Aktstk. 106 - svar på spm. 3 om ministeren finder fremstillingen korrekt ift. forhøjelse af den økonomiske ramme på ca. 50 pct og hvorfor dette ikke fremgår af aktstykket, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Aktstykke om Landbrugsstyrelsen kan fortsætte it-projektet CAP2020 IT fundament (§ 24 Spørgsmål 3)
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
- Adressat: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
- Stiller: Torsten Schack Pedersen
FIU aktstk. 106 - svar på spm. 3.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/aktstykke/aktstk.106/bilag/0/2527946.pdf
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • fvm@fvm.dk • www.fvm.dk Den 11. februar 2022 Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 3 vedrørende Aktstk. 106 om Landbrugsstyrelsen kan fortsætte it-projektet CAP2020 IT fundament stillet d. 1. februar 2022 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V). Spørgsmål nr. 3 Med aktstykket søges om tilslutning til, at it projektet ”CAP2020 it fundament” kan fortsætte med en forhøjelse af den økonomiske ramme på ca. 50 pct. Vil ministeren oplyse om han finder, at dette er en korrekt fremstilling, når det på samrådet blev oplyst, at projektets omfang er væsentligt reduceret i for- hold til det projekt der blev godkendt med aktstykke 17 i 2019? Vil ministeren i bekræftende fald oplyse, hvorfor denne oplysning ikke fremgår direkte af aktstykket? Svar Det er min opfattelse, at fremstillingen i aktstykket er korrekt, men med fordel kunne have været mere præcis. Det fremgår af aktstykket, at projektet er fordyret med i alt 32,6 mio. kr. ift. det udgiftsniveau, der fremgik i det forudgående aktstykke nr. 17 om CAP2020 IT fundament-projektet af d. 31. oktober 2019. Dermed vil it-projektets økonomiske ramme nu udgøre i alt 99,9 mio. kr. ekskl. renter. Fremstil- lingen i aktstykket er i overensstemmelse med de krav til opgørelser af de økonomiske rammer, som følger af Finansministeriets budgetvejledning og retningslinjer for udformning af it-aktstykker. I aktstykket er samtidig redegjort for projektets gevinster. Som det fremgår, er disse ikke reduceret ift. aktstykke nr. 17 om CAP2020 IT fundament af d. 31. oktober 2019. Det er korrekt, at projektet ift. aktstykke nr. 17 om CAP2020 IT fundament-projektet af d. 31. oktober 2019 ikke længere indeholder et modul til understøttelse af et nyt betalingsrettighedssystem. Dette skyl- des, at det med Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021 er besluttet at afskaffe betalingsrettighederne. Oprettelse af et nyt betalingsrettighedssystem var oprindelig estimeret til 10,0 mio. kr. i 2018-priser (10,4 mio. kr. i 2021-priser). Dette medfører en besparelse på 9,9 mio. kr. i 2018- priser. Samtidig er en række mindre delelementer blevet billigere. Dette indebærer ligeledes en bespa- relse på 6,6 mio. kr. i 2018-priser. Det fremgår af it-rådets anbefaling, som er oversendt til Finansudvalget sammen med aktstykket, at betalingsrettighedsmodulet er udgået af projektet. Finansudvalget har således fået disse oplysninger, Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Offentligt Aktstk. 106 - endeligt svar på § 24 spørgsmål 3 Finansudvalget 2021-22 2 men det havde været mere præcist, hvis dette fremgik direkte af selve aktstykket. Ministeriet for Føde- varer, Landbrug og Fiskeri vil for fremtiden have endnu større fokus på at sikre præcis fremstilling i aktstykkerne. Rasmus Prehn / Hans Peter Olsen