Lægger regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi efter ministerens opfattelse op til øget virksomhed af forsvarsmæssig karakter i og omkring færøsk luftrum og farvande?

Side 1 | 1
Spørgsmål nr. S 503
§ 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse
Til: Udenrigsministeren
Dato: 15. februar 2022
Stillet af:
OMTRYKT:
Sjúrður Skaale(JF)
(Spørger ændret, den 15. februar 2022)
Lægger regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi efter
ministerens opfattelse op til øget virksomhed af forsvarsmæssig karakter i og
omkring færøsk luftrum og farvande?
(Spm. nr. S 503).
Begrundelse
Regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi bestræber at
forebygge militær eskalation og våbenkapløb, bl.a. i Arktis. Selvsamme
strategi støtter dog også op om NATO’s øgede opmærksomhed på regionen
og agter at styrke NATO politisk og militært. NATO er som bekendt ikke en
arktisk aktør, selvom flere toneangivende NATO-medlemslande er arktiske
stater, så kan det vække bekymring for Rusland, hvis landet oplever en øget
NATO-tilstedeværelse i og omkring Arktis. Siden udgangen af den kolde krig
har de arktiske stater trods alt klaret at bevare Arktis som et
lavspændingsområde, hvor samarbejdet primært er foregået gennem Arktisk
Råd eller ved bilaterale forhandlinger. Det er også lykkedes at hindre, at
konflikten med Vesten, som Rusland skabte ved annekteringen af Krim,
bredte sig til Arktis. Men øget militær virksomhed i Arktis og Nordatlanten
med deltagelse af ikkearktiske NATO-medlemmer kan tænkes at
underminere ønsket om at forebygge militær eskalering og oprustning i Arktis
og Nordatlanten, bl.a. fordi det kan bruges som argument for russisk
oprustning. To af strategiens kernemål kan således komme i konflikt med
hinanden. Derfor spørges der ind til disse forhold.
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på joan.jakobsen@ft.dk og til
Lovsekretariatet på lov@ft.dk.
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
Offentligt
(Omtryk - 15-02-2022 - Omtrykt)
Udenrigsudvalget 2021-22