Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske økosystem for halvledere (mikrochipforordningen)

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 8.2.2022
COM(2022) 46 final
2022/0032 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske økosystem for
halvledere (mikrochipforordningen)
(EØS-relevant tekst)
Offentligt
KOM (2022) 0046 - Forslag til forordning
Europaudvalget 2022
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Halvledere er essentielle for den digitale økonomi. De er nødvendige for, at digitale produkter
kan fungere: fra smartphones og biler over kritiske anvendelser og infrastruktur inden for
sundhed, energi, kommunikation og automatisering til de fleste andre industrisektorer. De er
også afgørende for fremtidens teknologier, herunder kunstig intelligens (AI) og 5G/6G-
kommunikation. Det digitale område kan ikke fungere uden mikrochips.
I det seneste år har Europa været udsat for forstyrrelser af forsyningen af mikrochips, hvilket
har ført til mangler i flere økonomiske sektorer og potentielt alvorlige samfundsmæssige
konsekvenser. Mange europæiske sektorer, herunder bilindustrien, energi, kommunikation og
sundhed samt strategiske sektorer såsom forsvar, sikkerhed og rummet, er truet af disse
forsyningsforstyrrelser. Samtidig er falske mikrochips begyndt at dukke op på markedet,
hvilket bringer sikkerheden af elektroniske apparater og systemer i fare.
Den nuværende krise har afsløret strukturelle sårbarheder i de europæiske værdikæder. Den
globale mangel har blotlagt Europas afhængighed af forsyninger fra et begrænset antal
virksomheder og geografiske områder og dens sårbarhed over for eksportrestriktioner i
tredjelande og andre forstyrrelser i den nuværende geopolitiske kontekst. Afhængigheden
forværres desuden af de ekstremt store adgangsbarrierer og sektorens kapitalintensitet. For
eksempel kræves der ved fremstillingen af de mest avancerede chips tolerancer på nogle få
nanometer (nm)1
. Opførelsen af sådanne fremstillingsanlæg indebærer en forudgående
investering på mindst 15 mia. EUR2
, og det tager tre år, før anlægget når op på en
tilstrækkelig produktionsmængde3
. Udgifterne til udformning af sådanne chips kan variere fra
0,5 mia. EUR til langt over 1 mia. EUR. Intensiteten af forskning og udvikling (FoU) i
sektoren er høj og ligger på over 15 %4
.
Europæiske aktører investerer nu om dage hovedsagelig i FoU, men ikke nok i at omsætte
resultaterne til industrielle fordele. Denne forskning og udvikling er en vigtig katalysator for
miniaturisering af de halvlederteknologier, der er nødvendige for produktionen af næste
generation af højtydende mikrochips. Europa er hjemsted for forsknings- og
teknologiorganisationer, der er førende på verdensplan. Den industrielle udbredelse af mange
af resultaterne af europæisk FoU foregår imidlertid uden for Unionen.
Unionen er stærk inden for udformning af halvlederkomponenter til effektelektronik,
radiofrekvensudstyr og analogt udstyr, sensorer og mikrocontrollere, der i dag anvendes i vid
udstrækning i bil- og fremstillingsindustrien. Den er mindre stærk inden for udformning af
digital logik (processorer og hukommelse), som vil blive afgørende, efterhånden som data, AI
og konnektivitet bliver stadig mere udbredt.
Unionen er desuden godt placeret med hensyn til de materialer og det udstyr, der er
nødvendigt for at drive store produktionsanlæg for mikrochips, og mange virksomheder har
1
I fremstillingen af halvledere har procesteknologien traditionelt været betinget af transistorstørrelsen.
Teknologiens "node" måles i nanometer (nm), hvor en nanometer svarer til en milliardtedel meter. Mindre
noder giver mindre transistorer, som er hurtigere og mere effektive. De nyeste noder er i dag på 5 nm. 3 nm
er på vej i produktion, og 2 nm er under udvikling.
2
https://news.samsung.com/global/samsung-electronics-announces-new-advanced-semiconductor-fab-site-in-
taylor-texas, 24.11.2021.
3
https://semianalysis.substack.com/p/tsmc-3nm-wafer-shipments-pushed-into, 14.10.2021
4
https://min.news/en/tech/def29226dea2b06f47efea4aae13e8f3.html, 22.1.2022
DA 2 DA
en vigtig rolle i forsyningskæden. Den har stærke og diversificerede sektorer for industrielle
brugere, f.eks. bilindustrien, industriel automatisering, sundhedspleje, energi, kommunikation
osv. Samarbejdet langs værdikæden er dog svagt.
Unionens samlede globale markedsandel for halvledere er 10 %5
, hvilket ligger et godt stykke
under dens økonomiske vægt. På trods af sin stærke globale position inden for fremstilling af
materialer og udstyr er Unionen stærkt afhængig af leverandører fra tredjelande med hensyn
til udformning, fremstilling, emballering, afprøvning og samling af mikrochips.
Halvledere er i dag i omdrejningspunkt for stærke geostrategiske interesser og kernen i det
globale teknologiske kapløb. Flere lande er opsat på at sikre deres forsyninger af de mest
avancerede mikrochips, da disse i stigende grad er en forudsætning for landenes muligheder
for at handle (økonomisk, industrielt, militært) og drive den digitale omstilling fremad. Alle
større regioner i verden investerer allerede kraftigt og indfører støtteforanstaltninger for at
forny og styrke deres produktionsevne.
Unionen har aktiverne til at blive industriel leder på fremtidens marked for mikrochips. Dens
ambition er at fordoble sin nuværende andel af verdensproduktionen til 20 % i værdi inden
20306
. Målet er ikke kun at mindske afhængigheden, men også at udnytte de økonomiske
muligheder, da det globale marked for halvledere forventes at blive fordoblet inden årtiets
udgang, og dermed øge konkurrenceevnen i halvlederøkosystemet og industrien generelt
gennem innovative produkter til de europæiske borgere.
Der er ved at opstå nye markedstendenser og -muligheder. Halvledervirksomheder designer i
stigende grad skræddersyede mikrochips sammen med slutbrugervirksomhederne for at
forbedre systemets ydeevne gennem optimering af hardware og software. Kunstig intelligens,
edge cloud og den digitale omstilling af industrisektorerne giver nye muligheder for Europas
teknologiske og industrilederskabsmæssige konkurrenceevne i fremtiden.
Samtidig udvikler teknologien sig konstant. Der sker stadig yderligere miniaturisering hen
imod mindre noder i de almindelige procesteknologier (FinFET og FDSOI) i tråd med
Moores lov7
, mens der er stor efterspørgsel efter mere energieffektive løsninger for at sikre, at
det stadigt voksende forarbejdningsfodaftryk forbliver bæredygtigt. Nye computerparadigmer
såsom neuromorfisk databehandling og kvanteteknologi er lovende teknologier med nye
anvendelsesområder. Nye materialer såsom siliciumcarbid (SiC) og galliumnitrid (GaN) er
afgørende for strømstyring, f.eks. optimal udnyttelse af batterikraft, navnlig til alle slags
elektriske køretøjer og produktion af vedvarende energi.
Denne begrundelse ledsager forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en
ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske økosystem for halvledere
(mikrochipforordningen).
Dette forslag lever op til det politiske tilsagn fra kommissionsformand Ursula von der Leyen,
som i sin tale om Unionens tilstand i 2021 bebudede, at formålet er sammen at skabe et
avanceret europæisk økosystem for mikrochips, som også omfatter produktion8
. Den
5
Strengthening the Global Semiconductor Supply Chain in an Uncertain Era, BCGxSIA, april 2021.
https://www.bcg.com/publications/2021/strengthening-the-global-semiconductor-supply-chain
6
I det digitale kompas blev det fastsat som et mål for 2030, at "produktionen af avancerede og bæredygtige
halvledere i Europa, herunder processorer, skal udgøre mindst 20 % af verdensproduktionen i værdi"
(COM(2021) 118 af 9.3.2021). Forslaget til politikprogrammet for 2030, "Vejen mod det digitale årti",
bekræfter atter denne ambition (se fodnote 15).
7
Moores lov er det observerede fænomen, at antallet af transistorer i integrerede kredsløb fordobles ca. hvert
andet år.
8
Tale om Unionens tilstand 2021. https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/soteu_2021_address_da_0.pdf.
DA 3 DA
underliggende strategiske vision for styrkelse af Europas økosystem for halvledere, der ligger
bag forslaget, forklares i den ledsagende meddelelse9
.
For at realisere denne vision bygger den europæiske mikrochipstrategi på fem strategiske
målsætninger:
 Europa skal styrke sit lederskab inden for forskning og teknologi
 Europa skal opbygge og styrke sin egen innovationskapacitet med hensyn til udformning,
fremstilling og emballering af avancerede mikrochips og omsætte dem til kommercielle
produkter
 Europa skal fastsætte en passende ramme for betydeligt at øge sin produktionskapacitet
inden 2030
 Europa skal afhjælpe den akutte mangel på færdigheder, tiltrække nyt talent og støtte
etableringen af en kvalificeret arbejdsstyrke
 Europa skal udvikle et indgående kendskab til globale forsyningskæder for halvledere.
Formålet med den foreslåede forordning vil være at nå den strategiske målsætning om at øge
modstandsdygtigheden af Europas økosystem for halvledere og øge dets globale
markedsandel. Den vil have også til formål at lette den europæiske industris tidlige
anvendelse af nye mikrochips og øge dens konkurrenceevne. Med henblik herpå skal den ikke
kun tiltrække investeringer i innovative produktionsanlæg og have en kvalificeret
arbejdsstyrke, men også være i stand til at designe og producere de mest avancerede
mikrochips, der vil forme morgendagens markeder, og udvikle kapacitet og have mulighed for
at afprøve og skabe prototyper af innovative design gennem pilotlinjer i tæt samarbejde med
dens vertikale industrisektorer. Disse er nødvendige skridt, men de er ikke tilstrækkelige, hvis
ikke Unionen har den analytiske kapacitet til at øge de politiske beslutningstageres viden om
værdikæden og er i stand til at drage fordel af øget kapacitet til at tjene det indre markeds
fælles interesser i krisetilfælde. Målet er ikke at blive selvforsynende, hvilket ikke er et
opnåeligt mål. Vi er nødt til at styrke vores eksisterende stærke sider, blive stærke på nye
områder og samarbejde med tredjelande i en forsyningskæde, hvor den indbyrdes
afhængighed fortsat vil være stærk.
Med hensyn til opfyldelsen af disse mål vil den foreslåede forordning have til formål at:
 Oprette Mikrochips til Europa-initiativet for at støtte omfattende teknologisk
kapacitetsopbygning og innovation i hele Unionen med henblik på udvikling og
udbredelse af næste generation af avancerede halvleder- og kvanteteknologier, som vil
styrke Unionens kapacitet og færdigheder med hensyn til avanceret udformning,
systemintegration og mikrochipproduktion, herunder med fokus på opstartsvirksomheder
og vækstvirksomheder (søjle 1, "Mikrochips til Europa-initiativet").
Initiativet vil navnlig opbygge en innovativ virtuel designplatform for at styrke Europas
designkapacitet, som vil være tilgængelig på åbne, ikkediskriminerende og gennemsigtige
vilkår. Platformen vil tilskynde til et bredt samarbejde mellem brugerfællesskaber,
designvirksomheder, opstartsvirksomheder, SMV'er, leverandører af intellektuel ejendom og
værktøjer, designere og forsknings- og teknologiorganisationer, og den vil integrere
eksisterende og nye udformningsfaciliteter med udvidede biblioteker og EDA-værktøjer10
.
9
COM(2022) 45 af 8.2.2022. En lovpakke om europæiske mikrochips.
10
Elektroniske designautomatiseringsværktøjer, dvs. softwareværktøjer til design af integrerede kredsløb.
DA 4 DA
Initiativet vil støtte pilotlinjer, der giver tredjeparter mulighed for at teste, validere og
videreudvikle deres produktudformning på åbne, gennemsigtige og ikkediskriminerende
vilkår. Udviklingen af nye avancerede pilotlinjer vil forberede den næste generation af
produktionskapaciteter og valideringen heraf.
Desuden vil initiativet bidrage til opbygningen af avanceret teknologisk og teknisk kapacitet
med henblik på at fremskynde den innovative udvikling af kvantechips, f.eks. i form af
designbiblioteker for kvantechips, pilotlinjer og prøvnings- og forsøgsfaciliteter.
Initiativet vil støtte et netværk af kompetencecentre i hele Unionen, som vil stille ekspertise til
rådighed for interessenter, herunder små og mellemstore slutbrugervirksomheder (SMV'er),
opstartsvirksomheder samt vertikale sektorer, og forbedre deres færdigheder.
Kompetencecentrene vil lette den åbne, gennemsigtige og ikkediskriminerende adgang til og
effektive anvendelse af infrastrukturen for design og pilotlinjerne. De vil blive kraftcentre, der
tiltrækker innovation og nye højtkvalificerede talenter.
Ud over initiativet bør aktiviteter, der skal lette adgangen til lånefinansiering og egenkapital i
halvlederværdikæden, som under ét skal beskrives som "mikrochipfonden", støtte udviklingen
af et dynamisk og modstandsdygtigt økosystem for halvledere ved at give mulighed for øget
adgang til midler til støtte for vækst i nystartede virksomheder, vækstvirksomheder og
SMV'er samt investeringer i hele værdikæden, herunder for virksomheder i værdikæder for
halvleder og eventuelt med blandet finansiering fra initiativet.
 Skabe en ramme, der kan sikre forsyningssikkerheden ved at tiltrække investeringer
og øget produktionskapacitet inden for fremstilling af halvledere samt avanceret
emballering, afprøvning og samling via pioneranlæg som integrerede produktionsanlæg
og åbne EU-produktionsanlæg (søjle 2, "Forsyningssikkerhed").
Forslaget indeholder navnlig kriterier for at lette gennemførelsen af specifikke projekter, der
bidrager til forsyningssikkerheden for halvledere i Unionen. Med henblik herpå skelnes der
mellem to typer af pioneranlæg11
, nemlig integrerede produktionsanlæg og åbne EU-
produktionsanlæg12
. Der kan indgives ansøgninger om anerkendelse af et anlæg som en af de
to typer pioneranlæg, og hvor disse godkendes, kræves det i forslaget, at medlemsstaterne
sikrer en effektiv behandling af administrative ansøgninger i forbindelse med planlægning,
opførelse og drift af anerkendte pioneranlæg.
Som reaktion på det stigende behov for cyberrobuste forsyningskæder13
vil Kommissionen
samarbejde med medlemsstaterne og private aktører om at identificere sektorspecifikke krav
til pålidelige chips med henblik på at fastlægge fælles standarder og certificering samt fælles
krav til indkøb, der skal udvikles med støtte fra de europæiske standardiseringsorganisationer,
11
"Pioneranlæg" er industrianlæg, der er i stand til at fremstille halvledere, herunder frontend- eller backend-
anlæg eller begge, og som ikke i væsentlig grad allerede findes i Unionen, eller som der ikke er indgået
forpligtelse om at lade opføre i Unionen, f.eks. med hensyn til teknologinode, substratmateriale såsom
siliciumcarbid eller galliumnitrid eller anden form for produktinnovation, der kan give bedre ydeevne,
procesinnovation eller energi- og miljøpræstation.
12
Integrerede produktionsanlæg er anlæg, der ikke er set tidligere i Unionen til udformning og fremstilling af
halvledere, herunder frontend- eller backend-anlæg eller begge, som bidrager til forsyningssikkerheden på
det indre marked. Åbne EU-produktionsanlæg er anlæg, der ikke er set tidligere i Unionen, til fremstilling af
halvledere, herunder frontend- eller backend-anlæg eller begge, som tilbyder produktionskapacitet til
virksomheder, der ikke er forretningsmæssigt forbundne med anlægget, og derved bidrager til
forsyningssikkerheden på det indre marked.
13
31 % af alle cyberangreb i 2020 var rettet mod EU. https://www.ibm.com/security/data-breach/threat-
intelligence.
DA 5 DA
hvor det er relevant, og under hensyntagen til principperne i den nye lovgivningsramme for
overensstemmelsesvurdering og markedsovervågning.
 Oprette en koordineringsmekanisme mellem medlemsstaterne og Kommissionen
med henblik på at styrke samarbejdet med og på tværs af medlemsstaterne, overvåge
udbuddet af halvledere, vurdere efterspørgslen, foregribe mangler, udløse
kriseberedskabet og handle ved hjælp af en særlig værktøjskasse med foranstaltninger
(søjle 3, "Beredskab og overvågning").
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Dette forslag er i overensstemmelse med Kommissionens overordnede digitale vision, mål og
fremgangsmåder for en vellykket digital omstilling af Den Europæiske Union inden 2030 som
fremlagt i Kommissionens meddelelse "Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale
årti" ("meddelelsen om det digitale kompas")14
og Kommissionens efterfølgende forslag til
det politiske program for det digitale årti15
med det særlige mål for halvledere. Dette forslag
har til formål at hjælpe Unionen med at opbygge de kapaciteter, der er nødvendige for at
opfylde dens 2030-mål.
Forslaget er i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse fra maj 2021 om
ajourføring af den nye industristrategi fra 202016
, som identificerer områder med strategisk
afhængighed, der kan føre til sårbarheder såsom forsyningsknaphed. Forslaget tager fat på de
udfordringer med hensyn til udformning, fremstilling, emballering, prøvning og samling, der
er identificeret i meddelelsen og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens
tjenestegrene. I meddelelsen bebudes lanceringen af den industrielle alliance om processorer
og halvlederteknologier ("alliancen")17
, der skal konstatere mangler inden for produktionen af
mikrochips og den teknologiske udvikling, der er nødvendig for, at virksomheder og
organisationer kan trives, hjælpe virksomhedernes konkurrenceevne, øge Europas digitale
suverænitet og imødekomme efterspørgslen efter den næste generation af sikre,
energieffektive og højtydende mikrochips og processorer. Alliancen vil spille en rådgivende
rolle i forbindelse med denne forordning.
Dette forslag er også i overensstemmelse med Kommissionens standardiseringsstrategi18
og
det årlige EU-arbejdsprogram for europæisk standardisering for 202219
, der blev vedtaget den
2. februar 2022. De har til formål at udvikle standarder for certificering af mikrochips med
hensyn til sikkerhed, ægthed og pålidelighed.
14
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget — Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti" (COM(2021) 118
final af 9.3.2021).
15
COM(2021) 574 final. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om etablering af
politikprogrammet for 2030 — Vejen mod det digitale årti. 15.9.2021
16
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget — Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020: Opbygning af et stærkere
indre marked til fremme af Europas genopretning (COM(2021) 350 final).
17
Kommissionen lancerede den industrielle alliance om processorer og halvlederteknologier i juli 2021.
https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/alliance-processors-and-semiconductor-technologies.
18
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget — En EU-strategi for standardisering Fastsættelse af globale standarder til støtte
for et modstandsdygtigt, grønt og digitalt indre marked i EU (COM(2022) 31).
19
C(2022) 546, Meddelelse fra Kommissionen — Det årlige EU-arbejdsprogram for europæisk standardisering
for 2022.
DA 6 DA
Der tages i forslaget også hensyn til målene for observatoriet for kritiske teknologier20
, som
skal bidrage til at identificere Unionens nuværende og eventuelle fremtidige digitale
strategiske afhængighed og bidrage til at styrke den digitale suverænitet.
Dette forslag tager fat på de sektorspecifikke og unikke udfordringer i
halvlederforsyningskæden og er et særskilt initiativ fra det planlagte "nødinstrument for det
indre marked", som Kommissionen bebudede i sin ajourførte industristrategi.
Dette forslag bidrager til gennemførelsen af erklæringen om et europæisk initiativ vedrørende
processorer og halvlederteknologier, der blev undertegnet af 22 medlemsstater den 7.
december 202021
. I denne erklæring er de 22 medlemsstater blevet enige om at yde en særlig
indsats for at styrke økosystemet for processorer og halvledere og øge den industrielle
tilstedeværelse i hele forsyningskæden. Medlemsstaterne har også indvilliget i at arbejde hen
imod fælles standarder og, hvor det er relevant, certificering af pålidelig elektronik såvel som
fælles krav i forbindelse med indkøb af sikre mikrochips og indlejrede systemer til
anvendelser, der afhænger eller gør omfattende brug af chipteknologi. Dette forslag er i
overensstemmelse med disse mål.
Desuden er forslaget i overensstemmelse med den nylige meddelelse "En konkurrencepolitik
egnet til nye udfordringer", hvori Kommissionen anerkender, at den kan "overveje at
godkende offentlig støtte til udfyldelse af eventuelle finansieringshuller i
halvlederøkosystemet til etablering af navnlig de første europæiske faciliteter af deres art i
Unionen på grundlag af artikel 107, stk. 3, i TEUF. En sådan støtte skal være underlagt
strenge sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at den er nødvendig, hensigtsmæssig og
forholdsmæssig, at urimelige konkurrencefordrejninger minimeres, og at fordelene fordeles
bredt og uden forskelsbehandling på tværs af den europæiske økonomi."22
Mikrochips til Europa-initiativet vil samle ressourcer fra Unionen, medlemsstaterne og
tredjelande, der er associeret med de eksisterende EU-programmer, samt fra den private
sektor.
Aktionerne inden for rammerne af Mikrochips til Europa-initiativet vil primært blive
gennemført gennem fællesforetagendet for mikrochips, dvs. det ændrede og omdøbte
nuværende fællesforetagende for centrale digitale teknologier23
. Dette fællesforetagende
tilvejebringer i øjeblikket omfattende støtte til erhvervsstyret forskning, teknologisk udvikling
og innovation inden for elektroniske komponenter og systemer og relaterede software- og
systemteknologier. Disse aktiviteter vil blive en del af Mikrochips til Europa-initiativet.
Mikrochips til Europa-initiativet bygger på og supplerer de fem specifikke mål i programmet
for et digitalt Europa24
, som støtter digital kapacitetsopbygning på centrale digitale områder,
hvor større ydeevne afhænger af halvlederteknologi, navnlig højtydende databehandling,
kunstig intelligens og cybersikkerhed, koblet med kompetenceudvikling og udbredelsen af
digitale innovationsknudepunkter. Mikrochips til Europa-initiativet vil gennem det nye sjette
20
Handlingsplan for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne (COM(2021) 70).
21
Fælles erklæring om processorer og halvlederteknologier. 7. december 2020.
22
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget — En konkurrencepolitik egnet til nye udfordringer (COM(2021) 713 af 18.
november 2021).
23
Rådets forordning (EU) 2021/2085 af 19. november 2021 om oprettelse af fællesforetagenderne under
Horisont Europa og om ophævelse af forordning (EF) nr. 219/2007, (EU) nr. 557/2014, (EU) nr. 558/2014,
(EU) nr. 559/2014, (EU) nr. 560/2014, (EU) nr. 561/2014 og (EU) nr. 642/2014 (EUT L 427 af 30.11.2021,
s. 17).
24
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 af 29. april 2021 om programmet for et digitalt
Europa og om ophævelse af afgørelse (EU) 2015/2240 (EUT L 166 af 11.5.2021, s. 1).
DA 7 DA
specifikke mål, som bør have et tematisk fokus på halvlederteknologier, investere i
kapacitetsopbygning for at styrke avanceret forskning, design, produktion og
systemintegrationskapacitet inden for banebrydende halvlederteknologier og deres kommende
generationer.
Mikrochips til Europa-initiativet bygger også på og supplerer Horisont Europa-programmet25
,
som yder støtte til akademisk drevet forskning, teknologisk udvikling og innovation på
området for halvledere. Initiativet vil have fokus på at støtte investeringer i
grænseoverskridende og åbent tilgængelige forsknings-, udviklings- og
innovationsinfrastrukturer, der er etableret i Unionen, med henblik på at gøre det muligt at
udvikle halvlederteknologier i hele Europa. Nye halvlederteknologier fra forsknings- og
innovationsaktioner, der støttes af Horisont Europa, kan gradvist indføres og udbredes af de
kapacitetsopbyggende dele af Mikrochips til Europa-initiativet. Initiativets teknologiske
kapacitet vil derimod blive stillet til rådighed for forsknings- og innovationssamfundet,
herunder til aktioner, der støttes gennem Horisont Europa.
Dette forslag fremsættes i lyset af de muligheder, som InvestEU-programmet26
tilbyder, og
det betydelige bidrag til den digitale omstilling fra genopretnings- og resiliensfaciliteten27
,
hvoraf mindst 20 % af midlerne skal bidrage til digitale mål. Dette forslag er også i
overensstemmelse med strategien for sikkerhedsunionen28
.
For at fremskynde aktionernes gennemførelse omfatter Mikrochips til Europa-initiativet et nyt
retligt instrument — det europæiske konsortium for infrastruktur for mikrochips ("ECIC-
konsortiet") — som er specifikt udviklet med henblik på at forenkle og strukturere de retlige
forbindelser mellem de privat-offentlige konsortiemedlemmer, herunder navnlig forsknings-
og teknologiorganisationer, og skabe en struktureret dialog med Kommissionen om
gennemførelsen af foranstaltningerne inden for initiativets rammer. Dette nye retlige
instrument er frivilligt og vil supplere Unionens værktøjskasse med forskellige andre retlige
instrumenter, herunder et europæisk konsortium for digital infrastruktur15
, der gør det muligt
at kombinere finansiering fra medlemsstaterne, Unionens budget og private investeringer.
Juridiske enheder i offentlig-private konsortier vil med henblik på gennemførelsen af aktioner
inden for initiativets rammer kunne vælge det af Unionens tilgængelige retlige instrumenter,
som passer bedst til et bestemt konsortiums specifikke formål, sammensætning og oprettelse.
Fællesforetagendet for mikrochips, der har ansvaret for den overordnede gennemførelse af
visse aktioner inden for initiativets rammer, kan på de betingelser, der er fastsat i artikel 134 i
Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2021/2085 om
oprettelse af fællesforetagenderne under Horisont Europa for så vidt angår fællesforetagendet
for mikrochips29
, fastsætte, at visse aktioner kun kan gennemføres af retlige enheder, der
samarbejder inden for et konsortium, som kan struktureres i form af et konsortium for en
europæisk infrastruktur for mikrochips, eller på grundlag af ethvert andet af Unionens retlige
instrumenter, der kan anvendes til at danne et konsortium.
25
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa
— rammeprogrammet for forskning og innovation — og om reglerne for deltagelse og formidling og om
ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1).
26
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 af 24. marts 2021 om oprettelse af InvestEU-
programmet og om ændring af forordning (EU) 2015/1017 (EUT L 107 af 26.3.2021, s. 30).
27
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af
genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).
28
Meddelelse om strategien for EU's sikkerhedsunion (COM(2020) 605 final).
29
COM(2022) 47 af 8.2.2022.
DA 8 DA
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
De foreslåede foranstaltninger kan støtte nogle af Unionens vigtigste politikker såsom den
grønne pagt30
. Anvendelsen af halvlederteknologier og digitale teknologier generelt er
effektive katalysatorer for omstillingen til bæredygtighed og kan føre til nye produkter og
mere effektive arbejdsmetoder, der bidrager til målene i den grønne pagt.
Forstyrrelser af forsyningen af halvledere og afhængigheden af andre regioner kan sinke
omstillingen til bæredygtighed i europæiske sektorer, der drager fordel af digitale løsninger.
Med henblik på at afhjælpe forstyrrelser og afhængighed vil forslaget styrke Europas
kapacitet til produktion af halvledere. Hvor det er relevant, bør anlæg være i fuld
overensstemmelse med kravene i EU-lovgivningen, f.eks. vedrørende
miljøkonsekvensvurdering og emissioner til luft, vand og jord, herunder risici for og
forebyggelse af industriulykker, og søge at sikre en høj energi-, ressource- og vandeffektivitet.
En styrkelse af produktionskapaciteten kræver hurtig etablering af
halvlederproduktionsanlæg, som undtagelsesvis kan betragtes som værende af væsentlig
samfundsinteresse, hvis dette er nødvendigt i forbindelse med undtagelser i
tilladelsesprocedurer, herunder i visse miljøvurderinger, forudsat at de øvrige betingelser, der
er fastsat i de relevante bestemmelser, er opfyldt. Samtidig omfatter begrebet om pioneranlæg
en mulig kvalifikation, der også er baseret på anlæggets forventede energi- eller
miljøpræstationer.
Digitale teknologier, både når de fremstilles og anvendes, har deres eget miljøaftryk, herunder
fra frigivelse af fluorholdige drivhusgasser under fremstillingen og det betydelige
energiforbrug forbundet med deres produktion og anvendelse. Informations- og
kommunikationsteknologisektoren (IKT) tegner sig for 5-9 % af verdens samlede elforbrug
og over 2 % af alle emissioner31
. Datacentrene tegnede sig alene for 2,7 % af efterspørgslen
efter elektricitet i Unionen i 2018, og andelen vil nå op på 3,21 % i 2030, hvis udviklingen
fortsætter uændret32
. Dette energiforbrug skal reduceres. Forslaget og navnlig oprettelsen af
udformningsfaciliteter og pilotlinjer under søjle 1 vil føre til udformning, afprøvning og
validering af nye energieffektive processorer. Processorer er de centrale komponenter i
servere, der håndterer databehandlingen i datacentre. Større datacentre indeholder millioner af
sådanne servere, og forbedringer af processorers energiforbrug kan have en betydelig
indvirkning på et datacenters samlede energiforbrug. Sådanne chips med et lavt
energifodaftryk bidrager også til at positionere Unionen som førende inden for bæredygtige
digitale teknologier.
Forslaget bidrager til målene i de dele af Fit for 55-pakken, der fokuserer på at fremme renere
køretøjer og brændstoffer på teknologineutral vis33
. Revisionen af CO2-emissionsstandarderne
for nye biler og varevogne har til formål yderligere at reducere drivhusgasemissionerne fra
disse køretøjer og vise en klar og realistisk vej mod nulemissionsmobilitet. Forbrugernes
30
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Den europæiske grønne pagt (COM(2019) 640 af
11.12.2019).
31
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet (omarbejdning) (COM(2021) 558 af
14.7.2021).
32
https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/library/energy-efficient-cloud-computing-technologies-and-policies-
eco-friendly-cloud-market
33
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget — "Fit for 55": realisering af EU's klimamål for 2030 på vej mod
klimaneutralitet (COM(2021) 550 af 14.7.2021).
DA 9 DA
efterspørgsel efter nulemissionskøretøjer såsom elektriske køretøjer er allerede stigende34
.
Elektriske køretøjer har typisk et mere end dobbelt så højt indhold af halvledere pr. køretøj
som biler med forbrændingsmotorer35
. Avancerede emballeringsteknologier bliver stadig
vigtigere for at opfylde elektriske køretøjers stigende effekt- og energieffektivitetskrav.
Dermed er dette i overensstemmelse med målene i Fit for 55-pakken.
Forslaget er i overensstemmelse med handlingsplanen for den cirkulære økonomi36
, som
udpeger elektronik og IKT som en central værdikæde og omhandler et initiativ vedrørende
cirkulært elektronisk udstyr, der skal omfatte "lovgivningsmæssige foranstaltninger for
elektronik og IKT-udstyr, herunder mobiltelefoner, tablets og bærbare computere, under
direktivet om miljøvenligt design, så udstyr designes med henblik på energieffektivitet og
holdbarhed samt til at kunne blive repareret, opgraderet, vedligeholdt, genbrugt og
genanvendt".
Produktudformning med henblik på holdbarhed og opgradering forlænger brugen af
elektronikprodukter og reducerer hastigheden, med hvilken de erstattes, og behovet for nye
produkter. Mikrochipmaterialer kan genvindes fra elektronikaffald. Det er f.eks. teknisk
muligt at genanvende materialer fra sammensatte halvledere, om end p.t. kun i meget små
mængder. Initiativet om bæredygtige produkter, der er baseret på en udvidelse af
anvendelsesområdet for direktivet om miljøvenligt design, kan være et middel til at opfylde
sådanne krav. Kommissionen undersøger også forskellige muligheder for tilbagetagnings- og
tilbagekøbsordninger for forbrugerelektronik for at øge udbuddet af funktionelt brugt udstyr.
I takt med den stigende digitalisering og elektrificering bidrager energieffektive mikrochips
også til andre politikker, herunder politikker for industriproduktion, transport og energi, f.eks.
den kommende handlingsplan for digitalisering af energisektoren37
. Efterspørgslen efter
halvlederteknologier forventes at blive fordoblet i løbet af ti år. Flere og flere mikrochips er
indlejret i robotter og fremstillingsmaskiner, i industrien og i landbruget, samt i
transportkøretøjer og andre enheder. Forslaget er i overensstemmelse med og bidrager til flere
sektorpolitikker, da det tager sigte på intelligent brug af mikrochips og andre digitale
teknologier samt fremstilling af mere energieffektive mikrochips.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Denne forordning forfølger to særskilte specifikke mål, som udgør væsentlige dele af dens
overordnede mål om at etablere en sammenhængende ramme for styrkelse af Unionens
økosystem for halvledere. Forordningens første specifikke mål, der ligger til grund for søjle 1,
er at skabe stor innovationskapacitet og tilstrækkelig teknologisk kapacitet i
halvlederindustrien til at fremskynde og tilpasse sig til innovation. Desuden har forordningen
som mål for søjle 2 og 3 at øge Unionens modstandsdygtighed og forsyningssikkerhed inden
34
F.eks. er elektriske køretøjers andel af salget af nye køretøjer i Europa stigende og forventes at udgøre 14 % i
2021. https://think.ing.com/articles/slow-start-for-electric-vehicles-in-the-us-but-times-are-changing
35
https://www.idtechex.com/en/research-article/ev-power-electronics-driving-semiconductor-demand-in-a-
chip-shortage/24820
36
COM(2020) 98 final af 11.3.2020.
37
https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/13141-Digitalising-the-energy-
sector-EU-action-plan_da
DA 10 DA
for halvlederteknologier ved at støtte og koordinere investeringer i fremstilling af avancerede
halvledere (søjle 2) og muliggøre koordineret overvågning og krisereaktion (søjle 3).
Retsgrundlaget for det første mål er artikel 173, stk. 3, artikel 182, stk. 1, og artikel 183 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). I henhold til artikel 173, stk. 3,
kan Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring
af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg træffe afgørelse om særlige
foranstaltninger til støtte for medlemsstaternes aktioner for at sikre de nødvendige betingelser
for EU-industriens konkurrenceevne og innovationskapacitet samt at sikre, at industrien kan
tilpasse sig til strukturændringer som følge af hurtige innovationscyklusser. Dette
retsgrundlag er hensigtsmæssigt med hensyn til de fleste aktiviteter, der gennemføres inden
for initiativets rammer, da søjle 1 i denne forordning har til formål at fremskynde
produktionen af halvledere i Unionens industri, styrke suveræniteten i
halvlederforsyningskæden, styrke den industrielle kapacitet, lette udviklingen af innovative
nystartede virksomheder og SMV'er og tilskynde til nye investeringer i innovation og
teknologisk udvikling. I betragtning af initiativets vidtrækkende karakter er det også baseret
på afsnittet "Forskning, teknologisk udvikling og rummet" i TEUF (artikel 182, stk. 1, og
artikel 183).
Det korrekte retsgrundlag for det andet mål, der underbygger søjle 2 og 3, er artikel 114 i
TEUF. Søjle 2 og 3 i dette forslag har til formål at skabe en harmoniseret retlig ramme med
henblik på at øge Unionens modstandsdygtighed og forsyningssikkerhed. Flere økonomiske
sektorer og samfundsmæssige funktioner i Unionen afhænger af halvledere, og derfor er en
modstandsdygtig forsyning afgørende for, at det indre marked kan fungere. Enhver
forsyningsforstyrrelse skal derfor foregribes og afhjælpes hurtigst muligt for at sikre, at de
strategiske sektorer i aftagerleddet fungerer stabilt. I lyset af de betydelige økonomiske
konsekvenser af den nuværende mangel på halvledere er det sandsynligt, at medlemsstaterne
vil iværksætte lovgivningsmæssige foranstaltninger for at afhjælpe de strukturelle sårbarheder
i sektoren, der har ført til den nuværende mangel, eller for at reagere på og afbøde fremtidige
mangler i krisesituationer38
. Selv om sådanne reguleringsforanstaltninger er tilstrækkelige
med henblik på at afhjælpe mangler på nationalt plan, kan de indebære en usammenhængende
reaktion på behovet for at styrke modstandsdygtigheden og afhjælpe eventuelle kriser i det
indre marked og dermed føre til fragmentering af sektoren. Med henblik på koordinerede
foranstaltninger til opbygning af modstandsdygtighed er det nødvendigt med harmoniserede
regler for at lette gennemførelsen af specifikke projekter, der bidrager til sikkerhed i
forbindelse med forsyningen af halvledere i Unionen (søjle 2). Den foreslåede overvågnings-
og krisemekanisme (søjle 3) bør være ensartet for at muliggøre en koordineret tilgang til
kriseberedskabet for den grænseoverskridende værdikæde for halvledere. Forslaget indeholder
bestemmelser om en passende forvaltningsstruktur og et passende samarbejde mellem
medlemsstaterne på EU-plan og støtter dermed tillid, innovation og vækst i det indre marked.
Artikel 114 i TEUF er derfor et relevant retsgrundlag for søjle 2 og 3 med henblik på at sikre
et velfungerende indre marked.
Andre artikler i TEUF eller hver enkelt artikel kan ikke for sig selv danne retsgrundlag for
begge ovennævnte mål. Artikel 122 i TEUF er ikke relevant, da den ikke danner grundlag for
begge mål og ikke er forenelig med hverken artikel 114 eller 173 i TEUF. De foreslåede
elementer fremsættes i én retsakt, da alle foranstaltningerne udgør en sammenhængende
tilgang til på forskellige måder at imødekomme behovet for at styrke Unionens økosystem for
halvledere.
38
Det er f.eks. blevet meddelt, at Spanien i denne henseende agter at reformere sin lov om national sikkerhed
(Ley de Seguridad Nacional).
DA 11 DA
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Målene med forslaget kan ikke opfyldes, hvis medlemsstaterne handler hver for sig, eftersom
problemerne er af grænseoverskridende karakter og ikke er begrænset til én medlemsstat eller
en undergruppe af medlemsstater. De foreslåede aktioners fokus ligger på områder, hvor der
er en påviselig merværdi ved at handle på EU-plan på grund af størrelsesordenen, hastigheden
og omfanget af den nødvendige indsats.
En omfattende reaktion på halvlederkrisen kræver en hurtig og koordineret fælles indsats fra
en række forskellige interessenter i samarbejde med medlemsstaterne. Ingen enkelt
medlemsstat er i stand til at gennemføre dette alene. I betragtning af kompleksiteten af
økosystemet for halvledere er konsekvenserne af Unionens strukturelle afhængighed og
forsyningsknaphed desuden så vidtrækkende, at foranstaltninger på EU-plan bedst kan løse
disse problemer.
En indsats på EU-plan kan klart bedst lede de europæiske aktører hen imod en fælles vision
og gennemførelsesstrategi. Dette er afgørende for at skabe stordriftsfordele, bred udbredelse
og den kritiske masse, der er nødvendig for at opbygge banebrydende kapacitet og dermed
begrænse (eller helt undgå) en fragmenteret indsats i EU, statsstøttekapløb og suboptimale
nationale løsninger.
Der er behov for handling på EU-plan på de områder, som dette forslag omhandler inden for
sine tre søjler.
 Med hensyn til den første søjle ("Mikrochips til Europa-initiativet") vil initiativet støtte
storstilet teknologisk kapacitetsopbygning og innovation i hele Unionen for at understøtte
udvikling og udbredelse af den næste generation af banebrydende halvleder- og
kvanteteknologier og for at afhjælpe Europas kroniske strukturelle svagheder inden for
design og produktion. Medlemsstaterne oprettede det første "vigtige projekt af
fælleseuropæisk interesse" i 2018 til støtte for grænseoverskridende innovative projekter i
hele værdikæden for mikroelektronik, og endnu et vigtigt projekt af fælleseuropæisk
interesse er ved at blive planlagt på dette område39
. Selv om sådanne initiativer er af
strategisk betydning for sektoren, er det sandsynligt, at de på nuværende tidspunkt ikke i
tilstrækkelig grad vil bidrage til kapacitetsopbygningen i form af pilotlinjer og
designinfrastrukturer, der skal gøres bredt tilgængelige for alle interesserede tredjeparter i
hele Europa, og som også vil sætte Unionen i stand til at spille en større rolle i et globalt
og indbyrdes afhængigt økosystem. Sådanne store faciliteter kan kun leveres på EU-plan
på grund af omfanget af de nødvendige investeringer og den nødvendige knowhow.
 Med hensyn til den anden søjle ("Forsyningssikkerhed") kan aktioner, der har til formål at
fremskynde investeringer i fremstilling af halvledere, kun udformes og gennemføres på
passende vis på EU-plan i betragtning af omfanget af de nødvendige investeringer, og
fordi sådanne produktionsanlæg pr. definition vil tjene hele det indre marked, styrke hele
økosystemet og garantere forsyningssikkerheden i krisesituationer.
 I forbindelse med den tredje søjle ("Overvågning og kriserespons") vil et styrket EU-
samarbejde sikre den nødvendige og ensartede indsamling af efterretninger.
Medlemsstaterne og Kommissionen vil sammen være i stand til at foregribe mangler,
aktivere krisefasen i en situation med alvorlig mangel og træffe de nødvendige
39
Fire medlemsstater (Frankrig, Tyskland, Italien og Østrig) og Det Forenede Kongerige deltog i det første
vigtige projekt af fælleseuropæisk interesse. Det omfatter 32 virksomheder med 1,9 mia. EUR i offentlig
støtte og et bidrag fra industrien på ca. 6 mia. EUR.
DA 12 DA
foranstaltninger til at håndtere en sådan krise på mere effektive måder end gennem et
kludetæppe af nationale foranstaltninger.
• Proportionalitetsprincippet
Forslaget har til formål at styrke Europas økosystem for halvledere gennem beredskab og
overvågning på kort sigt for at øge gennemsigtigheden af halvlederforsyningskæderne,
aktioner til sikring af forsyningssikkerheden på mellemlang sigt for at øge
produktionskapaciteten for halvledere i Europa og langsigtede aktioner inden for teknologi-
og innovationslederskab med henblik på at etablere udformnings- og produktionsfaciliteter for
avancerede og fremspirende halvlederteknologier.
I den forbindelse ligger forslagets fokus på de dele af økosystemet for halvledere, der bidrager
mest til modstandsdygtigheden i Unionens forsyningskæde. Formålet med at sætte fokus på
selve økosystemet for halvledere snarere end det overordnede område for
elektronikkomponenter og -systemer eller disses anvendelsesområder er at begrænse
aktionerne til et af nutidens mest afgørende smertepunkter for den europæiske økonomi og det
europæiske samfund som helhed.
Mikrochips til Europa-initiativet under søjle 1 indfører de mekanismer, der er nødvendige for
at sikre den europæiske industris konkurrenceevne og innovationskapacitet på længere sigt via
forsknings- og udformningskapaciteter, pilotlinjer for afprøvning og eksperimenter, kapacitet
til kvantechips, kompetencecentre og en fond for nystartede virksomheder,
vækstvirksomheder og SMV'er.
Som en del af forsyningssikkerhedsaktionerne under søjle 2 til styrkelse af Unionens kapacitet
til produktion af halvledere kan bestemte anlæg anerkendes som integrerede
produktionsanlæg eller som åbne EU-produktionsanlæg. Medlemsstaterne skal sikre hurtige
procedurer for tilladelser til disse anerkendte anlæg.
Beredskabsaktionerne under søjle 3 er baseret på overvågning og udveksling af oplysninger
mellem medlemsstaterne og Unionen for at foregribe forstyrrelser i forsyningskæden. I
tilfælde af (forventede) forstyrrelser kan der træffes koordinerede foranstaltninger for at
afbøde eller forebygge mangel på halvledere eller andre forstyrrelser.
• Valg af retsakt
Forslaget har form af en forordning udstedt af Europa-Parlamentet og Rådet. Dette er det mest
hensigtsmæssige retlige instrument for forslagets søjle 1, der vedrører oprettelsen af
Mikrochips til Europa-initiativet, da kun en forordning med dens umiddelbart gældende
lovbestemmelser kan sikre den nødvendige grad af ensartethed, der er nødvendig for
oprettelsen og driften af et EU-initiativ, der har til formål at støtte en erhvervssektor i hele det
indre marked. Valget af en forordning som juridisk instrument er for søjle 2 begrundet i
behovet for en ensartet anvendelse af de nye regler, navnlig definitionen af integrerede
produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg, samt en ensartet procedure for deres
anerkendelse og støtte. Derudover er en forordning det mest hensigtsmæssige instrument for
søjle 3, da denne del bør indeholde en mekanisme til at foregribe og afhjælpe alvorlige
forstyrrelser af forsyningen af halvledere i Unionen. Mekanismen kræver ikke gennemførelse
gennem nationale foranstaltninger og finder direkte anvendelse.
DA 13 DA
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Høringer af interesserede parter
Kommissionsformand Ursula von der Leyen nævnte i sin tale på Det Verdensøkonomiske
Forum i januar 2022 at "vi vil fremsætte forslag til vores forordning om europæiske
mikrochips i begyndelsen af februar", og at "der ikke er nogen tid at spilde"40
. Førende
økonomier er opsat på at sikre deres forsyninger af de mest avancerede chips, da dette i
stigende grad er en forudsætning for deres muligheder for at handle (økonomisk, industrielt,
militært) og driver den digitale omstilling fremad. De investerer allerede kraftigt og indfører
støtteforanstaltninger for at forny og styrke deres produktionskapacitet eller forventer at gøre
det snart41
. Der er tegn på, at Unionens virksomheder og forsknings- og
teknologiorganisationer kan lokkes til at flytte til andre regioner. Internationale aktører er
mindre tilbøjelige til at udvide eksisterende anlæg eller opføre nye produktionsanlæg i
Unionen, uden at der er fuld klarhed med hensyn til investeringsvilkår, muligheder for
offentlig støtte, offentlige investeringer i færdigheder, infrastruktur, avanceret FoU osv.
I betragtning af det presserende behov for at handle blev der ikke foretaget nogen
konsekvensanalyse, og der blev ikke planlagt nogen offentlig onlinehøring. Analysen og al
dokumentation vil fremgå af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der
offentliggøres senest tre måneder efter forslagets offentliggørelse.
Ikke desto mindre viste det sig på baggrund af ad hoc-workshopper om specifikke emner
vedrørende søjle 1 med deltagelse af interessenter fra industrien, at der er behov for at
overveje faciliteter til kommende teknologier såsom fotonik, neuromorfisk databehandling og
kvanteteknologi samt nye materialer42
. Desuden understregede disse workshopper behovet for
at tage behørigt hensyn til alternative instruktionssætarkitekturer såsom RISC-V.
I forbindelse med fællesforetagendet ECSEL, som er forgængeren for fællesforetagendet for
centrale digitale teknologier, blev der i sommeren 2021 desuden afholdt møder med
erhvervslivets repræsentanter og offentlige myndigheder, hvor målene for det digitale
kompas, ajourføringen af industristrategien, industrialliancen og den europæiske
mikrochipforordning blev drøftet.
Der blev afholdt regelmæssige møder med medlemsstaterne hver måned i 2021 for at
forberede det planlagte andet vigtige projekt af fælleseuropæisk interesse om mikroelektronik.
Medlemsstaterne bidrog med input til definitionen og vurderingen af integrerede
produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg i søjle 2 samt til definitionen af specifikke
anlæg i søjle 1.
Den 10. januar 2022 blev der afholdt et møde med administrerende direktører, der
repræsenterer centrale interessenter i den europæiske sektor for halvledere. Hovedpunkterne
på dette møde var: behovet for at bygge videre på europæiske styrker, f.eks. FoU og
fremstilling af udstyr, klar støtte til pilotlinjer og infrastrukturer for design, støtte til
40
Kommissionsformand Ursula von der Leyens særlige tale om verdens tilstand på Det Verdensøkonomiske
Forum
https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/speech_22_443.
41
F.eks. USA: https://www.congress.gov/bill/117th-congress/senate-bill/1260?s=1&r=52
Kina: https://crsreports.congress.gov/product/pdf/R/R46767
Japan: https://www.reuters.com/technology/japan-create-scheme-subsidise-domestic-chip-output-nikkei-
2021-11-07/
Sydkorea: https://spectrum.ieee.org/south-koreas-450billion-investment-latest-in-chip-making-push
42
https://ecscollaborationtool.eu/ecs-sria-workshops.html
DA 14 DA
nystartede virksomheder og vækstvirksomheder, behovet for at øge Europas
produktionskapacitet inden for både veletablerede og avancerede teknologier og behovet for
lige vilkår på verdensplan43
.
Efter kommissær Bretons møder med de administrerende direktører for de vigtigste
halvlederaktører og forsknings- og teknologiorganisationer blev der også afholdt talrige
møder med repræsentanter for administrerende direktører om behovet for at styrke den
europæiske sektor for halvledere. Disse bidrog især til søjle 1.
Det europæiske forum for elektronikkomponenter og -systemer (EFECS) i november 2021,
der havde over 500 deltagere, udgjorde en stor platform for drøftelser om industriens behov.
Der blev givet yderligere input på møder med industrisammenslutninger og deres
medlemmer, f.eks. SEMI, ESIA og Digital Europe.
Desuden har de mangeårige og regelmæssige kontakter med interessenter fra industrien,
medlemsstaterne, brancheorganisationer og brugersammenslutninger gjort det muligt at
indsamle en betydelig mængde oplysninger og feedback af relevans for forslaget.
Siden slutningen af 2019 er der offentliggjort mange rapporter om sektoren for halvledere, der
beskriver tendenser og fremlægger fakta og tal, og som har dannet grundlag for forslaget44
.
• Konsekvensanalyse
Dette forslag ledsages ikke af en formel konsekvensanalyse. I betragtning af sagens hastende
karakter som forklaret ovenfor kunne der ikke have været foretaget en konsekvensanalyse
inden for den tidsramme, der var fastsat forud for vedtagelsen af forslaget. Analysen og al
dokumentation vil fremgå af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der
offentliggøres senest tre måneder efter forslagets offentliggørelse.
• Grundlæggende rettigheder
Friheden til at oprette og drive egen virksomhed er fastsat i artikel 16 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret"). Foranstaltningerne i dette forslags
søjle 1 og 2 skaber innovationskapacitet og fremmer forsyningssikkerheden for halvledere,
hvilket kan styrke friheden til at oprette og drive egen virksomhed i overensstemmelse med
EU-retten og national ret og praksis. Ikke desto mindre kan visse foranstaltninger under søjle
3, der er nødvendige for at håndtere alvorlige forstyrrelser af halvlederforsyningen i Unionen,
midlertidigt begrænse friheden til at oprette og drive egen virksomhed og aftalefriheden, som
er beskyttet af artikel 16, og ejendomsretten, der er beskyttet af chartrets artikel 17. Enhver
begrænsning af disse rettigheder ved dette forslag vil i overensstemmelse med chartrets
artikel 52, stk. 1, være fastsat ved lov, respektere disse rettigheders og friheders væsentligste
indhold og overholde proportionalitetsprincippet.
43
https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/news/ceo-roundtable-semiconductors-10-january-2022
44
En ikkeudtømmende liste: Measuring distortions in international markets: The semiconductor value chain,
OECD (2019); Geopolitics of Semiconductors, udarbejdet af Eurasia Group (september 2020); The Global
Semiconductor Value Chain, Stiftung Neue Verantwortung (oktober 2020); The Weak Links in China's Drive
for Semiconductors, Montaigne Institute (januar 2021); Strengthening the Global Semiconductor Supply
Chain in an Uncertain Era, BCGxSIA (april 2021); SIA Factbook (maj 2021); Building Resilient Supply
Chains, Revitalizing American Manufacturing, and Fostering Broad-Based Growth, A Report, Det Hvide
Hus (juni 2021); Mapping China's semiconductor ecosystem in global context, Stiftung Neue Verantwortung
(juni 2021); Semiconductors: A Global Policy Review, Access Partnership (september 2021);
Semiconductors: U.S. Industry, Global Competition, and Federal Policy, Congressional Research Service
(oktober 2021); Semiconductor Strategy for Germany and Europe, ZVEI (oktober 2021); A semiconductor
strategy for the European Union, Bundesagentur für Sprunginnovationen (SPRIN-D) (2021); Understanding
the global chip shortages Stiftung Neue Verantwortung (november 2021).
DA 15 DA
Forpligtelsen til at videregive specifikke oplysninger til Kommissionen, forudsat at visse
betingelser er opfyldt, respekterer kernen i og vil ikke uforholdsmæssigt påvirke friheden til at
oprette og drive egen virksomhed (chartrets artikel 16). Enhver anmodning om oplysninger
tjener Unionens mål af almen interesse om at gøre det muligt at identificere potentielle
afbødende foranstaltninger i tilfælde af en krise med mangel på halvledere. Disse
anmodninger om oplysninger er hensigtsmæssige og effektive med henblik på at nå målet ved
at tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere den pågældende krise.
Kommissionen anmoder i princippet kun om de ønskede oplysninger fra repræsentative
organisationer og kan kun rette anmodninger til individuelle virksomheder, hvis det herudover
er nødvendigt. Da oplysninger om forsyningssituationen ellers ikke er tilgængelige, er der
ingen lige så effektive foranstaltninger til at indsamle de oplysninger, der er nødvendige for at
sætte de europæiske beslutningstagere i stand til at igangsætte afbødende aktioner. I lyset af
de alvorlige økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af mangel på halvledere og den
deraf følgende betydning af afbødende foranstaltninger står anmodninger om oplysninger i
rimeligt forhold til det ønskede mål. Desuden opvejes begrænsningen af friheden til at oprette
og drive egen virksomhed og ejendomsretten af passende garantier. Enhver anmodning om
oplysninger må kun fremsættes i en krisesituation, hvor Kommissionen har aktiveret
krisefasen via en gennemførelsesretsakt.
Forpligtelsen til at acceptere og prioritere prioriterede ordrer respekterer det væsentligste
indhold af og vil ikke uforholdsmæssigt påvirke friheden til at oprette og drive egen
virksomhed og aftalefriheden (chartrets artikel 16) eller ejendomsretten (chartrets artikel 17).
Denne forpligtelse tjener Unionens mål af almen interesse om at sikre, at kritiske sektorer, der
er berørt af forsyningsforstyrrelser som følge af mangel på halvledere, fortsat fungerer.
Forpligtelsen er hensigtsmæssig og effektiv med henblik på at nå dette mål ved at sikre, at de
disponible ressourcer fortrinsvis anvendes til produkter, der leveres til disse sektorer. Der er
ingen anden foranstaltning, der er lige så effektiv. Det er rimeligt i en krisesituation at
forpligte halvlederproduktionsanlæg, der har ansøgt om anerkendelse som "integrerede
produktionsanlæg" eller "åbne EU-produktionsanlæg", andre halvlederproduktionsanlæg, der
har accepteret en sådan mulighed i forbindelse med modtagelse af offentlig støtte, eller
virksomheder i forsyningskæden for halvledere, som har modtaget en prioriteret ordre fra et
tredjeland, i det omfang dette i væsentlig grad påvirker forsyningssikkerheden for kritiske
sektorer, til at acceptere og prioritere visse ordrer. Passende sikkerhedsforanstaltninger sikrer,
at eventuelle negative virkninger af prioriteringsforpligtelsen for friheden til at oprette og
drive egen virksomhed, aftalefriheden og ejendomsretten ikke udgør en overtrædelse af disse
rettigheder. En forpligtelse til at prioritere visse ordrer må kun fremsættes i en krisesituation,
hvor Kommissionen har aktiveret krisefasen via en gennemførelsesretsakt. Den pågældende
virksomhed kan anmode Kommissionen om at genoverveje den prioriterede ordre, hvis
virksomheden ikke er i stand til at udføre ordren, eller hvis udførelsen af ordren vil pålægge
dem en urimelig økonomisk byrde og medføre særlige vanskeligheder. Desuden er den
forpligtede virksomhed fritaget for ethvert erstatningsansvar for misligholdelse af kontraktlige
forpligtelser som følge af opfyldelsen af forpligtelsen.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Dette forslag omfatter oprettelsen af Mikrochips til Europa-initiativet, som ikke vil have en
særskilt finansieringsramme, men vil blive støttet af midler fra Horisont Europa-programmet
og programmet for et digitalt Europa, der skal udvides med et nyt specifikt mål nr. 6.
Forordning (EU) 2021/2085 om oprettelse af fællesforetagenderne under Horisont Europa
ændres og udvides for at gøre det muligt for fællesforetagendet for centrale digitale
teknologier, der omdøbes til fællesforetagendet for mikrochips, at anvende det øgede bidrag
DA 16 DA
fra Horisont Europa og bidragene fra programmet for et digitalt Europa under det specifikke
mål nr. 6. Forslagets finansielle konsekvenser for Unionens budget fremgår af den
finansieringsoversigt, der ledsager forslaget, og vil blive dækket af de disponible ressourcer i
den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.
EU-budgettet vil støtte Mikrochips til Europa-initiativet med op til i alt 3,3 mia. EUR,
herunder 1,65 mia. EUR via Horisont Europa-programmet og 1,65 mia. EUR via programmet
for et digitalt Europa. Af dette samlede beløb vil 2,875 mia. EUR blive anvendt gennem
fællesforetagendet for mikrochips, 125 mio. EUR gennem InvestEU (suppleret med
yderligere 125 mio. EUR fra InvestEU selv) og 300 mio. EUR gennem Det Europæiske
Innovationsråd. Dette kommer oven i det budget, der allerede er afsat til aktiviteter inden for
mikroelektronik under den nuværende flerårige finansielle ramme, hvilket giver et samlet
beløb på næsten 5 mia. EUR.
Der vil navnlig blive anvendt op til 1,65 mia. EUR inden for rammerne af Horisont Europa-
programmet til fordel for Mikrochips til Europa-initiativet: 900 mio. EUR inden for klynge
4, 150 mio. EUR inden for klynge 3, 300 mio. EUR inden for klynge 5 og 300 mio. EUR
inden for rammerne af Det Europæiske Innovationsråd. Derudover foreslår Kommissionen at
reducere Horisont Europa-programmets budget med 400 mio. EUR for at øge de beløb, der er
til rådighed for programmet for et digitalt Europa. For at kompensere for denne reduktion på
400 mio. EUR foreslår Kommissionen, at der til fordel for Horisont Europa-programmet
stilles yderligere 400 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger (i løbende priser) til rådighed i
perioden 2023-2027, der stammer fra manglende eller delvis gennemførelse af projekter under
dette program eller dets forgænger. Dette beløb til forpligtelsesbevillinger kommer oven i de
0,5 mia. EUR (i 2018-priser), der allerede er nævnt i den fælles erklæring fra Europa-
Parlamentet, Rådet og Kommissionen om genanvendelse af frigjorte midler i forbindelse med
forskningsprogrammet45
. Kommissionen opfordrer derfor Europa-Parlamentet og Rådet til at
supplere denne fælles erklæring med en angivelse af det yderligere beløb, der skal stilles til
rådighed igen.
Under programmet for et digitalt Europa foreslås der et nyt specifikt mål nr. 6 i forbindelse
med Mikrochips til Europa-initiativet. Dette specifikke mål nr. 6 omfatter komponenterne a til
d i artikel 5, og det skal gennemføres af fællesforetagendet for mikrochips. Der afsættes i alt
op til 1,65 mia. EUR til programmets nye specifikke mål nr. 6: 600 mio. EUR omfordelt fra
de eksisterende mål i programmet for et digitalt Europa, en reduktion på 400 mio. EUR i
Connecting Europe-faciliteten (CEF), herunder 150 mio. EUR fra CEF's digitale område og
250 mio. EUR fra CEF's transportdel46
, en reduktion på 400 mio. EUR i klynge 4 i
programmet for et digitalt Europa (som nævnt i ovenstående afsnit kompenseres dette ved
genanvendelse af frigjorte midler) og 250 mio. EUR fra den uudnyttede margen under
udgiftsområde 1 til finansiering af initiativet under programmet for et digitalt Europa.
Kommissionen forestår at gennemføre reduktionerne i finansieringsrammerne for CEF og
Horisont Europa inden for den tilladte afvigelse på 15 %, jf. punkt 18 i den interinstitutionelle
aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og
Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om
45
EUT C 444I af 22.12.2020, s. 3.
46
I overensstemmelse med ovenstående konklusion om sammenhæng mellem mikrochipforordningen og
Unionens politik på andre områder, navnlig den europæiske grønne pagt og Fit for 55-pakken, bør dette ikke
have en negativ indvirkning på hverken de overordnede mål i CEF's transportdel eller udbredelsen af
bæredygtig transportinfrastruktur.
DA 17 DA
forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen
imod indførelse af nye egne indtægter47
. Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og
Rådet til at henvise til disse afvigelser, som er nødvendige for en effektiv gennemførelse af
Mikrochips til Europa-initiativet, i den fælles erklæring, der er nævnt i foregående afsnit.
Der findes yderligere oplysninger i finansieringsoversigten, der er knyttet til dette forslag.
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Kommissionen vil evaluere resultaterne og virkningerne af dette forslag tre år efter den dato,
hvor det træder i kraft, og derefter hvert fjerde år. De vigtigste resultater af evalueringen vil
blive fremlagt i en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, som vil blive offentliggjort. For
at denne evaluering kan udføres, skal Det Europæiske Halvlederråd, medlemsstaterne og de
kompetente nationale myndigheder indgive oplysninger til Kommissionen på dennes
anmodning.
Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
1.1. Kapitel I — Almindelige bestemmelser
I kapitel I præciseres forordningens genstand. Desuden fastsættes de definitioner, der
anvendes i instrumentet. Forordningen opstiller en ramme, der består af tre "søjler", til
styrkelse af det europæiske økosystem for halvledere. Ved forordningen oprettes navnlig
Mikrochips til Europa-initiativet, der skaber de nødvendige betingelser for styrkelse af
Unionens kapacitet inden for industriel innovation (søjle 1), og fastlægger definitionen af og
kriterierne for de første pioneranlæg i form af integrerede produktionsanlæg og åbne EU-
produktionsanlæg (søjle 2) samt en koordineringsmekanisme for overvågning og kriserespons
(søjle 3).
1.2. Kapitel II — Mikrochips til Europa-initiativet
Ved kapitel II oprettes Mikrochips til Europa-initiativet, som skal styrke Unionens
konkurrenceevne, modstandsdygtighed og innovationskapacitet. Unionen bør gennem
investeringer i Mikrochips til Europa-initiativet øge sin effektivitet med hensyn til at omsætte
sin forskning og teknologiske udvikling til efterspørgselsorienterede, anvendelsesorienterede,
sikre og energieffektive halvlederteknologier af højeste kvalitet. Samtidig bør Unionen give
sin forsyningsindustri mulighed for at udnytte sådanne investeringer.
Med henblik herpå indeholder dette kapitel de almindelige bestemmelser og målene for
Mikrochips til Europa-initiativet. Initiativet har til formål at støtte storstilet
kapacitetsopbygning i hele Unionen inden for både eksisterende og banebrydende
halvlederteknologier samt deres kommende generationer. Initiativet består af fem
komponenter: udformningskapacitet for så vidt angår integrerede halvlederteknologier,
pilotlinjer til forberedelse af innovativ produktion samt prøvnings- og forsøgsfaciliteter,
avanceret teknologisk og teknisk kapacitet til at fremskynde udviklingen af kvantechips, et
netværk af kompetencecentre og kompetenceudvikling og aktiviteter inden for rammerne af
"mikrochipfonden" vedrørende adgang til kapital for nystartede virksomheder,
vækstvirksomheder og SMV'er.
47
EUT L 433I af 22.12.2020, s. 28.
DA 18 DA
Initiativet skal støttes med midler fra Horisont Europa og programmet for et digitalt Europa,
navnlig dettes nye specifikke mål nr. 6, og gennemføres i overensstemmelse med
forordningerne om disse programmers oprettelse.
Forordningen indeholder en proceduremæssig ramme, der skal lette kombineret finansiering
fra medlemsstaterne, investeringer under overholdelse af statsstøttereglerne, EU-budgettet og
private investeringer. Dette vil tage form af et nyt instrument med status som juridisk
person— det europæiske konsortium for infrastruktur for mikrochips ("ECIC-konsortiet") —
som juridiske enheder på frivillig basis kan anvende til at strukturere deres samarbejde inden
for et konsortium. Desuden omhandler afdeling 1 en mekanisme til oprettelse af et europæisk
netværk af kompetencecentre med henblik på at gennemføre aktioner vedrørende
kompetencecentre og færdigheder inden for rammerne af Mikrochips til Europa-initiativet.
Kapitlet indeholder også bestemmelser om gennemførelsen. Fællesforetagendet for
mikrochips skal stå for initiativets primære gennemførelse som foreslået i Kommissionens
forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2021/2085. Den tekniske
beskrivelse af aktionerne optræder i bilag I. Bilag II indeholder målbare indikatorer til
overvågning af gennemførelsen og til rapportering om initiativets fremskridt hen imod
opfyldelsen af dets mål. Kommissionen har beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med
henblik på at ændre listen over målbare indikatorer. Initiativet bygger på Europas eksisterende
styrker i den globale værdikæde for halvledere og styrker synergierne med aktioner, der i
øjeblikket støttes af Unionen og medlemsstaterne. For at maksimere de positive virkninger
bør initiativet derfor muliggøre synergier med de EU-programmer, der er beskrevet i bilag III.
1.3. Kapitel III — Forsyningssikkerhed
I kapitel III fastlægges rammerne for integrerede produktionsanlæg og åbne EU-
produktionsanlæg. Integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg er
produktionsanlæg, der tilvejebringer kapacitet til fremstilling af halvledere, som ikke er set
tidligere i Unionen, og som bidrager til forsyningssikkerheden og et modstandsdygtigt
økosystem på det indre marked. For at kunne betragtes som et integreret produktionsanlæg
eller åbent EU-produktionsanlæg bør anlægget have en klar positiv indvirkning på
halvlederværdikæden i Unionen.
Hvor integrerede produktionsanlæg er vertikalt integrerede produktionsanlæg, udbyder åbne
EU-produktionsanlæg en betydelig del af deres produktionskapacitet til andre industrielle
aktører såsom fabriksløse ("fabless") halvledervirksomheder (dvs. virksomheder, der
udformer, men ikke fremstiller mikrochips). Investeringer i disse anlæg fremmer udviklingen
af fremstillingen af halvledere i Unionen. Når disse anlæg anerkendes som værende
integrerede produktionsanlæg eller åbne EU-produktionsanlæg anses de dermed for at bidrage
til forsyningssikkerheden for halvledere i Unionen og derfor for at være i offentlighedens
interesse. For at opnå forsyningssikkerhed kan medlemsstaterne under overholdelse af
statsstøttereglerne, anvende støtteordninger og sørge for administrativ støtte, herunder
fremskyndelse af administrative ansøgningsprocedurer i forbindelse med anlæggenes
planlægning, opførelse og drift. Kommissionen vil anerkende et anlæg som et integreret
produktionsanlæg eller åbent EU-produktionsanlæg, hvis det opfylder kriterierne i dette
kapitel. Kommissionen kan ophæve sin afgørelse, hvis anerkendelsen var baseret på ukorrekte
oplysninger, eller hvis anlægget ikke længere opfylder kriterierne.
1.4. Kapitel IV — Overvågning og kriserespons
DA 19 DA
Kapitel IV indeholder en mekanisme til koordineret overvågning af værdikæden for
halvledere og reaktion på forstyrrelser af forsyningen af halvledere, der påvirker det indre
markeds funktion.
Afdeling 1 (Overvågning) omhandler et overvågnings- og varslingssystem for
halvlederværdikæden. Systemet er baseret på regelmæssige overvågningsaktiviteter i
medlemsstaterne, der navnlig omfatter observation af tidlige advarselsindikatorer og
tilgængeligheden og integriteten af de tjenesteydelser og varer, der leveres af centrale
markedsaktører. Kommissionen leverer grundlaget for overvågningsaktiviteterne gennem en
EU-risikovurdering, hvori den identificerer de tidlige advarselsindikatorer. For at sikre
industriens deltagelse vil medlemsstaterne opfordre relevante interessenter og
industrisammenslutninger til at underrette om betydelige udsving i efterspørgslen og
forstyrrelser i deres forsyningskæder. Medlemsstaterne bør regelmæssigt ajourføre og
udveksle deres oplysninger i Det Europæiske Halvlederråd. Hvis medlemsstaterne får
kendskab til en potentiel halvlederkrise eller forekomsten af en relevant risikofaktor inden for
rammerne af deres overvågningsaktiviteter eller gennem en underretning fra interessenterne,
skal de varsle Kommissionen herom. Efter denne varsling eller efter en varsling via andre
kilder, herunder oplysninger fra internationale partnere, indkalder Kommissionen til et
ekstraordinært møde i Det Europæiske Halvlederråd. Mødet vil tjene til at vurdere behovet for
at aktivere krisefasen og drøfte potentielle koordinerede indkøb forud for en mangel.
Kommissionen indleder derudover høringer af eller samarbejde med relevante tredjelande på
vegne af Unionen med henblik på at finde samarbejdsløsninger til håndtering af forstyrrelser i
forsyningskæden.
Afdeling 2 (Krisefase) indeholder regler for aktivering af krisefasen for halvledere og
nærmere oplysninger om de nødforanstaltninger, der kan anvendes til at reagere på krisen.
Kommissionen har beføjelse til at aktivere krisefasen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt,
når der foreligger konkrete, alvorlige og pålidelige beviser for en halvlederkrise. En sådan
halvlederkrise opstår, når der er alvorlige forstyrrelser af forsyningen af halvledere, der fører
til betydelige mangler med har betydelige negative virkninger for en eller flere vigtige
sektorer i Unionen, eller forhindrer levering, reparation eller vedligeholdelse af vigtige
produkter, der anvendes af kritiske sektorer. I gennemførelsesretsakten fastsættes varigheden
af krisefasen eller dens forlængelse. Inden krisefasens udløb, vurderer Kommissionen efter
hensyntagen til Det Europæiske Halvlederråds udtalelse, om aktiveringen af krisefasen bør
forlænges. I løbet af krisefasen vil Det Europæiske Halvlederråd afholde ekstraordinære
møder for at give medlemsstaterne mulighed for at arbejde tæt sammen med Kommissionen
og koordinere eventuelle nationale foranstaltninger, der træffes med hensyn til
forsyningskæden for halvledere.
Når krisefasen aktiveres, kan Kommissionen træffe visse hasteforanstaltninger som fastsat i
denne forordning. Kommissionen kan anmode repræsentative virksomhedsorganisationer eller
om nødvendigt individuelle virksomheder, der er aktive i forsyningskæden for halvledere, om
oplysninger, der er nødvendige for at vurdere halvlederkrisen og identificere potentielle
afbødende foranstaltninger. Disse enheder er forpligtet til at give Kommissionen de ønskede
oplysninger. De ønskede oplysninger kan bestå af oplysninger om deres produktionskapacitet,
produktionsmængde, aktuelle primære forstyrrelser eller andre eksisterende data, der er
nødvendige for at vurdere halvlederkrisens art eller for at identificere og vurdere potentielle
afbødnings- eller nødforanstaltninger på nationalt plan eller EU-plan. Integrerede
produktionsanlæg, åbne EU-produktionsanlæg, halvlederproduktionsanlæg, som tidligere har
accepteret denne mulighed i forbindelse med modtagelse af offentlig støtte, og virksomheder i
halvlederforsyningskæden, som har været genstand for en anmodning om prioriteret ordre fra
et tredjeland i et omfang, der i væsentlig grad påvirker driften af kritiske sektorer, kan af
DA 20 DA
Kommissionen pålægges at acceptere og prioritere produktionen af kriserelevante produkter
til kritiske sektorer, hvor det er relevant. Derudover eller alternativt kan Kommissionen efter
anmodning fra to eller flere medlemsstater fungere på deres vegne som indkøbscentral med
henblik på at indkøbe kriserelevante produkter til kritiske sektorer. Kommissionen vurderer i
samråd med Det Europæiske Halvlederråd nytteværdien, nødvendigheden og
proportionaliteten af anmodningen. For så vidt angår definitionen af kritiske sektorer henviser
denne forordning til de sektorer, der er opført i bilaget til Kommissionens forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om kritiske enheders modstandsdygtighed48
, og derudover
forsvarssektoren og andre aktiviteter, der er relevante for den offentlige sikkerhed, og
fastsætter, at Kommissionen kan begrænse disse nødforanstaltninger til visse sektorer på
denne liste.
1.5. Kapitel V — Forvaltning
I kapitel V oprettes forvaltningssystemerne på EU-plan og nationalt plan. I den foreslåede
forordning nedsættes der på EU-plan et europæisk halvlederråd bestående af repræsentanter
for medlemsstaterne og med Kommissionen som formand. Det Europæiske Halvlederråd vil
yde rådgivning om initiativet til repræsentantskabet for de offentlige myndigheder i
fællesforetagendet for mikrochips (søjle 1), yde rådgivning og bistand til Kommissionen med
henblik på at udveksle oplysninger om driften af integrerede produktionsanlæg og åbne EU-
produktionsanlæg (søjle 2), drøfte og forberede identifikationen af specifikke kritiske sektorer
og teknologier, behandle spørgsmål vedrørende overvågning og kriserespons (søjle 3), yde
støtte til en sammenhængende anvendelse af den foreslåede forordning og lette samarbejdet
mellem medlemsstaterne. Det Europæiske Halvlederråd støtter Kommissionen i det
internationale samarbejde. Det koordinerer og udveksler også oplysninger med relevante
kriseberedskabsstrukturer, der er oprettet i henhold til EU-retten. Det Europæiske
Halvlederråd mødes i forskellige sammensætninger og afholder særskilte møder for sine
opgaver inden for rammerne af søjle 1 og for sine opgaver inden for rammerne af søjle 2 og 3.
Kommissionen kan nedsætte stående eller midlertidige undergrupper under Det Europæiske
Halvlederråd og indbyde organisationer, der repræsenterer halvledersektorens og andre
interessenters interesser, til disse undergrupper som observatører.
På nationalt plan skal medlemsstaterne udpege en eller flere nationale kompetente
myndigheder og blandt dem et nationalt centralt kontaktpunkt med henblik på forordningens
gennemførelse.
1.6. Kapitel VI, VII og VIII — Afsluttende bestemmelser
I kapitel VI understreges det, at alle parter forpligtes til at respektere fortroligheden af
følsomme forretningsoplysninger og forretningshemmeligheder. Denne forpligtelse gælder for
Kommissionen, de nationale kompetente myndigheder og andre myndigheder i
medlemsstaterne samt alle repræsentanter og eksperter, der deltager i møder i Det Europæiske
Halvlederråd og Halvlederudvalget. Kapitlet fastsætter også regler om sanktioner og bøder,
der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, har afskrækkende virkning og er
underlagt passende sikkerhedsgarantier, for manglende overholdelse af forpligtelserne i
henhold til denne forordning. Kommissionen kan pålægge tvangsbøder, hvis de relevante
virksomheder ikke accepterer og prioriterer visse ordrer under en halvlederkrise. Desuden kan
Kommissionen pålægge en virksomhed bøder, hvis den giver urigtige, ufuldstændige eller
vildledende oplysninger eller undlader at indgive oplysningerne inden for den fastsatte frist.
48
COM(2020) 829 af 16.12.2020.
DA 21 DA
Kapitel VII indeholder regler og betingelser for udøvelsen af delegerede beføjelser og
gennemførelsesbeføjelser. Den foreslåede forordning giver Kommissionen beføjelse til, hvor
det er relevant, at vedtage gennemførelsesretsakter for at give mulighed for at præcisere
procedurerne og sikre ensartet anvendelse af forordningen og delegerede retsakter med
henblik på at ændre bilag I (de deri fastsatte aktiviteter på en måde, der er i overensstemmelse
med initiativets mål) og bilag II (de målbare indikatorer og bestemmelserne om oprettelse af
en overvågnings- og evalueringsramme til supplering af denne forordning).
Kapitel VIII indeholder ændringer til andre retsakter, herunder programmet for et digitalt
Europa, og en forpligtelse for Kommissionen til at udarbejde regelmæssige rapporter til
Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på evaluering og revision af forordningen.
DA 22 DA
2022/0032 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske økosystem for
halvledere (mikrochipforordningen)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 173,
stk. 3, artikel 182, stk. 1, artikel 183 og artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg49
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget50
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Halvledere udgør kernen i alt digitalt udstyr: fra smartphones og biler over kritiske
anvendelser og infrastruktur inden for sundhed, energi, kommunikation og
automatisering til de fleste andre industrisektorer. Halvledere er afgørende for, at den
moderne økonomi og det moderne samfund kan fungere, men Unionen har været udsat
for hidtil usete forstyrrelser af forsyningen af halvledere. Den nuværende
forsyningsmangel er et symptom på permanente og alvorlige strukturelle mangler i
værdi- og forsyningskæden for halvledere i Unionen. Forstyrrelserne har afsløret
langvarige sårbarheder, navnlig en stærk afhængighed af tredjelande, når det gælder
fremstilling og udformning af mikrochips.
(2) Der bør fastlægges en ramme for at øge Unionens modstandsdygtighed inden for
halvlederteknologier, stimulere investeringer, styrke kapaciteten i forsyningskæden for
halvledere i Unionen og øge samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen.
(3) Med denne ramme forfølges to mål. Det første mål er at sikre de nødvendige
betingelser for Unionens konkurrenceevne og innovationskapacitet samt sørge for, at
industrien kan tilpasse sig strukturelle ændringer som følge af hurtige
innovationscyklusser og behovet for bæredygtighed. Det andet mål, som er adskilt fra
og supplerer det første mål, er at forbedre det indre markeds funktion ved at fastlægge
en ensartet EU-retlig ramme for at øge Unionens modstandsdygtighed og
forsyningssikkerhed inden for halvlederteknologier.
49
EUT C af , s. .
50
EUT C af , s. .
DA 23 DA
(4) Det er nødvendigt at træffe foranstaltninger til kapacitetsopbygning og styrkelse af
Unionens halvledersektor i overensstemmelse med traktatens artikel 173, stk. 3. Disse
foranstaltninger indebærer ikke en harmonisering af nationale love og administrative
bestemmelser. I denne forbindelse bør Unionen styrke det halvlederteknologiske og
industrielle grundlags konkurrenceevne og modstandsdygtighed og samtidig styrke
innovationskapaciteten i halvledersektoren og kapaciteten til at udforme og producere
avancerede komponenter samt mindske afhængigheden af et begrænset antal
virksomheder og geografiske områder i tredjelande. Mikrochips til Europa-initiativet
("initiativet") bør støtte disse mål ved at bygge bro over kløften mellem Europas
kapacitet med hensyn til avanceret forskning og innovation og den bæredygtige
industrielle udnyttelse heraf. Det bør fremme kapacitetsopbygning med henblik på
udformning, produktion og systemintegration af næste generation af
halvlederteknologier, fremme samarbejdet mellem centrale aktører i hele Unionen,
styrke Europas forsynings- og værdikæder for halvledere, imødekomme centrale
industrisektorers behov og skabe nye markeder.
(5) Flere økonomiske sektorer og samfundsmæssige funktioner i Unionen afhænger af
halvledere, og derfor er en modstandsdygtig forsyning afgørende for, at det indre
marked kan fungere. I betragtning af den omfattende bevægelighed af
halvlederprodukter på tværs af grænserne kan der bedst sikres modstandsdygtighed og
sikkerhed i forbindelse med forsyningen af halvledere ved hjælp af EU-
harmoniseringslovgivning på grundlag af traktatens artikel 114. Med henblik på
koordinerede foranstaltninger til opbygning af modstandsdygtighed er det nødvendigt
med harmoniserede regler for at lette gennemførelsen af specifikke projekter, der
bidrager til sikkerhed i forbindelse med forsyningen af halvledere i Unionen. Den
foreslåede overvågnings- og krisemekanisme bør være ensartet for at muliggøre en
koordineret tilgang til kriseberedskabet for den grænseoverskridende værdikæde for
halvledere.
(6) Opnåelsen af disse mål vil blive understøttet af en forvaltningsmekanisme. Ved denne
forordning nedsættes der på EU-plan et europæisk halvlederråd bestående af
repræsentanter for medlemsstaterne og med Kommissionen som formand. Det
Europæiske Halvlederråd skal rådgive og bistå Kommissionen i specifikke spørgsmål,
herunder om ensartet anvendelse af denne forordning, lette samarbejdet mellem
medlemsstaterne og udveksle oplysninger om spørgsmål relateret til denne forordning.
Halvlederrådet bør afholde særskilte møder om sine opgaver i henhold til de
forskellige kapitler i denne forordning. De forskellige møder kan inddrage forskellige
sammensætninger af repræsentanter på højt plan, og Kommissionen kan nedsætte
undergrupper.
(7) I betragtning af forsyningskæden for halvlederes globale karakter er et internationalt
samarbejde med tredjelande et vigtigt element for at opnå modstandsdygtighed i
Unionens økosystem for halvledere. De foranstaltninger, der træffes i henhold til
denne forordning, bør også sætte Unionen i stand til at spille en stærkere rolle som
ekspertisecenter i et mere velfungerende globalt og internt afhængigt økosystem for
halvledere. Kommissionen bør med bistand fra Det Europæiske Halvlederråd
samarbejde og opbygge partnerskaber med tredjelande med henblik på at finde
løsninger for så vidt muligt at afhjælpe forstyrrelser i forsyningskæden for halvledere.
(8) Halvledersektoren er kendetegnet ved meget høje udviklings- og
innovationsomkostninger og meget høje omkostninger i forbindelse med konstruktion
af avancerede prøvnings- og forsøgsfaciliteter til støtte for den industrielle produktion.
Det har direkte indvirkning på EU-industriens konkurrenceevne og
DA 24 DA
innovationskapacitet samt på forsyningssikkerheden og -modstandsdygtigheden. I
lyset af erfaringerne fra den seneste tids mangel i Unionen og på verdensplan samt
hastigheden, hvormed der opstår nye teknologiske udfordringer, og hvormed
innovationscyklusser, der påvirker værdikæden for halvledere, udvikler sig, er det
nødvendigt at styrke Unionens konkurrenceevne, modstandsdygtighed og
innovationskapacitet ved at oprette initiativet.
(9) Medlemsstaterne bærer hovedansvaret for at opretholde Unionens solide industri-,
konkurrence-, bæredygtigheds- og innovationsgrundlag. Karakteren og omfanget af
udfordringerne i halvledersektoren for så vidt angår innovation kræver imidlertid
handling i fællesskab på EU-plan.
(10) Horisont Europa-rammeprogrammet for forskning og innovation, som blev oprettet
ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/69551
, (Horisont Europa)
har til formål at styrke det europæiske forskningsrum (EFR) ved at tilskynde det til at
blive mere konkurrencedygtigt, herunder inden for dets industri, samtidig med at alle
aktiviteter inden for forskning og innovation fremmes med henblik på at gennemføre
Unionens strategiske prioriteter og forpligtelser, som i sidste instans har til formål at
fremme freden, Unionens værdier og befolkningernes velfærd. Det er en af Unionens
vigtigste prioriteter, at de samlede finansielle midler, der tildeles programmet, ikke
reduceres, og at reduktionen af de finansielle midler til programmet med det formål at
forhøje finansieringsrammen for programmet for et digitalt Europa med henblik på at
bidrage til mikrochipinitiativet bør opvejes af en anden kilde. Derfor bør der, uden at
det berører Europa-Parlamentets og Rådets institutionelle prærogativer, stilles
forpligtelsesbevillinger til rådighed for Horisont Europa i perioden 2023-2027
svarende til det beløb, der er reduceret med som følge af manglende eller ufuldstændig
gennemførelse af forskningsprojekter inden for rammerne af programmet eller dets
forløber, jf. artikel 15, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU,
Euratom) 2018/104652
(finansforordningen). Dette beløb til forpligtelsesbevillinger
kommer oven i de 0,5 mia. EUR (i 2018-priser), der allerede er nævnt i den fælles
erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om genanvendelse af
frigjorte midler i forbindelse med forskningsprogrammet.
(11) For at udruste Unionen med den forsknings- og innovationskapacitet inden for
halvlederteknologi, der er nødvendig for, at EU's forsknings- og industriinvesteringer
fortsat er på forkant med udviklingen, og slå bro over den nuværende kløft mellem
forskning og udvikling og produktion bør Unionen og medlemsstaterne koordinere
deres indsats bedre og investere i fællesskab. For at opnå dette bør Unionen og
medlemsstaterne tage hensyn til målene om digital og grøn omstilling. Initiativet bør i
alle komponenter og foranstaltninger så vidt muligt integrere og maksimere fordelene
ved halvlederteknologier som effektive katalysatorer for omstillingen til
bæredygtighed, der kan føre til nye produkter og en mere effektiv, ren og varig
51
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa
— rammeprogrammet for forskning og innovation — og om reglerne for deltagelse og formidling og om
ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1).
52
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler
vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU)
nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU)
nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU,
Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
DA 25 DA
anvendelse af ressourcer, herunder energi og materialer, der er nødvendige for
produktionen af halvledere og for hele deres livscyklus.
(12) For at nå det overordnede mål og imødegå udfordringerne på både udbuds- og
efterspørgselssiden i det nuværende økosystem for halvledere bør initiativet omfatte
fem hovedkomponenter. For det første bør initiativet for at styrke Europas
udformningskapacitet støtte foranstaltninger til opbygning af en virtuel platform, der
er tilgængelig i hele Unionen. Platformen bør forbinde designvirksomheder, SMV'er
og opstartsvirksomheder, og leverandører af immateriel ejendom og værktøjer med
forsknings- og teknologiorganisationer, så der kan skabes virtuelle prototypeløsninger
baseret på fælles udvikling af teknologi. For det andet bør initiativet støtte udviklingen
af og adgangen til pilotlinjer for at styrke forsyningssikkerheden og -
modstandsdygtigheden og mindske Unionens afhængighed af produktion i tredjelande.
Pilotlinjerne bør give industrien mulighed for at prøve, eksperimentere med og
validere halvlederteknologier og systemudformningskoncepter på teknologiske
modenhedsniveauer over niveau 3, men under niveau 8, samtidig med at
miljøpåvirkningen reduceres mest muligt. I de tilfælde, hvor sådanne muligheder ikke
forefindes i Unionen, og innovationspotentialet og Unionens globale konkurrenceevne
dermed hæmmes, er investeringer i pilotlinjer fra EU, medlemsstaterne og den private
sektor nødvendige for at imødegå den eksisterende strukturelle udfordring og det
aktuelle markedssvigt. For det tredje bør initiativet for at fremme investeringer i
alternative teknologier såsom kvanteteknologier, der bidrager til udviklingen af
halvledersektoren, støtte foranstaltninger, herunder designbiblioteker for kvantechips,
pilotlinjer til konstruktion af kvantechips og prøvnings- og forsøgsfaciliteter til
kvantekomponenter. For det fjerde bør initiativet støtte oprettelsen af
kompetencecentre for halvledere i hver medlemsstat for at fremme anvendelsen af
halvlederteknologier, give adgang til udformnings- og pilotlinjefaciliteter og afhjælpe
mangler på kvalificeret arbejdskraft i hele Unionen. Adgangen til offentligt finansieret
infrastruktur såsom pilot- og prøvningsfaciliteter og til kompetencenetværket bør være
åben for en bred vifte af brugere og skal gives på et gennemsigtigt og
ikkediskriminerende grundlag og på markedsvilkår (eller baseret på omkostningerne
plus en rimelig margen) for store virksomheder, mens SMV'er kan drage fordel af
præferentiel adgang eller nedsatte priser. En sådan adgang, blandt andet for
internationale forsknings- og handelspartnere, kan føre til en bredere gensidig
inspiration og gevinster inden for knowhow og ekspertise, samtidig med at den
bidrager til at dække omkostningerne. For det femte bør Kommissionen oprette en
særlig facilitet til støtte for investeringer i halvledere (som led i de
investeringsfremmende aktiviteter, der samlet kaldes "mikrochipfonden"), der kan
tilbyde både egenkapitals- og gældsløsninger, herunder en blandingsfacilitet inden for
rammerne af InvestEU-Fonden, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2021/52353
, i tæt samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank-
Gruppe og sammen med andre gennemførelsespartnere såsom nationale
erhvervsfremmende banker og institutter. Aktiviteterne inden for rammerne af
"mikrochipfonden" bør støtte udviklingen af et dynamisk og modstandsdygtigt
økosystem for halvledere ved at skabe mulighed for øget tilgængelighed af midler til
støtte for vækst i opstartsvirksomheder og SMV'er samt investeringer i hele
værdikæden, herunder for andre virksomheder i værdikæder for halvledere. I denne
53
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 af 24. marts 2021 om oprettelse af InvestEU-
programmet og om ændring af forordning (EU) 2015/1017 (EUT L 107 af 26.3.2021, s. 30).
DA 26 DA
forbindelse vil Det Europæiske Innovationsråd yde yderligere målrettet støtte i form af
tilskud og egenkapitalinvesteringer til markedsskabende højrisikoinnovatorer.
(13) Mikrochips til Europa-initiativet bør fremme bedre koordinering af og større synergi
mellem de eksisterende finansieringsprogrammer på EU-plan og nationalt plan, bedre
koordinering og samarbejde med erhvervslivet og centrale interessenter i den private
sektor og yderligere fælles investeringer sammen med medlemsstaterne for at
overvinde begrænsningerne i den nuværende, fragmenterede offentlige og private
investeringsindsats, fremme integration, gensidig inspiration og investeringsafkast for
de igangværende programmer og forfølge en fælles strategisk EU-vision for halvledere
som et middel til at realisere Unionens og medlemsstaternes ambition om at være
førende i den digitale økonomi. Gennemførelsesmetoden for initiativet skal samle
ressourcer fra Unionen, medlemsstaterne og tredjelande associeret med de
eksisterende EU-programmer samt fra den private sektor. Hvorvidt initiativet bliver en
succes, afhænger derfor af en kollektiv indsats fra medlemsstaternes side sammen med
Unionen for at understøtte både de betydelige kapitalomkostninger og den brede
tilgængelighed af ressourcer til virtuelt design, prøvning og pilotforsøg samt
udbredelse af viden, færdigheder og kompetencer. I betragtning af de særlige forhold,
der gør sig gældende for de pågældende foranstaltninger, bør initiativets mål, navnlig
målene for aktiviteterne inden for rammerne af "mikrochipfonden", også støttes
gennem en blandingsfacilitet inden for rammerne af InvestEU-fonden, hvis det er
relevant.
(14) Støtte fra initiativet bør anvendes til at rette op på markedssvigt eller suboptimale
investeringsforhold på en proportional måde, og foranstaltningerne bør hverken
overlappe eller fortrænge privat finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre
marked. Foranstaltningerne bør have en tydelig merværdi for Unionen.
(15) Initiativet bør bygge på den stærke videnbase og øge synergien med de
foranstaltninger, der i øjeblikket støttes af Unionen og medlemsstaterne gennem
programmer og tiltag med henblik på forskning og innovation inden for halvledere og
udvikling af en del af forsyningskæden, navnlig Horisont Europa og programmet for et
digitalt Europa som oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2021/69454
, med det formål at styrke Unionen som global aktør inden for
halvlederteknologi og anvendelse heraf med en voksende global andel af produktionen
senest i 2030. Som supplement til disse aktiviteter vil der inden for rammerne af
initiativet blive arbejdet tæt sammen med relevante interessenter, herunder den
industrielle alliance om processorer og halvlederteknologier.
(16) Med henblik på at fremskynde gennemførelsen af aktioner inden for rammerne af
initiativet er det nødvendigt at give mulighed for, at nogle af aktionerne inden for
rammerne af initiativet, navnlig vedrørende pilotlinjer, kan gennemføres ved hjælp af
et nyt retligt instrument, det europæiske konsortium for infrastruktur for mikrochips
(ECIC-konsortiet). ECIC-konsortiet bør have status som juridisk person. Det betyder,
at i ansøgninger om finansiering af aktioner inden for rammerne af initiativet kan
ECIC-konsortiet selv være ansøgeren i stedet for de enkelte enheder, der udgør
konsortiet. Hovedformålet med ECIC-konsortiet bør være at tilskynde til et effektivt
og strukturelt samarbejde mellem retlige enheder, herunder forsknings- og
teknologiorganisationer. Derfor skal mindst tre retlige enheder fra tre medlemsstater
54
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 af 29. april 2021 om programmet for et digitalt
Europa og om ophævelse af afgørelse (EU) 2015/2240 (EUT L 166 af 11.5.2021, s. 1).
DA 27 DA
deltage i ECIC-konsortiet, som også skal drives som et offentligt-privat
sektorkonsortium med henblik på specifikke aktioner. Oprettelsen af ECIC-konsortiet
bør ikke indebære, at der oprettes et nyt EU-organ, og bør ikke være målrettet en
enkelt specifik aktion inden for rammerne af initiativet. Det bør afhjælpe manglen i
Unionens værktøjskasse og kombinere finansiering fra medlemsstaterne, EU-budgettet
og private investeringer med henblik på gennemførelse af aktioner inden for rammerne
af initiativet. Der kan navnlig opnås stærk synergi gennem en kombineret udvikling af
forskellige pilotlinjer i et ECIC-konsortium, der samler Unionens bidrag med
medlemsstaternes og andre deltageres kollektive ressourcer. ECIC-konsortiets budget,
som vil blive stillet til rådighed af medlemsstaterne og deltagere fra den private sektor
i den forventede driftsperiode, bør overholde tidsrammerne for de aktioner, der
gennemføres inden for rammerne af initiativet. Kommissionen bør ikke være direkte
part i konsortiet.
(17) Den primære gennemførelse af initiativet bør betros til fællesforetagendet for
mikrochips som oprettet ved Rådets forordning XX/XX om ændring af forordning
(EU) 2021/2085 om oprettelse af fællesforetagenderne under Horisont Europa for så
vidt angår fællesforetagendet for mikrochips55
.
(18) Offentlig støtte kan være hensigtsmæssig for at fremme den nødvendige fremstillings-
og udformningskapacitet og dermed garantere forsyningssikkerheden i Unionen. I den
forbindelse er det nødvendigt at fastsætte kriterier for at lette gennemførelsen af
specifikke projekter, der bidrager til at nå målene i denne forordning, og skelne
mellem to typer anlæg, nemlig: integrerede produktionsanlæg og åbne EU-
produktionsanlæg.
(19) Integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg bør være pioneranlæg,
der tilvejebringer kapacitet til fremstilling af halvledere, der ikke er set tidligere i
Unionen, og som bidrager til forsyningssikkerheden og et modstandsdygtigt
økosystem på det indre marked. Den kvalificerende faktor for et pioneranlæg kan være
teknologinode, det anvendte substratmateriale, som f.eks. siliciumcarbid og
galliumnitrid, eller anden produktinnovation, der kan give bedre ydeevne,
procesteknologi eller energi- og miljøpræstationer. Bortset fra forsknings- og
udviklingsfaciliteter eller mindre produktionsanlæg bør et anlæg med en tilsvarende
kapacitet i industriel målestok ikke allerede findes i Unionen, og der bør heller ikke
være indgået forpligtelse om at lade et sådant anlæg opføre i Unionen.
(20) Hvis åbne EU-produktionsanlæg stiller produktionskapacitet til rådighed for
virksomheder, der ikke er knyttet til anlæggets operatør, bør de indføre, gennemføre
og opretholde en hensigtsmæssig og effektiv funktionel adskillelse for at forhindre
udveksling af fortrolige oplysninger mellem den interne og den eksterne produktion.
Dette bør omfatte alle oplysninger, der indhentes i forbindelse med udformningen eller
i frontend- og backend-processer.
(21) For at kunne betragtes som et integreret produktionsanlæg eller et åbent EU-
produktionsanlæg bør anlæggets opførelse og drift have en klar positiv indvirkning på
værdikæden for halvledere i Unionen, navnlig med hensyn til at sikre en
modstandsdygtig forsyning af halvledere til brugere på det indre marked.
Indvirkningen på flere medlemsstater, herunder samhørighedsmål, bør betragtes som
en indikator for et integreret produktionsanlægs eller et åbent EU-produktionsanlægs
klare positive indvirkning på værdikæden for halvledere i Unionen.
55
[…].
DA 28 DA
(22) Det er vigtigt, at integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg ikke er
underlagt tredjelandes ekstraterritoriale anvendelse af forpligtelser til offentlig
tjeneste, da dette kan underminere anlæggenes evne til at anvende deres infrastruktur,
software, tjenester, faciliteter, aktiver, ressourcer, immaterielle ejendom eller
knowhow, som er nødvendige for, at de kan opfylde deres forpligtelser vedrørende
ordrer, der i henhold til denne forordning er prioriterede, hvilket de skal kunne
garantere.
(23) I betragtning af den hurtige udvikling inden for halvlederteknologier og for at styrke
Unionens fremtidige industrielle konkurrenceevne bør integrerede produktionsanlæg
og åbne EU-produktionsanlæg forpligte sig til fortsatte og effektive investeringer i de
næste generationer af halvledere, herunder ved at prøve og eksperimentere med nye
udviklinger ved hjælp af prioriteret adgang til pilotlinjer oprettet inden for rammerne
af Mikrochips til Europa-initiativet, uden at dette berører andres adgang.
(24) Med henblik på en ensartet og gennemsigtig procedure for anerkendelse som
integreret produktionsanlæg eller åbent EU-produktionsanlæg bør afgørelsen om en
sådan anerkendelse vedtages af Kommissionen efter ansøgning fra den enkelte
virksomhed eller et konsortium bestående af flere virksomheder. I betragtning af
betydningen af en koordineret og samarbejdsbaseret gennemførelse af et planlagt
anlæg bør Kommissionen i sin vurdering tage hensyn til, i hvor høj grad den eller de
medlemsstater, hvor ansøgeren har til hensigt at etablere anlægget, er klar til at støtte
opførelsen. Endvidere kan Kommissionen i vurderingen af forretningsplanen tage
hensyn til ansøgerens samlede resultater. I betragtning af de privilegier, der er
forbundet med anerkendelsen som integreret produktionsanlæg eller åbent EU-
produktionsanlæg, bør Kommissionen overvåge, at de anlæg, der er blevet tildelt
denne status, fortsat opfylder kriterierne i denne forordning.
(25) Integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg bør anses for at være i
offentlighedens interesse på grund af deres betydning med hensyn til at garantere
forsyningssikkerhed og muliggøre et modstandsdygtigt økosystem for halvledere.
Sikkerhed i forsyningen af halvledere er også vigtigt for digitaliseringen, som fremmer
den grønne omstilling i mange andre sektorer. For at bidrage til sikkerheden i
forsyningen af halvledere i Unionen kan medlemsstaterne anvende støtteordninger og
yde administrativ støtte i forbindelse med nationale tilladelsesprocedurer. Dette
berører ikke Kommissionens kompetence på statsstøtteområdet, jf. traktatens
artikel 107 og 108. Medlemsstaterne bør støtte opførelsen af integrerede
produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg i overensstemmelse med EU-retten.
(26) Det er nødvendigt at opføre integrerede produktionsanlæg og åbne EU-
produktionsanlæg så hurtigt som muligt, samtidig med at den administrative byrde
holdes på et minimum. Medlemsstaterne bør derfor behandle ansøgninger vedrørende
planlægning, opførelse og drift af integrerede produktionsanlæg og åbne EU-
produktionsanlæg så hurtigt som muligt. De bør udpege en myndighed, der skal lette
og koordinere tilladelsesprocedurerne og udpege en koordinator, der skal fungere som
centralt kontaktpunkt for et givent projekt. Hvis det er nødvendigt for at indrømme en
fravigelse i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF56
og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/60/EF57
, kan opførelsen og driften af et anlæg desuden betragtes som
56
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.
57
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.
DA 29 DA
værende af væsentlig samfundsinteresse i den i ovennævnte retsakter anvendte
betydning, forudsat at de øvrige betingelser i nævnte bestemmelser er opfyldt.
(27) Fælles standarder for grønne, pålidelige og sikre mikrochips vil være yderst gavnlige
for det indre marked. Fremtidens intelligente enheder, systemer og
konnektivitetsplatforme vil være afhængige af avancerede halvlederkomponenter og
vil skulle leve op til grønne krav og krav om pålidelighed og cybersikkerhed, som i
overvejende grad vil afhænge af den underliggende teknologi. Derfor bør Unionen
udarbejde referenceprocedurer for certificering og kræve, at man i industrien i
fællesskab udarbejder sådanne procedurer for specifikke sektorer og teknologier med
potentiel stor social indvirkning.
(28) På denne baggrund bør Kommissionen i samråd med Det Europæiske Halvlederråd
bane vejen for certificering af grønne, pålidelige og sikre mikrochips og indlejrede
systemer, der er afhængige af eller gør omfattende brug af halvlederteknologier. De
bør navnlig drøfte og udpege de relevante sektorer og produkter, der har behov for en
sådan certificering.
(29) I lyset af de strukturelle mangler i forsyningskæden for halvledere og den deraf
følgende risiko for forsyningsmangel i fremtiden omfatter denne forordning
instrumenter til en koordineret tilgang til overvågning og effektiv afhjælpning af
eventuelle markedsforstyrrelser.
(30) På grund af de komplekse og indbyrdes forbundne værdikæder for halvledere, der er i
hastig udvikling og omfatter forskellige aktører, er det nødvendigt med en koordineret
tilgang til regelmæssig overvågning for at bedre at kunne afbøde risici, der kan påvirke
forsyningen af halvledere negativt. Medlemsstaterne bør overvåge værdikæden for
halvledere med fokus på tidlige advarselsindikatorer og tilgængeligheden og
integriteten af de tjenesteydelser og varer, der leveres af centrale markedsaktører, på
en sådan måde, at det ikke udgør en uforholdsmæssig stor administrativ byrde for
virksomhederne.
(31) Alle relevante resultater, herunder oplysninger fra relevante interessenter og
industrisammenslutninger, bør forelægges Det Europæiske Halvlederråd, så der
regelmæssigt kan udveksles oplysninger mellem højtstående repræsentanter for
medlemsstaterne, og oplysningerne kan medtages i en oversigt over overvågningen af
værdikæderne for halvledere.
(32) Det er vigtigt at tage hensyn til halvlederbrugernes specifikke indsigt i
forsyningssituationen. Medlemsstaterne bør derfor udvælge og regelmæssigt udveksle
oplysninger med de vigtigste brugerkategorier på deres nationale markeder. Derudover
bør medlemsstaterne give relevante interessentorganisationer, herunder
industrisammenslutninger og repræsentanter for de vigtigste brugerkategorier,
mulighed for at give oplysninger om betydelige ændringer i udbuddet og
efterspørgslen og kendte forstyrrelser i deres forsyningskæder, f.eks. mangel på
kritiske halvledere eller råmaterialer, længere gennemløbstid end gennemsnitligt,
leveringsforsinkelser og usædvanlige prisstigninger.
(33) Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan for at kunne udføre disse
overvågningsaktiviteter have behov for visse oplysninger, der måske ikke er offentligt
tilgængelige, såsom oplysninger om den enkelte virksomheds rolle i værdikæden for
halvledere. I disse begrænsede tilfælde, hvor det er nødvendigt og forholdsmæssigt
med henblik på overvågningsaktiviteterne, bør medlemsstaternes kompetente
myndigheder kunne anmode den pågældende virksomhed om disse oplysninger.
DA 30 DA
(34) Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen, hvis relevante faktorer indikerer en
potentiel halvlederkrise. For at sikre en koordineret indsats for at imødegå sådanne
kriser bør Kommissionen efter en medlemsstats underretning eller varsling fra andre
kilder, f.eks. oplysninger fra internationale partnere, indkalde til et ekstraordinært
møde i Det Europæiske Halvlederråd for at vurdere behovet for at aktivere krisefasen
og drøfte, om det er hensigtsmæssigt, nødvendigt og forholdsmæssigt, at
medlemsstaterne foretager koordinerede fælles indkøb. Kommissionen bør indlede
konsultationer og samarbejde med relevante tredjelande med henblik på at imødegå
eventuelle forstyrrelser i den internationale forsyningskæde i overensstemmelse med
internationale forpligtelser, og uden at det berører proceduremæssige krav i henhold til
traktaten om internationale aftaler.
(35) Som led i overvågningen bør de nationale kompetente myndigheder også foretage en
kortlægning af virksomheder, der opererer i Unionen, i hele den på deres nationale
område etablerede forsyningskæde for halvledere, og meddele disse oplysninger til
Kommissionen.
(36) For at lette en effektiv overvågning er der behov for en dybdegående vurdering af de
risici, der er forbundet med de forskellige led i værdikæden for halvledere, bl.a. med
hensyn til forsyningskilderne og forsyningernes oprindelse uden for Unionen. Sådanne
risici kan være relaterede til kritiske input og kritisk udstyr til industrien, herunder
digitale produkter, der kan være sårbare, mulige virkninger af forfalskede halvledere,
produktionskapacitet og andre risici, der kan skabe forstyrrelser i forsyningskæden,
påvirke den negativt eller bringe den i fare. Risiciene kan omfatte forsyningskæder
med et enkelt fejlpunkt, eller som ellers er stærkt koncentrerede. Andre relevante
faktorer kan omfatte tilgængeligheden af alternativer eller alternative kilder til kritiske
input og modstandsdygtig og bæredygtig transport. Kommissionen bør med bistand fra
Det Europæiske Halvlederråd og under hensyntagen til oplysninger fra de vigtigste
brugerkategorier udarbejde en risikovurdering på EU-plan.
(37) For at kunne forudse og forberede sig på fremtidige forstyrrelser i de forskellige led i
værdikæden for halvledere i Unionen bør Kommissionen med bistand fra Det
Europæiske Halvlederråd indkredse tidlige advarselsindikatorer i EU-
risikovurderingen. Disse indikatorer kan omfatte tilgængeligheden af råmaterialer,
mellemprodukter og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for at kunne
fremstille halvledere, eller relevant fremstillingsudstyr, den forventede efterspørgsel
efter halvledere på EU-markedet og de globale markeder, prisstigninger, der overstiger
normale prisudsving, virkninger af ulykker, angreb, naturkatastrofer og andre alvorlige
hændelser, virkninger af handelspolitikker, toldsatser, eksportrestriktioner,
handelshindringer og andre handelsrelaterede foranstaltninger samt virkningen af
virksomhedslukninger, udflytninger eller opkøb af centrale markedsaktører.
Medlemsstaterne bør overvåge sådanne tidlige advarselsindikatorer.
(38) En række virksomheder, der leverer tjenesteydelser eller -varer inden for halvledere,
anses for at være afgørende for en effektiv forsyningskæde for halvledere i Unionens
økosystem på grund af antallet af EU-virksomheder, der er afhængige af deres
produkter, deres markedsandel i Unionen eller på verdensplan, deres betydning med
hensyn til at sikre et tilstrækkeligt forsyningsniveau eller de mulige konsekvenser af
en forstyrrelse af forsyningen af deres produkter og tjenesteydelser. Medlemsstaterne
bør udpege disse centrale markedsaktører på deres område.
(39) Når det vurderes, om en udenlandsk direkte investering vil kunne påvirke sikkerheden
eller den offentlige orden, kan medlemsstaterne og Kommissionen tage dens
DA 31 DA
potentielle indvirkning på kritiske teknologier og produkter med dobbelt anvendelse
som defineret i artikel 2, nr. 1), i Rådets forordning (EF) nr. 428/200958
, herunder
halvledere, i betragtning, jf. artikel 4 i forordning (EU) 2019/452 om et regelsæt for
screening af udenlandske direkte investeringer i Unionen59
.
(40) Som led i overvågningen kan medlemsstaterne specifikt vurdere tilgængeligheden og
integriteten af centrale markedsaktørers tjenesteydelser og varer. Den pågældende
medlemsstat kan gøre Det Europæiske Halvlederråd opmærksom på spørgsmål i denne
forbindelse.
(41) Med henblik på en hurtig, effektiv og koordineret EU-reaktion på en halvlederkrise er
det nødvendigt at stille rettidige og ajourførte oplysninger om den aktuelle
driftsmæssige situation til rådighed for beslutningstagere, og at der kan træffes
effektive foranstaltninger til sikring af forsyningen af halvledere til berørte kritiske
sektorer.
(42) Halvlederkrisefasen bør aktiveres, hvis der foreligger konkrete, tungtvejende og
pålidelige beviser på en sådan krise. Da Unionens industrisektorer udgør et stærkt
brugergrundlag for halvledere, opstår der en halvlederkrise, hvis alvorlige forstyrrelser
af forsyningen af halvledere fører til en betydelig mangel, der medfører betydelige
forsinkelser og negative virkninger for en eller flere vigtige økonomiske sektorer i
Unionen, enten direkte eller gennem følgevirkninger på grund af manglen. Alternativt
eller derudover opstår der også en halvlederkrise, hvis alvorlige forstyrrelser af
forsyningen af halvledere fører til en betydelig mangel, der forhindrer levering,
reparation og vedligeholdelse af vigtige produkter, der anvendes i kritiske sektorer,
f.eks. medicinsk og diagnostisk udstyr.
(43) For at sikre en fleksibel og effektiv reaktion på en sådan halvlederkrise bør
Kommissionen tillægges beføjelse til at aktivere krisefasen ved hjælp af en
gennemførelsesretsakt og i en på forhånd fastsat periode under hensyntagen til
udtalelse fra Det Europæiske Halvlederråd. Kommissionen bør vurdere behovet for
forlængelse og forlænge krisefasens varighed med en på forhånd fastsat periode, hvis
det vurderes at være nødvendigt, under hensyntagen til udtalelse fra Det Europæiske
Halvlederråd.
(44) I krisefasen er et tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne og
koordinering af alle nationale foranstaltninger, der træffes med hensyn til
forsyningskæden for halvledere, uundværlige for at kunne afhjælpe forstyrrelser på
den nødvendige samhørige, modstandsdygtige og effektive måde. Det Europæiske
Halvlederråd bør i den forbindelse afholde ekstraordinære møder efter behov. Enhver
foranstaltning, der træffes, bør være strengt begrænset til varigheden af krisefasen.
(45) Der bør udpeges hensigtsmæssige, effektive og forholdsmæssige foranstaltninger, og
disse bør gennemføres, når krisefasen aktiveres, uden at det berører et fortsat
internationalt samarbejde med relevante partnere med henblik på at afbøde
krisesituationen. Hvis det er relevant, bør Kommissionen anmode om oplysninger fra
virksomheder i forsyningskæden for halvledere. Hvis det er nødvendigt og
forholdsmæssigt, bør Kommissionen desuden kunne pålægge integrerede
58
Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel,
overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (EUT L 134 af
29.5.2009, s. 1).
59
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/452 af 19. marts 2019 om et regelsæt for screening af
udenlandske direkte investeringer i Unionen (EUT L 79I af 21.3.2019, s. 1).
DA 32 DA
produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg at acceptere og prioritere
produktionsordrer på kriserelevante produkter, og fungere som indkøbscentral, hvis
medlemsstaterne har givet den mandat hertil. Kommissionen kan begrænse
foranstaltningerne til bestemte kritiske sektorer. Desuden kan Det Europæiske
Halvlederråd rådgive om nødvendigheden af at indføre en udførselskontrolordning i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/47960
. Det
Europæiske Halvlederråd kan også vurdere og rådgive om yderligere hensigtsmæssige
og effektive foranstaltninger. Anvendelsen af alle disse hasteforanstaltninger bør være
forholdsmæssig og begrænset til, hvad der er nødvendigt for at imødegå aktuelle
betydelige forstyrrelser, for så vidt det er i Unionens interesse. Kommissionen bør
regelmæssigt underrette Europa-Parlamentet og Rådet om de trufne foranstaltninger
og årsagerne hertil. Kommissionen kan efter høring af Halvlederrådet udstede
yderligere retningslinjer for gennemførelsen og anvendelsen af hasteforanstaltninger.
(46) En række sektorer er afgørende for, at det indre marked kan fungere. Disse kritiske
sektorer er de sektorer, der er opført i bilaget til Kommissionens forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om kritiske enheders modstandsdygtighed61
. Med
henblik på denne forordning bør forsvaret og andre aktiviteter, der er relevante for den
offentlige sikkerhed, ligeledes betragtes som en kritisk sektor. Visse foranstaltninger
bør kun vedtages med henblik på at sikre forsyningen til kritiske sektorer.
Kommissionen kan begrænse hasteforanstaltningerne til visse af disse sektorer eller til
visse dele af dem, hvis halvlederkrisen har påvirket eller truer med at påvirke deres
funktion negativt.
(47) Formålet med at anmode om oplysninger i krisefasen fra i Unionen etablerede
virksomheder i forsyningskæden for halvledere er at foretage en dybdegående
vurdering af halvlederkrisen for at udpege potentielle afbødnings- eller
hasteforanstaltninger på EU-plan eller nationalt plan. Oplysningerne kan vedrøre
produktion og produktionskapacitet samt de vigtigste aktuelle forstyrrelser og
flaskehalse. Disse aspekter kan omfatte den typiske og den aktuelle lagerbeholdning af
kriserelevante produkter i virksomhedens produktionsanlæg i Unionen og i anlæg i
tredjelande, som den driver, har indgået kontrakt med eller indkøber varer fra; den
typiske og den aktuelle gennemsnitlige gennemløbstid for de mest almindelige
produkter, der produceres; den forventede produktion i de følgende tre måneder for
hvert produktionsanlæg i Unionen; forhold, der er til hinder for, at
produktionskapaciteten kan udnyttes; eller andre eksisterende oplysninger, der er
nødvendige for at kunne vurdere halvlederkrisens karakter eller potentielle
afbødnings- eller hasteforanstaltninger på nationalt plan eller EU-plan. Enhver
anmodning bør være forholdsmæssig og foretages under hensyntagen til
virksomhedens legitime mål og de omkostninger og den indsats, der kræves for at
stille oplysningerne til rådighed, samt omfatte passende frister for at opgive de
anmodede oplysninger. Virksomhederne bør være forpligtede til at efterkomme
anmodningerne og kunne pålægges sanktioner, hvis de undlader at efterkomme dem
eller opgiver ukorrekte oplysninger. Alle indhentede oplysninger bør være underlagt
regler om fortrolighed. Hvis en virksomhed anmodes om oplysninger vedrørende sine
halvlederaktiviteter af et tredjeland, bør den underrette Kommissionen herom, så det
kan vurderes, om en anmodning om oplysninger fra Kommissionen også er berettiget.
60
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/479 af 11. marts 2015 om fælles ordninger for udførsel
(EUT L 83 af 27.3.2015, s. 34).
61
COM(2020) 829 af 16.12.2020.
DA 33 DA
(48) Kommissionen kan, hvis det er nødvendigt og forholdsmæssigt, pålægge integrerede
produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg at acceptere og prioritere ordrer på
kriserelevante produkter for at sikre, at kritiske sektorer fortsat kan fungere i
krisetider. Denne forpligtelse kan udvides til også at omfatte
halvlederproduktionsanlæg, der har accepteret mulighed for at blive omfattet af
forpligtelsen som led i modtagelse af offentlig støtte. Afgørelser om prioritering af
ordrer bør træffes i overensstemmelse med alle retlige forpligtelser, der gælder i
Unionen, under hensyntagen til den enkelte sags omstændigheder. Forpligtelsen
vedrørende prioriterede ordrer bør have forrang frem for enhver leveringsforpligtelse i
henhold til privat eller offentlig ret, samtidig med at der tages hensyn til
virksomhedernes legitime mål og de omkostninger og den indsats, der kræves for at
ændre produktionen. Virksomheder kan pålægges sanktioner, hvis de ikke lever op til
forpligtelsen vedrørende prioriterede ordrer.
(49) De berørte virksomheder bør være forpligtede til at acceptere og give fortrinsret til
prioriterede ordrer. I ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde kan
virksomheden anmode Kommissionen om at revurdere den pålagte forpligtelse. Dette
gælder enten, hvis produktionsanlægget på grund af utilstrækkelig
produktionskapacitet ikke er i stand til at levere ordren, selv om den er prioriteret, eller
fordi det vil medføre en urimelig økonomisk byrde og alvorlige problemer for
anlægget.
(50) I det ekstraordinære tilfælde, at en virksomhed i forsyningskæden for halvledere i
Unionen modtager en anmodning om at levere en prioriteret ordre fra et tredjeland, bør
den underrette Kommissionen herom, så det kan vurderes, om Kommissionen —
såfremt der er tale om en betydelig indvirkning på sikkerheden i forbindelse med
forsyningen til kritiske sektorer, og de øvrige krav om nødvendighed,
forholdsmæssighed og lovlighed er opfyldt — ligeledes bør indføre en forpligtelse om
opfyldelse af en prioriteret ordre.
(51) I betragtning af vigtigheden af at garantere sikkerhed i forbindelse med forsyningen til
kritiske sektorer, der udfører vitale samfundsmæssige funktioner, bør overholdelse af
forpligtelsen til at opfylde prioriterede ordrer ikke medføre erstatningsansvar over for
tredjeparter som følge af brud på kontraktlige forpligtelser på grund af de nødvendige
midlertidige ændringer af den pågældende producents produktion, dog begrænset til
det omfang, bruddet af kontraktlige forpligtelser var nødvendig for at overholde den
krævede prioritering. Virksomheder, der potentielt kan blive omfattet af en prioriteret
ordre, bør tage højde herfor i deres kommercielle kontrakter. Produktansvar som
omhandlet i Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 198562
er, uden at det berører
anvendelsen af andre bestemmelser, ikke omfattet af denne ansvarsfritagelse.
(52) Forpligtelsen til at prioritere produktionen af visse produkter respekterer det
væsentligste indhold af og vil ikke uforholdsmæssigt påvirke friheden til at oprette og
drive egen virksomhed og aftalefriheden som fastsat i artikel 16 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret") eller ejendomsretten som
fastsat i chartrets artikel 17. Enhver begrænsning af disse rettigheder ved denne
forordning vil i overensstemmelse med chartrets artikel 52, stk. 1, være fastsat ved lov,
respektere disse rettigheders og friheders væsentligste indhold og overholde
proportionalitetsprincippet.
62
Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller
ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (EFT L 210 af 7.8.1985, s. 29).
DA 34 DA
(53) Hvis krisefasen aktiveres, kan to eller flere medlemsstater give Kommissionen mandat
til at samle efterspørgslen og handle på deres vegne i offentlige indkøb i
offentlighedens interesse i overensstemmelse med gældende EU-regler og -procedurer
og dermed udnytte sin købekraft. Med mandatet kan Kommissionen bemyndiges til at
indgå aftaler om indkøb af kriserelevante produkter til visse kritiske sektorer.
Kommissionen bør for hver anmodning vurdere nytteværdien, nødvendigheden og
proportionaliteten i samråd med Halvlederrådet. Hvis Kommissionen agter at afvise
anmodningen, bør den underrette de berørte medlemsstater og Halvlederrådet og give
en begrundelse herfor. Endvidere bør de deltagende medlemsstater have ret til at
udpege repræsentanter, der skal yde vejledning og rådgivning i forbindelse med
indkøbsprocedurerne og i forhandlingerne om indkøbsaftalerne. Fordelingen og
anvendelsen af indkøbte produkter bør fortsat ligge inden for de deltagende
medlemsstaters ansvarsområde.
(54) I en krise med mangel på halvledere kan det blive nødvendigt, at Unionen overvejer
beskyttelsesforanstaltninger. Det Europæiske Halvlederråd kan give udtryk for sin
holdning med henblik på at bidrage til Kommissionens vurdering af, om der som følge
af markedssituationen kan opstå en betydelig mangel på livsvigtige varer som
omhandlet i forordning (EU) 2015/479.
(55) Med henblik på en gnidningsløs, effektiv og harmoniseret gennemførelse af denne
forordning, samarbejde og udveksling af oplysninger bør der nedsættes et europæisk
halvlederråd. Det Europæiske Halvlederråd bør rådgive og bistå Kommissionen i
specifikke spørgsmål. Dette bør omfatte rådgivning af repræsentantskabet for de
offentlige myndigheder i fællesforetagendet for mikrochips om Mikrochips til Europa-
initiativet, udveksling af oplysninger om de integrerede produktionsanlægs og de åbne
EU-produktionsanlægs drift, drøftelse og forberedelse af udpegelsen af de specifikke
sektorer og de teknologier af sikkerhedsmæssig betydning og med potentielt store
sociale virkninger, hvor der er behov for certificering af pålidelige produkter, samt
håndtering af koordineret overvågning og kriseberedskab. Desuden bør Det
Europæiske Halvlederråd sikre en ensartet anvendelse af denne forordning og lette
samarbejdet mellem medlemsstaterne og udvekslingen af oplysninger om spørgsmål
vedrørende denne forordning. Det Europæiske Halvlederråd bør støtte Kommissionen
i det internationale samarbejde i overensstemmelse med internationale forpligtelser,
herunder i forbindelse med indsamling af oplysninger og krisevurderinger. Derudover
bør Halvlederrådet koordinere, samarbejde og udveksle oplysninger med andre EU-
strukturer for kriseforanstaltninger og kriseberedskab med henblik på at sikre en
sammenhængende og koordineret EU-tilgang for så vidt angår kriseberedskab og
kriseforanstaltninger i forbindelse med halvlederkriser.
(56) En repræsentant for Kommissionen bør varetage formandskabet af Det Europæiske
Halvlederråd. Hver medlemsstats nationale centrale kontaktpunkt bør udpege mindst
en højtstående repræsentant til Det Europæiske Halvlederråd. De kan også udpege
forskellige repræsentanter efter Halvlederrådets opgaver, f.eks. ud fra hvilket kapitel i
denne forordning, der drøftes på møderne i udvalget. Kommissionen kan nedsætte
undergrupper og bør have ret til at etablere samarbejdsordninger ved at indbyde
eksperter til at deltage i møder på ad hoc-basis eller indbyde organisationer, der
repræsenterer EU-halvledersektorens interesser, såsom den industrielle alliance om
processorer og halvlederteknologier, til at deltage i undergrupperne som observatører.
(57) Det Europæiske Halvlederråd skal afholde særskilte møder for sine opgaver i henhold
til kapitel II og sine opgaver i henhold til kapitel III og IV. Medlemsstaterne bør
bestræbe sig på at sikre et effektivt samarbejde i Det Europæiske Halvlederråd.
DA 35 DA
Kommissionen bør kunne lette udvekslingen mellem Det Europæiske Halvlederråd og
andre EU-organer, -kontorer, -agenturer og rådgivende grupper. I betragtning af
vigtigheden af forsyningen af halvledere til andre sektorer og den koordinering, der er
nødvendig i forbindelse hermed, bør Kommissionen sørge for, at andre EU-
institutioner og -organer deltager som observatører i møder inden for rammerne af Det
Europæiske Halvlederråd, hvis det er relevant og hensigtsmæssigt med henblik på
overvågnings- og krisemekanismen i kapitel IV. Det Europæiske Halvlederråd bør
udføre Den Europæiske Ekspertgruppe om Halvlederes opgaver for at fortsætte og
udnytte det allerede gjorte arbejde efter gennemførelsen af Kommissionens henstilling
om en fælles EU-værktøjskasse til afhjælpning af manglen på halvledere. Når Det
Europæiske Halvlederråd er operationelt, bør Ekspertgruppen opløses.
(58) Medlemsstaterne spiller en central rolle i anvendelsen og håndhævelsen af denne
forordning. I den forbindelse bør hver medlemsstat udpege en eller flere nationale
kompetente myndigheder med henblik på en effektiv gennemførelse af denne
forordning og sørge for, at disse myndigheder har tilstrækkelige beføjelser og
ressourcer. Medlemsstaterne kan udpege en eller flere eksisterende myndigheder. For
at øge organisationseffektiviteten i medlemsstaterne og etablere et officielt
kontaktpunkt over for offentligheden og andre modparter på nationalt plan og EU-
plan, bl.a. Kommissionen og Det Europæiske Halvlederråd, bør hver medlemsstat
blandt de myndigheder, den har udpeget som kompetente myndigheder i henhold til
denne forordning, udpege et nationalt centralt kontaktpunkt med ansvar for
koordinering af spørgsmål vedrørende denne forordning og grænseoverskridende
samarbejde med kompetente myndigheder i andre medlemsstater.
(59) For at sikre et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde mellem de kompetente
myndigheder på EU-plan og nationalt plan bør alle de parter, der er involveret i
anvendelsen af denne forordning, respektere fortroligheden af de oplysninger og data,
der er indhentet under udførelsen af deres opgaver. Kommissionen og de nationale
kompetente myndigheder, deres embedsmænd, ansatte og andre personer, der arbejder
under disse myndigheders tilsyn, samt embedsmænd og tjenestemænd fra andre
myndigheder i medlemsstaterne bør ikke videregive oplysninger, der er modtaget eller
udvekslet i henhold til denne forordning, og som er omfattet af tavshedspligt. Dette
bør også gælde Det Europæiske Halvlederråd og Halvlederudvalget, som nedsættes
ved denne forordning. Kommissionen bør, hvis det er relevant, kunne vedtage
gennemførelsesretsakter for at præcisere de praktiske ordninger for behandling af
fortrolige oplysninger i forbindelse med indsamlingen af oplysninger.
(60) Håndhævelsen af denne forordnings bestemmelser bør sikres ved hjælp af bøder og
tvangsbøder. Der bør således også fastsættes hensigtsmæssige niveauer for bøder og
tvangsbøder for manglende overholdelse af forpligtelserne. Der bør gælde
forældelsesfrister for pålæggelse af bøder og tvangsbøder samt frister for fuldbyrdelse
af sanktioner. Desuden bør Kommissionen give den pågældende virksomhed eller de
organisationer, der repræsenterer virksomhederne, ret til at blive hørt.
(61) Beføjelsen til at vedtage retsakter bør delegeres til Kommissionen i overensstemmelse
med traktatens artikel 290 med henblik på at ændre denne forordnings bilag I for at
afspejle den teknologiske udvikling og markedsudviklingen for så vidt angår de deri
fastsatte tiltag på en måde, der er i overensstemmelse med målene for denne
forordning, og, hvis det vurderes at være nødvendigt, at ændre bilag II dertil for så vidt
angår de målbare indikatorer samt for at supplere denne forordning med bestemmelser
om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme. Det er navnlig vigtigt, at
Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde,
DA 36 DA
herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med
principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning63
.
For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter skal Europa-
Parlamentet og Rådet modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes
eksperter, og disse eksperter skal have systematisk adgang til møder i de af
Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede
retsakter.
(62) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør
Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår udvælgelsen af
ECIC-konsortier, proceduren for oprettelse og afgrænsning af kompetencecentrenes
opgaver og proceduren for oprettelse af netværket, således at initiativets mål nås.
Endvidere bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår
aktivering af krisefasen i tilfælde af en halvlederkrise, så det er muligt at reagere
hurtigt og på koordineret vis, og for så vidt angår fastlæggelse af praktiske ordninger
for behandling af fortrolige oplysninger. Disse beføjelser bør udøves i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
182/201164
.
(63) Da målet for denne forordning ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes på nationalt plan,
men derimod på grund af tiltagenes omfang og virkninger bedre kan nås på EU-plan,
kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf.
traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte
artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette
mål —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
1. Ved denne forordning fastlægges en ramme for styrkelse af halvledersektoren på EU-
plan, navnlig ved hjælp af følgende foranstaltninger:
a) oprettelse af Mikrochips til Europa-initiativet ("initiativet")
b) fastsættelse af kriterier for anerkendelse af og støtte til integrerede
produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg, der ikke er set tidligere i
Unionen, og som styrker forsyningssikkerheden for så vidt angår halvledere i
Unionen
c) oprettelse af en koordineringsmekanisme mellem medlemsstaterne og
Kommissionen til overvågning af forsyningen af halvledere og
kriseberedskabet i tilfælde af mangel på halvledere.
63
EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
64
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
DA 37 DA
Artikel 2
Definitioner
1. I denne forordning forstås ved:
1) "halvleder": en af følgende:
a) et materiale, enten et grundstof, f.eks. silicium, eller en forbindelse, f.eks.
siliciumcarbid, hvis elektriske ledeevne kan ændres, eller
b) en komponent bestående af en række lag af halvledende, isolerende og
ledende materialer, der er konstrueret efter et forudbestemt mønster og
bestemt til udførelse af veldefinerede elektriske eller fotoniske funktioner
eller begge
2) "mikrochip": en elektronisk anordning, der omfatter forskellige funktionelle
elementer på et enkelt stykke halvledermateriale typisk i form af
hukommelsesenheder, logiske enheder, processorenheder og analoge enheder;
også kaldet et "integreret kredsløb"
3) "teknologinode": den struktur på en halvleder, der fungerer som
transistorelement, og som karakteriserer fremstillingsprocessen udtrykt i
nanometer
4) "forsyningskæde for halvledere": det system af aktiviteter, organisationer,
aktører, teknologi, oplysninger, ressourcer og tjenester, der er involveret i
produktionen af halvledere, herunder råmaterialer, fremstillingsudstyr,
udformning, fremstilling, samling, prøvning og emballering
5) "værdikæde for halvledere": den række af aktiviteter, der er forbundet med et
halvlederprodukt fra dets udformning til dets slutanvendelse, herunder
råmaterialer, fremstillingsudstyr, forskning, udformning, fremstilling,
prøvning, samling og emballering til integrering og validering i slutprodukter
6) "pilotlinje": et eksperimentelt projekt eller tiltag med henblik på højere
teknologiske modenhedsniveauer fra niveau 3 til 8 for yderligere at udvikle
understøttende infrastruktur, der er nødvendig for at kunne prøve, demonstrere
eller kalibrere et produkt eller et system efter modelantagelser
7) "koordinator": en retlig enhed, der er medlem af et europæisk konsortium for
infrastruktur for mikrochips oprettet i henhold til artikel 7, og som af alle
medlemmer af dette konsortium er udpeget som det primære kontaktpunkt for
konsortiets forbindelser med Kommissionen
8) "små og mellemstore virksomheder" eller "SMV'er": små og mellemstore
virksomheder som defineret i artikel 2 i bilaget til Kommissionens henstilling
2003/361/EF65
9) "midcapselskab": en virksomhed, der ikke er en SMV, og som beskæftiger
højst 1 500 personer, idet antallet af beskæftigede beregnes i overensstemmelse
med artikel 3-6 i bilaget til henstilling 2003/361/EF
10) "pioneranlæg": et industrianlæg, der er i stand til at fremstille halvledere,
herunder frontend- eller backend-anlæg eller begge, og som ikke i væsentlig
65
Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore
virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
DA 38 DA
grad allerede findes i Unionen, eller som der ikke er indgået forpligtelse om at
lade opføre i Unionen, f.eks. med hensyn til teknologinode, substratmateriale
såsom siliciumcarbid eller galliumnitrid eller anden form for
produktinnovation, der kan give bedre ydeevne, procesinnovation eller energi-
og miljøpræstation
11) "næste generation af mikrochips" og "næste generation af
halvlederteknologier": mikrochips og halvlederteknologier, der går videre end
det aktuelle tekniske niveau og giver væsentlige forbedringer med hensyn til
computerkraft eller energieffektivitet samt andre betydelige energi- og
miljøgevinster
12) "frontend": hele fremstillingen af en halvlederwafer
13) "backend": emballering, samling og prøvning af hvert enkelt integreret
kredsløb
14) "bruger af halvledere": en virksomhed, der fremstiller produkter, hvori der
indgår halvledere
15) "centrale markedsaktører": virksomheder i Unionens halvledersektor, hvis
pålidelige drift er afgørende for forsyningskæden for halvledere
16) "kritisk sektor": enhver sektor, der er omhandlet i bilaget til Kommissionens
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kritiske enheders
modstandsdygtighed, forsvarssektoren og andre aktiviteter, der er relevante for
den offentlige sikkerhed
17) "kriserelevant produkt": halvledere, mellemprodukter og råmaterialer, der er
nødvendige for at kunne fremstille halvledere eller mellemprodukter, der er
berørt af halvlederkrisen eller er af strategisk betydning for at kunne afhjælpe
denne krise eller de økonomiske virkninger heraf
18) "produktionskapacitet": et halvlederproduktionsanlægs potentielle output, når
der er optimale ressourcer til rådighed; typisk den mængde wafere af en vis
størrelse, der kan fremstilles inden for et givet tidsrum
19) "produktionsmængde": et halvlederproduktionsanlægs output; typisk den
mængde wafere af en vis størrelse, der sædvanligvis fremstilles inden for et
givet tidsrum.
KAPITEL II
MIKROCHIPS TIL EUROPA-INITIATIVET
AFDELING 1
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 3
Oprettelse af initiativet
1. Initiativet oprettes for et tidsrum svarende til varigheden af den flerårige finansielle
ramme for 2021-2027.
DA 39 DA
2. Initiativet støttes med midler fra Horisont Europa-programmet og programmet for et
digitalt Europa, navnlig det specifikke mål nr. 6, med et maksimalt vejledende beløb
på henholdsvis 1,65 mia. EUR og 1,65 mia. EUR. Denne finansiering gennemføres i
overensstemmelse med forordning (EU) 2021/695 og forordning (EU) 2021/694.
Artikel 4
Initiativets mål
1. Det overordnede mål med initiativet er at støtte omfattende teknologisk
kapacitetsopbygning og innovation i hele Unionen med henblik på udvikling og
udbredelse af næste generation af avancerede halvleder- og kvanteteknologier, som
vil styrke Unionens kapacitet med hensyn til avanceret udformning,
systemintegration og mikrochipproduktion samt bidrage til gennemførelsen af den
digitale og den grønne omstilling.
2. Initiativet har følgende fem operationelle mål:
a) omfattende opbygning af kapacitet til avanceret udformning af integrerede
halvlederteknologier. Dette operationelle mål skal nås ved hjælp af:
1) opbygning af en innovativ virtuel platform, der er tilgængelig i hele
Unionen, og som integrerer eksisterende og nye udformningsfaciliteter
med udvidede biblioteker og elektroniske
designautomatiseringsværktøjer (EDA-værktøjer)
2) opgradering af udformningskapaciteten med aktuel innovativ udvikling
såsom processorarkitekturer baseret på open source-computerarkitektur
med reduceret instruktionssæt (RISC-V)
3) udvidelse af økosystemet for halvledere ved at integrere de lodrette
markedssektorer og dermed bidrage til Unionens grønne, digitale og
innovative dagsorden.
b) forbedring af eksisterende avancerede pilotlinjer og udvikling af nye. Dette
operationelle mål skal nås ved hjælp af:
1) styrkelse af næste generation af mikrochipproduktionsteknologiers
tekniske kapacitet ved at integrere forsknings- og innovationsaktiviteter
og forberede udviklingen af fremtidige teknologinoder, herunder
avancerede noder på under to nanometer, fuldt ud depleteret silicium på
insulatorer (FD-SOI) på 10 nanometer og derunder samt heterogen 3D-
systemintegration og avanceret emballering
2) støtte af omfattende innovation gennem adgang til nye eller eksisterende
pilotlinjer til forsøg, prøvning og validering af nye designkoncepter, der
integrerer centrale funktioner, såsom nye materialer og arkitekturer til
effektelektronik, der fremmer bæredygtig energi og elektromobilitet og
giver et lavere energiforbrug, sikkerhed, en stærkere databehandling,
eller som integrerer banebrydende teknologier såsom neuromorfiske og
indlejrede AI-chips, integreret fotonik, grafen og andre materialebaserede
2D-teknologier
3) støtte til integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg
gennem prioriteret adgang til de nye pilotlinjer.
DA 40 DA
c) opbygning af avanceret teknologisk og ingeniørmæssig kapacitet til at
fremskynde innovativ udvikling af kvantechips.
d) oprettelse af et netværk af kompetencecentre i hele Unionen med henblik på at:
1) styrke kapaciteten og stille en bred vifte af ekspertise til rådighed for
interessenter, herunder slutbruger-SMV'er og -opstartsvirksomheder, for
at fremme adgangen til og en effektiv udnyttelse af ovennævnte
kapaciteter og faciliteter
2) afhjælpe manglen på færdigheder, tiltrække og engagere nyt talent og
fremme en tilstrækkeligt kvalificeret arbejdsstyrke med henblik på at
styrke halvledersektoren, bl.a. ved at omskole og opkvalificere
arbejdstagere.
e) iværksættelse af aktiviteter — samlet beskrevet som aktiviteter inden for
rammerne af "mikrochipfonden" — for at lette adgangen til finansiering
gennem låntagning og egenkapital for opstartsvirksomheder,
vækstvirksomheder, SMV'er og andre virksomheder i værdikæden for
halvledere gennem en blandingsfacilitet inden for rammerne af InvestEU-
Fonden og gennem Det Europæiske Innovationsråd med henblik på at:
1) forbedre løftestangseffekten af Unionens budgetudgifter og skabe en
større multiplikatoreffekt for så vidt angår tiltrækning af finansiering fra
den private sektor
2) yde støtte til de virksomheder, der har vanskeligt ved at få adgang til
finansiering, og imødekomme behovet for at understøtte Unionen og
medlemsstaternes økonomiske modstandsdygtighed
3) fremskynde investeringer i teknologier til fremstilling af halvledere og
udformning af mikrochips samt mobilisere midler fra både den offentlige
og den private sektor, samtidig med at forsyningssikkerheden for hele
værdikæden for halvledere øges.
Artikel 5
Initiativets bestanddele
1. Initiativet omfatter følgende fem komponenter:
a) udformningskapacitet for så vidt angår integrerede halvlederteknologier
b) pilotlinjer til forberedelse af innovativ produktion samt prøvnings- og
forsøgsfaciliteter
c) avanceret teknologi og ingeniørmæssig kapacitet for så vidt angår kvantechips
d) et netværk af kompetencecentre og kompetenceudvikling
e) aktiviteter inden for rammerne af "mikrochipfonden" vedrørende adgang til
finansiering gennem låntagning og egenkapital for opstartsvirksomheder,
vækstvirksomheder, SMV'er og andre virksomheder i værdikæden for
halvledere.
DA 41 DA
Artikel 6
Synergi med EU-programmer
1. Initiativet skal skabe synergi med EU-programmer, jf. bilag III. Kommissionen
sikrer, at der ikke skabes hindringer for opnåelsen af målene, når initiativets
supplerende karakter i forhold til andre EU-programmer udnyttes.
Artikel 7
Et europæisk konsortium for infrastruktur for mikrochips
1. Med henblik på gennemførelse af støtteberettigede aktioner og andre relaterede
opgaver, der finansieres inden for rammerne af initiativet, kan der oprettes et
europæisk konsortium for infrastruktur for mikrochips ("ECIC-konsortium") på de
betingelser, der er fastsat i denne artikel.
2. ECIC-konsortiet skal:
a) have status som juridisk person fra datoen for ikrafttrædelsen af den
kommissionsafgørelse, der er omhandlet i stk. 6
b) have et eller flere vedtægtsmæssige hjemsteder, som skal være beliggende på
en eller flere medlemsstaters område
c) bestå af mindst tre retlige enheder fra mindst tre medlemsstater og drives som
et offentligt-privat sektorkonsortium med deltagelse af medlemsstaterne og
private retlige enheder
d) udpege koordinatoren.
3. Koordinatoren indgiver en skriftlig ansøgning til Kommissionen, som skal indeholde
følgende:
a) en anmodning til Kommissionen om at oprette ECIC-konsortiet, herunder en
liste over de foreslåede retlige enheder, der skal udgøre ECIC-konsortiet
b) et udkast til ECIC-konsortiets vedtægter, der som minimum skal indeholde
bestemmelser om: proceduren for oprettelse, medlemskab, budget, hjemsted,
gældende lovgivning og jurisdiktion, ejerskab af resultater, forvaltning,
herunder beslutningstagningsprocedure og specifik rolle og, hvis det er
relevant, medlemsstaternes og Kommissionens stemmerettigheder, afvikling,
rapportering og ansvar.
4. Kommissionen vurderer ansøgningen om oprettelse af ECIC-konsortiet på grundlag
af alle følgende kriterier:
a) relevante kompetencer, knowhow og kapacitet med hensyn til halvledere i det
foreslåede ECIC-konsortium og hos de retlige enheder, der udgør ECIC-
konsortiet
b) relevant kapacitet med hensyn til ledelse, personale og den infrastruktur, der er
nødvendig for at kunne gennemføre støtteberettigede aktioner inden for
rammerne af initiativet
c) operationelle og retlige ressourcer til at kunne anvende de administrative og
kontraktlige regler samt regler om økonomisk forvaltning, der er fastlagt på
EU-plan
DA 42 DA
d) passende økonomisk levedygtighed svarende til det niveau af EU-midler, der
skal forvaltes; hvis det er hensigtsmæssigt, dokumenteret af garantier helst
udstedt af en offentlig myndighed
e) det budget, som medlemsstaterne og deltagerne fra den private sektor vil stille
til rådighed for finansieringen af ECIC-konsortiet, og de dertil knyttede
retningslinjer
f) ECIC-konsortiets evne til at sikre, at sektorens behov imødekommes.
5. Kommissionen vedtager ved hjælp af en gennemførelsesretsakt og på grundlag af
kriterierne i stk. 4 en af følgende afgørelser:
a) oprettelse af det pågældende ECIC-konsortium, når Kommissionen har
konkluderet, at kravene i stk. 3 og 4 er opfyldt
b) afvisning af ansøgningen, hvis Kommissionen har konkluderet, at kravene i
stk. 3 og 4 ikke er opfyldt.
Gennemførelsesretsakten vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 33,
stk. 2.
6. Afgørelsen i henhold til stk. 5 meddeles til ansøgerne.
7. Afgørelsen om oprettelse af ECIC-konsortiet offentliggøres i Den Europæiske
Unions Tidende.
8. ECIC-konsortiet skal have betydelig overordnet autonomi med hensyn til
fastlæggelsen af medlemskab, forvaltning, finansiering, budget og de nærmere
bestemmelser for indkaldelse af de respektive finansielle bidrag fra medlemmerne,
stemmerettigheder og arbejdsmetoder. ECIC-konsortiets organisation,
sammensætning og arbejdsmetoder, herunder eventuelle vedtægtsændringer, skal dog
være i overensstemmelse med og bidrage til denne forordnings og Mikrochips til
Europa-initiativets mål og skal meddeles Kommissionen.
9. ECIC-konsortiet udarbejder en årlig aktivitetsrapport med en teknisk beskrivelse af
konsortiets aktiviteter og en finansieringsoversigt. Den årlige aktivitetsrapport
fremsendes til Kommissionen og gøres offentligt tilgængelig. Kommissionen kan
fremsætte henstillinger vedrørende spørgsmål, der er omfattet af den årlige
aktivitetsrapport.
Artikel 8
Et europæisk netværk af kompetencecentre inden for halvledere
1. Med henblik på gennemførelse af aktioner inden for rammerne af initiativets
komponent i artikel 5, litra d), kan der oprettes et europæisk netværk af
kompetencecentre inden for halvledere ("netværket").
2. For så vidt angår gennemførelsen af aktioner inden for rammerne af initiativets
komponent i artikel 5, litra d), kan netværket udføre alle eller nogle af følgende
aktiviteter til gavn for Unionens erhvervsliv, navnlig SMV'er og midcapselskaber,
samt den offentlige sektor:
a) sikring af adgang til udformningstjenester og -værktøjer, jf. initiativets
komponent i artikel 5, litra a), samt til de pilotlinjer, der støttes inden for
rammerne af initiativets komponent i artikel 5, litra b)
DA 43 DA
b) oplysningsarbejde og tilvejebringelse af den nødvendige knowhow, ekspertise
og de nødvendige færdigheder for interessenter for at bistå dem i at fremskynde
udviklingen og integrationen af nye halvlederteknologier,
udformningsmuligheder og systemkoncepter ved at anvende infrastrukturen
effektivt
c) oplysningsarbejde og sikring af adgang til ekspertise, knowhow og tjenester,
herunder parathed for så vidt angår systemudformning, nye og eksisterende
pilotlinjer og støtteforanstaltninger, der er nødvendige for at opbygge de
færdigheder og kompetencer, der støttes inden for rammerne af initiativet
d) fremme af overførslen af ekspertise og knowhow mellem medlemsstater og
regioner og tilskyndelse til udveksling af færdigheder, viden og god praksis
samt til fælles programmer
e) udvikling og forvaltning af specifikke uddannelsesmæssige tiltag vedrørende
halvlederteknologier for at støtte udviklingen af Unionens talentmasse.
3. Medlemsstaterne udpeger mulige kompetencecentre i overensstemmelse med deres
nationale procedurer og administrative og institutionelle strukturer ved hjælp af en
åben udbudsprocedure. Kommissionen fastsætter ved hjælp af
gennemførelsesretsakter proceduren for oprettelse af kompetencecentrene, herunder
udvælgelseskriterier, centrenes yderligere opgaver og funktioner med hensyn til
gennemførelse af aktioner inden for rammerne af initiativet samt proceduren for
oprettelse af netværket og vedtagelse af afgørelser om udvælgelsen af de enheder,
der skal udgøre netværket. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 33, stk. 2.
4. Netværket skal have betydelig overordnet autonomi med hensyn til fastlæggelse af
organisationen, sammensætningen og arbejdsmetoder. Netværkets organisation,
sammensætning og arbejdsmetoder skal dog være i overensstemmelse med og
bidrage til denne forordnings og initiativets mål.
Artikel 9
Gennemførelse
1. Initiativets komponenter i artikel 5, litra a)-d), kan overdrages til det
fællesforetagende for mikrochips, der er omhandlet i Rådets forordning XX/XX om
ændring af Rådets forordning (EU) 2021/2085, og gennemføres i fællesforetagendets
arbejdsprogram.
2. For at afspejle den teknologiske udvikling og markedsudviklingen tillægges
Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med
artikel 32 med henblik på at ændre bilag I for så vidt angår de deri fastsatte
aktiviteter på en måde, der er i overensstemmelse med initiativets mål som fastsat i
artikel 4.
3. For at sikre en effektiv gennemførelse og evaluering af initiativet tillægges
Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med
artikel 32 med henblik på at ændre bilag II for så vidt angår de deri fastsatte målbare
indikatorer for at overvåge gennemførelsen og rapportere om initiativets opnåelse af
målene som fastsat i artikel 4.
DA 44 DA
KAPITEL III
FORSYNINGSSIKKERHED
Artikel 10
Integrerede produktionsanlæg
1. Integrerede produktionsanlæg er anlæg, der ikke er set tidligere i Unionen, til
udformning og fremstilling af halvledere, herunder frontend- eller backend-anlæg
eller begge, som bidrager til forsyningssikkerheden på det indre marked.
2. Et integreret produktionsanlæg skal opfylde følgende kriterier:
a) det kan betragtes som et pioneranlæg
b) dets oprettelse og drift har en klar positiv indvirkning på Unionens værdikæde
for halvledere med hensyn til at sikre forsyningssikkerheden og øge den
kvalificerede arbejdsstyrke
c) det garanterer, at anlægget ikke er underlagt tredjelandes ekstraterritoriale
anvendelse af forpligtelser til offentlig tjeneste på en måde, der kan
underminere dets evne til at opfylde forpligtelserne i artikel 21, stk. 1, og det
forpligter sig til at underrette Kommissionen, når en sådan forpligtelse opstår
d) det forpligter sig til at investere i den næste generation af mikrochips.
3. Med henblik på investeringer i den næste generation af mikrochips i henhold til stk.
2, litra d), skal det integrerede produktionsanlæg have prioriteret adgang til de
pilotlinjer, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 5, litra b). En sådan
prioriteret adgang berører ikke andre interesserede virksomheders faktiske adgang til
pilotlinjerne.
Artikel 11
Åbne EU-produktionsanlæg
1. Åbne EU-produktionsanlæg er anlæg, der ikke er set tidligere i Unionen, til
fremstilling af halvledere, herunder frontend- eller backend-anlæg eller begge, som
tilbyder produktionskapacitet til virksomheder, der ikke er forretningsmæssigt
forbundne med anlægget, og derved bidrager til forsyningssikkerheden på det indre
marked.
2. Et åbent EU-produktionsanlæg skal opfylde følgende kriterier:
a) det kan betragtes som et pioneranlæg
b) dets oprettelse og drift har en klar positiv indvirkning på Unionens værdikæde
for halvledere med hensyn til at sikre forsyningssikkerheden og øge den
kvalificerede arbejdsstyrke, navnlig under hensyntagen til, i hvilket omfang
den tilbyder frontend- eller backend-produktionskapacitet eller begge dele til
virksomheder, der ikke er knyttet til anlægget, hvis der er tilstrækkelig
efterspørgsel
c) det garanterer, at anlægget ikke er underlagt tredjelandes ekstraterritoriale
anvendelse af forpligtelser til offentlig tjeneste på en måde, der kan
underminere dets evne til at opfylde forpligtelserne i artikel 21, stk. 1, og det
forpligter sig til at underrette Kommissionen, når en sådan forpligtelse opstår
DA 45 DA
d) det forpligter sig til at investere i den næste generation af mikrochips.
3. Hvis et åbent EU-produktionsanlæg stiller produktionskapacitet til rådighed for
virksomheder, der ikke er knyttet til anlæggets operatør, skal det indføre og
opretholde en hensigtsmæssig og effektiv funktionel adskillelse af udformnings- og
fremstillingsprocesserne for at sikre beskyttelsen af de oplysninger, der indhentes i
hver fase.
4. Med henblik på investeringer i den næste generation af chips i henhold til stk. 2, litra
d), skal det åbne EU-produktionsanlæg have prioriteret adgang til de pilotlinjer, der
er oprettet i overensstemmelse med artikel 5, litra b). En sådan prioriteret adgang
berører ikke andre interesserede virksomheders faktiske adgang til pilotlinjerne.
Artikel 12
Ansøgning og anerkendelse
1. Enhver virksomhed eller ethvert konsortium af virksomheder ("ansøgeren") kan
indgive en ansøgning til Kommissionen om anerkendelse af ansøgerens planlagte
anlæg som integreret produktionsanlæg eller åbent EU-produktionsanlæg.
2. I samråd med Det Europæiske Halvlederråd vurderer Kommissionen ansøgningen
gennem en retfærdig og gennemsigtig proces baseret på følgende elementer:
a) opfyldelse af kriterierne i henholdsvis artikel 10, stk. 2, eller artikel 11, stk. 2
b) en forretningsplan, der evaluerer projektets finansielle levedygtighed, herunder
oplysninger om eventuel planlagt offentlig støtte
c) ansøgerens dokumenterede erfaring med at etablere og drive lignende anlæg
d) passende dokumentation for, at den eller de medlemsstater, hvor ansøgeren har
til hensigt at etablere anlægget, er klar til at lette etableringen af et sådant
anlæg.
Kommissionen behandler ansøgningen, vedtager sin afgørelse rettidigt og underretter
ansøgeren herom.
3. Kommissionen overvåger de integrerede produktionsanlægs og de åbne EU-
produktionsanlægs aktiviteter, Hvis Kommissionen finder, at et anlæg ikke længere
opfylder kriterierne i henholdsvis artikel 10, stk. 2, eller artikel 11, stk. 2, underretter
den Det Europæiske Halvlederråd. Efter samråd med Det Europæiske Halvlederråd
og efter høring af anlægget kan Kommissionen ophæve afgørelsen om at anerkende
et anlæg som integreret produktionsanlæg eller åbent EU-produktionsanlæg.
4. Kommissionen kan, efter samråd med Det Europæiske Halvlederråd, ophæve
afgørelsen om at anerkende et anlæg som integreret produktionsanlæg eller åbent
EU-produktionsanlæg, hvis anerkendelsen var baseret på en ansøgning indeholdende
ukorrekte oplysninger.
5. Anlæg, der ikke længere er integrerede produktionsanlæg og åbne EU-
produktionsanlæg mister alle rettigheder, der er knyttet til anerkendelsen af denne
status i henhold til denne forordning.
DA 46 DA
Artikel 13
Offentlighedens interesse og offentlig støtte
1. Integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg anses for at bidrage til
forsyningssikkerheden for halvledere i Unionen og derfor for at være i
offentlighedens interesse.
2. For at opnå forsyningssikkerhed i Unionen kan medlemsstaterne med forbehold af
traktatens artikel 107 og 108 anvende støtteordninger og yde administrativ støtte til
integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg i overensstemmelse
med artikel 14.
Artikel 14
Nationale hasteprocedurer for udstedelse af tilladelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at administrative ansøgninger vedrørende planlægning,
opførelse og drift af integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg
behandles effektivt og rettidigt. Med henblik herpå sikrer alle berørte nationale
myndigheder, at disse ansøgninger behandles så hurtigt som lovligt muligt.
2. Integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg tillægges status af
højest mulig national betydning, hvis en sådan status findes i national lovgivning, og
behandles som sådan i procedurerne for udstedelse af tilladelser, herunder i
forbindelse med miljøvurderinger og, hvis det er fastsat i national lovgivning, i
forbindelse med arealplanlægning.
3. Forsyningssikkerheden for halvledere kan betragtes som bydende nødvendige hensyn
til væsentlige samfundsinteresser som omhandlet i artikel 6, stk. 4, og artikel 16,
stk. 1, litra c), i direktiv 92/43/EØF og som væsentlige samfundsinteresser som
omhandlet i artikel 4, stk. 7, i direktiv 2000/60. Planlægning, opførelse og drift af
integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg kan derfor anses for at
være af væsentlig samfundsinteresse, forudsat at de øvrige betingelser i disse
bestemmelser er opfyldt.
4. For hvert integreret produktionsanlæg og åbent EU-produktionsanlæg udpeger den
berørte medlemsstat en myndighed, der er ansvarlig for at lette og koordinere
administrative ansøgninger vedrørende planlægning, opførelse og drift.
Myndigheden udpeger en koordinator, der skal fungere som centralt kontaktpunkt for
det integrerede produktionsanlæg eller åbne EU-produktionsanlæg. Myndigheden
kan nedsætte en arbejdsgruppe, hvor alle myndigheder, der er involveret i
behandlingen af de administrative ansøgninger, er repræsenteret med henblik på at
udarbejde en tidsplan for udstedelse af tilladelser og overvåge og koordinere
implementeringen heraf. Hvis oprettelsen af et integreret produktionsanlæg eller et
åbent EU-produktionsanlæg kræver, at der træffes beslutninger i to eller flere
medlemsstater, tager de respektive myndigheder alle nødvendige skridt til at sikre
indbyrdes effektivt samarbejde og koordinering.
DA 47 DA
KAPITEL IV
OVERVÅGNING OG KRISERESPONS
AFDELING 1
OVERVÅGNING
Artikel 15
Overvågning og varsling
1. Medlemsstaterne overvåger regelmæssigt værdikæden for halvledere. De skal
navnlig:
a) overvåge de tidlige advarselsindikatorer i henhold til artikel 16
b) overvåge tilgængeligheden og integriteten af de tjenesteydelser og varer, der
leveres af de centrale markedsaktører, der er udpeget i henhold til artikel 17.
Medlemsstaterne forelægger relevante resultater for Det Europæiske Halvlederråd i
form af regelmæssige ajourføringer.
2. Medlemsstaterne opfordrer de vigtigste brugere af halvledere og andre relevante
interessenter til at fremlægge oplysninger om betydelige udsving i efterspørgslen og
kendte forstyrrelser i deres forsyningskæde. For at lette udvekslingen af oplysninger
sørger medlemsstaterne for en mekanisme og en administrativ struktur for disse
ajourføringer.
3. De nationale kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 26, stk. 1,
kan anmode om oplysninger fra repræsentative virksomhedsorganisationer eller
individuelle virksomheder i forsyningskæden for halvledere, hvis det er nødvendigt
og forholdsmæssigt i henhold til stk. 1. De nationale kompetente myndigheder vil i
sådanne tilfælde lægge særlig vægt på at minimere den administrative byrde for
SMV'er som følge af anmodningen og vil prioritere digitale løsninger til indhentning
af sådanne oplysninger. Alle oplysninger, der indhentes i henhold til dette stykke,
behandles i overensstemmelse med fortrolighedsbestemmelserne i artikel 27.
4. Hvis en medlemsstat får kendskab til en potentiel halvlederkrise, opdager betydelige
udsving i efterspørgslen eller har konkrete og pålidelige oplysninger om enhver
anden risikofaktor eller hændelse, der viser sig, advarer den straks Kommissionen
("tidlig varsling").
5. Hvis Kommissionen får kendskab til en potentiel halvlederkrise, opdager betydelige
udsving i efterspørgslen eller har konkrete og pålidelige oplysninger om enhver
anden risikofaktor eller hændelse, der viser sig, på grundlag af varsling fra en
medlemsstat i overensstemmelse med stk. 4 eller via andre kilder, herunder
oplysninger fra internationale partnere, skal den uden unødigt ophold:
a) indkalde til et ekstraordinært møde i Det Europæiske Halvlederråd for at
koordinere følgende aktioner:
1) en vurdering af, om aktivering af krisefasen, jf. artikel 18, er berettiget
2) en drøftelse af, om det kan være hensigtsmæssigt, nødvendigt og
forholdsmæssigt for medlemsstaterne i fællesskab at indkøbe halvledere,
DA 48 DA
mellemprodukter eller råmaterialer, der er berørt eller i fare for at blive
berørt af en potentiel halvlederkrise ("koordinerede indkøb")
b) indlede høringer af eller samarbejde med relevante tredjelande på vegne af
Unionen med henblik på at finde samarbejdsløsninger til håndtering af
forstyrrelser i forsyningskæden i overensstemmelse med internationale
forpligtelser. Dette kan omfatte koordinering i relevante internationale fora,
hvis det er hensigtsmæssigt.
6. Det koordinerede indkøb, der er omhandlet i stk. 5, litra a), nr. 2), gennemføres af
medlemsstaterne i overensstemmelse med reglerne i artikel 38 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/24/EU66
.
7. De nationale kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 26, stk. 1,
fører en liste over virksomheder i forsyningskæden for halvledere på deres nationale
territorium, der omfatter ikkefortrolige oplysninger om tjenesteydelser eller varer
samt virksomhedernes kontaktoplysninger. De meddeler Kommissionen denne liste
og senere ajourføringer heraf. Kommissionen kan efter høring af Det Europæiske
Halvlederråd udstede retningslinjer for yderligere at præcisere, hvilke oplysninger
der skal indsamles, og fastlægge de tekniske specifikationer og formater herfor.
Artikel 16
EU-risikovurdering og tidlige advarselsindikatorer
1. Efter høring af Det Europæiske Halvlederråd vurderer Kommissionen risici, der kan
skabe forstyrrelser af forsyningen af halvledere eller påvirke den negativt (EU-
risikovurdering). I EU-risikovurderingen identificerer Kommissionen tidlige
advarselsindikatorer.
2. Kommissionen reviderer EU-risikovurderingen efter behov, herunder de tidlige
advarselsindikatorer.
3. Medlemsstaterne overvåger værdikæden for halvledere i henhold til artikel 15,
herunder de tidlige advarselsindikatorer, som Kommissionen har identificeret.
Artikel 17
Centrale markedsaktører
1. Medlemsstaterne identificerer centrale markedsaktører i forsyningskæden for
halvledere på deres nationale territorier under hensyntagen til følgende elementer:
a) antallet af andre EU-virksomheder, der er afhængige af den tjenesteydelse eller
vare, der leveres af en markedsaktør
b) den centrale markedsaktørs andel af EU-markedet eller den globale
markedsandel på markedet for sådanne tjenesteydelser eller varer
c) en markedsaktørs betydning for opretholdelsen af et tilstrækkeligt udbud af en
tjenesteydelse eller vare i Unionen under hensyntagen til tilgængeligheden af
alternative midler til levering af den pågældende tjenesteydelse eller vare
66
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
DA 49 DA
d) den indvirkning, som en forstyrrelse af leveringen af den tjenesteydelse eller
vare, der leveres af markedsaktøren, kan have på Unionens forsyningskæde for
halvledere og på markeder, der er afhængige heraf.
2. Medlemsstaterne overvåger værdikæden for halvledere i henhold til artikel 15 og,
efter samråd med Det Europæiske Halvlederråd, tilgængeligheden og integriteten af
de tjenesteydelser eller varer, som disse centrale markedsaktører leverer.
AFDELING 2
KRISEFASE FOR FORSYNINGEN AF HALVLEDERE
Artikel 18
Aktivering af krisefasen
1. En halvlederkrise anses for at opstå, når alvorlige forstyrrelser af forsyningen af
halvledere fører til betydelige mangler, som:
a) medfører betydelige forsinkelser eller betydelige negative virkninger for en
eller flere vigtige økonomiske sektorer i Unionen, eller
b) forhindrer levering, reparation og vedligeholdelse af vigtige produkter, der
anvendes i kritiske sektorer.
2. Hvis der, efter Kommissionens vurdering, foreligger konkret, alvorlig og pålidelig
dokumentation for en halvlederkrise, kan Kommissionen aktivere krisefasen ved
hjælp af gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2.
Aktiveringens varighed fastsættes i gennemførelsesretsakten. Hvis det i forbindelse
med halvlederkrisen er påkrævet i særligt hastende tilfælde, anvendes proceduren i
artikel 33, stk. 3, på gennemførelsesretsakter, som vedtages i henhold til nærværende
artikel.
3. Inden udløbet af den periode, som krisefasen blev aktiveret for, vurderer
Kommissionen efter samråd med Det Europæiske Halvlederråd, om aktiveringen af
krisefasen bør forlænges. Hvis det i vurderingen konkluderes, at en forlængelse er
hensigtsmæssig, kan Kommissionen forlænge aktiveringen ved hjælp af
gennemførelsesretsakter. Forlængelsens varighed fastsættes i de
gennemførelsesretsakter, der vedtages i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2.
Kommissionen kan forlænge aktiveringen af krisefasen gentagne gange, hvis det er
hensigtsmæssigt.
4. Under krisefasen indkalder Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat eller
på eget initiativ om nødvendigt til ekstraordinære møder i Det Europæiske
Halvlederråd. Medlemsstaterne arbejder tæt sammen med Kommissionen og
koordinerer alle nationale foranstaltninger, som træffes med hensyn til
forsyningskæden for halvledere, i Det Europæiske Halvlederråd.
5. Ved udløbet af den periode, som krisefasen blev aktiveret for, finder de
foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 20, 21 og 22, ikke længere
anvendelse. Kommissionen reviderer EU-risikovurderingen i henhold til artikel 16,
stk. 2, senest seks måneder efter udløbet af krisefasens varighed.
DA 50 DA
Artikel 19
Nødværktøjskasse
1. Hvis krisefasen aktiveres, og hvis det er hensigtsmæssigt for at håndtere
halvlederkrisen i Unionen, iværksætter Kommissionen den foranstaltning, der er
omhandlet i artikel 20, på de deri fastsatte betingelser. Kommissionen kan desuden
træffe en af, eller begge, de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 21 og
artikel 22, på de deri fastsatte betingelser.
2. Kommissionen kan efter samråd med Det Europæiske Halvlederråd begrænse de
foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 21 og 22, til visse kritiske sektorer, hvis
funktion er forstyrret eller truet af forstyrrelser som følge af halvlederkrisen.
3. Hvis krisefasen aktiveres, og hvis det er hensigtsmæssigt for at håndtere
halvlederkrisen i Unionen, kan Det Europæiske Halvlederråd:
a) foretage en vurdering af virkningen af en eventuel indførelse af
beskyttelsesforanstaltninger, herunder navnlig om markedssituationen svarer til
en betydelig mangel på et væsentligt produkt, jf. forordning (EF) 2015/479, og
afgive en udtalelse til Kommissionen
b) vurdere og rådgive om yderligere hensigtsmæssige og effektive
nødforanstaltninger.
4. Anvendelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, skal være
forholdsmæssig og begrænset til, hvad der er nødvendigt for at håndtere alvorlige
forstyrrelser af vitale samfundsmæssige funktioner eller økonomiske aktiviteter i
Unionen, og skal være i Unionens interesse. Anvendelsen af disse foranstaltninger
skal undgå at pålægge SMV'er uforholdsmæssigt store administrative byrder.
5. Kommissionen underretter regelmæssigt Europa-Parlamentet og Rådet om alle
foranstaltninger, der træffes i henhold til stk. 1, og redegør for grundene til sine
beslutninger.
6. Kommissionen kan efter samråd med Det Europæiske Halvlederråd udstede
yderligere retningslinjer for gennemførelsen og anvendelsen af hasteforanstaltninger.
Artikel 20
Indsamling af oplysninger
1. Efter samråd med Det Europæiske Halvlederråd anmoder Kommissionen
repræsentative virksomhedsorganisationer, eller om nødvendigt individuelle
virksomheder i forsyningskæden for halvledere, om at give Kommissionen
oplysninger om deres produktionskapacitet, produktionsmængde og aktuelle primære
forstyrrelser samt om at fremlægge andre oplysninger, der er nødvendige for at
vurdere halvlederkrisens art eller for at identificere og vurdere potentielle
afbødnings- eller nødforanstaltninger på nationalt plan eller EU-plan.
2. Anmodningen om oplysninger skal indeholde en angivelse af retsgrundlaget, stå i
rimeligt forhold til oplysningernes detaljeringsgrad og mængde og hyppigheden af
adgangen til de ønskede oplysninger, tage hensyn til virksomhedens legitime mål og
de omkostninger og den indsats, der kræves for at stille oplysningerne til rådighed,
samt fastsætte fristen for udlevering af oplysningerne. Den skal også indeholde en
angivelse af de i artikel 28 omhandlede sanktioner.
DA 51 DA
3. Virksomhedernes indehavere eller disses repræsentanter og, hvad angår juridiske
personer, selskaber eller foreninger uden status som juridisk person, de personer,
som ifølge lov eller vedtægter har beføjelse til at repræsentere dem, skal give de
ønskede oplysninger på vegne af den pågældende virksomhed eller
virksomhedssammenslutning. Behørigt befuldmægtigede advokater kan give de
ønskede oplysninger på deres klienters vegne. Sidstnævnte bærer det fulde ansvar,
såfremt de fremlagte oplysninger er ufuldstændige, ukorrekte eller vildledende.
4. Hvis en virksomhed som svar på en anmodning i henhold til denne artikel afgiver
ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger eller undlader at give
oplysningerne inden for den fastsatte frist, pålægges den en bøde, der fastsættes i
overensstemmelse med artikel 28.
5. Hvis en virksomhed, der er etableret i Unionen, anmodes om oplysninger vedrørende
sine halvlederaktiviteter af et tredjeland, underretter den Kommissionen herom,
således at Kommissionen sættes i stand til at anmode om lignende oplysninger.
Kommissionen underretter Det Europæiske Halvlederråd om sådanne anmodninger
fra tredjelande.
Artikel 21
Prioriterede ordrer
1. Hvis det er nødvendigt og forholdsmæssigt for at sikre alle eller visse kritiske
sektorers fortsatte funktion, kan Kommissionen forpligte integrerede
produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg til at acceptere og prioritere ordrer
på kriserelevante produkter ("prioriteret ordre"). Forpligtelsen har forrang frem for
enhver leveringsforpligtelse i henhold til privat eller offentlig ret.
2. Den i stk. 1 nævnte forpligtelse kan også pålægges andre halvledervirksomheder, der
har accepteret muligheden for at blive omfattet af forpligtelsen som led i modtagelse
af offentlig støtte.
3. Når en halvledervirksomhed, der er etableret i Unionen, er forpligtet af en prioriteret
ordre fra et tredjeland, underretter den Kommissionen herom. Hvis denne forpligtelse
i væsentlig grad indvirker på visse kritiske sektorers funktion, kan Kommissionen
pålægge denne virksomhed at acceptere og prioritere ordrer på kriserelevante
produkter i overensstemmelse med punkt 4, 5 og 6.
4. Forpligtelserne i henhold til stk. 1, 2 og 3 gennemføres af Kommissionen ved
afgørelse. Afgørelsen træffes i overensstemmelse med alle gældende EU-retlige
forpligtelser under hensyntagen til sagens omstændigheder, herunder principperne
om nødvendighed og proportionalitet. Afgørelsen skal navnlig tage hensyn til den
pågældende virksomheds legitime mål og de omkostninger og den indsats, der
kræves for at ændre produktionen. Kommissionen angiver i sin afgørelse
retsgrundlaget for den prioriterede ordre, fristen for udførelsen af ordren, og angiver i
givet fald produktet og mængden samt de sanktioner, der er omhandlet i artikel 28,
for manglende overholdelse af forpligtelsen. Den prioriterede ordre skal være til en
fair og rimelig pris.
5. De berørte virksomheder er forpligtede til at acceptere og give fortrinsret til
prioriterede ordrer. Virksomheden kan anmode Kommissionen om at revidere den
prioriterede ordre, hvis den anser det for at være behørigt begrundet ud fra et af
følgende forhold:
DA 52 DA
a) hvis virksomheden ikke er i stand til at udføre den prioriterede ordre på grund
af utilstrækkelig produktion eller utilstrækkelig produktionskapacitet, selv
under præferencebehandling af ordren
b) hvis accept af ordren ville medføre en urimelig økonomisk byrde og alvorlige
problemer for virksomheden.
6. Hvis en virksomhed forpligtes til at acceptere og prioritere en prioriteret ordre, er den
ikke ansvarlig for eventuelle brud på kontraktlige forpligtelser, hvis disse er
nødvendige for at opfylde den prioriterede ordre. Ansvarsfritagelsen gælder dog kun,
i det omfang bruddet af kontraktlige forpligtelser var nødvendigt for at overholde den
krævede prioritering.
Artikel 22
Fælles indkøb
1. Kommissionen kan efter anmodning fra to eller flere medlemsstater fastsætte et
mandat til at fungere som indkøbscentral på vegne af de deltagende medlemsstater
("deltagende medlemsstater") i forbindelse med offentlige indkøb af kriserelevante
produkter til visse kritiske sektorer ("fælles indkøb").
2. Kommissionen vurderer i samråd med Det Europæiske Halvlederråd nytteværdien,
nødvendigheden og proportionaliteten af anmodningen. Hvis Kommissionen agter at
afvise anmodningen, underretter den de berørte medlemsstater og Det Europæiske
Halvlederråd og giver en begrundelse herfor.
3. Kommissionen udarbejder et forslag til en rammeaftale, der skal undertegnes af de
deltagende medlemsstater. Denne rammeaftale fastlægger i detaljer det fælles
indkøb, der er omhandlet i stk. 1.
4. Indkøb i henhold til denne forordning gennemføres af Kommissionen i
overensstemmelse med de regler, der er fastsat i finansforordningen for dens egne
indkøb. Kommissionen kan på vegne af alle deltagende medlemsstater have
mulighed for og ansvar for at indgå kontrakter med økonomiske aktører, herunder
individuelle producenter af kriserelevante produkter, om indkøb af sådanne
produkter, om forfinansiering af produktionen eller om udviklingen af sådanne
produkter til gengæld for fortrinsret til resultaterne.
5. Hvis indkøbet af kriserelevante produkter omfatter finansiering fra EU-budgettet,
kan der fastsættes særlige betingelser i særlige aftaler med de økonomiske aktører.
6. Kommissionen forestår indkøbsprocedurerne og indgår de deraf følgende aftaler med
de økonomiske aktører på vegne af de deltagende medlemsstater. Kommissionen
opfordrer de deltagende medlemsstater til at udpege repræsentanter, der deltager i
forberedelsen af indkøbsprocedurerne. Ansvaret for fordelingen og anvendelsen af
indkøbte produkter ligger fortsat hos de deltagende medlemsstater.
DA 53 DA
KAPITEL V
FORVALTNING
AFDELING 1
DET EUROPÆISKE HALVLEDERRÅD
Artikel 23
Oprettelse af Det Europæiske Halvlederråd og dets opgaver
1. Det Europæiske Halvlederråd oprettes.
2. Det Europæiske Halvlederråd rådgiver og bistår Kommissionen i henhold til denne
forordning og navnlig ved:
a) at rådgive repræsentantskabet for de offentlige myndigheder i
fællesforetagendet for mikrochips om initiativet,
b) at udveksle oplysninger om de integrerede produktionsanlægs og de åbne EU-
produktionsanlægs drift,
c) at drøfte og forberede udpegelsen af de specifikke sektorer og de teknologier af
sikkerhedsmæssig betydning og med potentielt store sociale virkninger, hvor
der er behov for certificering af pålidelige produkter,
d) at håndtere koordineret overvågning og kriseberedskab,
e) at rådgive om den ensartede anvendelse af denne forordning og facilitere
samarbejdet mellem medlemsstaterne og udvekslingen af oplysninger om
spørgsmål vedrørende denne forordning.
3. Det Europæiske Halvlederråd støtter Kommissionen i det internationale samarbejde,
herunder i forbindelse med indsamling af oplysninger og krisevurdering, i
overensstemmelse med internationale forpligtelser.
4. Det Europæiske Halvlederråd sikrer, hvor det er relevant, koordinering, samarbejde
og informationsudveksling med de relevante kriserespons- og
kriseberedskabsstrukturer, der er oprettet i henhold til EU-retten.
Artikel 24
Det Europæiske Halvlederråds sammensætning
1. Det Europæiske Halvlederråd består af repræsentanter for medlemsstaterne og har en
repræsentant for Kommissionen som formand.
2. Hver medlemsstats nationale centrale kontaktpunkt, jf. artikel 26, stk. 3, udpeger en
højtstående repræsentant til Det Europæiske Halvlederråd. En medlemsstat kan have
mere end én repræsentant, hvis det er relevant med hensyn til funktion og ekspertise i
forbindelse med Det Europæiske Halvlederråds forskellige opgaver. Hvert medlem
af Det Europæiske Halvlederråd har en suppleant.
3. På forslag af og efter aftale med Kommissionen vedtager Det Europæiske
Halvlederråd selv sin forretningsorden med simpelt flertal blandt medlemmerne.
4. Kommissionen kan nedsætte stående eller midlertidige undergrupper med henblik på
at undersøge specifikke spørgsmål. Kommissionen kan, hvor det er relevant, indbyde
DA 54 DA
organisationer, der repræsenterer halvledersektorens interesser, herunder den
industrielle alliance om processorer og halvlederteknologier samt brugere af
halvledere på EU-plan, til sådanne undergrupper som observatører. Der nedsættes en
undergruppe med deltagelse af EU's forsknings- og teknologiorganisationer med
henblik på at undersøge specifikke aspekter af strategiske teknologiske retningslinjer
og rapportere herom til Det Europæiske Halvlederråd.
Artikel 25
Det Europæiske Halvlederråds funktionsmåde
1. Det Europæiske Halvlederråd afholder ordinære møder mindst én gang om året. Det
kan afholde ekstraordinære møder efter anmodning fra Kommissionen eller en
medlemsstat og som omhandlet i artikel 15 og artikel 18.
2. Det Europæiske Halvlederråd afholder særskilte møder for de opgaver, der er
omhandlet i artikel 23, stk. 2, litra a), og for de opgaver, der er omhandlet i
artikel 23, stk. 2, litra b), c) og d).
3. Formanden indkalder til møderne og udarbejder dagsordenen i overensstemmelse
med Det Europæiske Halvlederråds opgaver i henhold til denne forordning og dets
forretningsorden. Kommissionen yder administrativ og analytisk støtte til Det
Europæiske Halvlederråds aktiviteter i henhold til artikel 23.
4. Kommissionen kan i givet fald udpege observatører til at deltage i møderne.
Kommissionen kan på ad hoc-basis indbyde eksperter med særlig ekspertise om et
emne på dagsordenen, herunder fra relevante interessentorganisationer, til at deltage i
Det Europæiske Halvlederråds møder. Kommissionen kan lette udvekslingen mellem
Det Europæiske Halvlederråd og andre EU-organer, -kontorer, -agenturer og
rådgivende grupper. Kommissionen indbyder en repræsentant for Europa-
Parlamentet som observatør i Det Europæiske Halvlederråd. Kommissionen sørger
for at andre relevante EU-institutioner og -organer deltager som observatører i Det
Europæiske Halvlederråd for så vidt angår møder vedrørende kapitel IV om
overvågning og kriserespons. Observatører og eksperter har ikke stemmeret og
deltager ikke i udarbejdelsen af udtalelser, henstillinger eller rådgivning fra Det
Europæiske Halvlederråd eller dets undergrupper.
5. Det Europæiske Halvlederråd træffer de nødvendige foranstaltninger for en sikker
håndtering og behandling af fortrolige oplysninger.
AFDELING 2
NATIONALE KOMPETENTE MYNDIGHEDER
Artikel 26
Udpegelse af nationale kompetente myndigheder og centrale kontaktpunkter
1. Hver medlemsstat udpeger en eller flere nationale kompetente myndigheder med
henblik på at sikre anvendelsen og gennemførelsen af denne forordning på nationalt
plan.
DA 55 DA
2. Hvis medlemsstaterne udpeger mere end én national kompetent myndighed, skal de
klart fastlægge de pågældende myndigheders respektive ansvarsområder og sikre, at
de samarbejder effektivt for at udføre deres opgaver i henhold til denne forordning,
herunder med hensyn til udpegelsen af det nationale centrale kontaktpunkt og dets
aktiviteter, jf. stk. 3.
3. Hver medlemsstat udpeger et nationalt centralt kontaktpunkt til at varetage en
forbindelsesfunktion for at sikre samarbejde på tværs af grænserne med andre
medlemsstaters nationale kompetente myndigheder, med Kommissionen og med Det
Europæiske Halvlederråd ("centralt kontaktpunkt"). Hvis en medlemsstat kun
udpeger én kompetent myndighed, fungerer denne kompetente myndighed ligeledes
som det centrale kontaktpunkt.
4. Hver medlemsstat underretter Kommissionen om udpegelsen af den nationale
kompetente myndighed og, hvis det er relevant, begrundelsen for at udpege mere end
én national kompetent myndighed, og det nationale centrale kontaktpunkt, herunder
deres præcise opgaver og ansvarsområder i henhold til denne forordning, deres
kontaktoplysninger og eventuelle senere ændringer heraf.
5. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale kompetente myndigheder, herunder det
udpegede centrale kontaktpunkt, udøver deres beføjelser upartisk, gennemsigtigt og
rettidigt, og at de tildeles beføjelser og tilstrækkelige tekniske, finansielle og
menneskelige ressourcer til at udføre deres opgaver i henhold til denne forordning.
6. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale kompetente myndigheder, når det er
hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med EU-retten og national ret, hører og
samarbejder med andre relevante nationale myndigheder samt med relevante
interesserede parter. Kommissionen letter udvekslingen af erfaringer mellem de
nationale kompetente myndigheder.
KAPITEL VI
FORTROLIGHED OG SANKTIONER
Artikel 27
Behandling af fortrolige oplysninger
1. Kommissionen og de nationale kompetente myndigheder, deres embedsmænd,
ansatte og andre personer, der arbejder under disse myndigheders tilsyn, samt
embedsmænd og tjenestemænd fra andre myndigheder i medlemsstaterne må ikke
videregive oplysninger, der er modtaget eller udvekslet i henhold til denne
forordning, og som er omfattet af tavshedspligt. De respekterer fortroligheden af
oplysninger og data, der indhentes under udførelsen af deres opgaver og aktiviteter,
på en sådan måde, at navnlig intellektuelle ejendomsrettigheder, følsomme
forretningsoplysninger og forretningshemmeligheder beskyttes. Denne forpligtelse
gælder for alle repræsentanter for medlemsstaterne, observatører, eksperter og andre
deltagere i møder i Det Europæiske Halvlederråd i henhold til artikel 23, og for
udvalgets medlemmer i henhold til artikel 33, stk. 1.
2. Kommissionen og medlemsstaterne kan om nødvendigt udveksle fortrolige
oplysninger med kompetente myndigheder i tredjelande, med hvilke de har indgået
DA 56 DA
bilaterale eller multilaterale aftaler om fortrolighed, der garanterer en tilstrækkelig
grad af fortrolighed.
3. Kommissionen kan om nødvendigt vedtage gennemførelsesretsakter på baggrund af
erfaringerne fra indsamlingen af oplysninger med henblik på at præcisere de
praktiske ordninger for behandling af fortrolige oplysninger i forbindelse med
udveksling af oplysninger i henhold til denne forordning. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 33, stk. 2.
Artikel 28
Sanktioner og bøder
1. Kommissionen kan ved afgørelse, hvis det skønnes nødvendigt og forholdsmæssigt:
a) pålægge bøder, hvis en virksomhedsorganisation eller en virksomhed forsætligt
eller groft uagtsomt giver ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende
oplysninger som svar på en anmodning i henhold til artikel 20 eller undlader at
give oplysningerne inden for den fastsatte frist
b) pålægge bøder, hvis en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt ikke
opfylder forpligtelsen til at underrette Kommissionen om en forpligtelse
overfor tredjeland i henhold til artikel 20, stk. 5, og artikel 21, stk. 3
c) pålægge tvangsbøder, hvis en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt ikke
opfylder en forpligtelse til at prioritere produktionen af kriserelevante
produkter i henhold til artikel 21.
2. Bøder, der pålægges i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), må ikke
overstige 300 000 EUR.
3. Tvangsbøder, der pålægges i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra c), må ikke
overstige 1,5 % af den gennemsnitlige daglige omsætning i det foregående
regnskabsår for hver arbejdsdag, hvor forpligtelsen i henhold til artikel 21 ikke er
opfyldt, beregnet fra den dato, der er fastsat i afgørelsen.
4. Ved fastsættelse af bødens eller tvangsbødens størrelse tages overtrædelsens
karakter, alvor og varighed i betragtning under behørig hensyntagen til
proportionalitets- og rimelighedsprincippet.
5. Når virksomheden har efterkommet den forpligtelse, til hvis opfyldelse tvangsbøden
er pålagt, kan Kommissionen fastsætte den endelige tvangsbøde til et mindre beløb
end det, den oprindelige beslutning indebærer.
6. Den Europæiske Unions Domstol har fuld prøvelsesret med hensyn til klager over
beslutninger, hvorved Kommissionen har fastlagt en bøde eller en tvangsbøde. Den
kan ophæve, nedsætte eller forhøje den pålagte bøde eller tvangsbøde.
Artikel 29
Forældelsesfrist for pålæg af bøder og tvangsbøder
1. Kommissionens beføjelse i henhold til artikel 28 forældes:
a) efter to år ved overtrædelse af bestemmelserne om anmodninger om
oplysninger i henhold til artikel 20
b) efter to år ved overtrædelse af bestemmelserne om oplysningspligt i henhold til
artikel 20, stk. 5, og artikel 21, stk. 3
DA 57 DA
c) efter tre år ved overtrædelse af bestemmelserne om forpligtelsen til at prioritere
produktionen af kriserelevante produkter i henhold til artikel 21.
2. Forældelsesfristen regnes fra den dag, hvor overtrædelsen er begået. Ved vedvarende
eller gentagne overtrædelser regnes fristen dog først fra den dag, hvor overtrædelsen
er ophørt.
3. Enhver foranstaltning, som Kommissionen eller medlemsstaternes kompetente
myndigheder træffer for at sikre overholdelse af bestemmelserne i denne forordning,
afbryder forældelsen.
4. Afbrydelsen af forældelsen gælder for alle de parter, der holdes ansvarlige for
deltagelsen i overtrædelsen.
5. Efter hver afbrydelse begynder forældelsesfristen forfra. Forældelsesfristen udløber
dog senest den dag, hvor der er forløbet en periode svarende til den dobbelte
forældelsesfrist, uden at Kommissionen har pålagt en bøde eller tvangsbøde. Denne
frist forlænges med den periode, hvori forældelsesfristen er suspenderet, hvis fristen
er suspenderet som følge af, at Kommissionens beslutning er genstand for en
verserende sag ved Den Europæiske Unions Domstol.
Artikel 30
Forældelsesfrister for tvangsfuldbyrdelse
1. Kommissionens beføjelse til at tvangsfuldbyrde afgørelser, der er vedtaget i henhold
til artikel 28, forældes efter tre år.
2. Forældelsesfristen regnes fra den dag, hvor afgørelsen er endelig.
3. Forældelsesfristen for tvangsfuldbyrdelse af bøder og tvangsbøder stilles i bero:
a) ved meddelelse af en afgørelse om ændring af bødens eller tvangsbødens
oprindelige beløb eller om afvisning af en anmodning om en sådan ændring
b) ved ethvert skridt, der tages af Kommissionen eller af en medlemsstat på
Kommissionens anmodning med henblik på tvangsinddrivelse af bøden eller
tvangsbøden.
4. Efter hver afbrydelse begynder forældelsesfristen forfra.
5. Forældelsesfristen for tvangsfuldbyrdelse af bøder og tvangsbøder stilles i bero, så
længe:
a) der er givet en betalingsfrist
b) tvangsfuldbyrdelsen er stillet i bero i henhold til Domstolens afgørelse.
Artikel 31
Retten til kontradiktion i forbindelse med pålæggelse af bøder eller tvangsbøder
1. Inden Kommissionen vedtager en afgørelse i henhold til artikel 28, giver den
virksomheden eller de repræsentative virksomhedsorganisationer lejlighed til at blive
hørt om:
a) Kommissionens foreløbige konklusioner, herunder ethvert spørgsmål, som
Kommissionen har gjort indsigelse imod
DA 58 DA
b) foranstaltninger, som Kommissionen måtte have til hensigt at træffe på
baggrund af de foreløbige konklusioner i henhold til litra a) i dette stykke.
2. Berørte virksomheder og virksomhedsorganisationer kan fremsætte deres
bemærkninger til Kommissionens foreløbige konklusioner inden for en frist, som
fastsættes af Kommissionen i dens foreløbige konklusioner, og som ikke må være
kortere end 14 dage.
3. Kommissionen baserer kun sine afgørelser på klagepunkter, som de berørte
virksomheder og virksomhedsorganisationer har haft lejlighed til at udtale sig om.
4. Den berørte virksomheds eller virksomhedsorganisations ret til forsvar skal
respekteres fuldt ud i alle procedurer. Den berørte virksomhed eller
virksomhedsorganisation har ret til aktindsigt i Kommissionens sagsakter på
grundlag af en forhandlet videregivelse med forbehold af virksomhedernes
berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke afsløres. Aktindsigten
omfatter ikke Kommissionens og de nationale myndigheders fortrolige oplysninger
og interne dokumenter. Retten til aktindsigt omfatter navnlig ikke korrespondance
mellem Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder. Dette stykke er ikke til
hinder for, at Kommissionen videregiver eller anvender oplysninger, som er
nødvendige for at bevise en overtrædelse.
KAPITEL VII
DELEGATION AF BEFØJELSER OG UDVALGSPROCEDURE
Artikel 32
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne
artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9, stk. 2 og 3, tillægges
Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for retsaktens ikrafttræden.
3. Den i artikel 9, stk. 2 og 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid
tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse
bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til
ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen Den berører
ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er
udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den
interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 9, stk. 2 og 3, træder kun i kraft,
hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på
to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller
Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har
DA 59 DA
underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges
med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 33
Udvalg
1. Kommissionen bistås af et udvalg ("Halvlederudvalget"). Dette udvalg er et udvalg
som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011
anvendelse.
3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011
sammenholdt med dennes artikel 5 anvendelse.
KAPITEL VIII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 34
Ændring af forordning (EU) 2021/694 om programmet for et digitalt Europa og om
ophævelse af afgørelse (EU) 2015/2240
1. I forordning (EU) 2021/694 foretages følgende ændringer:
1) I artikel 3, stk. 2, indsættes som litra f):
"f) specifikt mål nr. 6 — Halvledere"
2) følgende indsættes som artikel 8a:
"Artikel 8a
Specifikt mål nr. 6 — Halvledere
Med Unionens finansielle bidrag i forbindelse med specifikt mål nr. 6 — Halvledere
søges de operationelle mål, der er fastsat i artikel 4, litra a)-d), i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning XX/XX, opfyldt."
3) Artikel 9, stk. 1 og 2, affattes således:
"Artikel 9
Budget
1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden fra den
1. januar 2021 til den 31. december 2027 er på 8 638 000 000 EUR i løbende priser.
2. Den vejledende fordeling af det i stk. 1 omhandlede beløb er:
2 076 914 000 EUR til specifikt mål nr. 1 — Højtydende databehandling
1 841 956 000 EUR til specifikt mål nr. 2 — Kunstig intelligens
DA 60 DA
1 529 566 000 EUR til specifikt mål nr. 3 — Cybersikkerhed og tillid
517 347 000 EUR til specifikt mål nr. 4 — Højtudviklede digitale færdigheder
1 022 217 000 EUR til specifikt mål nr. 5 — Udrulning og bedste brug af den
digitale kapacitet og interoperabilitet
1 650 000 000 EUR til specifikt mål nr. 6 — Halvledere."
4) Artikel 11, stk. 2, affattes således:
"2. Samarbejde med tredjelande og organisationer som omhandlet i denne artikels
stk. 1 med hensyn til specifikt mål nr. 1, 2, 3 og 6 er omfattet af artikel 12."
5) Artikel 12, stk. 6, affattes således:
"6. Hvis det er behørigt begrundet i sikkerhedsmæssige årsager, kan det i
arbejdsprogrammet også fastsættes, at retlige enheder etableret i associerede lande og
retlige enheder, som er etableret i Unionen, men kontrolleres fra tredjelande, kun er
berettiget til at deltage i alle eller nogle af tiltagene under specifikt mål nr. 1, 2 og 6,
hvis de opfylder de krav, der skal opfyldes af disse retlige enheder for at garantere
beskyttelse af Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser og for at
sikre beskyttelse af oplysninger i klassificerede dokumenter. Disse krav fastsættes i
arbejdsprogrammet."
6) I artikel 13 tilføjes følgende som stk. 3:
"3. Synergierne mellem specifikt mål nr. 6 og andre EU-programmer er beskrevet
i artikel 6 og bilag III til forordning XX/XX."
7) I artikel 14 foretages følgende ændringer:
Stk. 1 affattes således:
8) "1. Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med
finansforordningen eller ved indirekte forvaltning ved at overdrage ansvaret for visse
gennemførelsesopgaver til de i finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit,
litra c), omhandlede organer i overensstemmelse med nærværende forordnings
artikel 4-8a. Organer, der overdrages ansvaret for gennemførelse af programmet, må
kun afvige fra nærværende forordnings regler for deltagelse og formidling, hvor der
gives mulighed for en sådan afvigelse i den retsakt, hvorved nævnte organer oprettes
eller overlades budgetgennemførelsesopgaver, eller, for så vidt angår organerne
omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), nr. ii), iii)
eller v), hvor muligheden for en sådan afvigelse fremgår af bidragsaftalen, og
organernes særlige driftsmæssige behov eller tiltagets særlige karakter nødvendiggør
dette."
9) I artikel 14 tilføjes følgende stykke:
"4. Hvis betingelserne i artikel 22 i forordning XX/XX er opfyldt, finder
bestemmelserne i nævnte artikel anvendelse."
DA 61 DA
10) Artikel 17, stk. 1, affattes således:
"1. Der kan kun ydes finansiering til tiltag, som bidrager til opnåelse af målene
fastlagt i artikel 3-8a."
11) I bilag I tilføjes følgende punkt:
"Specifikt mål nr. 6 — Halvledere
Tiltag i forbindelse med specifikt mål nr. 6 findes i bilag I til forordning XX/XX."
12) I bilag II tilføjes følgende punkt:
"Specifikt mål nr. 6 — Halvledere
Målbare indikatorer til overvågning af programmets gennemførelse og rapportering
om fremskridt med hensyn til det specifikke mål nr. 6 er fastsat i bilag II til
forordning XX/XX."
13) I bilag III tilføjes følgende punkt:
"Specifikt mål nr. 6 — Halvledere Synergierne mellem specifikt mål nr. 6 og andre
EU-programmer er beskrevet i bilag III til forordning XX/XX."
Artikel 35
Evaluering og revision
1. Senest tre år efter datoen for denne forordnings anvendelse og hvert fjerde år derefter
forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om evaluering
og revision af denne forordning. Rapporten offentliggøres.
2. Med henblik på evaluering og revision indgiver Det Europæiske Halvlederråd,
medlemsstaterne og de kompetente nationale myndigheder oplysninger til
Kommissionen på dennes anmodning.
3. Når Kommissionen foretager evaluering og revision, tager den hensyn til holdninger
og resultater fra Det Europæiske Halvlederråd, fra Europa-Parlamentet, fra Rådet og
fra andre relevante organer eller kilder.
Artikel 36
Ikrafttrædelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
DA 62 DA
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
DA 63 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
1.2. Berørt(e) politikområde(r)
1.3. Forslaget/initiativet vedrører:
1.4. Mål
1.4.1. Generelt/generelle mål
1.4.2. Specifikt/specifikke mål
1.4.3. Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)
1.4.4. Resultatindikatorer
1.5. Begrundelse for forslaget/initiativet
1.5.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for
iværksættelsen af initiativet
1.5.2. Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed,
større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her
merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt
enkeltvis
1.5.3. Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art
1.5.4. Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med
andre relevante instrumenter
1.5.5. Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder
muligheden for omfordeling
1.6. Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger
1.7. Planlagt(e) forvaltningsmetode(r)
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om overvågning og rapportering
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1. Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r),
betalingsvilkår og kontrolstrategi
2.2.2. Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der
etableres for at afbøde dem
2.2.3. Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet
(forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering
af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på
budgettet
DA 64 DA
3.2. Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
3.2.2. Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger
3.2.3. Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
3.2.5. Bidrag fra tredjemand
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
Denne finansieringsoversigt præsenterer de budgetmæssige konsekvenser af forslaget til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af
det europæiske økosystem for halvledere (forordningen om mikrochips) og forslaget til
Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU) 2021/2085 om oprettelse af
fællesforetagenderne under Horisont Europa. Den supplerer finansieringsoversigten for
fællesforetagendet for centrale digitale teknologier, som er en del af forslaget til Rådets
forordning om oprettelse af fællesforetagenderne under Horisont Europa (COM(2021) 87 af
23. februar 2021).
Denne finansieringsoversigt omhandler to budgetmæssige konsekvenser:
Udgifter til Mikrochips til Europa-initiativet (med undtagelse af mikrochipsfonden) og
igangværende aktiviteter under fællesforetagendet for centrale digitale teknologier, som skal
forvaltes af fællesforetagendet for mikrochips. De samlede udgifter, der skal forvaltes af
fællesforetagendet for mikrochips, tidligere benævnt "fællesforetagendet for centrale digitale
teknologier", er på 4,175 mia. EUR, hvoraf der allerede er afsat 1,8 mia. EUR under
fællesforetagendet for centrale digitale teknologier.
Udgifter til Kommissionens personale, der skal varetage de nye opgaver, som Kommissionen
har fået, nemlig at føre tilsyn med fællesforetagendet for mikrochips, at gennemgå og træffe
afgørelser om ansøgninger til det europæiske konsortium for infrastruktur for mikrochips, at
gennemgå og træffe afgørelse om ansøgninger om et integreret produktionsanlæg eller et
åbent EU-produktionsanlæg, at støtte Det Europæiske Halvlederråd og — sammen med
medlemsstaterne — at overvåge forsyningskæderne for halvledere og træffe afgørelse om
foranstaltninger, hvor det er relevant. Der er afsat i alt 9 fuldtidsækvivalenter til disse
aktiviteter.
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1 Forslagets/initiativets betegnelse
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en ramme for foranstaltninger til
styrkelse af det europæiske økosystem for halvledere (forordningen om europæiske
mikrochips)
1.2 Berørt(e) politikområde(r)
Et Europa klar til den digitale tidsalder
Europæiske strategiske investeringer
DA 65 DA
Aktivitet: Europas digitale fremtid i støbeskeen.
1.1. Forslaget/initiativet vedrører:
 en ny foranstaltning
¨ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende
foranstaltning67
 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en
anden/en ny foranstaltning
1.2. Mål
1.2.1. Generelt/generelle mål
Forordningen om europæiske mikrochips har til formål at skabe en
sammenhængende ramme for styrkelse af Unionens økosystem for halvledere. Den
vil øge modstandsdygtigheden af Europas økosystem for halvledere og øge dets
globale markedsandel. Den vil lette den europæiske industris tidlige anvendelse af
nye chips og øge dens konkurrenceevne.
1.2.2. Specifikt/specifikke mål
Oprette Mikrochips til Europa-initiativet for at støtte kapacitetsopbygning i stor skala gennem
investering i grænseoverskridende og åbent tilgængelige innovationsinfrastrukturer, der er
etableret i Unionen, med henblik på at gøre det muligt at udvikle næste generation af
banebrydende halvlederteknologier, der vil styrke EU's kapacitet med hensyn til avanceret
udformning, systemintegration og mikrochipsproduktion (søjle 1, "Mikrochips til Europa-
initiativet").
Skabe en ramme, der kan sikre forsyningssikkerheden ved at tiltrække investeringer og øget
produktionskapacitet inden for fremstilling af halvledere samt avanceret emballering,
afprøvning og samling via pioneranlæg som integrerede produktionsanlæg og åbne EU-
produktionsanlæg (søjle 2, "Forsyningssikkerhed").
Oprette en koordineringsmekanisme mellem medlemsstaterne og Kommissionen med henblik
på at styrke samarbejdet med og på tværs af medlemsstaterne, overvåge udbuddet af
halvledere, vurdere efterspørgslen, foregribe mangler, udløse kriseberedskabet og handle ved
hjælp af en særlig værktøjskasse med foranstaltninger (søjle 3, "Beredskab og overvågning").
1.2.3. Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.
Unionens halvlederindustri vil nyde godt af støtte til storstilet teknologisk
kapacitetsopbygning inden for næste generation af banebrydende
67
Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).
DA 66 DA
halvlederteknologier, der vil styrke EU's kapacitet med hensyn til avanceret
udformning, systemintegration og mikrochipsproduktion. Halvlederanlæg vil drage
fordel af mere effektive procedurer til udstedelse af tilladelser.
Unionens halvlederbrugere i alle sektorer vil drage fordel af øget
forsyningssikkerhed for halvledere uden forstyrrelser. Desuden vil kritiske sektorer
drage fordel af øget forsyningssikkerhed for halvledere.
Slutbrugere af produkter med halvledere vil nyde godt af øget forsyningssikkerhed
og mere attraktive markedspriser.
Konkurrenceevnen for det europæiske økosystem for halvledere vil blive forbedret.
1.2.4. Resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.
Resultatindikatorer vil være mest relevante i forbindelse med Mikrochips til Europa-
initiativet. Bilag II indeholder de første versioner af målbare indikatorer til
overvågning af gennemførelsen og til rapportering om initiativets fremskridt hen
imod opfyldelsen af dets mål:
1. Antallet af retlige enheder, der er involveret (opdelt efter størrelse, type og
etableringsland) i de aktioner, der støttes af initiativet.
2. Antallet af udformningsværktøjer, der er udviklet eller integreret under
initiativet.
3. Det samlede beløb, der medinvesteres i udformningskapacitet og pilotlinjer
under initiativet.
4. Antallet af brugere eller brugersamfund, der får adgang til udformningskapacitet
og pilotlinjer under initiativet.
5. Antallet af virksomheder, der har benyttet sig af de nationale kompetencecentre,
der støttes af initiativet.
6. Antallet af personer, der har erhvervet højtudviklede færdigheder og modtaget
uddannelse inden for halvleder- og kvanteteknologi, der støttes af initiativet.
7. Antallet af startups, vækstvirksomheder og SMV'er, der har modtaget
venturekapital fra mikrochipsfonden, og det samlede beløb for de foretagne
kapitalinvesteringer.
8. Størrelsen af investeringer foretaget af virksomheder, der er aktive i EU, under
hensyntagen til hvor i værdikæden de er aktive
1.3. Begrundelse for forslaget/initiativet
1.3.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for
iværksættelsen af initiativet
Denne forordning bør træde i kraft umiddelbart efter vedtagelsen på dagen efter
offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. De første tiltag bør dog være på
plads før da, støttet af Kommissionens henstilling, der vedtages samtidig med den
foreslåede forordning.
DA 67 DA
Det Europæiske Halvlederråd bør oprettes, og medlemsstaterne bør have udpeget et
kontaktpunkt til dets møde. Ved ikrafttrædelsen bør Det Europæiske Halvlederråd
være fuldt funktionsdygtigt.
Indsamlingen af oplysninger fra repræsentative virksomhedssammenslutninger i
halvledersektoren bør være begyndt, og medlemsstaterne bør allerede have drøftet en
række mulige foranstaltninger i kriseværktøjskassen og påbegyndt overvågning af
værdikæden for halvledere.
1.3.2. Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed,
større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her
merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville
have skabt enkeltvis
Halvledere er essentielle for den digitale økonomi. Den globale mangel har blotlagt
Europas afhængighed af forsyninger fra et begrænset antal virksomheder og
geografiske områder og dens sårbarhed over for eksportrestriktioner i tredjelande og
andre forstyrrelser i den nuværende geopolitiske kontekst. Afhængigheden forværres
desuden af de ekstremt store adgangsbarrierer og sektorens kapitalintensitet. For
eksempel kræves der ved fremstillingen af de mest avancerede chips tolerancer på
nogle få nanometer. Opførelsen af sådanne fremstillingsanlæg indebærer en
forudgående investering på mindst 15 mia. EUR og tager tre år om at nå op på en
tilstrækkelig produktionsmængde. Udgifterne til udformning af sådanne chips kan
variere fra 0,5 mia. EUR til langt over 1 mia. EUR. FoU-intensiteten i sektoren er høj
og over 15 %. Ingen enkelt medlemsstat er i stand til at gennemføre dette alene.
Intervention på EU-plan er bedst i stand til at håndtere de udfordringer, der kommer
med kompleksiteten af økosystemet for halvledere, af Unionens strukturelle
afhængighed og af de vidtrækkende forstyrrelser i forsyningskæden.
Mikrochips til Europa-initiativet bør udformes som et EU-dækkende initiativ, der
støtter en industrisektor i hele Europa. Et initiativ på EU-plan kan sikre den grad af
ensartethed, der er nødvendig for en effektiv drift af finansieringsprogrammer, der
har til formål at styrke det europæiske økosystem for halvledere.
Af hensyn til forsyningssikkerheden er foranstaltninger på EU-plan begrundet i
behovet for en ensartet anvendelse af de nye regler, navnlig definitionen af
integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg, samt en ensartet
procedure for deres anerkendelse og støtte.
Et centralt element i dette forslag er at træffe foranstaltninger til at imødegå alvorlige
forstyrrelser af vitale samfundsmæssige funktioner eller økonomiske aktiviteter på
EU-plan. Der kan opnås betydelige koordineringsgevinster ved at oprette en
koordineringsmekanisme mellem medlemsstaterne og Kommissionen med henblik
på overvågning og kriseberedskab i tilfælde af mangel på halvledere.
DA 68 DA
1.3.3. Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art
Kommissionen offentliggjorde i 2013 en meddelelse med titlen "En europæisk
strategi for mikro- og nanoelektronikkomponenter og -systemer"68
. Den foreslog en
industristrategi for at sikre en tilbagevenden til vækst og i løbet af et årti nå et
produktionsniveau i EU, der svarer bedre til EU's andel af verdens BNP. Mere
detaljeret havde den til formål at:
— sikre adgangen til mikro- og nanoelektronik af betydning for centrale
europæiske industriers konkurrenceevne
— tiltrække øgede investeringer i avanceret fabrikation i Europa og styrke
industriens konkurrenceevne i hele værdikæden fra design til
fremstillingsvirksomhed
— opretholde Europas førerposition inden for leverancer af udstyr og materialer
og på områder såsom "more than Moore" og energieffektive komponenter
— opbygge en førerposition mht. design af chips på højvækstmarkeder, navnlig i
forbindelse med design af komplekse komponenter.
Det er klart, at Unionen ikke fuldt ud har formået at nå målene i denne
industristrategi.
En af grundene hertil er, at EU's tiltag efter meddelelsen i vid udstrækning
fokuserede på at støtte FoU, f.eks. via fællesforetagendet ECSEL. Derimod blev
kapacitetsopbygningen i mikroelektroniksektoren ikke behandlet tilfredsstillende.
Desuden omtalte meddelelsen foranstaltninger på efterspørgselssiden. De
foranstaltninger, der blev truffet, var imidlertid ikke i tilstrækkelig grad rettet mod
efterspørgselssiden. Der er behov for større vægt på foranstaltninger på
efterspørgselssiden, f.eks. foranstaltninger vedrørende udformning.
Endelig, i forbindelse med det første punkt, var der med meddelelsen fra 2013 kun få
instrumenter til rådighed. I øjeblikket er der flere instrumenter til rådighed,
konkurrencepolitikken er blevet åbnet, og det politiske momentum er nu tydeligere.
1.3.4. Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med
andre relevante instrumenter
For at maksimere de positive virkninger vil Mikrochips til Europa-initiativet (søjle 1)
bygge på den stærke videnbase og øge synergierne med de foranstaltninger, der i
øjeblikket støttes af Unionen og medlemsstaterne gennem programmer og tiltag med
henblik på forskning og innovation inden for halvledere og udvikling af en del af
forsyningskæden. Disse omfatter navnlig Horisont Europa og programmet for et
digitalt Europa med det formål at styrke Unionen som global aktør inden for
halvlederteknologi og anvendelse heraf med en voksende global andel af
produktionen senest i 2030. Som supplement til disse aktiviteter vil der inden for
rammerne af Mikrochips til Europa-initiativet blive arbejdet tæt sammen med den
industrielle alliance om processorer og halvlederteknologier.
68
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52013DC0298
DA 69 DA
Forordningen indeholder desuden en proceduremæssig ramme, der skal lette
kombineret finansiering fra medlemsstaterne, EU-budgettet og private investeringer.
Det foreslåede initiativ kan ses i sammenhæng med en række nyligt bebudede
europæiske politikker og prioriteter:
— industristrategien
— genopretningsplanen for Europa
— den grønne pagt
— kunstig intelligens
— forskning og innovation under det foreslåede Horisont Europa-program, søjle
II, klyngen "Det digitale område, industri og rummet", har til formål at yde
konkrete bidrag til tre overordnede EU-politikker: "Et Europa klar til den
digitale tidsalder", "En økonomi, der tjener alle" og "En europæisk grøn pagt"
— Genopretnings- og resiliensfaciliteten.
Med hensyn til mulige synergier med andre relevante instrumenter kan de
kompetente myndigheders rolle på nationalt plan varetages af nationale
myndigheder, der varetager lignende funktioner i henhold til anden EU-lovgivning.
Se også begrundelsens kapitel 1.
1.3.5. Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder
muligheden for omfordeling
1.4. Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger
 Begrænset varighed
 i kraft fra datoen for vedtagelsen af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske
økosystem for halvledere (forordningen om europæiske mikrochips)
 Finansielle virkninger fra 2023 til 2027 for forpligtelsesbevillinger og fra 2023
til 2031 for betalingsbevillinger.
 Ubegrænset varighed
1. Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
2. derefter gennemførelse i fuldt omfang
1.5. Planlagt(e) forvaltningsmetode(r)
 Direkte forvaltning ved Kommissionen
 i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
 i forvaltningsorganerne
 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
 Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
 tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
DA 70 DA
 internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)
 Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
 de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71
 offentligretlige organer
 privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver,
i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier
 privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået
overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået
stillet tilstrækkelige finansielle garantier
 personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den
Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt
Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
Med undtagelse af a) aktiviteter og budgetter i forbindelse med mikrochipsfonden og b)
aktiviteter og budgetter, der er øremærket under Det Europæiske Innovationsråd, vil
Mikrochips til Europa-initiativet blive gennemført under indirekte forvaltning ved at overlade
gennemførelsesopgaverne til fællesforetagendet for centrale digitale teknologier, som
omdøbes til "fællesforetagendet for mikrochips". Medlemsstaterne og andre deltagende stater
medfinansierer indirekte aktioner.
Andre dele, såsom aktiviteterne under søjle 2 og 3, er under direkte forvaltning. Dette gælder
varetagelsen af de nye opgaver, som Kommissionen har fået, nemlig at føre tilsyn med
fællesforetagendet for mikrochips, at gennemgå og træffe afgørelser om ansøgninger til det
europæiske konsortium for infrastruktur for mikrochips, at gennemgå og træffe afgørelse om
ansøgninger om et integreret produktionsanlæg eller et åbent EU-produktionsanlæg, at støtte
Det Europæiske Halvlederråd og — sammen med medlemsstaterne — at overvåge
forsyningskæderne for halvledere og træffe afgørelse om foranstaltninger, hvor det er
relevant.
DA 71 DA
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om overvågning og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
Som EU-organ er fællesforetagendet for mikrochips underlagt strenge
overvågningsregler. Overvågningen foretages gennem:
— fællesforetagendets egen interne revisionskapacitet og Kommissionens
revisionstjeneste
— bestyrelsens tilsyn. Den administrerende direktør fører internt tilsyn med
fællesforetagendets drift
— et sæt kvantitative og kvalitative resultatindikatorer, som vil blive udarbejdet
med henblik på at overvåge gennemførelsen af programmet og måle dets
virkning
— midtvejsevaluering og endelige evaluering af programmet udført af eksterne
eksperter under Kommissionens tilsyn
— fællesforetagendets arbejdsprogram og dets årlige aktivitetsrapport.
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1 Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r),
betalingsvilkår og kontrolstrategi
Forordningen indfører en ny politisk ramme, der skal tiltrække investeringer i og
fremme avanceret fremstilling af halvledere i Unionen, og indfører harmoniserede
regler for en koordineret tilgang til overvågning af og beredskab over for mangel på
halvledere.
Disse nye regler kræver en sammenhængsmekanisme for grænseoverskridende
anvendelse af forpligtelserne i henhold til denne forordning og for koordinering af de
nationale myndigheders og Kommissionens aktiviteter gennem en ny rådgivende
gruppe, Det Europæiske Halvlederråd.
Disse opgaver er under direkte forvaltning. For at Kommissionens tjenestegrene skal
kunne klare disse nye opgaver under søjle 2 og 3 og i forbindelse med
mikrochipsfonden er det nødvendigt, at der stilles tilstrækkelige ressourcer til
rådighed.
For så vidt angår andre dele er indirekte forvaltning berettiget, fordi
fællesforetagendet for mikrochips er et offentlig-privat partnerskab, hvor en del af
samfinansieringen er bidrag fra de deltagende stater og bidrag i naturalier fra private
medlemmer.
Hvert år træffes der afgørelse om EU's bidrag til fællesforetagendet for mikrochips
gennem det EU-budget, der vedtages for det pågældende år.
Ifølge en rammeaftale om finansielt partnerskab mellem Kommissionen og
fællesforetagendet for mikrochips vil Kommissionen for de opgaver, der skal udføres
hvert år, betale et bidrag efter indgåelsen af en bidragsaftale med fællesforetagendet
for mikrochips, og fællesforetagendets udstedelse af de tilsvarende
betalingsanmodninger til andre medlemmer end Unionen.
DA 72 DA
Kommissionen vil sikre, at de regler, der finder anvendelse på fællesforetagendet for
mikrochips, fuldt ud opfylder kravene i finansforordningen. I overensstemmelse med
artikel 71 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 vil fællesforetagendet overholde
princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Fællesforetagendet for mikrochips
skal også overholde bestemmelserne i den finansforordningsmodel, der gælder for
fællesforetagendet. Enhver afvigelse fra denne finansforordningsmodel, der er
nødvendig af hensyn til fællesforetagendets særlige behov, skal forhåndsgodkendes
af Kommissionen.
Overvågningsordninger, herunder gennem Unionens repræsentationer i bestyrelsen
og i repræsentantskabet for de offentlige myndigheder for fællesforetagendet for
mikrochips, samt rapporteringsordninger vil sikre, at Kommissionens tjenestegrene
kan opfylde ansvarlighedskravene over for både kollegiet og budgetmyndigheden.
Rammerne for intern kontrol med fællesforetagendet for mikrochips bygger på:
— gennemførelse af interne kontrolstandarder, der sikrer mindst samme niveau som
Kommissionens
— procedurer for udvælgelse af de bedste projekter gennem uafhængig evaluering og
for omsætning af dem i retlige instrumenter
— projektledelse og kontraktforvaltning i hele det enkelte projekts levetid
— forudgående kontrol af alle krav, herunder modtagelse af revisorerklæringer og
forudgående attestering af regnskabsmetode
— efterfølgende revisioner af et udsnit af krav som led i de efterfølgende revisioner
under Horisont Europa
— videnskabelig evaluering af projektresultater.
2.2.1. Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der
etableres for at afbøde dem
Der er truffet forskellige foranstaltninger for at mindske den iboende risiko for
interessekonflikter inden for fællesforetagendet for mikrochips, navnlig:
— samme antal stemmer (en tredjedel) til Kommissionen, de deltagende stater
(under ét) og private medlemmer (under ét) i bestyrelsen; samme antal stemmer
(halvdelen) til Kommissionen og de deltagende stater (under ét) i repræsentantskabet
for de offentlige myndigheder
— beslutninger på højt plan om de aktiviteter/budgetter, der er afsat til initiativets
aktiviteter (kapacitetsopbygning i kommende arbejdsprogrammer), træffes af
repræsentantskabet for de offentlige myndigheder alene sammen med
medlemsstaterne
— den del af arbejdsprogrammet, der vedrører aktiviteter til kapacitetsopbygning,
vedtages udelukkende af repræsentantskabet for de offentlige myndigheder sammen
med medlemsstaterne
— bestyrelsens udvælgelse af den administrerende direktør efter forslag fra
Kommissionen
— uafhængige medarbejdere
DA 73 DA
— evalueringer foretaget af uafhængige eksperter på grundlag af offentliggjorte
evalueringskriterier sammen med klageordninger og fuldstændige
interesseerklæringer
— et krav om, at bestyrelsen vedtager regler for forebyggelse, undgåelse og
håndtering af interessekonflikter i fællesforetagendet i overensstemmelse med
fællesforetagendets finansielle bestemmelser og personalevedtægten.
Fastsættelse af etiske og organisatoriske værdier vil være en af fællesforetagendets
vigtigste opgaver, og Kommissionen vil føre tilsyn med dette.
Den administrerende direktør for fællesforetagendet for mikrochips vil som
anvisningsberettiget skulle introducere et omkostningseffektivt system til intern
kontrol og forvaltning. Vedkommende skal rapportere til Kommissionen om de
rammer for intern kontrol, der anvendes.
Kommissionen vil overvåge risikoen for manglende overensstemmelse gennem det
rapporteringssystem, som den udvikler, og ved at følge resultaterne af efterfølgende
revisioner hos modtagerne af EU-midler fra fællesforetagendet for mikrochips som
led i efterfølgende revisioner, der dækker hele Horisont Europa.
Der er et klart behov for at forvalte budgettet på en effektiv måde og forhindre svig
og spild. Kontrolsystemet skal imidlertid finde en rimelig balance mellem opnåelsen
af en acceptabel fejlprocent og den kontrolbyrde, der kræves, og undgå at gøre
Unionens forskningsprogram mindre attraktivt.
2.2.3 Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet
(forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt
vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
Da Horisont Europas og programmet for et digitalt Europas regler for deltagelse i
fællesforetagendet for mikrochips grundlæggende er de samme som dem,
Kommissionen vil bruge i sit arbejdsprogram, og da dets støttemodtagere har samme
risikoprofil som programmerne under direkte forvaltning, kan det forventes, at
fejlprocenten vil være den samme som den, Kommissionen har fastsat for Horisont
Europa og programmet for et digitalt Europa, dvs. at der gives en rimelig forsikring
om, at risikoen for fejl i den flerårige udgiftsperiode på årsbasis vil ligge inden for 2-
5 % med det ultimative mål at opnå en tilbageværende fejlprocent så tæt som muligt
på 2 % ved afslutningen af de flerårige programmer, når der først er taget hensyn til
den økonomiske effekt af alle revisioner, korrektioner og
tilbagesøgningsforanstaltninger.
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien
til bekæmpelse af svig.
Kommissionen vil sikre, at fællesforetagendet for mikrochips anvender procedurer til
bekæmpelse af svig i alle faser af forvaltningsprocessen.
Ved gennemførelsen af aktioner, der finansieres i henhold til denne forordning,
træffer Kommissionen egnede foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle
interesser beskyttes gennem foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og
andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres
DA 74 DA
uregelmæssigheder, ved tilbagesøgning af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter
omstændighederne ved sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til
overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at
kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har
modtaget EU-midler under programmet.
Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan efter procedurerne i
forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 foretage kontrol og inspektion på stedet hos
økonomiske aktører, der direkte eller indirekte er berørt af finansieringen, for at
klarlægge, om der er begået svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der
berører EU's finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om ydelse af tilskud,
en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt om EU-finansiering.
Fællesforetagenderne skal også tiltræde den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999
mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for
De Europæiske Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af Det
Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).
Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan foretage undersøgelser i
overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der er fastsat i Rådets
forordning (EU) 2017/193923, med henblik på at efterforske strafbare handlinger,
der skader Unionens finansielle interesser.
DA 75 DA
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er)
på budgettet
Eksisterende budgetposter
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
Udgiftsomr
åde i den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Udgiftens
art
Bidrag
Nummer
OB/IOB
69
fra
EFTA-
lande
70
fra
kandidatlan
de
71
fra
tredjeland
e
iht.
finansforordningen
s artikel 21, stk. 2,
litra b)
1
01 02 02 30 — Klyngen Civilsikkerhed
for samfundet OB JA JA JA NEJ
1
01 02 02 40 — Klyngen Det digitale
område, industri og rummet OB JA JA JA NEJ
1 01 02 02 42 Horisont Europa —
fællesforetagendet for centrale digitale
teknologier
OB JA JA JA NEJ
1 01 02 02 50 — Klyngen Klima, Energi og
Mobilitet OB JA JA JA NEJ
1 01 02 03 01 — Det Europæiske
Innovationsråd OB JA JA JA NEJ
1 02 03 01 Connecting Europe-faciliteten
— Transport OB NEJ JA JA NEJ
1 02 03 03 01 Connecting Europe-
faciliteten — Det digitale område OB NEJ JA JA NEJ
1 02 04 01 10 Programmet for et digitalt
Europa — Cybersikkerhed OB JA JA JA NEJ
1 02 04 01 11 Programmet for et digitalt
Europa — Industri-, teknologi- og
forskningskompetencecentret
OB JA JA JA NEJ
1 02 04 02 11 — Programmet for et digitalt
Europa — fællesforetagendet for
europæisk højtydende databehandling
OB JA JA JA NEJ
1 02 04 03 — Programmet for et digitalt
Europa — kunstig intelligens OB JA JA JA NEJ
69
OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
70
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
71
Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.
DA 76 DA
1 02 04 04 Programmet for et digitalt
Europa — færdigheder OB JA JA JA NEJ
1 02 04 05 01 Programmet for et digitalt
Europa — udrulning OB JA JA JA NEJ
1 02 04 05 02 Programmet for et digitalt
Europa — udrulning/interoperabilitet OB JA JA JA NEJ
1 Uudnyttet margen — Udgiftsområde 1 OB NEJ NEJ NEJ NEJ
Nye budgetposter, som der anmodes om
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
Udgiftsomr
åde i den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Udgiftens
art
Bidrag
Nummer
OB/IOB
fra
EFTA-
lande
fra
kandidatlan
de
fra
tredjeland
e
iht.
finansforordningen
s artikel 21, stk. 2,
litra b)
1 02 04 06 10 Programmet for et digitalt
Europa — Mikrochips
OB JA JA JA NEJ
1
02 04 06 11 Programmet for et digitalt
Europa — Fællesforetagendet for
mikrochips
OB JA JA JA NEJ
DA 77 DA
3.2. Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
 Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
 Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme 1 Det indre marked, innovation og det digitale område
Forslaget vil ikke øge det samlede udgiftsniveau, der er programmeret under udgiftsområde 1 i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.
Bidraget fra EU-budgettet til Mikrochips til Europa-initiativet vil blive samlet fra Horisont Europa og programmet for et digitalt Europa og, med
undtagelse af aktionen under Det Europæiske Innovationsråd, kanaliseret til fællesforetagendet for centrale digitale teknologier (det kommende
fællesforetagende for mikrochips) med henblik på gennemførelse. Med henblik herpå vil der blive opstillet et sjette specifikt mål under
programmet for et digitalt Europa.
Dette sjette specifikke mål vil blive finansieret gennem
i intern omfordeling af den nuværende bevillingsramme for programmet for et digitalt Europa,
ii anvendelse af den uudnyttede margen under udgiftsområde 1, og
iii reduktion af bevillingerne til Connecting Europe-faciliteten — Transport og Connecting Europe-faciliteten — Det digitale
område.
Oversigtstabellen i afsnit 3.2.4 giver et fuldstændigt overblik over alle finansieringskilder.
 Aktionsbevillinger, der er øremærket eller omfordelt inden for Horisont Europa med henblik på anvendelse af Mikrochips til Europa-
initiativet
Aktionsbevillinger under Horisont Europa 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
Aktionsbevillinger øremærket under Horisont Europa
01 02 02 42 Horisont Europa-programmet —
fællesforetagendet for centrale digitale
teknologier
Forpligtelser (1a) 108,850 112,609 97,470 91,781 89,290 500,000
DA 78 DA
01 02 03 01 — Det Europæiske
Innovationsråd72 Forpligtelser (1a) 75,251 55,054 55,501 56,499 57,696 300,000
Aktionsbevillinger omfordelt inden for rammerne af Horisont Europa
01 02 02 30 — Klyngen Civilsikkerhed for
samfundet
Forpligtelser (1a) 40,800 47,400 41,400 10,200 10,200 150,000
01 02 02 40 — Klyngen Det digitale område,
industri og rummet
Forpligtelser (1a) 108,800 126,400 110,400 27,200 27,200 400,000
01 02 02 50 Klyngen Klima, energi og
mobilitet
Forpligtelser (1a) 81,600 94,800 82,800 20,400 20,400 300,000
Bevillinger I ALT under Horisont
Europa Forpligtelser 415,302 436,263 387,570 206,080 204,785 — 1 650,000
 Aktionsbevillinger, der skal samles under et sjette specifikt mål i programmet for et digitalt Europa med henblik på Mikrochips til
Europa-initiativet, der skal gennemføres af det kommende fællesforetagende for mikrochips:
Aktionsbevillinger under programmet
for et digitale Europa — sjette mål
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
Aktionsbevillinger omfordelt fra andre programmer (Horisont Europa, Connecting Europe-faciliteten)
01 02 02 40 Horisont Europa — Klyngen Det
digitale område, industri og rummet
Forpligtelser (1a) 80,000 80,000 80,000 80,000 80,000 400,000
02 03 01 Connecting Europe-faciliteten — Forpligtelser (1a) 96,000 86,000 34,000 34,000 250,000
72
Der vil blive øremærket op til 300,000 mio. EUR under Det Europæiske Innovationsråd til anvendelse i forbindelse med Mikrochips til Europa-initiativet. Den årlige programmering af
finansieringsrammen er vejledende.
DA 79 DA
Transport
02 03 03 01 Connecting Europe-faciliteten —
Det digitale område
Forpligtelser (1a) 57,600 51,600 20,400 20,400 150,000
Aktionsbevillinger omfordelt inden for programmet for et digitalt Europa
02 04 01 10 Programmet for et digitalt Europa
— Cybersikkerhed
Forpligtelser (1a) 16,320 18,960 16,560 4,080 4,080 60,000
02 04 01 11 Programmet for et digitalt Europa
— Industri-, teknologi- og
forskningskompetencecentret
Forpligtelser (1a) 16,320 18,960 16,560 4,080 4,080 60,000
02 04 02 11 — Programmet for et digitalt
Europa — fællesforetagendet for europæisk
højtydende databehandling (EuroHPC)
Forpligtelser (1a) 40,800 47,400 41,400 10,200 10,200 150,000
02 04 03 — Programmet for et digitalt Europa
— kunstig intelligens
Forpligtelser (1a) 59,840 69,520 60,720 14,960 14,960 220,000
02 04 04 Programmet for et digitalt Europa —
færdigheder
Forpligtelser (1a) 16,320 18,960 16,560 4,080 4,080 60,000
02 04 05 01 Programmet for et digitalt Europa
— udrulning
Forpligtelser (1a) 10,880 12,640 11,040 2,720 2,720 40,000
02 04 05 02 Programmet for et digitalt Europa
— udrulning/interoperabilitet
Forpligtelser (1a) 2,720 3,160 2,760 0,680 0,680 10,000
Bidrag fra den tilgængelige margen under udgiftsområde 1 i den flerårige finansielle ramme
Uudnyttet margen — Udgiftsområde 1 Forpligtelser (1a) 50,000 50,000 50,000 50,000 50,000 250,000
Samlede bevillinger til programmet for
et digitalt Europa I ALT
Forpligtelser =1a 293,200 473,200 433,200 225,200 225,200 - 1 650,000
DA 80 DA
DA 81 DA
(til orientering) oversigt over gennemførelser af Det Europæiske Innovationsråd og fællesforetagendet for
mikrochips
A Horisont Europa
Det Europæiske Innovationsråds gennemførelse
Aktionsbevillinger øremærket under
Horisont Europa — Det Europæiske
Innovationsråd
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
01 02 03 01 — Det Europæiske
Innovationsråd73
Forpligtelser (1a) 75,251 55,054 55,501 56,499 57,696 300,000
Betalinger (2a) 45,151 48,082 51,836 58,030 56,973 39,928 300,000
Fællesforetagendet for mikrochips-gennemførelse
500 mio. EUR, der er øremærket til Mikrochips til Europa-initiativet inden for den allerede eksisterende finansieringsramme for
fællesforetagendet for centrale digitale teknologier, vil blive gennemført af fællesforetagendet for mikrochips:
Aktionsbevillinger øremærket under
Horisont Europa — fællesforetagendet for
centrale digitale teknologier
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
01 02 02 42 Horisont Europa-programmet —
fællesforetagendet for centrale digitale
teknologier
Forpligtelser (1a) 108,850 112,609 97,470 91,781 89,290 500,000
Betalinger (2a) 60,897 74,926 83,997 83,126 79,271 117,783 500,000
De 850 mio. EUR, der omfordeles under Horisont Europa vil blive gennemført af fællesforetagendet for centrale digitale teknologier (det
kommende fællesforetagende for mikrochips) og fordelt på drifts- og støtteudgifter som følger:
73
Der vil blive øremærket op til 300,000 mio. EUR under Det Europæiske Innovationsråd til anvendelse i forbindelse med Mikrochips til Europa-initiativet. Den årlige profilering af
finansieringsrammen tjener udelukkende til vejledning.
DA 82 DA
Bevillinger omfordelt inden for rammerne
af Horisont Europa — til fællesforetagendet
for mikrochips
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
Aktionsbevillinger
01 02 02 42 Horisont Europa-
programmet — fællesforetagendet for centrale
digitale teknologier — aktionsudgifter
Forpligtelser (1a) 230,809 267,842 233,371 56,546 52,897 841,465
Betalinger (2a) 138,329 206,642 216,371 130,326 95,281 54,516 841,465
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer74
01 02 02 42 Horisont Europa-
programmet — fællesforetagendet for centrale
digitale teknologier — støtteudgifter
Forpligtelser (1b) 0,391 0,758 1,229 1,254 4,903 8,535
Betalinger (2b) 0,391 0,758 1,229 1,254 1,279 3,624 8,535
Supplerende bevillinger I ALT
til fællesforetagendet for mikrochips
under Horisont Europa
Forpligtelser
=1a+1b
+3 231,200 268,600 234,600 57,800 57,800 - 850,000
Betalinger
=2a+2b
+3 138,720 207,400 217,600 131,580 96,560 58,140 850,000
De konsoliderede bevillinger til fællesforetagendet for centrale digitale teknologier (det kommende fællesforetagende for mikrochips) under
Horisont Europa, herunder bevillinger, der dækker tidligere aktiviteter i fællesforetagendet for centrale digitale teknologier, som ikke er en del af
Mikrochips til Europa-initiativet, vil være som følger:
Fællesforetagendet for mikrochips 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
Aktionsbevillinger
01 02 02 42 Horisont Europa-
programmet — fællesforetagendet for centrale
digitale teknologier — aktionsudgifter
Forpligtelser (1a) 207,637 247,490 518,207 565,170 490,661 298,788 287,185 2 615,139
Betalinger (2a) 51,909 113,782 334,342 447,834 486,757 397,896 350,073 432,545 2 615,139
74
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
DA 83 DA
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for
særprogrammer
01 02 02 42 Horisont Europa-
programmet — fællesforetagendet for centrale
digitale teknologier — støtteudgifter
Forpligtelser (1b) 2,363 2,510 2,993 3,430 3,939 4,012 15,615 34,861
Betalinger (2b) 2,363 2,510 2,993 3,430 3,939 4,012 4,076 11,539 34,861
Bevillinger I ALT
til fællesforetagendet for mikrochips
under Horisont Europa
Forpligtelser
=1a+1
b+3 210,000 250,000 521,200 568,600 494,600 302,800 302,800 2 650,000
Betalinger
=2a+2
b+3 54,272 116,292 337,335 451,264 490,696 401,908 354,149 444,083 2 650,000
B Programmet for et digitalt Europa
Med undtagelse af 125 mio. EUR, der gennemføres under InvestEU, bliver 1 525 mio. EUR under Horisont Europa gennemført af
fællesforetagendet for centrale digitale teknologier (det kommende fællesforetagende for mikrochips) og fordelt på aktions- og støtteudgifter som
følger:
Fællesforetagendet for mikrochips 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
Aktionsbevillinger
02 04 06 11 Programmet for et digitalt Europa
— Fællesforetagendet for mikrochips —
aktionsudgifter
Forpligtelser (1a) 258,498 432,340 396,494 214,450 207,904 1 509,687
Betalinger (2a) 154,818 310,700 349,674 276,800 254,305 163,389 1 509,687
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer
02 04 06 11 Programmet for et digitalt Europa
— Fællesforetagendet for mikrochips —
støtteudgifter
Forpligtelser (1b) 0,702 1,360 2,206 2,250 8,796 15,313
Betalinger (2b) 0,702 1,360 2,206 2,250 2,295 6,501 15,313
Bevillinger I ALT Forpligtelser
=1a+1b
+3 259,200 433,700 398,700 216,700 216,700 1 525,000
DA 84 DA
til fællesforetagendet for mikrochips
Betalinger
=2a+2b
+3 155,520 312,060 351,880 279,050 256,600 169,890 1 525,000
De samlede supplerende bevillinger, der er samlet under udgiftsområde 1, og som skal gennemføres af det fremtidige fællesforetagende for
mikrochips med henblik på Mikrochips til Europa-initiativet, beløber sig til 2 375 mio. EUR, heraf 850 mio. EUR under Horisont Europa og
1 525 mio. EUR under programmet for et digitalt Europa. De fordeles på aktionsudgifter (afsnit 3) og støtteudgifter (afsnit 1 og 2) som følger:
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
Afsnit 1
Forpligtelser 4) 0,792 1,535 2,489 2,538 9,924 17,277
Betalinger 5) 0,792 1,535 2,489 2,538 2,589 7,335 17,277
Afsnit 2
Forpligtelser 4) 0,301 0,584 0,947 0,966 3,775 6,572
Betalinger 5) 0,301 0,584 0,947 0,966 0,985 2,790 6,572
Afsnit 3
Forpligtelser 4) 489,307 700,182 629,865 270,996 260,801 2 351,152
Betalinger 5) 293,147 517,342 566,045 407,126 349,586 217,905 2 351,152
Bevillinger I ALT
Forpligtelser =4+6 490,400 702,300 633,300 274,500 274,500 2 375,000
Betalinger =5+6 294,240 519,460 569,480 410,630 353,160 228,030 2 375,000
De samlede bevillinger, der skal gennemføres af det fremtidige fællesforetagende for mikrochips under Horisont Europa og
programmet for et digitalt Europa, herunder bevillinger til dækning af tidligere aktiviteter i fællesforetagendet for centrale digitale
teknologier, som ikke er en del af Mikrochips til Europa-initiativet, beløber sig til 4 175 mio. EUR. De fordeles på aktionsudgifter
(afsnit 3) og støtteudgifter (afsnit 1 og 2) som følger:
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
Afsnit 1
Forpligtelser 4) 1,804 1,861 2,732 3,516 4,508 4,595 18,011 - 37,027
Betalinger 5) 1,804 1,861 2,732 3,516 4,508 4,595 4,685 13,326 37,027
DA 85 DA
Afsnit 2
Forpligtelser 4) 0,559 0,649 0,963 1,274 1,637 1,666 6,399 - 13,147
Betalinger 5) 0,559 0,649 0,963 1,274 1,637 1,666 1,685 4,714 13,147
Afsnit 3
Forpligtelser 4) 207,637 247,490 776,705 997,510 887,155 513,238 495,090 4 124,826
Betalinger 5) 51,909 113,782 489,161 758,534 836,432 674,696 604,378 595,933 4 124,826
Bevillinger I ALT
Forpligtelser =4+6 210,000 250,000 780,400 1 002,300 893,300 519,500 519,500 4 175,000
Betalinger =5+6 54,272 116,292 492,855 763,324 842,576 680,958 610,749 613,973 4 175,000
DA 86 DA
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme 7 "Administrationsudgifter"
Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til
finansieringsoversigten (bilag V til de interne regler), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.
i mio. EUR (tre decimaler)
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I ALT
GD CNECT
 Menneskelige ressourcer 1,125 1,125 1,125 1,125 1,125 5,625
 Andre administrationsudgifter
I ALT GD CNECT 1,125 1,125 1,125 1,125 1,125 5,625
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
(Forpligtelser i alt =
betalinger i alt)
1,125 1,125 1,125 1,125 1,125 5,625
i mio. EUR (tre decimaler)
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-7
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser 709,627 910,588 821,895 432,405 431,110 - 3 305,625
Betalinger 421,813 674,093 738,438 572,261 504,728 394,291 3 305,625
DA 87 DA
3.2.2. Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger
De første udkast til vejledende mål og resultater i tabellen nedenfor er i vid udstrækning baseret på indikatorerne i bilag II til den foreslåede
forordning. Mere detaljerede definitioner forventes at foreligge på et senere tidspunkt.
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
Angiv mål
og resultater

År
2023
År
2024
År
2025
År
2026
År
2027
I ALT
Type
75
Gnsn
tl.
om-
kost-
ninge
r
Antal
Omkost-
ninger
Antal
Omkost-
ninger
Antal
Omkost-
ninger
Antal
Omkost-
ninger
Antal
Omkost-
ninger
Antal
resultat
er i alt
Omkostninger i alt
Specifikt MÅL NR. 1 "Mikrochips til Europa-initiativet"
- Resultat
Antal retlige enheder,
der er involveret i
aktioner
154,241 198,938 179,800 96,679 96,383 726,041
- Resultat
Antal
udformningsværktøjer,
der er
udviklet/integreret
76,811 99,070 89,539 48,145 47,998 361,563
- Resultat
Beløb, der
medinvesteres i
udformningskapacitet
og pilotlinjer
117,984 152,174 137,534 73,953 73,726 555,370
- Resultat
Antal brugere med
adgang til
udformningskapacitet
og pilotlinjer
95,818 123,584 111,695 60,059 59,875 451,030
75
Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
DA 88 DA
- Resultat
Antal virksomheder,
der benytter sig af
kompetencecentrene
65,080 83,939 75,864 40,792 40,667 306,343
- Resultat
Antal personer, der
modtager uddannelse 43,914 56,639 51,191 27,525 27,441 206,710
- Resultat
Størrelsen af
halvledervirksomheder
s investeringer i EU
120,654 155,618 140,648 75,627 75,395 567,942
- Resultat
Størrelsen af
halvledervirksomheder
s investeringer i EU
34,000 39,500 34,500 8,500 8,500 125,000
Subtotal for specifikt mål nr. 1 708,502 909,463 820,770 431,280 429,985 3 300,000
Specifikt MÅL NR. 2 "Forsyningssikkerhed"
- Resultat Antal vurderede
ansøgninger om
integrerede/åbne EU-
produktionsanlæg
0,500 0,500 0,500 0,500 0,500 2,500
Subtotal for specifikt mål nr. 2 0,500 0,500 0,500 0,500 0,500 2,500
Specifikt MÅL NR. 3 "Beredskab og overvågning"
- Resultat
Antal organisationer,
for hvilke der
indsamles data om
forsyningskæden
0,625 0,625 0,625 0,625 0,625 3,125
Subtotal for specifikt mål nr. 3 0,625 0,625 0,625 0,625 0,625 3,125
I ALT 709,627 910,588 821,895 432,405 431,110 3 305,625
DA 89 DA
3.2.3. Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
 Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
 Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer 1,125 1,125 1,125 1,125 1,125 5,625
Andre
administrationsudgifter
Subtotal
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
1,125 1,125 1,125 1,125 1,125 5,625
Uden for
UDGIFTSOMRÅDE 7
76
of the multiannual
financial framework
Menneskelige ressourcer
Andre
administrationsudgifter
Subtotal
uden for
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
I ALT 1,125 1,125 1,125 1,125 1,125 5,625
Da der er tale om et nyt initiativ, er der ikke noget personale fra generaldirektoratet, som allerede er
tilknyttet forvaltningen af aktionen, og som derfor kan omfordeles inden for generaldirektoratet.
Personalebehovet bør derfor dækkes via en supplerende bevilling, som tildeles det ansvarlige
generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de
budgetmæssige begrænsninger.
76
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer
og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
DA 90 DA
3.2.3.1. Anslået behov for menneskelige ressourcer
 Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
 Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:
Nedenstående tabel viser det ekstra personale til fællesforetagendet for mikrochips som følge af den foreslåede forordning.
Overslag angives i årsværk
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031
 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
Andre budgetposter (skal angives) Fællesforetagendets
personale (TA)
3 5 8 8 8 8 5 4 2
 Eksternt personale (i årsværk )
77
Andre budgetposter (skal angives) Fællesforetagendets
personale (KA)
3 7 10 10 10 10 10 10 4
Andre budgetposter (skal angives) Fællesforetagendets
personale (UNE)
0 0 1 1 1 1 0 0 0
I ALT 6 12 19 19 19 19 15 14 6
XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Da der er tale om et nyt initiativ, er der ikke noget personale fra generaldirektoratet, som allerede er tilknyttet forvaltningen af aktionen, og som derfor kan
omfordeles inden for generaldirektoratet. Personalebehovet bør derfor dækkes via en supplerende bevilling, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i
forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Nedenstående tabel viser det samlede personale til fællesforetagendet for mikrochips som følge af den foreslåede forordning.
77
KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD: juniormedarbejdere i delegationerne.
DA 91 DA
Overslag angives i årsværk
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031
 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
Andre budgetposter (skal angives) Fællesforetagendets
personale (TA)
14 14 14 17 19 22 22 22 22 13 10
 Eksternt personale (i årsværk )
78
Andre budgetposter (skal angives) Fællesforetagendets
personale (KA)
16 16 16 19 23 26 26 26 26 26 26
Andre budgetposter (skal angives) Fællesforetagendets
personale (UNE)
0 0 0 1 1 2 2 2 2 0 0
I ALT 30 30 30 37 43 50 50 50 50 39 36
Yderligere personale fra Kommissionen som følge af den foreslåede forordning består af 5 årsværk tjenestemænd og 4 årsværk kontraktansatte for hvert år i perioden
2023-2027.
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
20 01 02 01 (i Kommissionens hovedsæde og
repræsentationskontorer)
5 5 5 5 5
 Eksternt personale (i årsværk )
79
Andre budgetposter (skal angives) Kommissionens personale (KA) 4 4 4 4 4
I ALT 9 9 9 9 9
78
KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD: juniormedarbejdere i delegationerne.
79
KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD: juniormedarbejdere i delegationerne.
DA 92 DA
Da der er tale om et nyt initiativ, er der ikke noget personale fra generaldirektoratet, som allerede er tilknyttet forvaltningen af aktionen, og som derfor kan
omfordeles inden for generaldirektoratet. Personalebehovet bør derfor dækkes via en supplerende bevilling, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i
forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte Tjenestemænd:
— tilsyn med fællesforetagendet for mikrochips
— tilsyn med den korrekte gennemførelse af de forpligtelser for private virksomheder
og medlemsstater, der er fastsat i forordningen
— udarbejdelse og udformning af gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter i
overensstemmelse med denne forordning
— gennemførelse af undersøgelser, revisioner og andre analyser, herunder dataanalyse
— administrativ støtte til Det Europæiske Halvlederråd og tilrettelæggelse af møder,
udarbejdelse af udtalelser og anden støtte til Det Europæiske Halvlederråd
Midlertidigt ansatte er ansatte i fællesforetagendet:
— se artikel 19 i Rådets forordning (EU) 2021/2085 om oprettelse af
fællesforetagenderne under Horisont Europa.
Eksternt personale Eksternt personale i Europa-Kommissionen:
— tilsyn med fællesforetagendet for mikrochips
— gennemførelse af undersøgelser, revisioner og andre analyser
— administrativ støtte til Det Europæiske Halvlederråd og tilrettelæggelse af møder,
udarbejdelse af udtalelser og anden støtte til Det Europæiske Halvlederråd
Eksternt personale i fællesforetagendet:
— se artikel 19 i Rådets forordning (EU) 2021/2085 om oprettelse af
fællesforetagenderne under Horisont Europa.
DA 1
3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
Forslaget/initiativet:
 kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den
flerårige finansielle ramme (FFR)
Fra
budgetpost
Beløb
(mio.
EUR)
Til
budgetpost
01 02 03 01 Det Europæiske Innovationsråd 300,000 øremærket
01 02 02 30 Klyngen Civilsikkerhed for samfundet 150,000 01 02 02 42
01 02 02 40 Klyngen Det digitale område, industri og rummet 400,000 01 02 02 42
01 02 02 40 Klyngen Det digitale område, industri og rummet 400,000 02 04 06 11
01 02 02 42
Horisont Europa-programmet — fællesforetagendet for
centrale digitale teknologier
500,000 øremærket
01 02 02 50 Klyngen Klima, energi og mobilitet 300,000 01 02 02 42
I alt Horisont
Europa
Horisont Europa-programmet, 2 050,000
02 03 01 Connecting Europe-faciliteten (CEF) — Transport 250,000 02 04 06 11
02 03 03 01
Connecting Europe-faciliteten (CEF) — det digitale
område
150,000 02 04 06 11
I alt CEF Connecting Europe-faciliteten (CEF) 400,000
02 04 01 10 Programmet for et digitalt Europa — Cybersikkerhed 60,000 02 04 06 11
02 04 01 11
Programmet for et digitalt Europa — Industri-,
teknologi- og forskningskompetencecentret
60,000 02 04 06 11
02 04 02 11
Programmet for et digitalt Europa — fællesforetagendet
for højtydende databehandling (EuroHPC)
150,000 02 04 06 11
02 04 03 Programmet for et digitalt Europa — kunstig intelligens 220,000 02 04 06 11
02 04 04 Programmet for et digitalt Europa — færdigheder 60,000 02 04 06 11
02 04 05 Programmet for et digitalt Europa — udrulning 50,000 02 04 06 11
I alt
Programmet
for et digitalt
Europa
Programmet for et digitalt Europa 600,000
I alt 3 050,000
 kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR
og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen
Gør rede for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter, de beløb, der er tale om, og de
instrumenter, der foreslås anvendt.
DA 2
Beløb (mio.
EUR)
Til
budgetpost
— Uudnyttet margen — Udgiftsområde 1 250,000 02 04 06 11
 kræver en revision af FFR
Gør rede for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og de beløb, der er tale om.
i mio. EUR (tre decimaler)
3.2.5. Bidrag fra tredjemand
Forslaget/initiativet:
 indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand
 indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I alt
Deltagerlande 489,307 700,182 629,865 270,996 260,801 2 351,152
Samfinansierede
bevillinger I ALT
489,307 700,182 629,865 270,996 260,801 2 351,152
Deltagerlandene forventes at bidrage til de yderligere aktionsudgifter med et beløb, der svarer til
Unionens bidrag.
Andre medlemmer end Unionen forventes ikke at bidrage til fællesforetagendets ekstra
administrationsomkostninger.
DA 3
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
 Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
 Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
 for egne indtægter
 for andre indtægter
Angiv, om indtægterne er formålsbestemte 
i mio. EUR (tre decimaler)
Indtægtspost på budgettet
Bevillinger til
rådighed i
indeværende
regnskabsår
Forslagets/initiativets virkninger
80
År
n
År
n+1
År
n+2
År
n+3
Indsæt så mange år som nødvendigt for at
vise virkningernes varighed (jf. punkt
1.6)
Artikel …
For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.
[…]
Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).
[…]
BILAG
til FINANSIERINGSOVERSIGTEN
Forslagets/initiativets betegnelse:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af
det europæiske økosystem for halvledere (forordningen om mikrochips) og forslag til Rådets forordning
om ændring af Rådets forordning (EU) 2021/2085 om oprettelse af fællesforetagenderne under Horisont
Europa.
1. PERSONALEBEHOV OG PERSONALEOMKOSTNINGER
2. ANDRE ADMINISTRATIONSUDGIFTER
3. ADMINISTRATIVE OMKOSTNINGER I ALT
4. ANVENDTE METODER TIL BEREGNING AF OMKOSTNINGSOVERSLAG
80
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb,
hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.
DA 4
4.1 Menneskelige ressourcer
4.2 Andre administrationsudgifter
Finansieringsoversigten skal være ledsaget af dette bilag, når høringen af andre tjenestegrene påbegyndes.
Datatabellerne er brugt som kilde til tabellerne i finansieringsoversigten. De er udelukkende til internt brug i
Kommissionen.
DA 5 D
1 PERSONALEOMKOSTNINGER
 Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
 Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
År 2021 År 2022 År 2023 År 2024 År 2025 År 2026 År 2027 I ALT
Årsværk Bevillinger Årsværk Bevillinger Årsværk Bevillinger Årsværk Bevillinger Årsværk Bevillinger Årsværk Bevillinger Årsværk Bevillinger Årsværk Bevillinger
 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
20 01 02 01 - i
hovedsædet og i
Kommissionens
repræsentationskontorer
AD 5 0,785 5 0,785 5 0,785 5 0,785 5 0,785 3,925
AST
20 01 02 03 - EU
Delegationer
AD
AST
 Eksternt personale81
20 02 01 og 20 02 02 –
Eksternt personale – i
hovedsædet og
Kommissionens
repræsentationskontorer
KA 4 0,340 4 0,340 4 0,340 4 0,340 4 0,340 1,700
UNE
V
20 02 03 – Eksternt
personale - EU
Delegationer
KA
LA
UNE
V
JMD
Andre budgetposter
(skal angives)
Subtotal HR –
UDGIFTSOMRÅDE 7
9 1,125 9 1,125 9 1,125 9 1,125 9 1,125 5,625
81
KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD: juniormedarbejdere i delegationerne.
DA 6 D
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret
med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
År 2021 År 2022 År 2023 År 2024 År 2025 År 2026
År 2027 og
efterfølgende
I ALT
Årsværk Bevillinger Årsværk Bevillinger Årsværk Bevillinger Årsværk Bevillinger Årsværk Bevillinger Årsværk Bevillinger Årsværk Bevillinger Årsværk Bevillinger
 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
01 01 01 01 Indirekte
forskning82
01 01 01 11 Direkte forskning
Andet (angiv nærmere)
AD
AST
 Eksternt personale83
Eksternt
personale
finansieret over
aktionsbevillinger
(tidligere BA-
poster).
- i
hovedsædet
KA
UNE
V
- i EU-
delegationer
KA
LA
UNE
V
JMD
01 01 01 02 Indirekte forskning
01 01 01 12 Direkte forskning
Andet (angiv nærmere)84
KA
UNE
V
Andre budgetposter relateret til
menneskelige ressourcer (skal
angives)
82
Vælg den relevante budgetpost, eller angiv om nødvendigt en anden. Hvis der er tale om flere budgetposter, bør personalet differentieres efter hver af de pågældende budgetposter.
83
KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD: juniormedarbejdere i delegationerne.
84
Vælg den relevante budgetpost, eller angiv om nødvendigt en anden. Hvis der er tale om flere budgetposter, bør personalet differentieres efter hver af de pågældende budgetposter.
DA 7 D
Subtotal menneskelige
ressourcer – uden for
UDGIFTSOMRÅDE 7
Menneskelige ressourcer i
alt (alle FFR-
udgiftsområder)
9 1,125 9 1,125 9 1,125 9 1,125 9 1,125 5,625
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved interne rokader i generaldirektoratet,
eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige
begrænsninger.
DA 8 D
2 ANDRE ADMINISTRATIONSUDGIFTER
 Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
 Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder.
i mio. EUR (tre decimaler)
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
År n85 År n+1 År n+2 År n+3 År n+4 År n+5 År n+7 I alt
I hovedsædet eller inden for EU's område:
20 02 06 01 - Udgifter til tjenesterejser og repræsentation
20 02 06 02 - Udgifter til konferencer og møder
20 02 06 03 - Udvalg86
20 02 06 04 - Undersøgelser og konsultationer
20 04 – IT-udgifter (institutionelle)87
Andre budgetposter relateret til menneskelige ressourcer
(skal angives)
I EU-delegationer
20 02 07 01 - Tjenesterejser og repræsentation
20 02 07 02 - Efteruddannelse
20 03 05 — Infrastruktur og logistik
Andre budgetposter relateret til menneskelige ressourcer
(skal angives)
Subtotal andre— UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
85
År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de
efterfølgende år.
86
Angiv, hvilken type udvalg det drejer sig om, og hvilken gruppe udvalget tilhører.
87
Udtalelse fra GD DIGIT — et IT-investeringsteam er nødvendigt (se retningslinjerne for finansiering af IT, C(2020) 6126 final af 10.9.2020, s. 7).
DA 9 D
i mio. EUR (tre decimaler)
uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
År 2021 År 2022 År 2023 År 2024 År 2025 År 2026 År 2027 I alt
Udgifter til teknisk og administrativ bistand (omfatter ikke
eksternt personale) finansieret over aktionsbevillinger
(tidligere BA-poster):
- i hovedsædet
- i EU-delegationer
Andre forskningsrelaterede administrationsudgifter
Policy-IT-udgifter til operationelle programmer88
Institutionelle IT-udgifter til operationelle programmer89
Andre budgetposter relateret til menneskelige ressourcer
(skal angives)
Subtotal andre – Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
Andre administrative udgifter i alt (alle FFR-
udgiftsområder)
88
Udtalelse fra GD DIGIT — et IT-investeringsteam er nødvendigt (se retningslinjerne for finansiering af IT, C(2020) 6126 final af 10.9.2020, s. 7).
89
Denne post omfatter lokale administrative systemer og bidrag til samfinansiering af institutionelle IT-systemer (se retningslinjerne for IT-finansiering, C(2020) 6126 final af
10.9.2020).
DA 10 D
3 ADMINISTRATIVE OMKOSTNINGER I ALT (ALLE UDGIFTSOMRÅDER I FFR)
i mio. EUR (tre decimaler)
Resumé År 2021 År 2022 År 2023 År 2024 År 2025 År 2026 År 2027 I alt
Udgiftsområde 7 — Menneskelige ressourcer 1,125 1,125 1,125 1,125 1,125 5,625
Udgiftsområde 7 — Administrationsudgifter
Subtotal udgiftsområde 7 1,125 1,125 1,125 1,125 1,125 5,625
Uden for udgiftsområde 7 — Menneskelige ressourcer
(afsnit 1 fællesforetagende)
Uden for udgiftsområde 7 — Andre
administrationsudgifter (afsnit 2 fællesforetagende)
Subtotal andre udgiftsområder
I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 7 og Uden for
UDGIFTSOMRÅDE 7
1,125 1,125 1,125 1,125 1,125 5,625
Administrationsbevillingerne vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som GD'et allerede har afsat til forvaltningen af aktionen, og/eller ved omfordeling, hvortil kommer de
eventuelle yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
DA 11 DA
4 ANVENDTE METODER TIL BEREGNING AF OMKOSTNINGSOVERSLAG
4.1 Menneskelige ressourcer
Denne del beskriver beregningsmetoden til vurdering af de menneskelige ressourcer, der anses for at være
nødvendige (forventet arbejdsbyrde, herunder særlige job (Sysper 2 work profiles), personalekategorier og de
tilsvarende gennemsnitlige omkostninger)
UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme
NB: De gennemsnitlige omkostninger for hver personalekategori i hovedsædet kan ses på BudgWeb:
https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/DA/pre/legalbasis/Pages/pre-040-020_preparation.aspx
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
Årsværk ganget med gennemsnitlige omkostninger (157 000 EUR)
Eksternt personale
Årsværk ganget med gennemsnitlige omkostninger (85 000 EUR)
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme
Kun stillinger finansieret over forskningsbudgettet
Eksternt personale
4.2 Andre administrationsudgifter
Oplys nærmere om den beregningsmetode, der anvendes for hver budgetpost,
herunder de underliggende antagelser (f.eks. antal møder om året, gennemsnitlige omkostninger m.v.)
UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 8.2.2022
COM(2022) 46 final
ANNEXES 1 to 3
BILAG
til
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske økosystem for
halvledere
(mikrochipforordningen)
Offentligt
KOM (2022) 0046 - Forslag til forordning
Europaudvalget 2022
BILAG I
AKTIONER
Teknisk beskrivelse af initiativet: aktionernes omfang
De indledende og, hvis det er relevant, efterfølgende aktioner inden for rammerne af
initiativet gennemføres i overensstemmelse med følgende tekniske beskrivelse:
1. Udformningskapacitet for så vidt angår integrerede halvlederteknologier
Initiativet skal opbygge omfattende kapacitet inden for innovativ udformning
for så vidt angår integrerede halvlederteknologier ved hjælp af en virtuel
platform, der er tilgængelig i hele Unionen. Platformen vil bestå af nye,
innovative designfaciliteter med udvidede biblioteker og værktøjer og
omfatte en lang række eksisterende og nye teknologier (herunder
fremspirende teknologier som integreret fotonik, kvanteteknologi og kunstig
intelligens/neuromorfisk databehandling). Sammen med eksisterende EDA-
værktøjer vil det gøre det muligt at udforme innovative komponenter,
udvikle nye systemkoncepter og demonstrere centrale funktioner såsom nye
tilgange til høj ydeevne, lavt energiforbrug, sikkerhed, nye 3D-
systemarkitekturer og heterogene systemarkitekturer m.m.
Platformen vil i tæt samarbejde med brugerindustrierne fra en række
forskellige økonomiske sektorer forbinde fællesskaber af
designvirksomheder, immateriel ejendom og værktøjsleverandører med
forsknings- og teknologiorganisationer for at tilvejebringe virtuelle
prototypeløsninger baseret på fælles udvikling af teknologi. Risici og
omkostninger i forbindelse med udviklingen vil blive delt, og nye
webbaserede måder at få adgang til udformningsværktøjer på med fleksible
omkostningsmodeller (især til prototypefremstilling) og fælles
grænsefladestandarder vil blive fremmet.
Platformen skal løbende opgraderes med ny udformningskapacitet, da den
løbende integrerer flere og flere teknologier og designmuligheder for
laveffektprocessorer (herunder open source, f.eks. RISC-V). Platformens
tjenester udbydes via cloud, så adgangen og åbenheden for hele fællesskabet
maksimeres ved at skabe netværk mellem eksisterende og nye designcentre
på tværs af medlemsstaterne.
2. Pilotlinjer til forberedelse af innovativ produktion samt prøvnings- og
forsøgsfaciliteter
Initiativet skal støtte pilotlinjer for produktions-, prøvnings- og
forsøgsfaciliteter, der bygger bro mellem forskning i og produktion af
avancerede halvlederteknologier. Fokusområderne omfatter:
(a) Pilotlinjer til eksperimenteren med og prøvning og validering af,
herunder ved hjælp af procesdesignsæt (PDK), IP-blokkes ydeevne,
virtuelle prototyper, nye udformninger og nye integrerede heterogene
systemer på en åben og tilgængelig måde.
Ovennævnte virtuelle platform vil gøre det muligt at undersøge, hvordan
nye IP-blokke kan udformes, og prøve og validere nye systemkoncepter
i pilotlinjerne ved hjælp af tidlige procesdesignsæt, så der opnås
øjeblikkelig feedback med henblik på at finjustere og forbedre
modellerne, inden de overføres til produktion. Initiativet vil fra starten
udvide flere eksisterende pilotlinjer i synergi med designinfrastrukturen
for at give adgang til udformnings- og (virtuelle) prototypeprojekter.
(b) Nye pilotlinjer vedrørende halvlederteknologier såsom FD-SOI på ned
til 10-7 nm, avancerede gate-all-around-transistorer og banebrydende
noder (f.eks. på under 2 nm) suppleret af pilotlinjer vedrørende
heterogen 3D-systemintegration og avanceret emballering. Pilotlinjerne
vil inkludere de seneste forsknings- og innovationsaktiviteter og
resultaterne heraf.
Pilotlinjerne vil omfatte en særlig designinfrastruktur, der bl.a. består af
udformningsmodeller, der simulerer fremstillingsprocessen for de
værktøjer, der anvendes til at udforme kredsløb og systems-on-a-chip.
Ud over designinfrastrukturen vil der blive skabt en brugervenlig
virtualisering af pilotlinjerne, så de bliver direkte tilgængelige i hele
Europa via ovennævnte designplatform. Denne forbindelse vil gøre det
muligt for designfællesskabet at prøve og validere teknologiske
løsninger, før de gøres kommercielt tilgængelige. Det vil sikre, at nye
mikrochip- og systemudformninger fuldt ud udnytter potentialet i nye
teknologier og er med til at skabe banebrydende innovation.
Tilsammen vil pilotlinjerne fremme europæisk immateriel ejendom,
europæiske færdigheder og europæisk innovation inden for teknologi til
fremstilling af halvledere og styrke og udvide Europas position inden for
nyt fremstillingsudstyr og nye materialer til avancerede
halvlederteknologimoduler såsom litografi og waferteknologi.
Der skal tilrettelægges et tæt samråd og samarbejde med industrien for at
styre kapacitetsudvidelsen og den kritiske inddragelse fra starten af
udvalgte kvalificerede pilotlinjer, der f.eks. omfatter avanceret
emballering, heterogen 3D-integrationsteknologi og andre vigtige
funktioner som siliciumfotonik, effektelektronik, sensorteknologier,
siliciumgrafen, kvanteteknologi osv. Denne stærke, udvidede
paneuropæiske pilotlinjeinfrastruktur, som er tæt forbundet med
designinfrastrukturen, er afgørende for at udvide Europas viden og
kapacitet til at lukke innovationskløften mellem offentligt finansieret
forskning og kommercielt finansieret produktion og til at øge både
efterspørgslen og produktionen i Europa inden årtiets udgang.
3. Avanceret teknologi og ingeniørmæssig kapacitet for så vidt angår
kvantechips
Initiativet skal imødekomme specifikke behov i forbindelse med den
kommende generation af informationsbehandlingskomponenter, der udnytter
ikkeklassiske principper, navnlig mikrochips, der udnytter kvantevirkninger
(dvs. kvantechips) baseret på forskningsaktiviteter. Fokusområderne
omfatter:
(a) Innovative designbiblioteker til kvantechips, der med henblik på
halvleder- og fotonikbaserede qubitplatforme bygger på udformnings-
og fremstillingsprocesserne for veletablerede processer i den klassiske
halvlederindustri; suppleret med udvikling af innovative og avancerede
designbiblioteker og fremstillingsprocesser for alternative
qubitplatforme, der ikke er kompatible med halvledere.
(b) Pilotlinjer til integration af kvantekredsløb og kontrolelektronik til
konstruktion af kvantechips, der bygger på og udnytter den
igangværende forskning, og for at give adgang til særlige clean-rooms
og anlæg til fremstilling af prototyper og produktion og derved
mindske adgangsbarriererne for udvikling og produktion af små
mængder kvantekomponenter og fremskynde innovationscyklusserne.
(c) Prøvnings- og forsøgsfaciliteter til prøvning og validering af
avancerede kvantekomponenter produceret i pilotlinjerne og for at
lukke feedbackkredsløbet mellem udformere, producenter og brugere
af kvantekomponenter.
4. Et netværk af kompetencecentre og kompetenceudvikling
Initiativet skal støtte:
(a) Oprettelsen af et netværk af kompetencecentre i hver medlemsstat for
at fremme anvendelsen af disse teknologier; de skal fungere som
grænseflader til ovennævnte avancerede designplatform og pilotlinjer
og lette en effektiv anvendelse heraf samt stille ekspertise og
færdigheder til rådighed for interessenterne, herunder slutbruger-
SMV'er. Kompetencecentre vil udbyde innovative tjenester til
industrien med særlig vægt på SMV'er, den akademiske verden og
offentlige myndigheder og levere skræddersyede løsninger til en bred
vifte af brugere, der vil fremme en større udbredelse af
udformningsteknologi og avanceret teknologi i Europa. De vil også
bidrage til at øge den højt kvalificerede arbejdsstyrke i Europa.
(b) Færdigheder, nærmere bestemt tilrettelæggelsen af særlige
uddannelsestiltag vedrørende udformningsværktøjer og
halvlederteknologier på lokalt, regionalt eller paneuropæisk plan. Der
vil blive ydet støtte til stipendier til postgraduate-studier. Disse tiltag
vil supplere industriens forpligtelser inden for rammerne af pagten for
færdigheder og øge antallet af praktikophold og lærlingeuddannelser i
samarbejde med den akademiske verden. Der vil også blive lagt vægt
på omskolings- og opkvalificeringsprogrammer for arbejdstagere, der
kommer fra andre sektorer.
5. Aktiviteter inden for rammerne af "mikrochipfonden" vedrørende adgang
til egenkapital for opstartsvirksomheder, vækstvirksomheder, SMV'er og
andre virksomheder i værdikæden for halvledere
Initiativet skal støtte oprettelsen af et fremgangsrigt økosystem for halvledere
og kvanteinnovation ved at støtte en bred adgang til venturekapital for
opstartsvirksomheder, vækstvirksomheder og SMV'er med henblik på at
udvide deres virksomhed og deres tilstedeværelse på markedet på en
bæredygtig måde.
BILAG II
MÅLBARE INDIKATORER TIL OVERVÅGNING AF INITIATIVETS
GENNEMFØRELSE OG RAPPORTERING OM INITIATIVETS
FREMSKRIDT HEN IMOD OPNÅELSEN AF DETS MÅL
1. Antallet af retlige enheder, der er involveret (opdelt efter størrelse, type og
etableringsland) i de aktioner, der støttes af initiativet.
2. Antallet af udformningsværktøjer, der er udviklet eller integreret under
initiativet.
3. Det samlede beløb, der medinvesteres i udformningskapacitet og pilotlinjer
under initiativet.
4. Antallet af brugere eller brugersamfund, der får adgang til
udformningskapacitet og pilotlinjer under initiativet.
5. Antallet af virksomheder, der har benyttet sig af de nationale
kompetencecentre, der støttes af initiativet.
6. Antallet af personer, der har erhvervet højtudviklede færdigheder og modtaget
uddannelse inden for halvleder- og kvanteteknologi, der støttes af initiativet.
7. Antallet af startups, vækstvirksomheder og SMV'er, der har modtaget
venturekapital fra aktiviteter inden for rammerne af "mikrochipfonden", og
det samlede beløb for de foretagne kapitalinvesteringer.
8. Størrelsen af investeringer foretaget af virksomheder, der er aktive i EU, under
hensyntagen til hvor i værdikæden de er aktive.
BILAG III
SYNERGI MED EU-PROGRAMMER
1. Synergien mellem initiativet og programmet for et digitalt Europas
specifikke mål nr. 1-5 skal sikre, at:
(a) initiativets målrettede tematiske fokus på halvlederteknologi og
kvanteteknologi supplerer hinanden
(b) programmet for et digitalt Europas specifikke mål nr. 1-5 støtter digital
kapacitetsopbygning inden for avancerede digitale teknologier,
herunder højtydende databehandling, kunstig intelligens og
cybersikkerhed, samt højtudviklede digitale færdigheder
(c) der inden for rammerne af initiativet investeres i kapacitetsopbygning
for at styrke avanceret udformning, produktion og systemintegration
inden for næste generation af avancerede halvleder- og
kvanteteknologier med henblik på innovativ forretningsudvikling og
for at styrke Europas forsynings- og værdikæder for halvledere,
imødekomme vigtige industrisektorer og skabe nye markeder.
2. Synergien med Horisont Europa skal sikre, at:
(a) den type aktioner, der skal støttes, deres forventede output og
interventionslogikken bag dem er forskellige og komplementære, selv
om der er konvergens mellem de tematiske områder, der er omfattet af
initiativet, og flere områder under Horisont Europa
(b) der inden for rammerne af Horisont Europa tilvejebringes omfattende
støtte til forskning, teknologisk udvikling, demonstration, pilotforsøg,
proof-of-concept, prøvning og fremstilling af prototyper, herunder
prækommerciel anvendelse af innovative digitale teknologier, navnlig
ved hjælp af:
(i) en særlig budgetpost under søjlen "Globale udfordringer og
europæisk industriel konkurrenceevne" for klyngen "Det digitale
område, industri og rummet" med henblik på at udvikle
understøttende teknologier (AI og robotteknologi, næste
generation af internet, højtydende databehandling og big data,
centrale digitale teknologier (bl.a. mikroelektronik) og
kombinationer af det digitale område med andre teknologier)
(ii) støtte til forskningsinfrastruktur under søjlen "Videnskabelig
topkvalitet"
(iii) integration af det digitale område i alle de globale udfordringer
(sundhed, sikkerhed, energi og mobilitet, klima osv.) og
(iv) støtte til opskalering af banebrydende innovationer under søjlen
"Et innovativt Europa" (hvoraf mange vil kombinere digitale og
andre teknologier).
(c) initiativet udelukkende fokuserer på omfattende kapacitetsopbygning
inden for halvleder- og kvanteteknologi i hele Europa. Inden for dets
rammer vil der blive investeret i:
(i) fremme af innovation ved at støtte to indbyrdes tæt forbundne
teknologiske kapaciteter, der gør det muligt at udforme nye
systemkoncepter samt prøve og validere dem i pilotlinjer
(ii) målrettet støtte til opbygning af uddannelseskapacitet og
forbedring af anvendte højtudviklede digitale kompetencer og
færdigheder for at støtte udviklingen og udbredelsen af
halvledere gennem teknologisk udvikling og slutbrugerindustrier
og
(iii) et netværk af nationale kompetencecentre, der letter adgangen for
og udbyder ekspertise og innovationstjenester til
slutbrugerfællesskaber og -industrier med henblik på at udvikle
nye produkter og anvendelser samt afhjælpe markedssvigt.
(d) initiativets teknologiske kapacitet stilles til rådighed for forsknings- og
innovationssamfundet, herunder for aktioner, der støttes gennem
Horisont Europa
(e) nye digitale teknologier så vidt muligt gradvist indføres og udrulles ved
hjælp af initiativet, i takt med at udviklingen af sådanne teknologier
modnes ved hjælp af Horisont Europa
(f) programmer inden for rammerne af Horisont Europa med henblik på
færdigheds- og kompetenceudviklingsplaner, herunder de planer, der
gennemføres i samlokaliseringscentre inden for rammerne af Det
Europæiske Institut for Innovation og Teknologis videns- og
innovationsfællesskaber, suppleres af kapacitetsopbygning inden for
højtudviklede anvendte digitale færdigheder og kompetencer inden for
halvleder- og kvanteteknologier, der støttes inden for rammerne af
initiativet
(g) der indføres stærke koordineringsmekanismer til programmering og
gennemførelse, således at alle procedurer for både Horisont Europa-
programmet og initiativet så vidt muligt ensrettes. Deres
forvaltningsstrukturer skal inddrage alle Kommissionens respektive
tjenestegrene.
3. Synergien med EU-programmer under delt forvaltning, herunder Den
Europæiske Fond for Regionaludvikling, ESF+, Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske
Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfonden, skal sikre udvikling og styrkelse af
regionale og lokale innovationsøkosystemer, industriel omstilling samt
digital omstilling af samfundet og af offentlige forvaltninger. Dette omfatter
støtte til den digitale omstilling af erhvervslivet og udbredelsen af
resultaterne samt udrulning af nye teknologier og innovative løsninger.
Initiativet vil supplere og støtte det tværnationale netværk og kortlægningen
af kapaciteter for at gøre dem tilgængelige for SMV'er og
slutbrugerindustrier i alle EU-regioner.
4. Synergien med Connecting Europe-faciliteten skal sikre, at:
(a) initiativet fokuserer på omfattende digital kapacitets- og
infrastrukturopbygning inden for halvledere med henblik på en bred
indførelse og udrulning i hele Europa af eksisterende eller prøvede
kritiske innovative digitale løsninger inden for en EU-ramme på
områder af offentlig interesse eller på områder med markedssvigt.
Initiativet skal primært gennemføres ved hjælp af koordinerede og
strategiske investeringer med medlemsstaterne, opbygning af digital
kapacitet inden for halvlederteknologier, der skal deles i hele Europa,
og EU-dækkende aktioner. Dette er særlig relevant i forbindelse med
elektrificering og selvkørende biler og bør gavne og fremme
udviklingen af mere konkurrencedygtige slutbrugerindustrier, navnlig i
mobilitets- og transportsektoren
(b) initiativets kapacitet og infrastruktur stilles til rådighed med henblik på
prøvning af innovative nye teknologier og løsninger, der kan anvendes i
mobilitets- og transportindustrien. Connecting Europe-faciliteten skal
støtte udrulningen og udbredelsen af innovative nye teknologier og
løsninger på området mobilitet og transport samt på andre områder
(c) der oprettes koordineringsmekanismer, navnlig gennem passende
forvaltningsstrukturer.
5. Synergien med InvestEU-programmet skal sikre, at:
(a) der ydes støtte gennem markedsbaseret finansiering, herunder
forfølgelse af politiske mål inden for rammerne af initiativet, i henhold
til forordning (EU) 2021/523; en sådan markedsbaseret finansiering
kan kombineres med tilskudsstøtte
(b) en blandingsfacilitet inden for rammerne af InvestEU-fonden støttes
med finansiering fra Horisont Europa-programmet eller programmet for
et digitalt Europa i form af finansielle instrumenter inden for
blandingsoperationer.
6. Synergien med Erasmus+ skal sikre, at:
(a) initiativet i samarbejde med de relevante industrier støtter udviklingen
og tilegnelsen af de højtudviklede digitale færdigheder, der er
nødvendige for at kunne udvikle og udbrede avancerede
halvlederteknologier
(b) den del af Erasmus+, der vedrører højtudviklede færdigheder, supplerer
tiltagene inden for rammerne af initiativet ved at fremme tilegnelsen af
færdigheder på alle områder og niveauer gennem erfaringer på
mobilitetsområdet.
7. Synergien med andre EU-programmer og -initiativer vedrørende
kompetencer og færdigheder skal sikres.