Grund- og nærhedsnotat om beskyttelse af Unionen og dens medlemsstater mod tredjelandes økonomiske tvang (”Anti-Coercion” instrument)

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2022-45 EKN 9. februar 2022
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
”Anti-Coercion” instrument
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervsmi-
nisteriets grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af Unionen
og dens medlemsstater mod tredjelandes økonomiske tvang, KOM
(2021) 0775.
Jeppe Kofod
Offentligt
KOM (2021) 0775 - Bilag 1
Europaudvalget 2021


9. februar 2022
2021 - 18383
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Anti –Coercion instrument
(Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
beskyttelse af Unionen og dens medlemsstater mod tredjelandes økonomi-
ske tvang)
KOM (2021) 775
Nyt notat
1. Resume
Europa-Kommissionen fremsatte den 8. december 2021 et forslag til et
handelsinstrument, som skal afværge og modvirke tredjelandes tvangsfor-
anstaltninger over for Den Europæiske Union (EU) og dens medlemsstater
(”anti-coercion” instrument).
Formålet med forslaget er at beskytte EU og medlemsstaternes interesser
ved at gøre EU i stand til at reagere på tredjelandes økonomiske tvang.
Økonomisk tvang henviser til en situation, hvor et tredjeland søger at
presse EU eller en medlemsstat til at træffe et bestemt politikvalg ved at
anvende eller true med at anvende foranstaltninger, der påvirker handel
eller investeringer, over for EU eller en medlemsstat. Forslaget vil give EU
mulighed for at reagere på sådan økonomisk tvang. EU’s reaktion, eller
blot muligheden for en reaktion, har til formål at afskrække eller få tredje-
landet til at afholde sig fra at anvende økonomisk tvang.
Med forslaget vil Kommissionen få beføjelse til at udstede gennemførelses-
retsakter efter godkendelse af medlemsstaterne i undersøgelsesproceduren.
Kommissionen vil derudover have mulighed for i særlige tilfælde at indføre
foranstaltninger gennem hasteprocedure, dvs. iværksættelse uden forudgå-
ende konsultation af medlemsstaterne, der dog efterfølgende kan afgive ne-
gativ udtalelse og foranledige gennemførelsesretsakten ophævet. Forslaget
lægger endvidere op til, at Kommissionen gennem delegerede restakter kan
ændre viften af potentielle reaktionsmuligheder, der er oplistet i forslagets
bilag 1.
Offentligt
KOM (2021) 0775 - Bilag 1
Europaudvalget 2021
2/11
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser. Forslaget kan imidlertid medføre erhvervsøkonomiske kon-
sekvenser for virksomheder, der handler med de tredjelande, der indføres
eventuelle modforanstaltninger imod.
Regeringen støtter generelt, at EU skal have effektive værktøjer til at rea-
gere på tredjelandes unfair handelsmæssige foranstaltninger og anerken-
der, at der er behov for et instrument til bedre at kunne håndtere situatio-
ner, hvor tredjelande forsøger at tvinge EU og medlemsstaterne til be-
stemte politiske valg. Samtidig skal forslaget understøtte en regelbaseret
international handelsorden og dialog med vores ligesindede på verdens-
scenen. Det vil blive vigtigt at få tilstrækkeligt afgrænset, hvad der udløser
brugen af det foreslåede instrument. Det anerkendes, at det foreslåede in-
strument sigter mod at dække situationer, som ikke i tilstrækkeligt omfang
kan håndteres inden for rammerne af EU’s eksisterende defensive instru-
menter, men det vil være nødvendigt at afklare forholdet til eksisterende
regler nærmere såvel som indebyrden af den foreslåede beslutningsproce-
dure.
Regeringen finder det vigtigt, at formålet med forslaget først og fremmest
er at forebygge og afskrække, og at det tilstræbes om muligt at bringe den
økonomiske pression eller tvang til ophør ved forhandling og dialog. In-
strumentet må derfor først finde anvendelse, hvis et tredjeland anvender
foranstaltninger, der påvirker handel eller investeringer, med det formål
at gribe ind i EU eller en medlemsstats suveræne valg. Alene truslen om at
anvende denne type foranstaltninger bør ikke udløse modforanstaltninger.
Dermed undgås det, at instrumentet eskalerer konflikter unødigt. Ud fra
dette hensyn skal indførte modforanstaltninger fjernes hurtigst muligt efter
et tredjelands økonomiske tvang ophører.
2. Baggrund
Kommissionen præsenterede den 8. december 2021 sit forslag til et nyt
handelsinstrument til håndtering af tredjelandes økonomiske tvangshand-
linger imod EU og dens medlemsstater. Dansk sprogversion blev modtaget
den 19. januar 2022. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 207,
stk. 2 om fastlæggelse af rammerne for gennemførelsen af den fælles han-
delspolitik, og skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure i ar-
tikel 294 TEUF. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
I forbindelse ændring af EU's handelshåndhævelsesforordning i 2020, rejste
Europa-Parlamentet og en række medlemsstater bekymringer om tredjelan-
des tvangsforanstaltninger mod EU og medlemsstaterne. I oktober 2020 blev
Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet enige om en fælles erklæring,
som blev offentliggjort i februar 2021, om at skabe et nyt instrument til at
3/11
hindre og modvirke tredjelandes tvangsforanstaltninger. Danmark og en
række andre lande undlod at tage stilling til erklæringen på daværende tids-
punkt. Formand for Kommissionen, Ursula Von der Leyen, bekendtgjorde
initiativet i sin hensigtserklæring til formanden for Parlamentet og formanden
for Rådet af 16. september 2020 under overskriften ”An economy that works
for people”. Forslaget af 8. december 2021 opfylder Kommissionens tilsagn
om at fremlægge et lovforslag om beskyttelse af EU og dens medlemsstater
mod tredjelandes økonomiske tvang af inden udgangen af 2021.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget er at sikre en effektiv og hurtig reaktion fra EU’s side
mod økonomisk tvang, herunder afskrækkelse af økonomisk tvang mod EU
eller en medlemsstat, og i sidste instans modforanstaltninger.
Ved økonomisk tvang henvises der til en situation, hvor et tredjeland søger at
presse EU eller en medlemsstat til at træffe et bestemt politisk valg ved at
anvende eller true med at anvende foranstaltninger, der påvirker handel eller
investeringer over for EU eller den pågældende medlemsstat.
Det foreslås at Kommissionen ved vurderingen af, om der er tale om øko-
nomiske tvangsforanstaltninger, tager hensyn til:
a) intensiteten, alvoren, hyppigheden, varigheden, bredden og omfan-
get af tredjelandets foranstaltning og det pres, der følger heraf
b) om tredjelandet deltager i et mønster af indblanding, der søger at
opnå særlige handlinger fra Unionen eller medlemsstaterne eller an-
dre lande
c) i hvilket omfang tredjelandsforanstaltningen griber ind i et område,
der henhører under Unionens eller medlemsstaternes suverænitet
d) om tredjelandet handler på grundlag af et berettiget hensyn, der er
internationalt anerkendt
e) hvorvidt og på hvilken måde tredjelandet inden indførelsen af sine
foranstaltninger har gjort seriøse forsøg på i god tro at løse proble-
met gennem international koordinering eller afgørelse, enten bila-
teralt eller inden for et internationalt forum.
Kommissionens to-trins-tilgang til håndtering af økonomisk tvang
Forslaget lægger op til en to-trins-tilgang fra EU's side til håndtering af
tredjelandes økonomiske tvangsforanstaltninger.
Det foreslås under først trin, at Kommissionen undersøger, hvorvidt et tred-
jelands foranstaltninger opfylder betingelserne for tvangsforanstaltninger,
enten på eget initiativ eller på grundlag af oplysninger modtaget fra enhver
kilde. Kommissionen kan til brug herfor indhente oplysninger om virknin-
4/11
gen af det pågældende tredjelands foranstaltninger. Opfordrer Kommissio-
nen offentlig til, at der fremsendes oplysninger herom, skal Kommissionen
informere det pågældende tredjeland, om at dets foranstaltninger undersøges.
Med forslaget gives Kommissionen på EU’s vegne mulighed for at samar-
bejde med tredjelandet om at undersøge mulighederne for at opnå ophør af
den økonomiske tvang f.eks. ved direkte forhandlinger, forelæggelse af sagen
til en international domstol, eller anden form for mægling. Derudover kan
Kommissionen søge at få den økonomiske tvang ophørt ved at rejse spørgs-
målet i et relevant internationalt forum, samt indgå i dialog med andre
lande, der er berørt af samme eller lignende tvangsforanstaltninger.
Andet trin udløses, såfremt dialogen med tredjelandet ikke fører til ophør af
tredjelandets foranstaltninger, og Kommissionen vurderer, at handling er
nødvendig for at beskytte EU’s og dens medlemsstaters interesser og rettighe-
der i det pågældende tilfælde. I disse tilfælde kan Kommissionen, hvis det er
i EU’s samlede interesse, gennem vedtagelse af en gennemførelsesretsakt
indføre passende modforanstaltninger over for tredjelandet. EU's modforan-
staltninger skal være proportionelle i forhold til tvangsforanstaltningens om-
fang og skadevirkning. Kommissionen udvælger mulige modforanstaltnin-
ger og præsenterer disse for tredjelandet med henblik på at få tredjelande
til at trække sine tvangshandlinger tilbage inden for en bestemt periode.
Hvis tredjelandet ikke reagerer inden for denne periode, fremsætter Kom-
missionen et forslag til modforanstaltninger.
I behørig begrundet særligt hastende tilfælde, med henblik på at undgå uop-
rettelig skade for EU og medlemsstaterne som følge af økonomisk tvang
fra et tredjeland, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der
finder anvendelse straks, dvs. uden forudgående konsultation af medlems-
staterne og som pålægger tredjelandet EU’s modforanstaltninger i op til tre
måneder.
I gennemførelsesretsakten fastlægger Kommissionen en passende EU-reak-
tion blandt de mulige foranstaltninger, der er fastsat i forslagets bilag I. Disse
foranstaltninger inkluderer bl.a. indførelse af toldmæssige foranstaltninger,
import og/eller eksport restriktioner, suspension af forpligtelser inden for ud-
bud for offentlige indkøb, eksportkontrolordningen, handel med tjenesteydel-
ser, direkte udenlandske investeringer, intellektuelle ejendomsrettigheder, fi-
nansielle tjenesteydelser, kemikalielovgivningen, sundheds- og plantesund-
hedslovgivning (SPS), og EU-finansierede forskningsprogrammer.
Såfremt Kommissionen indfører modforanstaltninger, skal Kommissionen
forblive åben over for dialog med tredjelandet.
5/11
Ændring, suspension og ophævelse af EU-modforanstaltninger
Kommissionen overvåger løbende de økonomiske tvangsforanstaltninger,
der anvendes af et tredjeland, og som har udløst EU-modforanstaltnin-
gerne, effektiviteten af de vedtagne EU-modforanstaltninger og deres ind-
virkning på EU’s interesser, og holder Europa-Parlamentet og Rådet un-
derrettet herom.
Forslaget lægger op til, at Kommissionen bringer EU-modforanstaltnin-
gerne til ophør under enhver af følgende omstændigheder:
a) Hvis den økonomiske tvang er ophørt.
b) Hvis der på anden måde er fundet en gensidigt acceptabel løsning.
c) Når en bindende afgørelse i en international tredjepartsafgørelse i
en tvist mellem det pågældende tredjeland og Unionen eller en med-
lemsstat kræver tilbagetrækning af EU-modforanstaltningen.
d) Hvis det er hensigtsmæssigt i lyset af Unionens interesser.
Kommissionens beføjelser
Det foreslås, at Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser efter
undersøgelsesprocedure. Dette betyder, at Kommissionen fremsætter for-
slag om indførelse, ophævelse eller suspension af modforanstaltninger til
en udvalg bestående af eksperter fra medlemsstaterne og at forslag vedta-
ges medmindre, der er kvalificeret flertal imod i komitéen. Forslaget læg-
ger op til nedsættelse af en ny komité til at bistå Kommissionen i forbin-
delse med vedtagelse af gennemførelsesretsakter. Gennemførelsesretsakter
med modforanstaltninger vil kunne vedtages over for juridiske eller fysiske
personer.
Kommissionen tillægges derudover beføjelser til at vedtage delegerede
retsakter med henblik på at ændre eller udvide listen over mulige EU mod-
foranstaltninger i forslagets bilag 1 samt at ændre oprindelsesreglerne i pkt.
2-4 i bilag 2.
Evaluering
Det foreslås, at Kommissionen evaluerer enhver modforanstaltning, der er
blevet indført, seks måneder efter dens ophør under hensyntagen til input
fra interessenter og andre relevante oplysninger.
Det foreslås endvidere, at Kommissionen senest tre år efter vedtagelsen af
den første gennemførelsesretsakt eller seks år efter ikrafttræden, alt efter
hvad der er først, skal gennemgå forordningen, dens gennemførelse og af-
lægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
medlovgiver. Europa-Parlamentets holdning til forslaget foreligger endnu
6/11
ikke. Det er på tidspunktet for oversendelse af grund- og nærhedsnotatet til
Folketingets Europaudvalg ikke besluttet, hvilket af Europa-Parlamentets
udvalg forslaget vil blive behandlet i.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har vurderet at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen
henviser Kommissionen bl.a. at handling fra EU's side i situationer, hvor EU
og dets medlemsstater rammes af tredjelandes økonomiske tvangsforanstalt-
ninger vil sikre en ensartet løsning på et problem, der bekymrer EU som hel-
hed samtidig med, at EU’s samlede økonomiske vægt betyder, at instru-
mentet vil udgøre en mere effektiv trussel.
I henhold til artikel 3, stk. 1, litra e), i TEUF har EU enekompetence på om-
rådet for den fælles handelspolitik.
Tredjelandes økonomiske tvangsforanstaltninger og/eller EU's reaktion falder
ind under den fælles handelspolitik. Dertil kommer at målet om at modvirke
tredjelandes økonomiske tvang over for EU eller en medlemsstat nås med
større effektivitet på EU-plan. Regeringen kan derfor tilslutte sig Kommissi-
onens vurdering og anser nærhedsprincippet for overholdt.
6. Gældende dansk ret
Forslaget har ikke betydning for gældende danske ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. En
vedtagelse af forslaget vil være direkte gældende i Danmark.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes ikke at medføre statsfinansielle konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Det vurderes, at forslaget kan medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser
for virksomheder, der handler med tredjelande, Kommissionen indfører
modforanstaltninger imod. Omfanget heraf vil afhænge af den valgte mod-
foranstaltning og det skadesniveau, Kommissionen vurderer tredjelandets
tvangsforanstaltning, har påført EU.
7/11
Administrative konsekvenser
Det vurderes, at forslaget medfører administrative konsekvenser for dansk
erhvervsliv. De administrative konsekvenser består i, at Kommissionen ef-
ter forslagets artikel 11 kan efterspørge information fra virksomheder om,
hvordan et evt. påtænkt indgreb over for et tredjeland mod økonomisk på-
virkning vil påvirke virksomheden.
Omfanget af konsekvenserne kan dog ikke kvantificeres på nuværende
tidspunkt. Det skyldes, at forslaget endnu ikke forefindes i sin forventede
endelige form, og det derfor ikke vides eksempelvis hvilke instrumenter,
Kommissionen gives beføjelse til at anvende over for tredjelande.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i
Danmark.
8. Høring
Forslaget har været i høring i Handelspolitisk Specialudvalg og i EU-spe-
cialudvalg konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål den 16. december
2021 med frist den 10. januar 2022. Der er modtaget høringssvar fra Dansk
Industri, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, og Tænketanken Europa,
der er opsummeret nedenfor.
Dansk Industri (DI) peger på, at man fra dansk side i forhandlingerne sær-
ligt bør lægge vægt på, at følgende elementer i udkastet ikke udvandes, men
enten fastholdes eller styrkes:
- At Kommissionen skal søge at opnå forhandlede løsninger med
tredjelande, inden EU’s restriktive tiltag indføres.
- At EU’s restriktive tiltag over for tredjelande og deres økonomi-
ske operatører i givet fald alene skal svare til den økonomiske ska-
devirkning for EU og dets økonomiske operatører som følge af
tredjelandes tvangsforanstaltninger over for EU – og ikke gå vi-
dere end det.
DI lægger vægt på, at dette nye handelsdefensive EU-instrument ikke for-
muleres og efterfølgende anvendes på en måde, der reelt vil føre til en for-
øgelse af EU’s protektionistiske tiltag over for samhandel med og direkte
investeringer fra tredjelande.
DI lægger desuden vægt på, at forordningen ikke indebærer økonomisk
kompensation fra EU’s side til økonomiske operatører i EU, der rammes af
tvangsforanstaltninger fra tredjelande. Bl.a. fordi det i mange tilfælde vil
være vanskeligt præcist at fastslå den økonomiske skadevirkning for den
enkelte virksomhed i EU af tredjelandes tvangsforanstaltninger.
8/11
DI peger på følgende spørgsmål, der bør rejse over for Kommissionen i
forhandlingerne:
1) I hvilket omfang EU’s medlemsstater informeres og involveres, når
Kommissionen indfører restriktive tiltag over for tredjelande i hen-
hold til Kommissionens beføjelser i forordningsudkastet?
2) Om der kan indføres restriktive tiltag over for tredjelande ud over
tiltag, der falder under den fælles erhvervs- og handelspolitik?
3) Hvad forordningens sammenhæng er med tredjelandes ekstraterri-
toriale elementer af sanktioner?
4) Hvad snitfladerne er til allerede eksisterende europæiske instru-
menter, bl.a. EU’s håndhævelsesforordning, ”blocking statute” og
autonome sanktioner over for tredjelande, samt EU’s forpligtigelser
i bilaterale handelsaftaler?
Dansk Erhverv (DE) støtter Kommissionens ambition om at beskytte EU,
de enkelte medlemsstater og virksomheder mod vilkårlige tvangsforanstalt-
ninger fra tredjelande. DE understreger dog, at dette ikke må bruges som
en protektionistisk foranstaltning, og at det er afgørende, at EU forbliver
åben for international handel og investeringer. Derfor er det afgørende, at
de foreslåede tiltag kun bruges som en absolut sidste udvej, når alle andre
muligheder er opbrugt.
DE mener, at et stærkt globalt handelsregime drevet af WTO er en stor
fordel for europæiske virksomheder og for EU som helhed og understreger,
at det foreslåede instrument skal være kompatibelt med nuværende WTO-
lovgivning og at der skal udvikles klare retningslinjer for, hvilke eventuelle
tvangsforanstaltninger fra tredjelande, der skal behandles i WTO-regi i ste-
det for gennem EU's kommende instrument.
Derudover understreger DE, at eventuelle overlap med eksisterende lov-
givning, såsom EU's ’blocking statute’, ’international procurement instru-
ment’ og ’government procurement agreement’ bør undersøges og undgås.
DE mener endvidere, at de negative konsekvenser bør overvejes nøje ifm.
et kommende instrument, og de tiltag dette vil lovliggøre. Heriblandt even-
tuelle sanktioner som disse kan medføre og konsekvenserne for det inter-
nationale samarbejde og multilateralisme generelt. Man finder formulerin-
gerne omkring mulige tiltag, samt hvornår disse vil kunne træde i kraft,
bekymrende, da disse lægger op til meget vide rammer for handling.
DE finder det afgørende, at der er klarhed omkring den potentielle anven-
delse af instrumentet og hvilke tiltag, forskellige handlinger fra tredjelande
udløser, da usikkerheden er skadelig for handelen og for danske virksom-
heder generelt.
9/11
DE opfordrer derfor til, at barren for hvornår sådanne instrumenter tages i
brug, skal sættes højt, da det foretrækkes at uoverensstemmelser løses uden
brug af sanktioner. Såfremt anti-tvangsforanstaltninger tages i brug skal det
alene ske, når vitale interesser er på spil og tvangen fra tredjelande har sig-
nifikant indvirkning på EU eller dets medlemsstater.
Afslutningsvis fremhæver DE, at de grundlæggende principper for bedre
regulering bør huskes, og at Kommissionen skal sikre, at instrumentet ude-
lukkende retter sig mod de identificerede problemer med tvang fra tredje-
lande, og at det står i rimeligt forhold til formålet.
Landbrug & Fødevarer (L&F) støtter generelt EU’s offensive handelspo-
litik, hvor der er fokus på åben, strategisk autonomi, da handel med tredje-
lande (ikke mindst for fødevareklyngen) er afgørende for at sikre vækst og
beskæftigelse i Danmark og i Europa. Herunder at EU’s handelspolitik skal
bidrage til bredere formål, herunder sikring af bæredygtighed, klimahensyn,
arbejdsrelaterede forhold osv., samt at Kommissionen skal kunne sikre effek-
tiv implementering, håndhævelse og evt. sanktionering ift. indgåede handels-
aftaler.
L&F mener dog, at handelspolitikken ikke skal gøres til genstand for EU’s
udenrigspolitik i et forsøg på at løse geopolitiske konflikter, da man herigen-
nem risikerer at eskalere konflikter og ramme sektorer ud over den konkrete
sektor i fokus, der ikke har relation til den givne konflikt.
Derudover bemærker L&F, at forordningen vil indebære en markant overflyt-
ning af beslutningskraft fra Rådet, hvor modforanstaltninger (counter-measu-
res) p.t. kan blokeres af en enkelt medlemsstat, til Kommissionen, hvor det
via den foreslåede komitéprocedure vil kræve flertal blandt medlemsstaterne
at afvise Kommissionens modforanstaltninger.
Endvidere mener L&F, at forslaget ikke tydeligt definerer, hvornår der er tale
om økonomisk tvang (coercion) fra et tredjelands side, og at dette udvider
Kommissionens beføjelser yderligere, skaber uigennemsigtighed og øger ri-
sikoen for konflikteskalering. Tilsvarende finder man det uklart, hvilke kon-
krete modforanstaltninger, der kan rummes inden for forordningsudkastet.
L&F påpeger, at forslagets kompleksitet vil kunne medføre betydelige admi-
nistrative omkostninger, og at der vil ligge et stort ressourceforbrug i at ind-
samle informationer, vurdere sager, iværksætte og vedligeholde modforan-
staltninger mv., og dette vil ikke kunne garanteres at stå mål med gevinsten
ved forslaget.
10/11
Samlet set vurderer L&F, at forslaget ikke vil være det rette til at løse uden-
rigspolitiske konflikter, og at det vil kunne gøre stor skade på eksporterende
erhverv. Derimod mener man, at forslaget vil medføre en politisering af EU’s
kommercielle relationer og vil kunne udstille EU’s forskellige tilgange til in-
ternational handel. Derfor kan L&F ikke støtte forslaget.
Tænketanken Europa finder det grundlæggende afgørende, at forslaget er i
overensstemmelse med EU’s internationale handelsforpligtigelser i WTO,
herunder at EU kun anvender handelsmæssige sanktioner som modsvar på
dokumenterede handelsmæssige/økonomiske tiltag, der truer en medlems-
stat eller hele EU til at følge eller afstå fra en bestemt politik. Hertil lægges
der vægt på, at disse sanktioner skal være proportionale med tredjelandets
foranstaltninger for økonomisk tvang, hvilket Tænketanken Europa ikke
finder muligt såfremt, der alene er tale om en trussel, da det herigennem vil
være vanskeligt at måle skaden på EU. Dette finder man ikke tilfredsstil-
lende afspejlet i forordningsudkastet.
Tænketanken Europa vurderer, at det vil styrke EU’s position, hvis der
altid etableres et panel, inden en EU-sanktion indføres, der skal vurdere
skadens omfang og en hertil proportional sanktion og bemærker, at sådanne
paneler allerede anvendes i konflikter i EU’s bilaterale handelsaftaler. Al-
ternativt ville det kunne tillades, at EU indfører en midlertidig modsanktion
frem til panelets afgørelse.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget behandles i rådsarbejdsgruppe for handelsspørgsmål.
Der er ikke umiddelbart kendskab til andre medlemsstaters holdning til for-
slaget, men medlemsstaterne forventes dog generelt at støtte formålet med
forslaget. I de indledende drøftelser efterspørges der dog mere klarhed over,
hvilke situationer vil udløse instrumentet, sammenhængen mellem instru-
mentet og eksisterende instrumenter samt overensstemmelse med internatio-
nal lov.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt, at EU skal have effektive værktøjer til at rea-
gere på tredjelandes unfair handelsmæssige foranstaltninger, og anerken-
der, at der er behov et instrument til bedre at kunne håndtere situationer,
hvor tredjelande forsøger at tvinge EU og medlemsstaterne til bestemte po-
litiske valg.
11/11
Formålet med forslaget bør først og fremmest være at forebygge og af-
skrække tredjelande fra at indføre økonomisk tvang. Den økonomiske pres-
sion eller tvang fra et tredjeland bør om muligt bringes til ophør ved for-
handling og dialog, og unødig eskalation af konflikter undgås. Formålet
skal være at understøtte en regelbaseret international handelsorden og dia-
log med ligesindede på verdensscenen. Det må derfor også sikres, at for-
slaget er i overensstemmelse med international lovgivning.
Modforanstaltninger bør derfor kun finde anvendelse, hvis et tredjeland an-
vender foranstaltninger, der påvirker handel eller investeringer med det for-
mål at gribe ind i EU eller en medlemsstats suveræne valg. Alene truslen
om at anvende denne type foranstaltninger bør ikke udløse instrumentet.
Dette skal være med til at undgå, at instrumentet eskalerer konflikter præ-
maturt eller unødigt, og skabe mere klarhed om instrumentets anvendelse.
Det anerkendes, at det foreslåede instrument sigter mod at dække situatio-
ner, som ikke i tilstrækkeligt omfang kan håndteres inden for rammerne af
EU’s eksisterende defensive handelsinstrumenter, men det er nødvendigt,
at der skabes større klarhed om sammenhængen mellem det foreslåede in-
strument og eksisterende instrumenter i EU’s værktøjskasse med henblik
på at undgå overlap. Det vil i den forbindelse også være vigtigt at afdække
betydningen af de beføjelser, som med forslaget tillægges Kommissionen
både fsva. gennemførelses- og delegerede retsakter.
Regeringen noterer også, at Kommissionen i forslaget gives mulighed for
at træffe EU-modforanstaltninger over for fysiske eller juridiske personer,
som er forbundet med regeringen i det pågældende tredjeland eller invol-
veret i den økonomiske tvang. I den henseende bør forholdet til den fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) afklares nærmere, herunder hvorle-
des det foreslåede instrument komplementerer eksisterende instrumenter.
For at undgå at indførte EU-modforanstaltninger anvendes unødvendigt el-
ler disproportionalt, er det vigtigt, at Kommissionen fjerner indførte mod-
foranstaltninger hurtigst muligt efter et tredjelands økonomiske tvang op-
hører. Dette vil også være med til at skabe et incitament for tredjelandet til
at ophøre den økonomiske tvang.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.