Henvendelse af 10. februar 2022 fra Dansk Industri og Bryggeriforeningen

1
København, den 10. februar 2022
Supplerende bemærkninger til beslutningsforslag B34
Dansk Industri og Bryggeriforeningen, der repræsenterer producenter og forhandlere af
produkter underlagt salgsaldersgrænser, har i henvendelse til Sundhedsudvalget den 3.
februar 2022 delt vores begrundede opbakning til beslutningsforslag B34 om digital
aldersverificering.
I lyset af indkomne bilag til beslutningsforslag B34 er det væsentligt for os at bemærke,
at en ensartet salgsaldersgrænse ikke er løsningen på håndhævelsesudfordringen i
butikkerne. Medarbejderne vil, uanset om det er en salgsaldersgrænse på 16 eller 18 år
være i samme situation, hvor de skal kontrollere kundens alder. Og uanset om det er en
kunde på 16 eller 18 år kan det det være vanskeligt at vurdere kundens alder. Præcis
derfor er aldersverifikationen via betalingskortet en fornuftig løsning, der vil hjælpe
medarbejderen til at foretage den påkrævede kontrol og gøre det vanskeligere for unge
at købe alkohol, som de ikke er gamle nok til at købe. Der er intet som peger i retning
af, at indførslen af en ensartet 18-års salgsaldersgrænse for alkohol vil løse de generelle
håndhævelsesudfordringer i butikkerne. Eksempelvis viser et nyligt studie, at 65,5 % af
de 15-17-årige brugere af snus, selv har købt det i butikker, selvom det er ulovligt at
sælge til mindreårige.1
Fra et sundhedsfagligt synspunkt er der en lang række utilsigtede konsekvenser ved en
ensartet salgsaldersgrænse. Hvis salgsaldersgrænsen pludselig bliver den samme, uanset
om kunden skal købe en øl eller en flaske vodka, kan det få alvorlige konsekvenser. Og
lige præcis i forhold til unge mennesker er koncentrationen af alkohol i drikkevarer en
vigtig faktor, da alkohols påvirkning af hjernen er stor ved indtag hos unge2
. Der er meget
dokumentation fra WHO m.fl., der belyser de vidt forskellige risici, der er forbundet med
stærk alkohol i forhold til lavalkoholprodukter3
. Lavalkoholprodukter er ganske enkelt
forbundet med lavere forbrug af alkohol og færre alkoholrelaterede skader.
1
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Nikotinprodukter/Brug-af-roegfri-nikotinprodukter-blandt-unge.ashx
2 Kueng, Lorenz, and Evgeny Yakovlev. "The Long-Run Effects of a Public Policy on Alcohol Tastes and Mortality."American Economic
Journal: Economic Policy13.1 (2021): 294-328.
3
WHO - Alcohol pricing in the WHO European Region (2020), WHO Alcohol Policy impact case study (2019), WHO - Resource tool on
alcohol taxation and pricing policies (2017), m.fl.
Offentligt
B 34 - Bilag 8
Sundhedsudvalget 2021-22
2
Hensyn til de forskellige risici afspejles i dag i de danske og øvrige nordiske landes
differentierede salgsaldersgrænser, men også i vores differentierede alkoholafgifter.
Blandt OECD-landene beskattes spiritus højere end øl i form af punktafgifter pr. liter ren
alkohol. I dag har næsten halvdelen af OECD-landene en progressiv punktafgift for øl,
hvilket tilskynder til produktion og forbrug af produkter med lavere alkoholstyrke. Det
drejer sig bl.a. om Australien, Canada, Finland, Frankrig, Island, Irland, Israel, Mexico,
Holland, New Zealand, Norge, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz og Storbritannien,
foruden Danmark4
.
Aldersverifikationen er et vigtigt skridt mod bedre håndhævelse i en digital verden, og
selvom aldersverificeringssystemet ikke vil løse håndhævelsesproblematikken
fuldstændigt fra dag ét, må det klart forventes, at krav om aldersverificering er
fremtidens løsning og vil få en betydelig positiv effekt, idet antallet af køb med fysisk
ID-kontrol må forventes nedbragt betragteligt.
Med venlig hilsen
Leif Nielsen, branchedirektør, Dansk Industri Fødevarer
&
Niels Hald, direktør, Bryggeriforeningen
4
OECD (2020), Consumption Tax Trends 2020: VAT/GST and Excise Rates, Trends and Policy Issues