2. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2014
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge
[af justitsministeren (Karen Hækkerup)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. februar 2014 og var til
1. behandling den 14. marts 2014. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændin-
ge- og Integrationspolitik.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og justitsministeren sendte den 20. december
2013 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del – bilag 36.
Den 26. februar 2014 sendte justitsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
en skriftlig henvendelse fra Amnesty International.
Justitsministeren har over for udvalget kommenteret den
skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 6 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
[Et flertal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovfor-
slaget til vedtagelse uændret. ]
Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter lovforsla-
get, fordi det er et skridt i den rigtige retning. Når det er
sagt, havde EL hellere set, at udlændingelovens § 8, stk. 4,
blev helt ophævet, således at vi var tilbage i det, der var rets-
tilstanden før 2005, hvor flygtningenes beskyttelsesbehov
og behov for evakuering fra deres aktuelle opholdssted var
det eneste kriterium for udvælgelse af kvoteflygtninge.
Også efter udvalgsbehandlingen stiller EL sig tvivlende
over for, om ikke lovforslagets formulering om, at flygtnin-
ge skal vælges efter, i hvilket omfang genbosætning må for-
ventes at indebære en varig forbedring af den pågældendes
livssituation, kan bruges til at sige nej til visse flygtninge.
F.eks. flygtninge, som er så »besværlige« eller dyre at inte-
grere, at man kan argumentere for, at genbosætning i Dan-
mark ikke må kunne forventes, at ville indebære en varig
forbedring af deres livssituation.
Justitsministeriet skriver i bemærkningerne til lovforsla-
get, at det ikke er »retvisende« at tale om, at nogle flygtnin-
ge har et større beskyttelsesbehov end andre. I svaret på
spørgsmål 2 erklærer justitsministeren sig enig i, at der kan
forekomme »særligt hastende sager«, hvor flygtninge har et
påtrængende behov for hurtig genbosættelse. Ministeren
henviser dér til en mindre del af flygtningekvoten på ca. 75
af de ca. 500 årlige pladser, hvor kriteriet i § 8, stk. 4, ikke
bliver anvendt. ELʼs pointe er imidlertid, at alene spørgsmå-
let om, hvor påtrængende et behov flygtningen har for gen-
bosættelse ud fra vedkommendes livs- og sikkerhedssituati-
on, burde være kriteriet, sådan som situationen var fra 1978,
da Danmark modtog de første kvoteflygtninge, og frem til
2005, da et flertal indførte det internationalt kritiserede kri-
terium om integrationspotentiale, som vi nu heldigvis af-
skaffer.
[Et mindretal i udvalget (V, DF, LA og KF) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. ]
Til lovforslag nr. L 141 Folketinget 2013-14
Journalnummer
DokumentId
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
L 141 Bilag 6
Offentligt
Mindretallet mener, at de nuværende kriterier, hvor man
bl.a. går ind og kigger på kvoteflygtningenes forudsætninger
for at blive integreret i det danske samfund, er fornuftige.
Der kan naturligvis være et behov for løbende at justere for-
skellige regler, men regeringens lovforslag trækker i den
forkerte retning, og risikere at forringe en i forvejen skrøbe-
lig integrationsproces. V, DF, LA og KF ønsker, at udefra-
kommende får de bedste forudsætninger for at blive en del
af det danske samfund og bidrage til Danmark, i stedet for at
lægge samfundet til last. V, DF, LA og KF kan ikke se ar-
gumentet for at bevæge sig væk fra det nuværende regelsæt,
og på den baggrund kan partierne ikke støtte forslaget og hå-
ber, at der på et tidspunkt vil opstå mulighed for at ændre
reglerne.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
Trine Bramsen (S) Troels Ravn (S) fmd. Karen J. Klint (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Anne Sina (S)
Mette Reissmann (S) Jeppe Bruus (S) Zenia Stampe (RV) Liv Holm Andersen (RV) Marlene Borst Hansen (RV)
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Pernille Vigsø Bagge (SF) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Pernille Skipper (EL)
Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Jakob Engel-Schmidt (V) Martin Geertsen (V) Karen Ellemann (V) Michael Aastrup Jensen (V)
Fatma Øktem (V) Karen Jespersen (V) Karsten Lauritzen (V) Inger Støjberg (V) Martin Henriksen (DF)
Peter Skaarup (DF) nfmd. Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Merete Riisager (LA) Tom Behnke (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
Socialdemokratiet (S) 47
Dansk Folkeparti (DF) 22
Radikale Venstre (RV) 17
Socialistisk Folkeparti (SF) 12
Enhedslisten (EL) 12
Liberal Alliance (LA) 9
Det Konservative Folkeparti (KF) 8
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
2
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 141
Bilagsnr. Titel
1 Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2 Henvendelse af 14/3-14 fra Amnesty International
3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4 Fortroligt dokument
5 1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 141
Spm.nr. Titel
1 Spm. om kommentar til henvendelse af 14/3-14 fra Amnesty Interna-
tional, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
2 Spm. om, hvorvidt ministeren er enig i, at der blandt en gruppe flygt-
ninge, der opholder sig i en lejr i nærområdet til det land, de er flygtet
fra, kan være mennesker, som på grund af deres personlige sikker-
hedssituation, har et mere påtrængende behov for genbosætning end
andre, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
3 Spm. om, hvor mange gange indenfor de seneste to år kvoteflygtninge
har klaget over forhold i Danmark, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå
4 Spm. om, hvor mange gange asylansøgere og udlændinge, der er aner-
kendt som flygtninge, indenfor de seneste to år har klaget over forhol-
dene i Danmark, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
5 Spm., om integrationen bliver bedre eller dårligere med lovforslaget,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå
6 Spm. om klager fra en flygtning, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå
3
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 2 og justitsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra EL.
Spørgsmål 2:
Justitsministeriet skriver i bemærkningerne til lovforslaget (side 5, 1. spalte), at det ikke er retvisende at
tale om, at nogle flygtninge har et større beskyttelsesbehov end andre, eftersom alle de personer, hvis sag-
er forelægges af UNHCR, opfylder kriterierne i udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 3. Er ministeren enig
i, at der blandt en gruppe flygtninge, der opholder sig i en lejr i nærområdet til det land, de er flygtet fra,
kan være mennesker, som på grund af deres personlige sikkerhedssituation, har et mere påtrængende be-
hov for genbosætning end andre, og mener ministeren, at det ville være tilstrækkeligt med beskyttelsesbe-
hovet som eneste udvælgelseskriterium, hvis man i lovens forarbejder præciserer, at der med beskyttelses-
behov også menes det behov for genbosætning, der udspringer af sikkerhedssituationen og livssituationen
i den lejr eller på det opholdssted, hvor flygtningen bor, når sagen forelægges de danske myndigheder?
Svar:
Jeg er enig i, at der kan forekomme særligt hastende sager vedrørende genbosætning af flygtninge, der
risikerer umiddelbar hjemsendelse til hjemlandet eller overgreb i opholdslandet.
En del af den årlige genbosætningskvote (ca. 75 pladser) er allerede i dag reserveret til sådanne særligt
hastende sager. I disse sager – som typisk forelægges skriftligt af UNHCR for Udlændingestyrelsen –
sker udvælgelse uden anvendelse af det subsidiære kriterium i udlændingelovens § 8, stk. 4.
Som anført i pkt. 2.3.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger tilsigtes der ingen ændringer i den
nuværende anvendelse af hastepladser. Det foreslåede subsidiære udvælgelseskriterium vil derfor ikke
skulle anvendes ved behandling af disse sager.
Vedrørende baggrunden for det foreslåede subsidiære udvælgelseskriterium kan der generelt henvises til
pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
4