Fremsat den 10. februar 2022 af Sikandar Siddique (FG), Uffe Elbæk (FG) og Susanne Zimmer (FG)

Fremsat den 10. februar 2022 af Sikandar Siddique (FG), Uffe Elbæk (FG) og Susanne Zimmer (FG)
Forslag til folketingsbeslutning
om at adskille CO2-fangst og lagring fra opgørelsen over egentlige reduktioner
i drivhusgasudledninger for at leve op til klimaloven
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2022 at fremsætte et lovforslag, der adskiller negative udledninger
opnået ved hjælp af fangst og lagring af CO2 (CCS) fra egentlige reduktioner i klimaregnskabet i klimaloven, således at fangst
og lagring af CO2 fra luften ikke kan tælle med i klimaregnskabet frem mod klimamålet i 2030 og kun i begrænset omfang
frem mod 2050.
Beslutningsforslag nr. B 86 Folketinget 2021-22
AX027324
Bemærkninger til forslaget
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har i »Redegø-
relse for klimaeffekter 2021« fremhævet, at den fremskrev-
ne CO2-reduktionsmanko i 2030 er nedbragt fra 18,9 mio.
t til 9,4 mio. t, siden regeringen tiltrådte, på baggrund af
de nuværende planer og vedtagne aftaler for at opnå 70-
procentsmålsætningen i 2030. Af den samlede forventede
reduktion af mankoen på 9,5 mio. t udgør teknologier til
fangst og lagring af CO2 (CCS) 1,4 mio. t i 2030, jf. Klima-,
Energi- og Forsyningsudvalget alm. del – svar på spørgsmål
65, folketingsåret 2021-22.
Siden vedtagelsen af klimaloven i 2020 er der i en række
politiske aftaler afsat flere milliarder kroner fra statskassen
til forskning, udvikling, subsidier og anden støtte til CCS-/
CCU-teknologi. Med »Klimaaftale for energi og industri
mv. 2020« fra juni 2020 afsatte aftaleparterne 16 mia. kr., og
med finansloven for 2022 blev der aftalt en pulje på mere
end 2,5 mia. kr. frem mod 2032 (»Delaftale mellem regerin-
gen og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedsli-
sten, Alternativet og Kristendemokraterne om: Investeringer
i et fortsat grønnere Danmark«, den 4. december 2021). Der-
til kommer yderligere puljer, tilskud m.v.
Midlerne afsat til CO2-fangst, -lagring (CCS) og -anven-
delse (CCU) afspejler det store potentiale, som et bredt fler-
tal i Folketinget ser i CCS- og CCU-teknologierne i forhold
til at spille en vigtig rolle i den grønne omstilling. Teknolo-
gier til CO2-fangst er altså en central og bærende del af den
politiske strategi for at nå både de indikative mål i 2025, 70-
procentsreduktionsmålet i 2030 og klimaneutralitet i 2050. I
forlængelse heraf regner Klima-, Energi-, og Forsyningsmi-
nisteriet med, at der er et potentiale på mellem 4,5 og 9 mio.
t CO2 i 2040, hvoraf 3,5-6 mio. t vil stamme fra biogene
kilder, jf. Klima-, Energi og Forsyningsudvalget alm. del –
svar på spørgsmål 69, folketingsåret 2021-22.
Klimaloven (lovbekendtgørelse nr. 2580 af 13. december
2021) indeholder for nuværende ikke lovbestemmelser om
den konkrete opgørelsesmetode for udledningen af drivhus-
gasser. Der er dog blandt aftalepartenerne enighed om at
følge FN’s opgørelsesmetode, og denne omfatter negative
udledninger fra teknologiske processer (»Aftale mellem re-
geringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet
om En køreplan for fangst, transport og lagring af CO2 –
Anden del af en samlet CCS-strategi«, den 14. december
2021).
Problematikken vedrørende negative udledninger
Der er imidlertid en række grundlæggende problemer ved
at lade CO2-fangst og -lagring udgøre så stor en del af den
samlede strategi for at reducere vores drivhusgasudledninger
og for at leve op til Parisaftalens målsætning om at begræn-
se den globale temperaturstigning til 1,5 grader.
1) Negative udledninger, inklusive CCS, bør betragtes
som væsensforskellige fra andre reduktionsmidler. Det-
te skyldes to hovedårsager (»Beyond "Net-Zero": A
Case for Separate Targets for Emissions Reduction and
Negative Emissions«, McLaren, D. P. et al., Frontiers
in Climate, 2019, bind 1, nr. 4):
a) Negative udledninger indebærer en unik risiko for,
at reduktionen ikke er permanent. Denne risiko be-
tragtes overordnet som yderst lav ved korrekt ge-
ologisk lagring og som høj ved biologisk lagring
(»Negative emissions—Part 2: Costs, potentials
and side effects«, Fuss, S. et al., Environmental
Research Letters, 2018, bind 13, nr. 6). Foruden
tekniske og naturlige forhold kan manglende per-
manens også forårsages af samfundsmæssige for-
hold, som påvirker, at den faktiske reduktion bliver
lavere, end den forventede (»Negative emissions
and the long history of carbon removal«, Carton,
W. et al. WIREs Climate Change, 2020, bind 11,
nr. 6, side 671; »Quantifying the potential scale of
mitigation deterrence from greenhouse gas removal
techniques«, McLaren, D., Climatic Change, 2020,
bind 162, nr. 4, side 2411–2428).
b) Negative udledninger er på en række forskellige
måder påvirket af ressourceknaphed, der gør den
samlede globale kapacitet for negative udledninger
knap. Afhængigt af den specifikke metode indebæ-
rer negative udledningsmetoder et stort forbrug af
energi, landarealer, ferskvandsressourcer og geolo-
gisk lagringskapacitet, jf. Fuss. S et al., 2018, som
omtalt ovenfor.
2) Når potentialet ved negative udledninger medregnes
i forbindelse med opfyldelsen af reduktionsmål, inde-
bærer det, at incitamentet til at gennemføre reelle re-
duktioner mindskes. En sådan risiko er i de seneste
år blevet belyst igennem videnskabelige undersøgelser
(»Confronting mitigation deterrence in low-carbon sce-
narios«, Grant, N. et al., Environmental Research Let-
ters, 2021, bind 16, nr. 6«; »Attractions of delay: Using
deliberative engagement to investigate the political and
strategic impacts of greenhouse gas removal technolo-
gies«, McLaren, D. et al., Environment and Planning
E: Nature and Space, 2021). På denne måde øger en
satsning på negative udledninger risikoen for, at klima-
loven ikke opfyldes, og at den grønne omstilling får
højere sociale og miljømæssige følgevirkninger end
nødvendigt.
3) Det bemærkes specifikt, at den nuværende strategi
for CCS og negative udledninger overvejende baseres
på fangst af biogen CO2 (BECCS). Hvis biogen CO2-
fangst bliver et nødvendigt middel for at nå klimalo-
vens mål, bliver det nødvendigt at fastholde en bety-
delig afbrænding af bioenergi. Den nuværende høje
satsning på biogen CO2-fangst står derfor i modsætning
til regeringens politik om at udfase biomasse. Et pro-
blem ved dette er, at biomasse tæller som CO2-neutralt
2
i UNFCCC’s regnskaber og i danske opgørelser, på
trods af at det er en efterhånden etableret forståelse, at
biomasse fra træ i praksis er langt fra CO2-neutralt eller
bæredygtigt (»Miljøbevægelsen NOAH: Dan Jørgensen
bør erkende, at biomasse ikke er vedvarende energi«,
Altinget Miljø, den 12. januar 2022). Den fortsatte eller
i værste fald stigende efterspørgsel på biomasse fra
træ vil på trods af certificeringsordninger desuden føre
til tab af biodiversitet, afskovning og flere kampe om
knappere ressourcer. Der har i mange år været råbt
op om de negative konsekvenser af forbruget af træbio-
masse.
4) Danmark har som stor historisk udleder et ansvar for
at reducere sine reelle udledninger så hurtigt som mu-
ligt. Hvis historiske udledninger medregnes, har Dan-
mark allerede brugt 176 pct. af (altså overskredet)
sit CO2-budget for den maksimale 1,5-gradersopvarm-
ning. Tallene baseres på et globalt kulstofbudget på 420
Gt, som ifølge IPPC’s særlige rapport om 1,5 grader
(2018) svarer til 66 pct.s sandsynlighed for at begrænse
den globale temperaturstigning til 1,5 grader. De præci-
se tal for Danmark fremgår ikke, men er indhentet via
korrespondance med forfatteren (»Quantifying national
responsibility for climate breakdown: an equality-based
attribution approach for carbon dioxide emissions in
excess of the planetary boundary«, Hickel, J., The Lan-
cet Planetary Health, bind 4, nr. 9, side 399-404). Der-
for skal negative udledninger ikke som nu bruges til
kunstigt at udvide Danmarks CO2-budget, men til at
sænke den atmosfæriske koncentration af drivhusgasser
så meget som muligt – med andre ord til at rydde op på
vores historiske udledninger.
Desuden bemærkes det, at negative udledningsteknologi-
er, inklusive CCS, sammenlignet med andre velkendte og
modne reduktionsmidler er teknisk umodne og forbundet
med væsentlige teknologiske usikkerheder (»Om fire år
skal der lagres CO2 i Nordsøen: Professor er skeptisk«,
www.dr.dk, den 14. december 2021). Dette er særlig tilfæl-
det med den korte tidsramme, som aftalen om en køreplan
for fangst, transport og lagring af CO2 af 14. december 2021
forventer implementering af CCS inden for.
Beslutningsforslaget helt konkret
Forslaget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag,
der regulerer, hvorledes negative udledninger kan medreg-
nes opfyldelsen af klimalovens mål.
Negative udledninger defineres i denne sammenhæng som
1) al sekvestration af CO2 og andre drivhusgasser fra atmo-
sfæren og punktkilder igennem maskinelle metoder og 2)
den øgede sekvestration af CO2 i såkaldt kulstoflagre, som
kræver kontinuerlige indgreb for at øge kulstofoptaget.
Naturlige kulstoflagre regnes ikke for negative udlednin-
ger og bør fortsat medtages i LULUCF-regnskabet. Om-
lægning af jordarealer, f.eks. udtagning af lavbundsjorder,
regnes ikke for negative udledninger, da de ikke kræver
en aktiv kontinuerlig opretholdelse efter omlægningen. Ud-
formningen af den præcise regnskabsmæssige skelnen mel-
lem naturlige og såkaldt kulstoflagre henstilles til ministeren
efter rådgivning fra Klimarådet.
Med hensyn til 2030-målsætningen i lov om klima pålæg-
ges regeringen at fremsætte et forslag til lovændring, der
fastslår, at negative udledninger ikke kan medregnes i opfyl-
delsen af 2030-målsætningen.
Med hensyn til 2050-målsætningen i lov om klima på-
lægges regeringen at fremsætte et forslag til lovændring,
som sætter et kvantitativt loft over den maksimale mængde
positive udledninger, der må udledes på dansk grund efter
2050. Dette loft svarer dermed til den mængde af udled-
ninger, som negative udledninger må kompensere for i det
klimaneutrale regnskab. Den præcise størrelse af dette loft
bestemmes i samarbejde med Folketinget.
Regeringen opfordres desuden til at indføre kvantitative
mål for omfanget af additionel CO2-fangst. Disse mål bør
baseres på den nyeste og bedste viden om deres tekniske po-
tentiale, deres tekniske og samfundsmæssige risici og efter
grundige drøftelser med Folketinget.
Forslagets konsekvenser for klimaregnskabet og klimaloven
Forslaget medfører to separate klimaregnskaber inden
for rammerne af klimaloven. Det ene regnskab opgør de
positive udledninger og reduktionerne heri. Det andet regn-
skab tæller negative udledninger som defineret i dette for-
slag. Summen af disse regnskaber vil svare til den nuvæ-
rende opgørelsesmetode for udledninger, som stadig kan
rapporteres uændret til UNFCCC i overensstemmelse med
Danmarks internationale forpligtelser.
Forslaget tager ikke stilling til overensstemmelser med
UNFCCC’s regnemetoder og retningslinjer, men omhandler
alene regler for fastsættelsen af de danske klimamål.
Forslagets konsekvenser for Danmarks klimaindsats
Reduktionsplaner og tekniske potentialer, der beror på
CO2-fangst, vil ikke længere blive inkluderet i anskueliggø-
relsen af, hvorvidt regeringens planer er nok til at nå kli-
malovens mål. Den nuværende reduktionsmanko må derfor
forventes øget. Eftersom klimalovens handlepligt (§ 7, stk.
4) pålægger regeringen at fremlægge nye initiativer, såfremt
målopfyldelsen ikke kan anskueliggøres, vil forslaget bety-
de, at den grønne omstilling via reelle reduktioner vil skulle
gå hurtigere end med den nuværende indsats.
Forslaget medfører ikke, at der ikke må forskes i eller
udvikles CCS og andre negative udledningsmetoder. Dog er
det forventningen, at midler til CCS vil være proportionalt
færre, eftersom CCS ikke tæller med i målsætningerne på
kort sigt.
Forslaget sætter ikke noget loft over den samlede mængde
af negative udledninger i Danmark, hverken på kort eller
lang sigt. Det vil således fortsat være muligt at blive et
klimapositivt samfund, dvs. have nettonegative udledninger.
3
Skriftlig fremsættelse
Sikandar Siddique (FG):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at adskille CO2­
fangst og lagring fra opgørelsen over egentlige reduktioner i
drivhusgasudledninger for at leve op til klimaloven.
(Beslutningsforslag nr. B 86)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4