Fremsat den 9. februar 2022 af Justitsministeren (Nick Hækkerup)

Fremsat den 9. februar 2022 af Justitsministeren (Nick Hækkerup)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ændring af straffeloven
(Ophævelse af revisionsbestemmelse vedrørende kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led
i religiøs oplæring)
§ 1
I lov nr. 1723 af 27. december 2016 om ændring af
straffeloven (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af
visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring)
foretages følgende ændring:
1. § 3 ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. maj 2022.
Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2021-22
Justitsmin., j.nr. 2021-731-0080
AA012902
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Straffelovens § 136, stk. 3, kriminaliserer udtrykkelig billi-
gelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæ-
ring. Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 1723 af 27.
december 2016 om ændring af straffeloven (Kriminalisering
af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som
led i religiøs oplæring).
Baggrunden herfor var en politisk aftale om initiativer rettet
mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske
love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser, ind-
gået mellem den daværende regering (Venstre), Socialdemo-
kratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
den 31. maj 2016.
I den forbindelse blev der bl.a. indgået en delaftale mel-
lem den daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservati-
ve Folkeparti om kriminalisering af udtrykkelig billigelse af
visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring.
Aftalen indebar bl.a., at der senest i folketingsåret 2021-22
skal fremsættes et forslag om revision af loven, således at
Folketinget kan tage stilling til, om der fortsat er behov
for kriminaliseringen. I overensstemmelse hermed følger det
af § 3 i lov nr. 1723 af 27. december 2016 om ændring
af straffeloven (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af
visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring), at
justitsministeren i folketingsåret 2021-22 skal fremsætte for-
slag om revision af loven.
Folketinget har ved lov nr. 415 af 13. marts 2021 om æn-
dring af straffeloven, lov om pas til danske statsborgere m.v.
og udlændingeloven (Styrket indsats mod negativ social
kontrol m.v.) udvidet anvendelsesområdet for straffelovens
§ 136, stk. 3. Med loven blev det bl.a. gjort strafbart som led
i religiøs oplæring udtrykkeligt at billige psykisk vold, jf.
straffelovens § 243, og overtrædelser af straffelovens § 260
a om religiøse vielser af mindreårige.
Regeringen vil ikke acceptere, at danske love og værdier
undergraves gennem religiøs oplæring. Religiøse fora i Dan-
mark skal ikke bruges til at opbygge og understøtte parallel-
le retsopfattelser.
De, der forestår religiøs oplæring, har en særlig position i
forhold til at påvirke deres menighed. Dermed har de også
et særligt ansvar – både over for medlemmerne af det pågæl-
dende religiøse fællesskab, men også over for samfundet.
Det er således regeringens opfattelse, at der fortsat er behov
for et stærkt strafferetligt værn mod dem, der i forbindelse
med religiøs oplæring misbruger deres særlige position og
underminerer fællesskabet.
Formålet med lovforslaget er på den baggrund at ophæve
revisionsbestemmelsen i lov nr. 1723 af 27. december 2016,
således at straffelovens § 136, stk. 3, videreføres i uændret
form.
2. Ophævelse af revisionsbestemmelsen vedrørende
straffelovens § 136, stk. 3
2.1. Gældende ret
2.1.1. Straffelovens § 136, stk. 3, blev indført ved lov nr.
1723 af 27. december 2016 om ændring af straffeloven
(Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafba-
re handlinger som led i religiøs oplæring). Det følger af
ændringslovens § 3, at justitsministeren i folketingsåret
2021-22 skal fremsætte forslag om revision af loven.
Det fremgår af bemærkningerne til lovens § 3, jf. Folke-
tingstidende 2016-17, A, L 18 som fremsat, side 10, at der
i forbindelse med revisionen vil skulle tages stilling til, om
der fortsat er behov for strafbestemmelsen om kriminalise-
ring af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger
som led i religiøs oplæring, eller om bestemmelsen skal
ændres eller ophæves.
2.1.2. Det følger af straffelovens § 136, stk. 3, at den, der
som led i religiøs oplæring udtrykkeligt billiger handlinger,
som er omfattet af straffelovens §§ 114-114 j, 208, 210, 216,
222, 223 og 225, jf. §§ 216, 222 og 223, §§ 237, 243-246,
260, 260 a og 261, straffes med bøde eller fængsel indtil 3
år.
Bestemmelsen omfatter ytringer, der fremsættes som led
i religiøs oplæring. Ved religiøs oplæring forstås, at op-
læringen er religiøst begrundet og har et forkyndende ele-
ment. Det betyder, at formålet med oplæringen er at gøre
et bestemt budskab kendt og at vinde nye tilhængere (eller
fastholde eksisterende). Det indebærer bl.a., at almindelig
religionsundervisning, der ikke indeholder et sådant forkyn-
dende element – og hvor formålet således ikke er at vinde
nye tilhængere mv. – ikke er omfattet af bestemmelsen.
Der er alene tale om oplæring i bestemmelsens forstand,
hvis den pågældende har en særlig (religiøs) autoritet i for-
hold til modtageren eller modtagergruppen, således at den
person eller disse personer kan anses for særligt sårbare over
for forkynderens påvirkning. Der skal således være et auto-
ritetsspring mellem de pågældende. En tilfældigt sammensat
2
modtagergruppe, som f.eks. ikke udspringer af en religiøs
menighed eller lignende, i forhold til hvilken forkynderen
mv. har en sådan autoritet, falder som udgangspunkt uden
for det kriminaliserede område. Det gælder også i forhold til
grupper og indlæg på sociale medier mv.
Både religiøse forkynderes virksomhed og aktiviteter udøvet
af andre, der i situationen ytrer sig som led i religiøs oplæ-
ring i den nævnte forstand, er omfattet.
Religiøs oplæring kan bl.a. – udover ”gudstjenester” og an-
dre religiøse handlinger – omfatte den undervisning, instruk-
tion eller vejledning (oplæring), der finder sted på koransko-
ler, bibelskoler, i visse religiøse studiekredse mv., men også
i forbindelse med almindelig konfirmationsforberedelse.
Bestemmelsen retter sig mod udtrykkelig billigelse af vis-
se bestemte strafbare handlinger. Omfattet er straffelovens
bestemmelser om terror (§§ 114-114 j), drab (§ 237), vold-
tægt (§ 216), voldshandlinger, herunder psykisk vold (§§
243-246), incest (§ 210), pædofili (§§ 222 og 223), andet
seksuelt forhold end samleje (§ 225, jf. §§ 216, 222 og
223), frihedsberøvelse (§ 261), tvang (§ 260), bigami (§
208) og religiøse vielser mv. af mindreårige (§ 260 a). Af-
grænsningen indebærer bl.a., at udtrykkelig billigelse af spe-
cifikke strafbare handlinger som stening, piskning, korporlig
afstraffelse af børn, håndsafhugning, tvangsomskæring af
kvinder, indgåelse af tvangsægteskab og flerkoneri mv. er
omfattet.
Både den udtrykkelige billigelse af en strafbar handling,
som allerede er begået, og billigelsen af en strafbar hand-
ling, som ikke er begået (uanset om den rent faktisk senere
begås), er omfattet af bestemmelsen.
Det er endvidere en betingelse, at ytringen – for at være
strafbar som billigelse – må have en sådan karakter, at den
kan være med til at legitimere den form for strafbar hand-
ling, som ytringen angår. Dette indebærer, at ytringer om på
demokratisk vis at ændre retstilstanden ikke er omfattet.
Den blotte oplæsning eller gengivelse af et skriftsted eller
af religiøse forskrifter, hvori der gives udtryk for en opfor-
dring eller støtte til strafbare handlinger, er ikke omfattet
af bestemmelsen, medmindre den pågældende tilslutter sig
(billiger) det oplæste eller gengivne i en eller anden form.
Den kontekst, som en ytring indgår i, har betydning for vur-
deringen af, om den er strafbar. Det gælder både i forhold
til, om der foreligger billigelse (eller om der derimod f.eks.
er tale om, at et skriftsted gengives, men ikke billiges), men
også i forhold til, om der er tale om en ytring fremsat som
led i religiøs oplæring (eller derimod f.eks. som led i den
offentlige eller politiske debat).
Både ytringer fremsat i offentlige og ikke-offentlige (lukke-
de) sammenhænge er omfattet af bestemmelsen. Offentlige
ytringer omfatter ytringer fremsat i forbindelse med en præ-
diken eller anden mødeaktivitet, hvortil der er almindelig
adgang for en menighed eller en bredere offentlighed. Det
samme gælder ytringer på internettet og i medierne mv.
Ikke-offentlige ytringer er ytringer, der fremsættes i lukkede
sammenhænge og ikke er tiltænkt at skulle udbredes til en
videre kreds. Eksempelvis kan ytringer, der fremsættes af
en religiøs forkynder under en (fortrolig) samtale med en
person, der har søgt religiøs vejledning, være omfattet af
bestemmelsen.
Der henvises i det hele til bemærkningerne til forslag nr.
L 18 til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af
udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led
i religiøs oplæring), jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 18
som fremsat.
2.1.3. Den 25. maj 2020 fremsendte justitsministeren en
rapport om erfaringerne med straffelovens § 136, stk. 3, til
Folketingets Retsudvalg (Retsudvalget 2019-20 (Alm. del) –
Bilag 416).
Det fremgår af rapporten, at Rigsadvokaten havde oplyst,
at der på daværende tidspunkt i politiets sagsstyringsysstem
(POLSAS) var registreret én sag om overtrædelse af straf-
felovens § 136, stk. 3. Den pågældende sag blev afgjort i
1. instans ved Københavns Byret den 26. marts 2019, hvor
tiltalte blev fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens §
136, stk. 3, og § 266 b, stk. 1, ved i sin egenskab af imam
under en prædiken i en moské den 31. marts 2017 udtrykke-
ligt at have billiget drab efter straffelovens § 237. Tiltalte
blev af byretten idømt 6 måneders betinget fængsel, hvilket
blev stadfæstet ved Østre Landsrets dom af 30. januar 2020.
Det fremgår endvidere af rapporten, at der ved en søgning
i POLSAS/QlikView den 30. januar 2020 var identificeret
to anmeldelser om overtrædelse af straffelovens § 136, stk.
3. Der blev afsagt fældende dom i den ene sag (Østre Lands-
rets dom af 30. januar 2020, der er omtalt ovenfor), og i den
anden blev det besluttet ikke at indlede efterforskning, idet
det var tvivlsomt, hvorvidt der var dansk værneting.
Rigspolitiet har efterfølgende oplyst, at der ved søgning
i POLSAS/QlikView pr. 12. januar 2022 er identificeret
én yderligere anmeldelse om overtrædelse af bestemmel-
sen. Rigspolitiet har endvidere oplyst, at der er foretaget
sigtelse i sagen. Rigsadvokaten har oplyst, at der pr. 12.
januar 2022 ved søgning i POLSAS ikke er registreret yder-
ligere påtaleopgivelser, tiltaler eller domme vedrørende be-
stemmelsen.
2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord­
ning
3
De, der forestår religiøs oplæring, har en særlig position
i deres menighed eller religiøse fællesskab. De fremstår
med en særlig autoritet og indsigt, ligesom deres råd og
vejledning tillægges særlig vægt. Hertil kommer, at de er i
kontakt med mennesker, der kan være særligt sårbare over
for forkynderens mv. påvirkning, når de f.eks. opsøger og
deltager i et fællesskab om religiøse handlinger eller søger
religiøs vejledning.
Forud for indførelsen af straffelovens § 136, stk. 3, var det
lovligt for religiøse forkyndere mv. i deres menighed mv. at
udtrykke støtte til eller billige f.eks. stening af kvinder eller
korporlig afstraffelse af børn, så længe den pågældende ikke
herved offentligt tilskyndede til en forbrydelse, jf. straffelo-
vens § 136, stk. 1, eller medvirkede til et konkret strafbart
forhold, jf. straffelovens § 23.
Sådanne ytringer må i kraft af forkynderens mv. særlige
position anses som skadelige for samfundet, demokratiet og
respekten for gældende love og regler, uanset om de konkret
udgør tilskyndelse til en forbrydelse eller medvirken til et
strafbart forhold.
Justitsministeriet finder således, at det vil være uhensigts-
mæssigt at lovliggøre sådanne ytringer. Det er således Ju-
stitsministeriets opfattelse, at der fortsat er behov for et
strafferetligt værn mod udtrykkelig billigelse af visse straf-
bare handlinger som led i religiøs oplæring.
På den baggrund foreslås det, at revisionsbestemmelsen i
lov nr. 1723 af 27. december 2016 ophæves, således at straf-
felovens § 136, stk. 3, videreføres i uændret form.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller im-
plementeringskonsekvenser for det offentlige. Lovforslaget
overholder principperne om digitaliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. december
2021 til den 5. januar 2022 været i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advoka-
trådet, Amnesty International, Copenhagen Business School
(CBS) – CBS LAW – Institut for Ledelse, Politik og
Filosofi, Danske Advokater, Danske Regioner, Den Dan-
ske Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, Direk-
toratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforenin-
gen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Anklage-
re, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Køben-
havns Universitet – Det Juridiske Fakultet, Landsforenin-
gen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Politi-
forbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspoliti-
et, Syddansk Universitet – Juridisk Institut, Aalborg Univer-
sitet – Juridisk Institut og Aarhus Universitet – Juridisk
Institut.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
4
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige mæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem princip-
per for implementering af er-
hvervsrettet EU-regulering/Over-
implementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det følger af straffelovens § 136, stk. 3, at den, der som led
i religiøs oplæring udtrykkeligt billiger handlinger, som er
omfattet af straffelovens §§ 114-114 j, 208, 210, 216, 222,
223 og 225, jf. §§ 216, 222 og 223, §§ 237, 243-246, 260,
260 a og 261, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
Straffelovens § 136, stk. 3, blev indført ved lov nr. 1723 af
27. december 2016 om ændring af straffeloven (Kriminali-
sering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger
som led i religiøs oplæring). Det følger af ændringslovens §
3, at justitsministeren i folketingsåret 2021-22 skal fremsæt-
te forslag om revision af loven.
Det foreslås at ophæve revisionsbestemmelsen i § 3 i lov
nr. 1723 af 27. december 2016 om ændring af straffeloven
(Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare
handlinger som led i religiøs oplæring). Der lægges således
op til ikke at foretage ændringer i straffelovens § 136, stk. 3.
Ophævelsen af § 3 i lov nr. 1723 af 27. december 2016
om ændring af straffeloven (Kriminalisering af udtrykkelig
billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs
oplæring) vil medføre, at straffelovens § 136, stk. 3, videre-
føres i uændret form.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2022.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da straffelo-
ven ikke gælder for Færøerne eller Grønland og heller ikke
ved kongelig anordning kan sættes i kraft. Færøerne har
således pr. 1. marts 2010 overtaget lovgivningskompetencen
på det strafferetlige område, mens der for Grønland gælder
en særlig kriminallov.
5
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 1723 af 27. december 2016 om ændring af straffelo-
ven (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare
handlinger som led i religiøs oplæring) foretages følgende æn-
dring:
§ 3 1. § 3 ophæves.
Justitsministeren fremsætter forslag om revision af loven i
folketingsåret 2021-22.
6