Fremsat den 10. februar 2022 af Sikandar Siddique (FG), Uffe Elbæk (FG) og Susanne Zimmer (FG)

Fremsat den 10. februar 2022 af Sikandar Siddique (FG), Uffe Elbæk (FG) og Susanne Zimmer (FG)
Forslag til folketingsbeslutning
om lydoptagelse af interviews i asylsager
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2022 at sikre den nødvendige hjemmel og praksisændring, så der altid
sker lydoptagelse af myndighedernes interviews i asylsager, og at det kan bruges i sagsbehandlingen. Et krav om lydoptagelser
vil sikre, at processen bliver mere transparent og give bedre dokumentation for sagsbehandlere, advokater, asylansøgere og
tolke.
Beslutningsforslag nr. B 88 Folketinget 2021-22
AX027328
Bemærkninger til forslaget
Frie Grønne ønsker at gøre det til fast praksis hos
myndighederne at optage interviews med asylansøgere og
bruge disse optagelser i den efterfølgende asylsagsbehand-
ling. Lydoptagelser af samtalerne vil både gøre sagsforløbet
lettere for asylansøgeren og for sagsbehandleren, da man
derved lettere kan fastlægge kronologien i et sagsforløb.
Lydoptagelser har mange fordele
Der er mange fordele ved at indføre lydoptagelser af in-
terviews i asylsager. Blandt fordelene kan fremhæves, at ad-
vokaten kan bruge lydoptagelserne i Flygtningenævnet ved
at gå tilbage og kontrollere oversættelsen og klarlægge mis-
forståelser. Derudover vil både tolk og sagsbehandler være
mere opmærksomme på at udføre deres arbejde korrekt.
Rent teknisk vil det ikke udgøre noget problem at optage
en interviewsamtale og fortroligt arkivere lydfilen på den
pågældende sag. For at det ikke skal blive for tidskræven-
de at kontrollere, om referatet afspejler optagelsen, er det
dog nødvendigt at lægge tidskoder ind, som passer med
referatet. Lydoptagelserne vil derudover kræve et tilpasset
og mere struktureret spørgeskema hos Udlændingestyrelsen
i sagsbehandlingen.
I Frankrig er lydoptagelser lovpligtige og bruges juridisk
ved appelsager i tilfælde af afslag. Kontroloversættelser kan
man slippe for, hvis man lydoptager (med tidskoder indlagt)
og gør mere ud af, at ansøger selv kan henvende sig med
eventuelle rettelser/tilføjelser dagen efter.
En anden fordel ved lydoptagelser er, at det vil stille anal-
fabeter mere lige med andre ansøgere end den nuværende
procedure med et skriftligt asylskema.
I dag er der ikke reel mulighed for lydoptagelser
Muligheden for at bruge lydoptagelser i asylsager fin-
des reelt ikke i dag. Ifølge Udlændingestyrelsens asylchef,
Anders Dorph, må ansøger gerne optage sine egne inter-
views. Flere ansøgere har dog fortalt, at de ikke har fået lov
til det af den konkrete sagsbehandler (»Velbegrundet frygt
– om troværdighed og risiko i asylsager«, Michala Clante
Bendixen, Refugees Welcome, 2020).
Et eksempel, der kan fremhæves, er en sag fra Iran om
et tvangsægteskab. Her havde den kvindelige ansøger selv
optaget et sagsinterview på sin mobil. Styrelsen gav kvinden
afslag, men hendes advokat fik senere oversat lydoptagelsen
og afspillede et stykke af denne under det efterfølgende
nævnsmøde. Det fremgik af lydoptagelsen, at ansøgeren
sagde en hel del, som ikke var indført i referatet, bl.a. en væ-
sentlig oplysning vedrørende asylmotivet. Flygtningenævnet
skrev i tilladelsen, at man havde lagt vægt på afspilningen af
lydoptagelsen.
Når en lydoptagelse kan have så afgørende betydning i en
konkret sag, må man insistere på at få lydoptagelser indført
helt konsekvent.
I dag gennemføres der en kontroloversættelse i slutningen
af interviews i Udlændingestyrelsen. Denne kontroloversæt-
telse kan efter forslagsstillernes opfattelse ikke opfattes som
en tilstrækkelig og pålidelig kontrol. Der er derfor behov for
at indføre lydoptagelser for at sikre dette.
Eksperter efterspørger lydoptagelser
En række eksperter på udlændingeområdet har kritiseret
Danmarks manglende brug af lydoptagelser i asylsager.
Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Dansk Flygtnin-
gehjælp og Refugees Welcome har i flere ombæringer an-
befalet, at der foretages digitale lydoptagelser af alle in-
terviews, som kan bruges til at kontrollere eventuelle fejl
og misforståelser efterfølgende. Dette vil også gøre sagsbe-
handlere mere opmærksomme på egne optrædener og måder
at formulere spørgsmål på.
Asylchef i Dansk Flygtningehjælp, Eva Singer, er en af
dem, der foreslår, at man lydoptager interviews i asylsager:
»Lydoptagelse, det er jo en gammel traver. Jeg forstår
simpelthen ikke, at man ikke bare gør det! Der ville være
så mange diskussioner, man ville kunne få afsluttet med
det samme. Så kunne du jo bare sige “okay, vi spoler lige
tilbage og hører hvad der blev sagt”, så har vi en anden tolk,
og så er den ikke længere.«
Også tidligere sagsbehandlere, advokater, tolke og flygt-
ninge har anbefalet, at man lydoptager interviews. F.eks.
udtaler asyladvokat Niels-Erik Hansen:
»Det bedste ville være lydoptagelse. Jeg er stor fan af
skema, fordi man kan kontrollere det. En sag, hvor der ikke
er udfyldt noget skema og der så er OM-interview og asyl-
interview og gen-interview, så er du simpelthen på den. Det
kan jo gå helt galt, du får så mange divergenser.«
Også en anonym tolk med mange års erfaring i asylsager
udtaler:
»Hvis jeg nu har oversat noget forkert, så oversætter jeg
det igen på samme måde under kontrollen – det burde være
en anden tolk. Men det er svært, rent praktisk. Derfor vil
det være endnu bedre med en lydoptagelse. Ja, jeg synes, at
for mange dygtige tolke ville det være et godt bevis på at
personen er blevet tolket rigtigt.«
2
Skriftlig fremsættelse
Sikandar Siddique (FG):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om lydoptagelse af
interviews i asylsager.
(Beslutningsforslag nr. B 88)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3