SAU alm. del - berigtigelse af svar på spm. 491 om, i hvor mange tilfælde virksomheder, der har fået fire foreløbige fastansættelser af moms, ender op med momsgæld til staten, fra skatteministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SAU alm. del (Spørgsmål 491)
Aktører:
SAU alm. del - berigtigelse af spm. 491.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/sau/spm/491/svar/1854972/2527879.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Hermed sendes berigtigelse af svar på spørgsmål nr. 491 af 5. maj 2021 (alm. del). Spørgs- målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL). Jeppe Bruus / Christian Vig Houe 11. februar 2022 J.nr. 2021 - 4732 Offentligt SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 491 Skatteudvalget 2020-21 Side 2 af 4 Spørgsmål Vil ministeren – evt. fortroligt – oplyse, i hvor mange tilfælde virksomheder, der har fået fire foreløbige fastansættelser af moms, ender op med momsgæld til staten, og i hvor mange tilfælde der er konstateret momssvindel i virksomheder, der har fået fire foreløbige fastansættelser af moms? Svar Dette er en berigtigelse af svaret på SAU alm. del – spm. 491 (folketingsåret 2020-21). Til berigtigelsen kan jeg henholde mig til følgende, som jeg har fået oplyst af Skattestyrelsen: ”Det er i forbindelse med besvarelse af et efterfølgende SAU-spørgsmål konstateret, at datagrundlaget anvendt til besvarelsen af SAU alm. del - spm. 491 var mangelfuldt. Ved den foretagne udsøgning manglede der således virksomheder behandlet under en ekstra sagsgruppe, og korrektionen medfører derfor, at mængden af behandlede virksomheder forøges. I den besvarelse, der blev oversendt til skatteudvalget den 17. juni 2021, fremgik det fejl- agtigt, at Skattestyrelsen i perioden fra januar 2019 til og med april 2021 havde sagsbe- handlet 4.413 virksomheder, der har fået fire foreløbige fastsættelser af moms i træk, og hvis momsregistrering derfor kan inddrages. Det fremgik yderligere, at ud af disse 4.413 virksomheder havde 3.209 virksomheder pr. 13. maj 2021 en samlet momsgæld til staten på i alt ca. 427 mio. kr. Det fremgik også fejlagtigt af den oprindelige besvarelse, at Skattestyrelsen i perioden fra januar 2019 til og med april 2021 har afsluttet i alt 1.495 momskontroller (i alt 651 unikke virksomheder) i virksomheder, der har fået fire foreløbige fastsættelser af moms i træk. Heraf er sager vedrørende 553 momskontroller (240 unikke virksomheder) oversendt til ansvarsvurdering. Det skulle i besvarelsen rettelig have fremgået, at Skattestyrelsen i perioden havde sagsbe- handlet 9.523 virksomheder, der har fået fire foreløbige fastsættelser af moms i træk, og at ud af disse havde 7.592 virksomheder pr. 13. maj 2021 en samlet momsgæld til staten på i alt ca. 834 mio. kr. Herudover skulle det rettelig have fremgået, at Skattestyrelsen i perioden havde afsluttet i alt 2.237 momskontroller (i alt 1.008 unikke virksomheder) i virksomheder, der har fået fire foreløbige fastsættelser af moms i træk. Heraf er sager vedrørende 852 momskontrol- ler (386 unikke virksomheder) oversendt til ansvarsvurdering. Berigtigelsen af svaret på SAU alm. del – spm. 491 følger nedenfor: Side 3 af 4 Det kan indledningsvist bemærkes, at Skattestyrelsen siden 2018 har indført en række op- stramninger ift. processen for foreløbige fastsættelser på momsområdet. Dette omfatter bl.a. forøgede ressourcer til opgaven med inddragelse af momsregistreringer efter fire fo- reløbige fastsættelser i træk og en øget kontrol af virksomheder med foreløbige fastsættel- ser, både ved inddragelse af virksomheders momsregistrering og efter inddragelse af virk- somheders momsregistrering. Det lægges til grund for besvarelsen af spørgsmålet, at der er tale om virksomheder, der har fået fire foreløbige fastsættelser af moms i træk, og hvis momsregistrering derfor kan inddrages. Skattestyrelsen har afgrænset besvarelsen til at omfatte perioden fra januar 2019 til og med april 2021. Der er i denne periode sagsbehandlet 9.523 af denne type virksomheder. Af disse 9.523 virksomheder har 7.592 virksomheder pr. 13. maj 2021 en samlet moms- gæld til staten på i alt ca. 834 mio. kr. Momsgælden er opgjort fra det tidspunkt, hvor den skyldige moms overføres til inddrivelse i Gældsstyrelsen. Momssvindel For så vidt angår momssvindel er det opgjort, i hvilket omfang der er foretaget moms- kontrol af de omfattede virksomheder, og i hvilket omfang disse sager er oversendt til an- svarsvurdering i Skattestyrelsens straffesagsenheder. Det skal understreges, at der ikke nødvendigvis vurderes at være begået momssvindel, fordi en sag er oversendt til ansvars- vurdering. Således kan sager med karakter af grov uagtsomhed også sanktioneres og der- for oversendes til ansvarsvurdering. Ydermere bemærkes, at Skattestyrelsen generelt opgør kontroller som kontrol af én skatte- eller afgiftsart hos én fysisk person/juridisk person (cpr.nr/SE-nr.) i ét kalenderår. Antallet af kontroller svarer dermed ikke direkte til antallet af kontrollerede virksomhe- der, da der kan være foretaget flere kontroller i samme virksomhed indenfor perioden. Skattestyrelsen har i perioden fra januar 2019 til og med april 2021 afsluttet i alt 2.237 momskontroller (i alt 1.008 unikke virksomheder) i virksomheder, der har fået fire forelø- bige fastsættelser af moms i træk. Heraf fremgår af sagernes afrapportering, at sager ved- rørende 852 momskontroller (386 unikke virksomheder) er oversendt til ansvarsvurde- ring. Alle kontrollerne er afsluttet i denne periode, men omfatter også afgiftsperioder forud herfor. Det skal yderligere bemærkes, at der kan være sager, der stadig er under be- handling, og derfor endnu ikke er afsluttet, ligesom der løbende kan blive oprettet nye sa- ger. Der kan være tilfælde, hvor det efter afslutning af kontrollen vurderes, at sagen allige- vel ikke er egnet som straffesag, og derfor ikke er oversendt til ansvarsvurdering. Antallet af sager oversendt til ansvarsvurdering er derfor behæftet med usikkerhed Da ansvarssubjektet i en straffesag ofte ikke er virksomheden (SE-nr.), men den person der er ansvarlig for virksomheden, har det ikke været muligt at lave en maskinel udsøg- ning af de faktiske resultater for de sager, der er oversendt til ansvarsvurdering. En Side 4 af 4 direkte kobling mellem resultatet af kontrolsager og efterfølgende straffesager vil forud- sætte en manuel gennemgang af et meget stort antal sager.”