Fremsat den 10. februar 2022 af Sikandar Siddique (FG), Uffe Elbæk (FG) og Susanne Zimmer (FG)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX27328

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/beslutningsforslag/b88/20211_b88_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 10. februar 2022 af Sikandar Siddique (FG), Uffe Elbæk (FG) og Susanne Zimmer (FG)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om lydoptagelse af interviews i asylsager
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2022 at sikre den nødvendige hjemmel og praksisændring, så der altid
    sker lydoptagelse af myndighedernes interviews i asylsager, og at det kan bruges i sagsbehandlingen. Et krav om lydoptagelser
    vil sikre, at processen bliver mere transparent og give bedre dokumentation for sagsbehandlere, advokater, asylansøgere og
    tolke.
    Beslutningsforslag nr. B 88 Folketinget 2021-22
    AX027328
    Bemærkninger til forslaget
    Frie Grønne ønsker at gøre det til fast praksis hos
    myndighederne at optage interviews med asylansøgere og
    bruge disse optagelser i den efterfølgende asylsagsbehand-
    ling. Lydoptagelser af samtalerne vil både gøre sagsforløbet
    lettere for asylansøgeren og for sagsbehandleren, da man
    derved lettere kan fastlægge kronologien i et sagsforløb.
    Lydoptagelser har mange fordele
    Der er mange fordele ved at indføre lydoptagelser af in-
    terviews i asylsager. Blandt fordelene kan fremhæves, at ad-
    vokaten kan bruge lydoptagelserne i Flygtningenævnet ved
    at gå tilbage og kontrollere oversættelsen og klarlægge mis-
    forståelser. Derudover vil både tolk og sagsbehandler være
    mere opmærksomme på at udføre deres arbejde korrekt.
    Rent teknisk vil det ikke udgøre noget problem at optage
    en interviewsamtale og fortroligt arkivere lydfilen på den
    pågældende sag. For at det ikke skal blive for tidskræven-
    de at kontrollere, om referatet afspejler optagelsen, er det
    dog nødvendigt at lægge tidskoder ind, som passer med
    referatet. Lydoptagelserne vil derudover kræve et tilpasset
    og mere struktureret spørgeskema hos Udlændingestyrelsen
    i sagsbehandlingen.
    I Frankrig er lydoptagelser lovpligtige og bruges juridisk
    ved appelsager i tilfælde af afslag. Kontroloversættelser kan
    man slippe for, hvis man lydoptager (med tidskoder indlagt)
    og gør mere ud af, at ansøger selv kan henvende sig med
    eventuelle rettelser/tilføjelser dagen efter.
    En anden fordel ved lydoptagelser er, at det vil stille anal-
    fabeter mere lige med andre ansøgere end den nuværende
    procedure med et skriftligt asylskema.
    I dag er der ikke reel mulighed for lydoptagelser
    Muligheden for at bruge lydoptagelser i asylsager fin-
    des reelt ikke i dag. Ifølge Udlændingestyrelsens asylchef,
    Anders Dorph, må ansøger gerne optage sine egne inter-
    views. Flere ansøgere har dog fortalt, at de ikke har fået lov
    til det af den konkrete sagsbehandler (»Velbegrundet frygt
    – om troværdighed og risiko i asylsager«, Michala Clante
    Bendixen, Refugees Welcome, 2020).
    Et eksempel, der kan fremhæves, er en sag fra Iran om
    et tvangsægteskab. Her havde den kvindelige ansøger selv
    optaget et sagsinterview på sin mobil. Styrelsen gav kvinden
    afslag, men hendes advokat fik senere oversat lydoptagelsen
    og afspillede et stykke af denne under det efterfølgende
    nævnsmøde. Det fremgik af lydoptagelsen, at ansøgeren
    sagde en hel del, som ikke var indført i referatet, bl.a. en væ-
    sentlig oplysning vedrørende asylmotivet. Flygtningenævnet
    skrev i tilladelsen, at man havde lagt vægt på afspilningen af
    lydoptagelsen.
    Når en lydoptagelse kan have så afgørende betydning i en
    konkret sag, må man insistere på at få lydoptagelser indført
    helt konsekvent.
    I dag gennemføres der en kontroloversættelse i slutningen
    af interviews i Udlændingestyrelsen. Denne kontroloversæt-
    telse kan efter forslagsstillernes opfattelse ikke opfattes som
    en tilstrækkelig og pålidelig kontrol. Der er derfor behov for
    at indføre lydoptagelser for at sikre dette.
    Eksperter efterspørger lydoptagelser
    En række eksperter på udlændingeområdet har kritiseret
    Danmarks manglende brug af lydoptagelser i asylsager.
    Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Dansk Flygtnin-
    gehjælp og Refugees Welcome har i flere ombæringer an-
    befalet, at der foretages digitale lydoptagelser af alle in-
    terviews, som kan bruges til at kontrollere eventuelle fejl
    og misforståelser efterfølgende. Dette vil også gøre sagsbe-
    handlere mere opmærksomme på egne optrædener og måder
    at formulere spørgsmål på.
    Asylchef i Dansk Flygtningehjælp, Eva Singer, er en af
    dem, der foreslår, at man lydoptager interviews i asylsager:
    »Lydoptagelse, det er jo en gammel traver. Jeg forstår
    simpelthen ikke, at man ikke bare gør det! Der ville være
    så mange diskussioner, man ville kunne få afsluttet med
    det samme. Så kunne du jo bare sige “okay, vi spoler lige
    tilbage og hører hvad der blev sagt”, så har vi en anden tolk,
    og så er den ikke længere.«
    Også tidligere sagsbehandlere, advokater, tolke og flygt-
    ninge har anbefalet, at man lydoptager interviews. F.eks.
    udtaler asyladvokat Niels-Erik Hansen:
    »Det bedste ville være lydoptagelse. Jeg er stor fan af
    skema, fordi man kan kontrollere det. En sag, hvor der ikke
    er udfyldt noget skema og der så er OM-interview og asyl-
    interview og gen-interview, så er du simpelthen på den. Det
    kan jo gå helt galt, du får så mange divergenser.«
    Også en anonym tolk med mange års erfaring i asylsager
    udtaler:
    »Hvis jeg nu har oversat noget forkert, så oversætter jeg
    det igen på samme måde under kontrollen – det burde være
    en anden tolk. Men det er svært, rent praktisk. Derfor vil
    det være endnu bedre med en lydoptagelse. Ja, jeg synes, at
    for mange dygtige tolke ville det være et godt bevis på at
    personen er blevet tolket rigtigt.«
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Sikandar Siddique (FG):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om lydoptagelse af
    interviews i asylsager.
    (Beslutningsforslag nr. B 88)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3