Fremsat den 9. februar 2022 af Kristian Thulesen Dahl (DF), Liselott Blixt (DF), René Christensen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Marie Krarup (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX27319

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/beslutningsforslag/b84/20211_b84_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 9. februar 2022 af Kristian Thulesen Dahl (DF), Liselott Blixt (DF), René Christensen (DF), Pia Kjærsgaard (DF),
    Marie Krarup (DF) Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om adskillelse af asylpar i asylsystemet, når den ene ægtefælle er under 18 år
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2022
    at ændre love og regler således, at der altid sker en adskillel-
    se af asylpar i asylsystemet, når den ene ægtefælle er under
    18 år.
    Ændringerne skal udformes, så det alene er danske myn-
    digheder, der afgør, at adskillelse skal finde sted. I den for-
    bindelse skal det derfor sikres, at Den Europæiske Menne-
    skerettighedskonventions artikel 8 om familiens enhed ikke
    kan påberåbes.
    Beslutningsforslag nr. B 84 Folketinget 2021-22
    AX027319
    Bemærkninger til forslaget
    Forslagsstillerne ønsker, at regeringen inden udgangen af
    2022 ændrer love og regler således, at der altid sker en
    adskillelse af asylpar i asylsystemet, når den ene ægtefælle
    er under 18 år.
    Baggrunden for forslaget er den nylige rigsretsdom i in-
    strukssagen. I marts 2016 besluttede daværende udlændin-
    ge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at der skulle
    ske en adskillelse af unge asylpar – de såkaldte barnebrude –
    når den ene var under 18 år. Der var i embedsværket tvivl og
    uenighed om, hvorvidt hensigten med at adskille barnebru-
    dene skulle administreres efter en udsendt pressemeddelelse
    eller efter et udsendt notat.
    Efter en nedsat undersøgelseskommission endte det i janu-
    ar 2021 med, at der blev rejst tiltale mod Inger Støjberg
    ved rigsretten. Rigsretten har ved dom af 13. december
    2021 fundet, at adskillelse af asylpar med en mindreårig
    ægtefælle ikke kunne ske uden individuel sagsbehandling af
    parrene.
    Rigsretsdommen viser, at der er et behov for at ændre i
    reglerne for adskillelse af asylpar i asylsystemet, så man
    bedre kan beskytte mindreårige ægtefæller.
    Bred politisk opbakning til adskillelse
    Der har blandt Folketingets partier generelt været udtrykt
    en bred opbakning til at adskille asylpar, hvor den ene ægte-
    fælle er under 18 år.
    Her kan fremhæves en lang række eksempler på opbak-
    ningen på tværs af blokkene:
    Jeppe Bruus (S):
    »Der er det vigtigt at sige, at vi var enige i, at parrene
    skulle skilles ad.« (»Socialdemokratiet: »Politisk set« gjorde
    Støjberg det rigtige ved at adskille unge asylpar«, dr.dk, den
    27. januar 2021).
    Dan Jørgensen (S):
    »Jeg er meget chokeret over det her. Tænk sig, at sådan
    noget kan foregå i Danmark(...). Der må jo være folk i
    systemet, der har vidst det her, og jeg har tænkt mig nu
    at indkalde Inger Støjberg i samråd i Folketinget, så hun
    kan forklare præcis, hvor meget hun har vidst, hvor meget
    hendes ministerium har vidst, og hvordan sådan noget her
    overhovedet kan foregå? « (»S kræver svar fra Støjberg:
    Hvad vidste du om barnebrude? «, nyheder.tv2.dk, den 26.
    januar 2016).
    »Det er muligt, at man i nogle lande og kulturer har en
    bestemt indstilling, men det har vi ikke i Danmark. Man
    skal leve efter de regler og normer, som vi har i Danmark.«
    (»Støjberg skal i samråd om barnebrude på asylcentre«, ber-
    lingske.dk, den 25. januar 2016).
    »Barnebrude i DK? Det går ikke! « (Twitter, den 26. janu-
    ar 2016).
    Nicolai Wammen (S):
    »Barnebrude på 14-år bliver aldrig i orden i DK uanset,
    hvad Grimhøjmoskeen siger af formørket vrøvl #dkpol«
    (Twitter, den 11. februar 2016)
    Pernille Rosenkrantz-Theil (S):
    »Socialdemokraterne støtter de blå partiers krav om, at
    unge asylpar under 18 år skalskilles fra hinanden, siger so-
    cialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil: »Det er en fejl, at
    disse unge har fået lov at bo sammen. Det må de ikke ifølge
    dansk lov. Og den fejl retter vi nu op på.«« (»Havde vi vidst,
    at vi ikke måtte være gift, var vi blevet væk fra Danmark«,
    jyllands-posten.dk, den 27. februar 2016.).
    »»Det er mig komplet uforståeligt, at det ikke altid har
    været sådan i vejledningen. Det er absurd at forestille sig, at
    man i 2016 kan finde på at tillade, at man har barnebrude
    på den måde(...)« Hun mener ikke, at det er problematisk, at
    man med ændringen vil lave særlige regler for udlændinge,
    der har indgået ægteskab før ankomsten til Danmark. »Når
    man i forvejen kun må blive gift under særlige omstændig-
    heder i Danmark som mindreårig, så er det præcis, fordi
    myndighederne skal være opmærksomme på, om der er
    problemer forbundet med ægteskabet.«« (»Regeringen vil
    sætte en stopper for ægteskab med barnebrude«, jyllands-
    posten.dk, den 28. januar 2016).
    Naser Khader (UFG):
    »Vi kan ikke acceptere det i Danmark. Hvis danske borge-
    re gør det samme, så kan de blive retsforfulgt. Det er noget
    jeg og andre ligesindede har forsøgt at bekæmpe i mange år
    i Mellemøsten. Og så kan vi altså ikke flytte den del af Mel-
    lemøsten til Danmark. Det er helt vildt.« (»S kræver svar fra
    Støjberg: Hvad vidste du om barnebrude? «, nyheder.tv2.dk,
    den 26. januar 2016).
    »Personer som asyl med ægteskab med et barn bør slet
    ikke have lov til at få asyl.« (»Barnebrude ned til 14 år på
    danske asylcentre: Mændene må sove med dem i weeken-
    derne«, bt.dk, den 25. januar 2016).
    »Vi skal have sendt et signal til flygtningene om, at vi
    i Danmark ikke accepterer ægteskaber, hvor pigerne er mel-
    lem 14 og 17 år. Jeg er kompromisløs over for de dér bar-
    neægteskaber. Flygtningene skal vide, at sådanne par bliver
    skilt fra hinanden i Danmark. Vi skal ikke gå på kompromis
    med den danske lovgivning – og i den sammenhæng tæller
    det mere end konventioner.« (»Havde vi vidst, at vi ikke
    måtte være gift, var vi blevet væk fra Danmark«, jyllands-
    posten.dk, den 27. februar 2016).
    Sofie Carsten Nielsen (RV):
    »De Radikales udlændingeordfører, Sofie Carsten Nielsen
    glæder sig over, at Inger Støjberg vil tage affære. Hun un-
    drer sig derimod over, at Dan Jørgensen kalder ministeren
    i samråd: »Jeg er meget enig med ministeren for en gangs
    skyld, og jeg er mere optaget af, at hun får gjort noget ved
    det end at få tv-tid på et samråd,« siger hun.« (»Støjberg
    2
    skal i samråd om barnebrude på asylcentre«, berlingske.dk,
    den 25. januar 2016).
    »Det er juridisk på linje med misrøgt af børn. Hvis en
    14-årig er i et ægteskab må det være arrangeret. Det skal
    asylcenteret og politiet reagere på.« (»Barnebrude ned til
    14 år på danske asylcentre: Mændene må sove med dem i
    weekenderne«, bt.dk, den 25. januar 2016).
    Karen Ellemann (V):
    »»Når man opholder sig i Danmark, gælder danske nor-
    mer og regler, og det skal gøres meget klart over for asyl-
    søgerne,« siger Karen Ellemann. »Jeg synes, at ægteskaber
    skal indgås mellem voksne og myndige personer. En 15-årig
    skal ikke indgå i et ægteskab. Det er alt for tidligt.«« (»Re-
    geringen vil sætte en stopper for ægteskab med barnebru-
    de«, jyllands-posten.dk, den 28. januar 2016).
    Thomas Danielsen (V):
    »Inger har min fulde opbakning. Kulturen, hvor mænd
    er gift med pigebørn, hører ikke hjemme i Danmark« (Face-
    book, den 24. maj 2020).
    Pernille Skipper (EL):
    »Pernille Skipper, socialordfører for Enhedslisten, kalder
    det en »åbenlyst god idé« at sætte en stopper for barnebrude:
    »Hvis der er tale om et meget ungt menneske, der er gift,
    måske med en, der er meget ældre end hende, så er det en
    indikator på, at noget ikke foregår helt frivilligt«, (»Rege-
    ringen vil sætte en stopper for ægteskab med barnebrude«,
    jyllands-posten.dk, den 28. januar 2016).
    Adskillelse af unge asylpar skal lovfæstes
    Det er forslagsstillernes opfattelse, at den brede politiske
    opbakning til, at der skal ske adskillelse af asylpar, når den
    ene er under 18 år, skal sikres gennemført i praksis. Det
    lovgrundlag, der åbenbart har manglet, skal derfor tilveje-
    bringes snarest muligt. Derfor ønsker forslagsstillerne, at
    regeringen ændrer love og regler således, at der altid sker en
    adskillelse af asylpar i asylsystemet, når den ene ægtefælle
    er under 18 år.
    Forslagsstillerne mener samtidig, at lovgrundlaget skal
    udformes, så det alene er danske myndigheder, der afgør, at
    adskillelse skal finde sted. I den forbindelse skal det derfor
    sikres, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
    artikel 8 om familiens enhed ikke kan påberåbes.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Kristian Thulesen Dahl (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om adskillelse af asylpar
    i asylsystemet, når den ene ægtefælle er under 18 år.
    (Beslutningsforslag nr. B 84)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4