævelse af revisionsbestemmelse vedrørende kriminalisering af ud-
trykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæ-
ring)
I. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. december 2021 til den 5.
januar 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-
ner mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Amnesty
International, Copenhagen Business School (CBS) – CBS LAW – Institut
for Ledelse, Politik og Filosofi, Danske Advokater, Danske Regioner, Den
Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Foreningen af Offentlige Anklagere, Institut for Menneskerettigheder, Justi-
tia, KL, Københavns Universitet – Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen
af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Politiforbundet, Retspolitisk
Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet – Juridisk In-
stitut, Aalborg Universitet – Juridisk Institut og Aarhus Universitet – Juri-
disk Institut.
II. Høringssvarene
1. Indledning
Dato:
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Henrik Overgaard Mor-
sing
Sagsnr.: 2021-731-0080
Dok.: 2283644
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 125 - Bilag 1
Retsudvalget 2021-22
Side 2/8
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Advokatrådet, Domstolsstyrelsen, Folkekirkens Mellemfolkelige Råd,
Foreningen Åndsfrihed, Grundtvigsk Forum, Institut for Menneskeret-
tigheder, Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark, KL, Po-
litiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Ve-
stre Landsret og Østre Landsret.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Samtlige høringssvar er vedlagt.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
Domstolsstyrelsen, KL, Politiforbundet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,
Vestre Landsret og Østre Landsret har ingen bemærkninger til lovforsla-
get.
2. Om behovet for straffelovens § 136, stk. 3
Danske Kirkers Råd, Folkekirkens Mellemfolkelige Råd, Foreningen
Åndsfrihed, Grundtvigsk Forum og Kirkelig Forening for den Indre
Mission i Danmark anfører med forskellige formuleringer, at straffelovens
§ 136, stk. 3, indebærer en mistænkeliggørelse af religiøs virksomhed, og at
bestemmelsen er udtryk for, at religion og religiøse grupperinger gøres til
noget særligt og andet end andre anskuelser og grupperinger.
Danske Kirkers Råd, Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, Grundtvigsk
Forum og Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark anfører
med forskellige formuleringer, at straffelovens § 136, stk. 3, søger at ramme
en lille gruppe forkyndere mv., der forsøger at undergrave danske love og
værdier, men risikerer at ramme en utilsigtet bred kreds.
Danske Kirkers Råd, Folkekirkens Mellemkirkelige Råd og Retspoli-
tisk Forening påpeger med forskellige formuleringer, at straffelovens §
136, stk. 3, kun sparsomt er anvendt i praksis.
Danske Kirkers Råd, Folkekirkens Mellemkirkelige Råd og Grundt-
vigsk Forum finder, at den øvrige strafferetlige regulering af opfordringer
til strafbare handlinger er tilstrækkelig.
Side 3/8
Foreningen Åndsfrihed anfører, at straffelovens § 136, stk. 3, ikke bidrager
til at løse problemet med at bekæmpe visse religiøse forkynderes forsøg på
at undergrave danske love og værdier, idet disse forkyndere blot vil gå under
jorden, og deres argumenter således ikke vil kunne imødegås i åben debat.
Institut for Menneskerettigheder finder ikke, at den sparsomme anven-
delse af straffelovens § 136, stk. 3, er afspejlet i overvejelserne om bestem-
melsens nødvendighed og proportionalitet. Instituttet anbefaler endvidere,
at regeringen afsøger andre løsninger på negativ social kontrol og parallel-
samfund end yderligere indskrænkninger i religionsfriheden og ytringsfri-
heden.
Baggrunden for indførelsen af straffelovens § 136, stk. 3, er beskrevet i for-
slag nr. L 18 til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af udtryk-
kelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring, som
fremsat den 5. oktober 2016). Som det fremgår af pkt. 2.1.2 var der set ek-
sempler på religiøse forkyndere i Danmark, som søgte at undergrave danske
love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser. Dette havde bl.a.
givet sig udslag i udtalelser, der indeholdt støtte til eller billigelse af f.eks.
stening af kvinder eller korporlig afstraffelse af børn.
Justitsministeriet anerkender, at bestemmelsen i praksis er anvendt i få sa-
ger om forkyndere mv., der søger at undergrave danske værdier og regler.
Dette ændrer imidlertid ikke på strafværdigheden af de ytringer, der er om-
fattet af bestemmelsen, eller regeringens vurdering af, at der er behov for et
stærkt strafferetligt værn mod sådanne ytringer.
Som det fremgår af pkt. 2.2 i lovudkastet, har de, der forestår religiøs oplæ-
ring, en særlig position i deres menighed eller religiøse fællesskab. De frem-
står med en særlig autoritet og indsigt, ligesom deres råd og vejledning til-
lægges særlig vægt. Hertil kommer, at de er i kontakt med mennesker, der
kan være særligt sårbare over for forkynderens mv. påvirkning, når de f.eks.
opsøger og deltager i et fællesskab om religiøse handlinger og/eller søger
religiøs vejledning.
Det bemærkes i den forbindelse, at straffelovens § 136, stk. 3, omfatter en
række ytringer, der forud for indførelsen af bestemmelsen ikke var strafbare.
Der henvises til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger til lovudkastet.
Side 4/8
Justitsministeriet er således ikke enig i, at de øvrige bestemmelser i straffe-
loven alene kan udgøre et tilstrækkeligt strafferetligt værn mod sådanne yt-
ringer.
Den sparsomme anvendelse af bestemmelsen i praksis viser endvidere efter
Justitsministeriets opfattelse, at der ikke er grundlag for at frygte, at be-
stemmelsen rammer unødvendigt bredt.
Justitsministeriet anerkender, at det strafferetlige værn ikke kan stå alene i
bekæmpelsen af negativ social kontrol og parallelsamfund eller i arbejdet
for at skabe øget åbenhed i forbindelse med trossamfunds aktiviteter i Dan-
mark. Heller ikke det ændrer dog på strafværdigheden af ytringerne omfat-
tet af straffelovens § 136, stk. 3.
3. Om den nærmere udformning af straffelovens § 136, stk. 3
Danske Kirkers Råd finder det uklart, hvor grænsen ved udendørsarrange-
menter går mellem almindelig offentlig debat og forkyndelse. Rådet finder
endvidere, at en præst mv., der har tavshedspligt, ikke vil kunne forsvare sig
over for anklager relateret til fortrolige samtaler, og at det således vil kunne
skade tilliden mellem præst og modtager af sjælesorg.
Danske Kirkers Råd, Folkekirkens Mellemfolkelige Råd, Foreningen
Åndsfrihed, Grundtvigsk Forum og Kirkelig Forening for den Indre
Mission i Danmark anfører med forskellige formuleringer, at straffelovens
§ 136, stk. 3, udgør forskelsbehandling af religiøs virksomhed og kritiserer
på den baggrund, at bestemmelsen alene finder anvendelse på ytringer frem-
sat i forbindelse med religiøs oplæring.
Foreningen Åndsfrihed kritiserer, at straffelovens § 136, stk. 3, finder an-
vendelse i ikke-offentlige sammenhænge, idet dette truer privatlivets fred
og lægger op til stikkervirksomhed. Foreningen finder det uklart, hvornår
der er tale om religiøs oplæring og forkyndelse, ligesom foreningen finder
det uklart, hvilken persongruppe der er omfattet af bestemmelsen. Forenin-
gen finder det samtidig uklart, hvad der udgør billigelse af en strafbar hand-
ling efter bestemmelsen.
Grundtvigsk Forum anfører, at det kan være vanskeligt at afgøre, hvem
der udgør en religiøs autoritet, og hvornår en situation er religiøs.
Side 5/8
Institut for Menneskerettigheder finder, at bestemmelsen er retssikker-
hedsmæssigt betænkelig henset til dens vage anvendelsesområde, vide per-
sonkreds og kriminalisering af private ytringer uden forsæt til udbredelse.
Som anført i forarbejderne til straffelovens § 136, stk. 3, (forslag nr. L 18
til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse
af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring, som fremsat den
5. oktober 2016), pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger) skal afgræns-
ningen af kriminaliseringen til alene at gælde religiøs oplæring – og ikke
andre former for oplæring eller påvirkning – ses i sammenhæng med, at
personer, der foretager religiøs oplæring, har en særlig position i forhold
til at påvirke deres menighed mv.
Religiøse forkyndere og andre, der foretager religiøs oplæring, taler såle-
des ud fra en generel betragtning med en særlig indsigt og autoritet i forhold
til personer, der må anses for at være særligt sårbare over for forkynderens
påvirkning, når de f.eks. opsøger og deltager i et fællesskab om religiøse
handlinger og/eller søger religiøs vejledning.
Som anført samme sted i forarbejderne til straffelovens § 136, stk. 3, skyldes
afgrænsningen af strafansvaret til at omfatte ytringer fremsat i både offent-
lige og ikke-offentlige sammenhænge, at den form for billigelse af visse
strafbare handlinger, som det er hensigten at ramme med lovforslaget, i vidt
omfang må forventes også at finde sted i ikke-offentlige sammenhænge. Hvis
kriminaliseringen skal have den tilsigtede effekt, er det derfor nødvendigt at
afgrænse anvendelsesområdet på den anførte måde.
For så vidt angår bemærkningerne om bestemmelsens anvendelsesområde
i øvrigt bemærkes det, at bestemmelsen omfatter ytringer, der fremsættes
som led i religiøs oplæring. Med religiøs oplæring menes, at oplæringen er
religiøst begrundet og har et forkyndende element. Det betyder, at formålet
med oplæringen er at gøre et bestemt budskab kendt og at vinde nye tilhæn-
gere (eller fastholde eksisterende).
Det indebærer bl.a., at almindelig religionsundervisning, der ikke indehol-
der et sådant forkyndende element – og hvor formålet således ikke er at
vinde nye tilhængere mv. – ikke vil være omfattet af kriminaliseringen. Re-
ligiøs oplæring vil bl.a. – udover ”gudstjenester” og andre religiøse hand-
linger – kunne omfatte den undervisning, instruktion eller vejledning (oplæ-
Side 6/8
ring), der finder sted på koranskoler, bibelskoler, i visse religiøse studie-
kredse mv., men også i forbindelse med almindelig konfirmationsforbere-
delse.
I forbindelse med høringen over forslag nr. L 18 blev det præciseret i be-
mærkningerne til lovforslaget, at der alene vil være tale om religiøs oplæ-
ring i den nævnte forstand, hvis den pågældende har en særlig (religiøs)
autoritet i forhold til modtageren eller modtagergruppen, således at den el-
ler disse personer kan anses for særligt sårbare over for forkynderens på-
virkning. Der skal således være et autoritetsspring mellem de pågældende.
En tilfældig sammensat modtagergruppe, som f.eks. ikke udspringer af en
religiøs menighed eller lignende, i forhold til hvilken forkynderen mv. har
en sådan autoritet, vil således som udgangspunkt falde uden for det krimi-
naliserede område. Det gælder også i forhold til grupper og indlæg på so-
ciale medier mv.
Justitsministeriet bemærker endvidere, at det er en grundlæggende betin-
gelse for bestemmelsens anvendelse, at ytringen – for at være strafbar som
billigelse – må have en sådan karakter, at den kan være med til at legitimere
den form for strafbar handling, som ytringen angår. Dette indebærer, at
ytringer om på demokratisk vis at ændre retstilstanden ikke vil være omfat-
tet. En ytring om f.eks. støtte til genindførelse af revselsesretten vil således
ikke kunne straffes, medmindre den ud fra en samlet vurdering af ytringen,
den kontekst, den er fremsat i, samt andre ledsagende omstændigheder kan
siges at udgøre en udtrykkelig billigelse af at slå børn også før en eventuel
ændring af retstilstanden.
Den blotte oplæsning eller gengivelse af et skriftsted eller af religiøse for-
skrifter, hvori der gives udtryk for en opfordring eller støtte til strafbare
handlinger, vil ikke være omfattet af straffelovens § 136, stk. 3, medmindre
den pågældende tilslutter sig (billiger) det oplæste eller gengivne i en eller
anden form. En religiøs forkynders oplæsning af f.eks. Bibelens eller Kora-
nens budskaber om korporlig afstraffelse vil derfor som udgangspunkt ikke
være omfattet af kriminaliseringen.
For så vidt angår bemærkningerne om forholdet mellem strafansvar efter
straffelovens § 136, stk. 3, og en sjælesørgers eventuelle tavshedspligt be-
mærkes det, at såfremt der i praksis måtte opstå spørgsmål om strafansvar
i sådanne sammenhænge, vil spørgsmålet vedrørende afgivelse af forklaring
Side 7/8
i forbindelse med efterforskningen og/eller hovedforhandlingen i en straffe-
sag skulle afgøres i overensstemmelse med almindelige straffeprocessuelle
regler og principper.
For så vidt angår bemærkningerne om forskelsbehandling henvises der i det
hele til forslag nr. L 18 til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering
af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs op-
læring), som fremsat den 5. oktober 2016, pkt. 3.2.2 og 3.3.3, hvor forholdet
til artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og grundlo-
vens § 70 er nærmere behandlet.
4. Forholdet til ytringsfriheden og religionsfriheden
Danske Kirkers Råd, Foreningen Åndsfrihed og Kirkelig Forening for
den Indre Mission i Danmark anfører med forskellige formuleringer, at
straffelovens § 136, stk. 3, udgør en problematisk begrænsning af ytrings-
friheden og religionsfriheden. Folkekirkens Mellemkirkelige Råd finder,
at bestemmelsen udgør en uproportional indskrænkning af tros- og religi-
onsfriheden.
Advokatrådet henviser til sit tidligere høringssvar af 11. august 2016 ved-
rørende straffelovens § 136, stk. 3. Det fremgår bl.a. af dette høringssvar, at
Advokatrådet fandt det tvivlsomt, om bestemmelsen er i overensstemmelse
med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Foreningen Åndsfrihed anfører, at straffelovens § 136, stk. 3, udgør en
markant indskrænkning af ytringsfriheden, idet ikke kun opfordringer til,
men også billigelse af visse strafbare handlinger er strafbart efter bestem-
melsen.
Institut for Menneskerettigheder udtrykker bekymring over, hvilken be-
tydning bestemmelsen kan have i forhold til ytrings- og religionsfriheden,
og over, at loven går videre, end hvad der følger af praksis fra Den Europæ-
iske Menneskerettighedsdomstol og dansk retstradition.
Retspolitisk Forening finder ikke, at straffelovens § 136, stk. 3, er tilstræk-
keligt begrundet i forhold til de krav om nødvendighed, som Den Europæi-
ske Menneskerettighedskonvention indeholder.
Side 8/8
I forarbejderne til straffelovens § 136, stk. 3, er der taget udførligt stilling
til bestemmelsens forhold til både grundlovens og Den Europæiske Menne-
skerettighedskonventions bestemmelser om ytringsfrihed og religionsfrihed.
Der henvises i den forbindelse til forslag nr. L 18 til lov om ændring af
straffeloven, pkt. 3.2.1, 3.3.1 og 3.3.2 i de almindelige bemærkninger.
5. Høringsprocessen
Danske Kirkers Råd og Kirkelig Forening for den Indre Mission i Dan-
mark kritiserer, at høringslisten ikke har omfattet religiøse og kirkelige or-
ganisationer.
Justitsministeriet anerkender, at en række religiøse organisationer mv. har
interesse i og for at deltage i høringsprocessen. Ministeriet beklager på den
baggrund, at disse ikke blev medtaget på høringslisten.


Advokatråde t
samfund@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
1
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
strafferetskontoret@jm.dk
hma@jm.dk
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF. 33 96 97 98
DATO: 5. januar 2022
SAGSNR.: 2021-4013
ID NR.: 785644
Høring over forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven
(Opfølgning på revisionsbestemmelse vedrørende kriminalisering af udtrykkelig
billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring)
Justitsministeriet har ved brev af 8. december 2021 anmodet Advokatrådet om
eventuelle bemærkninger i anledning af ovenstående høring.
Advokatrådet skal i den forbindelse bemærke, at Advokatrådet i forbindelse med
forslag til straffelovens § 136, stk. 3, afgav høringssvar af 11. august 2016.
Advokatrådet kan forsat henholde sig til de opmærksomhedspunkter, som
Advokatrådet anførte i det tidligere høringssvar og har ikke yderligere
bemærkninger.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
generalsekretær
Offentligt
L 125 - Bilag 1
Retsudvalget 2021-22
København, 3. januar 2022
Høringssvar fra Danske Kirkers Råd om lovforslag til ændring af straffeloven (Opfølgning på
revisionsbestemmelsen vedr. kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare
handlinger som led i religiøs oplæring).
Danske Kirkers Råd er Danmarks nationale kirkeråd med 16 medlemskirker, heriblandt
Folkekirken, Den katolske Kirke, Den ortodokse Kirke og en række frikirker. Det er Danske Kirkers
Råds formål bl.a. at arbejde for at sikre kristne kirkers og trossamfunds frihed og lige vilkår inden
for Grundlovens bestemmelser om folkekirken og andre trossamfund i Danmark.
I forbindelse med høringen af det oprindelig lovforslag i 2016 om kriminalisering af udtrykkelig
billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring udtrykte Danske Kirkers Råd sin
kritik af forslaget især grundet den skævvridning, der ligger i lovens begrænsning af ytringsfriheden
specifikt hos religiøse forkyndere i forhold til andre grupper i samfundet. Den kritik fastholder vi
og mener således ikke at loven skal gøres permanent, men relevansen heraf derimod bør
genovervejes.
Således har vi følgende kommentarer til loven:
Danske Kirkers Råd og dets medlemskirker og organisationer tager selvsagt afstand fra terror, drab,
voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri, som nævnes i
loven og støtter, at det fortsat er strafbart at udøve eller opfordre til sådanne forhold.
1. Men det undrer os, at der overordnet skelnes mellem, om billigelsen sker i en religiøs
sammenhæng, eller sker i andre sammenhænge – og at der i forhold til gældende straffelov
om opfordring til f.eks. terror skal dømmes hårdere, når det sker i en religiøs sammenhæng
end i andre sammenhænge. Der er her tale om en forskelsbehandling mellem f.eks. politiske
røster, influencere mfl. og religiøse forkyndere til de religiøse forkynderes ugunst.
2. Grundantagelsen om, at ’personer, der foretager religiøs oplæring, har en særlig position i
forhold til at påvirke deres menighed’ (punkt 1 Indledning, s. 3) kan nok være korrekt, når
det kommer til det specifikke ord ’menighed’, men at de altid skulle have større autoritet i
Peter Bangs Vej 5B
DK-2000 Frederiksberg
Danmark
Tel + 45 3543 2943
dkr@danskekirkersraad.dk
www.danskekirkersraad.dk
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
jm@jm.dk
forhold til en gruppe mennesker af beslægtet overbevisning, er næppe forbeholdt religiøse
forkyndere. Det samme kan vel siges om ledere inden for f.eks. politiske undergrupperinger,
grupper på de sociale medier mfl., at de har særlig autoritet i forhold til deres følgere.
Indirekte siges der hermed, at religion er et farligt fænomen, farligere end andre
livsanskuelser og ideologier, og at samfundet derfor på en særlig måde må beskyttes mod
farerne fra religion. Danske Kirkers Råd mener ikke, at lovgivningen skal lave en sådan
forskelsbehandling.
3. Danske Kirkers Råd mener, at den øvrige straffelov tilstrækkeligt forbyder opfordring til
kriminelle handlinger. Hvis man ønsker at skærpe loven, er det Danske Kirkers Råds
holdning, at det bør gælde alle grupper og enkeltpersoner og ikke kun religiøse forkyndere.
4. Desuden er der en del uklarheder i denne lov og i motivationen for dens oprindelige
vedtagelse (jf. bilagets indledning punkt 1). Det gælder f.eks. udtryk som ’danske værdier’,
som kan være vanskeligt at definere og afgrænse, og som har ændret sig betydeligt over tid.
Desuden kan det være vanskeligt at vurdere, hvornår man går fra en almindelig offentlig
debat til en forkyndelse ved f.eks. udendørsarrangementer, som det specifikt er anført i
bemærkningerne til det oprindelige lovforslag fra 2016 (Bemærkninger 2.1.3). Hvem skal
vurdere det?
5. Loven gælder både ytringer fremsat offentligt og privat som i en sjælesørgerisk
sammenhæng – altså en samtale mellem forkynder og en enkeltperson. Da præster og andre
forkyndere har tavshedspligt, mener Danske Kirkers Råd, at det kan blive vanskeligt for
disse at forsvare sig mod eventuelle anklager om billigelse af strafbare handlinger. Dette
forhold kan bryde tilliden mellem præst og modtageren af sjælesorg – en tillid, der har været
sikret gennem tavshedspligten siden Danske Lov.
6. Som det fremgår af bilagets punkt 2.1.3 om gældende ret har Rigsadvokaten oplyst, at der
hidtil er registret én sag om overtrædelse af straffelovens §136 stk. 3. At loven i praksis ikke
har været anvendt yderligere viser dens karakter af symbolpolitik. Allerede inden lovens
vedtagelse i 2016 lagde vi vægt på, at det daværende lovforslag ikke skete på baggrund af et
reelt behov, men snarere fungerede som en mistænkeliggørelse af religiøse forkyndere
generelt og af muslimske forkyndere specifikt.
7. Det er Danske Kirkers Råds opfattelse, at man med en permanentliggørelse af loven fortsat
sigter mod en lille gruppe religiøse forkyndere, der søger at undergrave danske love og
værdier, men kommer til at ramme utilsigtet bredt med en lov, der med uklare formuleringer
er problematisk i forhold til ytringsfriheden og religionsfriheden (inden for Grundlovens
§67) samt skaber forskelsbehandling mellem religiøse forkyndere og f.eks. offentlige
meningsdannere i øvrigt.
Afslutningsvist vil vi udtrykke vores utilfredshed med, at der ikke er en eneste religiøs organisation
på høringslisten. Vi mener, at det er stik imod god praksis, at Justitsministeriet således vælger ikke
at inddrage de religiøse grupper, organisationer og trossamfund, som det pågældende lovforslag
faktisk har fokus på.
Danske Kirkers Råd opfordrer således til, at Folketinget genovervejer relevansen af den af høringen
omfattede lovgivning.
På vegne af Danske Kirkers Råd
Biskop Peter Fischer-Møller
Formand
Mads Christoffersen
Generalsekretær
1
Henrik Overgaard Morsing
Fra: Asbjørn Hæstrup Hansen <ASHA@domstolsstyrelsen.dk>
Sendt: 6. januar 2022 15:21
Til: £Strafferetskontoret (951s18); Henrik Overgaard Morsing
Emne: Domstolsstyrelsens høringssvar - høring over udkast til forslag til lov om ændring af
lov om ændring af straffeloven (sagsnummer 2021-731-0080)
Til Strafferetskontoret
Justitsministeriet har ved mail af 8. december 2021 anmodet Domstolsstyrelsen om eventuelle bemærkninger til
høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven (Opfølgning på
revisionsbestemmelse vedrørende kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i
religiøs oplæring) – (Sagsnummer 2021-731-0080).
Jeg skal i den anledning oplyse om, at høringen ikke giver anledning til bemærkninger fra Domstolsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Asbjørn Hæstrup
Fuldmægtig
asha@domstolsstyrelsen.dk
Direkte tlf.: +45 6136 8076
Domstolsstyrelsen
Center for Udvikling og Forretning, Jura og Forretning
St. Kongensgade 1-3
1264 København K
Tlf.: 7010 3322
www.domstol.dk
Justitsministeriet, Att. Strafferetskontoret
Slotholmsgade 10, 1216 København K.
jm@jm.dk
d. 4. januar 2022
Høringssvar om ”Forslag til Lov om ændring af straffeloven” (Opfølgning på revisionsbestemmelse
vedrørende kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring).
Folkekirkens Mellemkirkelige Råd varetager og udvikler relationer til andre kirker i Danmark og i udlandet.
Det sker gennem dialog, samarbejde og udvikling på tværs af kirker og landegrænser, og gennem
brobygning mellem folkekirken, migrantkirker og internationale menigheder i Danmark.
Folkekirkens Mellemkirkelige Råd tager selvsagt afstand fra de handlinger, som loven nævner, og mener at
straffeloven allerede tilstrækkeligt forbyder opfordring til disse kriminelle handlinger. Samtidigt mener
Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, at loven udgør en særlov for religiøse forkyndere, som er uforenelig med
idealet om lighed for loven og realiseringen af tros- og religionsfrihed for alle.
Folkekirkens Mellemkirkelige Råd fremsender derfor følgende bemærkninger til lovforslaget om at ophæve
revisionsbestemmelsen i lov nr. 1723 af 27. december 2016 om ændring af straffeloven – og dermed
permanentliggørelse af straffeloven §136 stk. 3:
• Loven er tænkt i forhold til en lille gruppe af religiøse forkyndere, som i deres forkyndelse og
undervisning undergraver dansk lov og ulovligt opfordrer til kriminelle handlinger.
• Loven er dog yderst sjældent anvendt (ifølge Rigsadvokaten en gang, nemlig i 2020).
• Det område, som loven adresserer må derfor allerede anses dækket af eksisterende strafferetslig
lovgivning.
• Loven er derfor først og fremmest en mistænkeliggørelse af religiøse forkyndere og af religiøs
forkyndelse som sådan. Dermed bliver loven i praksis en symbolsk påmindelse til alle religiøse
forkyndere om at der er forskel på religiøs forkyndelse og andre typer af meningstilkendegivelser,
og at religiøse forkyndere er anderledes stillet i forhold til loven end andre personer.
• Loven er i sidste ende en ikke-proportional og uafgrænset indskrænkelse af mulighederne for
realiseringen af tros- og religionsfrihed for alle borgere som en individuel og umistelig ret.
I lyset af dette opfordrer Folkekirkens Mellemkirkelige Råd til at loven ikke permanentliggøres men
derimod slettes for at værne om principperne om lighed for loven og sikringen af mulighederne for
realisering af tros- og religionsfrihed for alle.
På vegne af Folkekirkens Mellemkirkelige Råd
Sekretariatsleder Birger Nygaard
4. januar 2022
Til Justitsministeriet
Att: Strafferetskontoret
Sagsbehandler: Henrik Overgaard Morsing
Sagsnr.: 2021-731-0080
Høringssvar til: Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af straffeloven (Opfølgning på
revisionsbestemmelse vedrørende kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare
handlinger som led i religiøs oplæring, straffelovens § 136, stk. 3).
Fra foreningen Åndsfrihed
Foreningen Åndsfrihed arbejder for at forsvare og fremme åndsfriheden. Afgørende for graden af
åndsfrihed i et samfund er grundlæggende frihedsrettigheder som forsamlingsfrihed,
foreningsfrihed, ytringsfrihed og religionsfrihed og at der for alle er den samme adgang til disse
frihedsrettigheder.
Lov nr. 1723 af 27. december 2016 om ændring af straffeloven kriminaliserer udtrykkelig billigelse
af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring, nemlig ”drab, voldtægt, voldshandlinger,
incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri”. Der er efter vor mening i foreningen
Åndsfrihed al mulig grund til at forebygge sådanne handlinger, men måden det forsøges gjort på i
denne lov er dybt problematisk.
For det første er det et problem, at loven indebærer en markant indskrænkning i borgernes
ytringsfrihed. Der er her ikke tale om at forbyde opfordring til lovovertrædelser – som i en række
tilfælde allerede er forbudt –men her handler det om billigelse. Det ville have været et langt
mindre radikalt skridt at have indført et forbud mod direkte opfordring til lovbrud, men her går
man langt videre og forbyder enhver billigelse af de nævnte handlinger. Det bør være en selvfølge
i et frit demokrati, at ytringer om, hvordan (og uanset hvordan) man gerne ser samfundet
indrettet, selvfølgelig ikke skal kriminaliseres.
For det andet er det et problem, at denne indskrænkning i ytringsfriheden ikke gælder alle
borgere, men kun borgere, der fremsætter disse ytringer i forbindelse med religiøs oplæring. Her
er der altså tale om en markant forskelsbehandling til ugunst for religiøse forkyndere og
undervisere! Begrundelsen for denne åbenlyse forskelsbehandling er at ”personer, der foretager
religiøs oplæring, har en særlig position i forhold til at påvirke deres menighed mv.” Indirekte siges
der hermed, at religion er et farligt fænomen, farligere end andre livsanskuelser og ideologier, og
at samfundet derfor på en særlig måde må beskyttes mod farerne fra religion. Denne lov er
desværre endnu et eksempel på den særliggørelse af religion, som i de senere år har fundet sted,
men som dybest set er en diskrimination af religiøse aktører.
For det tredje er det et problem, at loven ikke kun gælder ytringer fremsat offentligt, men også
ytringer fremsat i en privat sjælesørgerisk sammenhæng. Dermed truer loven privatlivets fred og
kan i yderste konsekvens lægge op til en stikkervirksomhed.
For det fjerde så er loven så upræcis og uklar, at først tiden – den præcedens der måtte udvikle
sig, og indtil videre er der kun faldet én dom – vil vise, hvad der er lovligt og ulovlig, og hvem der
kan rammes af denne lov, og dermed risikere op til tre års fængsel.
Den første uklarhed handler om, hvad der egentlig er religiøs undervisning og forkyndelse. Der er
ingen ende på, hvor mange forskellige og indbyrdes modstridende definitioner, der er på, hvad
religion er, og loven og bemærkninger til loven indeholder ikke nogen veldefineret beskrivelse af
fænomenet. Bare for at tage et eksempel, så er der i en grundtvigsk forståelse af kristendom ikke
noget skarpt skel mellem kristendom (religion) og folkelighed (kultur). Og hvad med visse former
for islamisme, som nogle vil beskrive ikke som en religion, men en politiske ideologi? Er det, der
foregår i religiøse partier (det være sig kristelige, muslimske eller andre), underlagt lovens
bestemmelser, når de helt bevidst blander religion og politik?
Den anden uklarhed handler om, hvornår der egentlig finder religiøs undervisning eller
forkyndelse sted. Hvornår optræder en religiøs person som underviser/forkynder, og hvornår gør
han/hun ikke? Bemærkningerne til loven kommer med nogle uklare tanker om, at et offentligt
politisk eller folkeligt møde undervejs kan udvikle sig til et forkyndende/undervisende møde, og
artikler og indlæg i nogle medier vil være at betragte som forkyndelse/undervisning og i andre
ikke. Sådan går det, når man vil gradbøje ytringsfriheden. Hvem kan i den situation vide sig sikker?
Den tredje uklarhed handler om, hvem der falder ind under kategorien religiøse forkyndere og
undervisere. Præster, rabbinere og imamer er der nok ingen tvivl om, da det ligger i deres
”jobbeskrivelse” at forkynde og undervise, men loven rammer – så vidt man kan læse ud af
bemærkningerne – også alle andre personer med en religion, dvs. i princippet enhver lægmand
m/k, der i en religiøs sammenhæng forkynder eller underviser. Og kan det virkelig være
meningen? I en luthersk sammenhæng, hvor vi går ind for det almindelige præstedømme, har vi jo
alle del i forkyndelsen, ikke nødvendigvis fra prædikestolen, men i det personlige vidnesbyrd, og
kommer man der til at billige noget, som er omfattet af denne lov, ja, så risikerer man at blive
straffet.
Den fjerde uklarhed handler netop om, hvad det vil sige at billige handlinger, som er omfattet af
denne paragraf i straffeloven. Lovforslaget definerer billigelse på denne måde, at ytringen ”skal
have en sådan karakter, at den er med til at legitimere den form for strafbar handling, som
ytringen angår”. Men hvad betyder det i praksis? Man må godt i en religiøs forkyndelses- eller
undervisningssituation oplæse en tekst fra fx Bibelen eller Koranen, ”hvori der gives udtryk for en
opfordring eller støtte til strafbare handlinger … medmindre den pågældende tilslutter (billiger)
det oplæste eller gengivne i en eller anden form”. Dertil kommer, at ”Kriminaliseringen er både
bagud- og fremadrettet”, så det handler altså også om, at sådanne handlinger, der allerede er
udført, ikke må billiges. Det vil sige, at en religiøs underviser skal passe morderligt meget på med,
når han eller hun oplæser en helligtekst med et problematisk indhold, ikke at udtrykke sin
billigelse af det, han eller hun har læst. Hvis vedkommende på forespørgsel svarer, at det oplæste
er Guds ord og dermed sandhed, er det så en billigelse?
Problemet med uklare love er, at de underminerer borgernes retssikkerhed, og denne lov er fyldt
med så mange uklarheder, at den blot af denne grund burde ophæves.
For det femte indebærer dette lovforslag – sammen med en række tidligere vedtagne love
– et markant indgreb i religionernes indre forhold, nemlig bl.a. deres lære og forkyndelse. Der ville
naturligvis ikke være tale om en begrænsning af religionsfriheden, hvis religiøse samfund blot var
underlagt de samme begrænsninger i ytringsfriheden som alle andre, men her bruger lovgiverne
en uklarhed i grundloven som påskud til – efter vores mening uretmæssigt – at blande sig i
religionernes indre liv. Grundlovens par. 67 siger ”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at
dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages,
som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.” Lovgiverne er åbenbart parat til at
bruge sætningen ”dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den
offentlige orden” som en legitimation for de indskrænkninger i religionsfriheden, de måtte finde
fornødent.
For det sjette er det et problem, at loven sandsynligvis ikke vil bidrage ret meget – om noget
overhovedet – til at løse det i bemærkningerne angivne problem, nemlig at “der er set eksempler
på, at der i Danmark findes religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier
og understøtte parallelle retsopfattelser”. De religiøse forkyndere, som er ude på at undergrave
danske værdier og understøtte parallelle retsopfattelser, og sådanne findes der helt sikkert, vil
sandsynligvis blot gå endnu mere under jorden for der at foretage deres undergravende
virksomhed, og dermed vil vi ikke få mulighed for at imødegå deres holdninger i en åben debat.
Loven vil på den anden side let medvirke til at mistænkeliggøre religion og trossamfund med de
uheldige virkninger, det kan have.
Endelig til syvende og sidst, så er det naturligvis et demokratisk problem, at man da loven først
blev fremsat i 2016 sendte et så vidtgående lovforslag i høring i sommerferien, og nu sender
forslaget om lovens fortsættelse i perioden omkring jul, hvilket ikke er fremmende for den
nødvendige demokratiske debat.
På baggrund af ovenstående foreslår Foreningen Åndsfrihed, at paragraffen om ”Kriminalisering af
udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring” slettes af
straffeloven.
På vegne af Foreningen Åndsfrihed
Venlig hilsen
Ingrid Ank, formand
www.aandsfrihed.dk
Grundtvigsk Forum
Vartov
Farvergade 27
1463 København K
Telefon 4193 9000
vartov@vartov.dk
www.grundtvig.dk / www.vartov.dk
CVR. 56 85 24 17
5. januar 2022
Att: Strafferetskontoret
Sagsbehandler: Henrik Overgaard Morsing
Sagsnr.: 2021-731-0080
Høringssvar fra Grundtvigsk Forum vedrørende forslag om revision af straffelovens § 136, stk. 3, der blev indført
ved lov d. 27. december 2016: ’Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Opfølgning af revisionsbestemmelse
vedrørende kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring)’.
Grundtvigsk Forum (stiftet 1898) er en forening bestående af enkeltmedlemmer og kredse ud over hele landet
med hovedsæde på Vartov, Farvergade 27, København. Formålet for GF er at udbrede kendskab til Grundtvigs
tanker om kristendom og menneskeliv gennem oplysningsvirksomhed om folkelige og kirkelige spørgsmål, styrke
samhørigheden mellem kirke og folk i Danmark, at sikre frihed og gode vilkår for evangeliets forkyndelse og at
fremme et forpligtende folkeligt fællesskab.
Grundtvigsk Forum anerkender, at loven i 2016 blev til under folkelige krav om politisk handling i kølvandet på en
tv-dokumentar og i en tid med islamistisk terror i Europa.
Lovforslaget sigtede dengang som nu på at stramme lovgivning vedrørende billigelse og opfordring til bestemte
grove kriminelle handlinger, som allerede er strafbare ifølge dansk lovgivning, med det formål at beskytte den
svagere part. Herunder også instanser, der billiger ulovlige forhold i en parallel retspraksis.
Vi finder, at der i straffeloven allerede er strafbart at opfordre til kriminelle handlinger, og at det er tilstrækkeligt.
Det er vidtgående at have en paragraf i straffeloven, der særskilt kriminaliserer billigelse af kriminelle handlinger i
forbindelse med religiøs oplæring og forkyndelse. Vi medgiver, at det bør være en skærpende omstændighed, at
nogen udnytter sin autoritet til udtrykkelig billigelse af kriminelle handlinger af den art som nævnes: ’drab,
voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri’, men den alvor er ikke mere
alvorlig eller skærpende om den finder sted i en religiøs eller ikke-religiøs sammenhæng.
Vi advarer mod, at lovforslaget udskiller det religiøse område: gudsdyrkelse, religionsundervisning og religiøse
forkyndere, og gør det til et særligt område. Den udgrænsning af det religiøse i forhold til andre holdningsmæssige
og sociale sammenhænge, hvad enten de er politiske og kulturelle, var i 2016 et nybrud i dansk lovgivning.
Vi undrer os fortsat over, at loven åbner for, at der kan dømmes hårdere, blot noget er udtalt i en religiøs
sammenhæng eller af en religiøs autoritet, end af en hvilken som helst anden person i en anden sammenhæng.
For en retspraksis er det et usikkert grundlag at operere med to forskellige former for offentlighed eller praksis for
ytringer.
Med arven fra Luther og Grundtvig har vi almindeligvis skelnet mellem det politiske og det religiøse, men ikke
adskilt dem. Det samme gælder begrebet: ”religiøs autoritet”, det svarer dårligt til bestemmelsen af ”det
almindelige præstedømme”, en bestemmelse, der i luthersk kristendom gør enhver døbt til præst, og hvor den
enkelte kan lade tro og samvittighed under ansvar være vejledende i sit liv.
Et er, at det kan blive vanskeligt at afgøre, hvem der er en religiøs autoritet, er det forkynderen, underviseren etc.,
eller hvornår en situation er religiøs. Noget andet er, at lovforslaget kan medvirke til at mistænkeliggøre det at tale
ud fra et religiøst ståsted.
Lovforslaget har den gode hensigt at beskytte en svagere part mod agitation og rådgivning i forhold til strafbare
handlinger, som specifikt nævnes i lovforslaget. Men omkostningerne kan blive store. Det kan føre til vilkårlighed
og usikkerhed i civilsamfundets forskellige foreninger at gøre religion til noget særligt suspekt og farligt.
Grundtvigsk Forum
Vartov
Farvergade 27
1463 København K
Telefon 4193 9000
vartov@vartov.dk
www.grundtvig.dk / www.vartov.dk
CVR. 56 85 24 17
Vi har brug for, kritisk og åbent at diskutere hvilket læreindhold, hvad enten det er religiøst, politisk eller anden
form for ideologi, der strider mod ”sædeligheden og den offentlige orden”.
I Grundtvigsk Forum er det opfattelsen, at lovforslaget sigter mod en lille gruppe af ’religiøse forkyndere, der søger
at undergrave danske love og værdier’, men utilsigtet rammer denne lov noget grundlæggende i det er danske
samfund. Det er problematisk, at loven skiller ytringsfriheden og religionsfriheden ad og derved iværksætter en
forskelsbehandling mellem religiøse forkyndere og for eksempel offentlige meningsdannere i øvrigt.
På vegne af Grundtvigsk Forum
Kirsten M. Andersen, Fmd.
Vartov
Farvergade 27
1463 København K
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail: strafferetskontoret@jm.dk og hma@jm.dk
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 9132 5688
ANCA@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 21/03582-2
5. JANUAR 2022
H Ø R I N G O V E R O P F Ø L G N I N G P Å
R E V I S I O N S B E S T E M M E L S E V E D R Ø R E N D E
K R I M I N A L I S E R I N G A F U D T R Y K K E L I G B I L L I G E L S E A F
V I S S E S T R A F B A R E H A N D L I N G E R S O M L E D I R E L I G I Ø S
O P L Æ R I N G
Justitsministeriet har ved e-mail af 8. december 2021 anmodet om
Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til høring
over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af
straffeloven (Opfølgning på revisionsbestemmelse vedrørende
kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som
led i religiøs oplæring).
Med udkastet foreslås det at ophæve den revisionsbestemmelse, der
blev indsat i forbindelse med indførelsen af straffelovens § 136, stk. 3.1
Straffelovsbestemmelsen kriminaliserer udtrykkelig billigelse af visse
kriminelle handlinger som led i religiøs oplæring. I 2021 blev
anvendelsesområdet for bestemmelsen udvidet med flere kriminelle
handlinger, som der kan blive straffet for at billige.2
Det fremgår af lovudkastet, at der alene har været registreret tre
anmeldelser om overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 3, hvoraf én
har ført til efterforskning og senere domsfældelse (lovudkastets
almindelige bemærkninger, afsnit 2.1). Denne meget sparsomme
anvendelse ses ikke reflekteret i Justitsministeriets overvejelser om,
1 Lov nr. 1723 af 27. december 2016 om ændring af straffeloven
(Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger
som led i religiøs oplæring). Tilgængelig på:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/1723.
2 Lov nr. 415 af 13. marts 2021 om ændring af straffeloven, lov om pas
til danske statsborgere m.v. og udlændingeloven (Styrket indsats mod
negativ social kontrol m.v.). Tilgængelig på:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/415.
2/3
hvorvidt der er et fortsat behov for de indskrænkninger i ytrings- og
religionsfriheden samt den betænkelige retstilstand, som
bestemmelsen medfører. Derudover ønsker instituttet også at gøre
opmærksom på, at bestemmelsen er blevet udvidet i marts 2021. Den
udvidede bestemmelse har derfor kun været trådt i kraft i under ét år,
hvilket er en meget kort tidsramme at kunne foretage en
behovsvurdering ud fra.
 Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
foretager en udførlig vurdering af proportionaliteten og
nødvendigheden af, om straffelovens § 136, stk. 3, skal bevares.
Instituttet ønsker at fremhæve, at Ytringsfrihedskommissionen i sin
betænkning fra 2020 finder det tvivlsomt, om indskrænkninger af
ytringsfriheden er den rette vej at gå for at forebygge udfordringer med
radikalisering og parallelsamfund. Kommissionen nævner som
eksempel blandt andet straffelovens § 136, da det kan frygtes, at denne
bestemmelse blot vil føre til, at kontroversielle holdninger m.v. ikke
kommer frem i lyset, hvor de kan blive diskuteret og imødegået med
argumenter.3
 Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen afsøger
andre løsninger på negativ social kontrol og parallelsamfund uden
at indføre yderligere indskrænkninger i personers ytrings- og
religionsfrihed.
Instituttet skal derudover henvise til sit høringssvar af 11. juli 2016 over
udkastet til indførelsen af straffelovens § 136, stk. 3.4 I høringssvaret
udtrykker instituttet bekymring over, hvilken betydning bestemmelsen
kan have i forhold til ytrings- og religionsfriheden, og at loven går et
væsentligt stykke videre end, hvad der følger af relevant praksis fra Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention og den generelle danske
retstradition. Instituttet fandt blandt andet bestemmelsen
3 Justitsministeriet, Ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark –
Betænkning nr. 1573 afgivet af Ytringsfrihedskommissionen, Del 2, april
2020, side 768. Tilgængelig på:
https://www.regeringen.dk/nyheder/2020/ytringsfrihedskommissionen
-afleverer-betaenkning/.
4 Institut for Menneskerettigheder, Høringssvar af 11. juli 2016 over
udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af
udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs
oplæring). Tilgængelig på:
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/kriminalisering-udtrykkelig-
billigelse-visse-strafbare-handlinger-led-religioes.
3/3
retssikkerhedsmæssig betænkelig på grund af dens vage
anvendelsesområde, vide personkreds, og kriminalisering af private
ytringer uden forsæt til udbredelse. Instituttet anbefaler fortsat, at
Justitsministeriet foretager en udførlig analyse af de
retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, som disse uklarheder rejser,
herunder den medfølgende risiko for vilkårlighed og uforudsigelighed.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2021-731-0080.
Med venlig hilsen
Annecathrine Carl
JURIDISK RÅDGIVER
1
Justitsministeriet
Att. Strafferetskontoret
Slotholmsgade 10
1216 København K.
jm@jm.dk
Den 4. januar 2022
Høringssvar om ”Forslag til Lov om ændring af straffeloven” (Opfølgning på
revisionsbestemmelse vedrørende kriminalisering af udtrykkelig billigelse af
visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring), j.nr. 2021-731-0080
Indre Missions hovedbestyrelse fremsender følgende bemærkninger til lovforslag om
ophævelse af revisionsbestemmelsen i lov nr. 1723 af 27. december 2016 om ændring af
straffeloven – hvilket vil medføre en permanentliggørelse af straffeloven §136 stk. 3:
Loven er med til at fastholde en særliggørelse af faren fra det religiøse og en mistænkelig-
gørelse af det religiøse. Selvom § 136 stk. 3 oprindeligt er tiltænkt anvendt mod en bestemt
gruppe (radikale imamer), så kaster den et mistænkelighedens skær over al religion med
den begrænsning af ytringsfriheden, som alene gælder, når det sker ”som led i en religiøs
oplæring”. I en sekulariseret folkestemnings ånd kan samme lov anvendes mod andre
grupper (kristne, jøder og muslimer), og det er vanskeligt ikke at konstatere, at den
understøtter religionsmistro og religionsforskrækkelse på bekostning af åndsfrihed.
Dette uddybede vi allerede i vores høringssvar til nugældende lovs udkast (JM j.nr. 2016-
730-0956), indsendt d. 11. aug. 2016, hvor vi anførte flere principielle indvendinger imod
en udvidelse af straffeloven. Vi henviser hertil, da vi fortsat vil hævde deres relevans (se
https://indremission.dk/fileadmin/Dok/Organisation/Ledelse/hoeringssvar_fra_Indre_
Mission_vedr_udkast_til_Lov_om_aendring_af_straffel....pdf). Bl.a. anførte vi:
Vi stiller os uforstående over for den stigmatisering, som religiøs oplæring underlægges
helt generelt i forhold til politiske ideologier (fx nazisme, liberalisme, kommunisme).
Også i disse sammenhænge har centrale talspersoner ordets magt og myndighed over for
andre og kan påvirke til bestemte adfærd ved deres talehandlinger og oplæring. Hvorfor
er det kun religiøse holdninger, som lovforslaget skal ramme? Vi opfatter det som en
diskriminering jf. EMRK artikel 14!
Det er vanskeligt ikke at opfatte lovforslaget som en begrænsning af religionsfriheden ud
fra grundlovens § 67 i det offentlige rum og den privates sfære. Vi oplever også en skær-
pelse i forhold til paragraffens ordlyd, når det anføres, ”at lovgivningsmagten er indrøm-
met adgang til at fastsætte de rammer for religionsfrihed, som hensynet til sædeligheden
og den offentlige orden tilsiger”. Det er i den grad en udvidet fortolkning af § 67, der ind-
rømmer adgang til indskrænkning af religionsfriheden, dersom noget læres eller foreta-
ges, der strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. Med denne ændrede ordlyd
får den lovgivende såvel som den udøvende magt et stort råderum til at indskrænke en
materielt beskyttet frihedsrettighed. Vi anbefaler derfor, at bemærkningerne holder sig til
grundlovens ordlyd.
Loven vil påvirke en frygt for, hvad man kan udtale sig om, og hvornår man egentligt har
billiget noget eller ej. Et samfund baseret på denne frygt medfører i praksis også en
begrænsning af ytringsfriheden.
2
Selvom loven sjældent bliver brugt, sådan som det har været tilfældet de seneste fem år, er
det i principiel forstand en dybt problematisk lov. Det bør ikke være noget, vi bare træk-
ker på skuldrene af, når der er forskel på graden af ytringsfrihed for forskellige personer.
Loven er med til at fremme meningsløse og uretfærdige forskelle i graden af ytringsfrihed.
Derfor mener vi, at revisionsbestemmelsen ikke skal fjernes. Til gengæld bør paragraf-
fen om ”Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led
i religiøs oplæring” slettes af straffeloven. For med loven er der som anført indført en
forskel i graden af ytringsfrihed mellem religiøse forkyndere og alle andre. Skolelæreren –
såvel som politikere og nærmest alle andre – må godt, præsten må ikke.
Jf. artikel https://www.religionsfrihed.nu/2021/01/02/begraensninger-og-kraenkelser-
af-religionsfriheden-i-danmark/ (fra d. 2. januar 2021) ligger Danmark højt, både når det
gælder begrænsninger af religionsfriheden fra statens side og krænkelser i civilsamfun-
det. Denne vurdering er foretaget på baggrund af 2020-analysen fra tænketanken Pew
Research Center (bygger på oplysninger fra 2018). I denne artikel fremgår det, at Folketin-
get har vedtaget flere love, der begrænser religionsfriheden i Danmark. I nogle tilfælde har
disse begrænsninger også omfattet ytringsfriheden eller andre frihedsrettigheder. Som et
af mange eksempler nævnes netop straffelovens § 136 stk. 3 – bl.a. med denne vurdering:
Loven begrænser religionsfriheden og religiøse forkynderes ytringsfrihed, idet den gør
det strafbart for religiøse forkyndere m.fl. som led i ”religiøs oplæring” udtrykkeligt at
billige visse strafbare handlinger, fx ”stening af kvinder eller korporlig afstraffelse af
børn”, uanset om det sker offentligt eller privat. Men hvis tilsvarende ytringer fx fremsættes
af en politiker ved et offentligt debatarrangement, så vil de ifølge Justitsministeriets vurdering ikke
være strafbare. Derved indskrænkes religiøse forkynderes ytringsfrihed i forhold til andre grupper i
samfundet (vores kursivering).
Foreningen Åndsfrihed har i deres høringssvar til ”Forslag til Lov om ændring af lov om
ændring af straffeloven” anført en række problemer og uklarheder, som vi er enige i.
Vi tilslutter os dette høringssvar med samme konklusion, som er fremhævet ovenfor.
Det undrer os meget, at der ikke er én eneste religiøs organisation o.lign. på høringslisten.
Ligesom Danske Kirkers Råd mener vi, det er stik imod god praksis, at Justitsministeriet
på denne vis ikke vælger at inddrage de religiøse grupper, organisationer og trossamfund,
som det pågældende lovforslag direkte berører og faktisk har fokus på. Derfor vil vi opfor-
dre til, at Folketinget genovervejer relevansen af den af høringen omfattede lovgivning.
Med venlig hilsen og
på vegne af Indre Mission i Danmark
Hans-Ole Bækgaard Jens Medom Madsen
formand generalsekretær
1
Henrik Overgaard Morsing
Fra: £Strafferetskontoret (951s18)
Sendt: 9. december 2021 15:25
Til: Henrik Overgaard Morsing
Emne: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af
straffeloven (Opfølgning på revisionsbestemmelse vedrørende kriminalisering af
udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring) - j.nr.
2021-731-00
Kære Justitsministeriet
KL har ingen bemærkninger til den tilsendte høring.
Med venlig hilsen
Emilie Phi Skovlund Steenholdt
Student
Jura og EU
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
E
+45 3370 3945
EMSS@kl.dk
T
W
+45 3370 3370
kl.dk
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 8. december 2021 11:59
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven (Opfølgning på
revisionsbestemmelse vedrørende kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i
religiøs oplæring) - j.nr. 2021-731-0080
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
1
Henrik Overgaard Morsing
Fra: Jan Hempel <Jan.Hempel@politiforbundet.dk>
Sendt: 9. december 2021 09:19
Til: £Strafferetskontoret (951s18); Henrik Overgaard Morsing
Emne: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af
straffeloven (Opfølgning på revisionsbestemmelse vedrørende kriminalisering af
udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring) - j.nr.
2021-731-00
Vedhæftede filer: Høringsliste.PDF; Lovudkast i offentlig høring.PDF; Høringsbrev.PDF
Sag: 2021-731-0080
Sagsdokument: 2249321
Til Justitsministeriet.
Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.
Politiforbundets jr.nr. 2021-01661.
Med venlig hilsen
Jan Hempel
Forbundssekretær
Gammel Kongevej 60, 11. sal
DK-1850 Frederiksberg
Tlf. +45 3345 5965
E-mail mail@politiforbundet.dk
Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her https://www.politiforbundet.dk/om-politiforbundet/politiforbundets-
databeskyttelsespolitik
Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har modtaget e-mailen ved
en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, inkl. eventuelle kopier og vedhæftede dokumenter.
På forhånd tak
Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til mail@politiforbundet.dk. Det forudsætter dog, at du selv har adgang til at sende
fra sikkermail.
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 8. december 2021 11:59
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven (Opfølgning på
revisionsbestemmelse vedrørende kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i
religiøs oplæring) - j.nr. 2021-731-0080
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
2
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G
HØRINGSSVAR
Til Justitsministeriet
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven (Opfølgning på
revisionsbestemmelse vedrørende kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare
handlinger som led i religiøs oplæring)
Høringsbrev af 8. december 2021 - med svarfrist 5. januar 2022.
Svar fremsendt pr. mail til strafferetskontoret@jm.dk og hma@jm.dk
Sagsnr. 2021-731-0080
Retspolitisk Forening kan ikke anbefale forslaget til vedtagelse.
Vi finder ikke denne begrænsning af ytringsfriheden mm. tilstrækkelig begrundet i forhold til de krav om
nødvendighed, som EMRK indeholder. De indhentede erfaringer siden vedtagelsen for snart 6 år siden
opregnet i nærværende forslags bemærkninger taler ligeledes for, at bestemmelsen simpelthen udgår.
For uddybende bemærkninger vedr. lovforslaget henvises til det udførlige høringssvar Retspolitisk Forening
afgav i forbindelse med høring over det oprindelige lovforslag, og som også kan findes på
www.retspolitik.dk/horingssvar-2/
København, den 5. januar 2022
Bjørn Elmquist Esben Obel
Formand Bestyrelsesmedlem
Vestre Landsret
Præsidenten
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • post@vestrelandsret.dk
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
9. december 2021
Sendt pr. mail til strafferetskontoret@jm.dk og hma@jm.dk
J.nr.: 21/27795-2
Sagsbehandler: Lars B Olesen
Justitsministeriet har ved brev af 8. december 2021 (sagsnr. 2021-731-0080) anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven
(Opfølgning på revisionsbestemmelse vedrørende kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse
strafbare handlinger som led i religiøs oplæring).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Helle Bertung
Østre Landsret
Præsidenten
Bredgade 59, 1260 København K. • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: praesident@oestrelandsret.dk • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
15. december 2021
J.nr.: 21/27734-2
Sagsbehandler: CRJ
Justitsministeriet har ved brev af 9. december 2021 (sagsnr. 2021-731-0080) anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven
(Opfølgning på revisionsbestemmelse vedrørende kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse
strafbare handlinger som led i religiøs oplæring).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo