Fremsat den 8. februar 2022 af Troels Lund Poulsen (V), Mads Fuglede (V), Rasmus Jarlov (KF), Søren Pape Poulsen (KF), Lars Boje Mathiesen (NB), Pernille Vermund (NB), Ole Birk Olesen (LA) og Alex Vanopslagh (LA)
Tilhører sager:
Aktører:
AX27316
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/beslutningsforslag/b83/20211_b83_som_fremsat.pdf
Fremsat den 8. februar 2022 af Troels Lund Poulsen (V), Mads Fuglede (V), Rasmus Jarlov (KF), Søren Pape Poulsen (KF), Lars Boje Mathiesen (NB), Pernille Vermund (NB), Ole Birk Olesen (LA) og Alex Vanopslagh (LA) Forslag til folketingsbeslutning om at tiltrække kvalificeret international arbejdskraft til Danmark på rimelige arbejdsvilkår Folketinget pålægger regeringen at sikre den nødvendige hjemmel til og praktiske implementering af følgende ti tiltag, som skal sikre, at virksomhederne i Danmark har ordentlig adgang til at tiltrække kvalificeret international arbejdskraft på rimelige arbejdsvilkår: 1. En ny, forbedret beløbsordning 2. Udvidelse af fasttrackordningen 3. Udvidelse af jobsøgningsopholdet for udenlandske studerende 4. Bedre fastholdelse af internationale dimittender 5. Udvidelse af Startup Denmark 6. Tre ekstra International Citizen Service-centre 7. Forlængelse af opholdsperioden i drifts- og fodermesterordningen 8. Forbedring af Working Holiday-ordningen 9. Kortere svartid og ændret proces hos SIRI 10. Fjernelse af bøvlede og unødvendige krav. Tiltagene skal implementeres hurtigst muligt og senest inden udgangen af 2022. Beslutningsforslag nr. B 83 Folketinget 2021-22 AX027316 Bemærkninger til forslaget Danske virksomheder mangler arbejdskraft Ledigheden er faldende, og der er akut mangel på arbejds- kraft i flere brancher. Det er det absolut største problem, vores virksomheder står over for. Forslagsstillerne ønsker derfor med dette forslag at hjælpe de danske virksomheder ved at sikre bedre muligheder for at tiltrække den nødvendi- ge kvalificerede internationale arbejdskraft. Den akutte mangel på arbejdskraft kan tydeligt mærkes blandt virksomhederne. En undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at virksomhederne på bare 3 måneder er gået glip af en omsætning på 35 mia. kr. på grund af manglen på arbejdskraft (»Mangel på arbejdskraft medfører milliardtab i omsætning«, Dansk Erhverv, den 8. december 2021). Virksomheder over hele landet har udfordringer med at ansætte medarbejdere, og de kan derfor ikke følge med ef- terspørgslen. Ifølge en undersøgelse fra Dansk Industri er det hele fire ud af ti virksomheder, der mener, at mangel på medarbejdere bliver den største vækstudfordring i 2022, og op imod 60 pct. venter, at det kan bremse væksten i 2022 (»Mangel på hænder bremser væksten i 2022«, DI Analyse, den 10. december 2021). Manglen på medarbejdere viser sig også i sundhedsvæse- net og i ældreplejen (»Kampen om arbejdskraft kan ramme både velfærd og vækst«, Momentum, kl.dk, den 13. januar 2022). Det betyder, at danskerne igen og igen oplever, at op- gaver ikke bliver løst, og at vi i sidste ende mister vækst og velstand. Det begrænser derfor muligheden for at prioritere vores fælles velfærd og den grønne omstilling. Forslagsstillerne mener, at der er behov for konkrete til- tag, der skaffer flere hænder til virksomhederne, som står i en situation, hvor de må sige nej til ordrer og henvendelser, fordi de mangler hænder. Der skal være adgang til den rette arbejdskraft, for at det ikke har en kedelig afsmitning og giver akutte udfordringer i den offentlige sektor. Forslagsstillerne har noteret sig, at regeringen har indgået en aftale med SF, RV, DF og KD om en reform af dele af dansk økonomi. Det er en aftale, der hverken løser udfor- dringerne med manglen på arbejdskraft på kort eller lang sigt. Forslagsstillerne noterer sig samtidig, at regeringen ik- ke har flertal for de initiativer, der skal sikre mere internatio- nal arbejdskraft. Nye tiltag skal tiltrække kvalificeret international arbejds- kraft For at løse problemet med den akutte mangel på arbejds- kraft er det nødvendigt at sikre mere kvalificeret internatio- nal arbejdskraft på danske løn- og arbejdsvilkår. Forslags- stillerne foreslår derfor følgende ti tiltag, der vil gøre det lettere at tiltrække kvalificeret international arbejdskraft til Danmark: 1. En ny, forbedret beløbsordning Som et tillæg til den eksisterende beløbsordning skal be- løbsgrænsen sænkes til 360.000 kr. for international arbejds- kraft fra de lande, som lever op til mindst et af følgende to krav. A) Det er et af de lande, vi har flest ud- og indgående investeringer med, svarende til den løsning, som VLAK-re- geringen lagde frem i 2018 (»Regeringen fremlægger udspil om styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft«, bm.dk, den 3. oktober 2018). B) Det er et af de lande, som Danmark – og de øvrige Schengenlande – har et organiseret og velfungerende sam- arbejde med, hvilket måles på, om der er visumfrihed for besøgende i Schengen fra de pågældende lande. Disse 59 lande er at finde på EU’s oversigt og dækker lande fra alle steder i verden (»Lists of third countries whose nationals must be in possession of a visa when crossing the external borders and of those whose nationals are exempt from that requirement«, ec.europa.eu). Ordningen skal være åben, så længe arbejdsløsheden er under 4,5 pct. og antallet af tilladelser har været under 12.000 på et år. Hvis disse grænser nås, lukkes der for nye arbejdstilladelser. Aftalepartierne kan dog genåbne for yderligere tilladelser. Opholds- og arbejdstilladelser opnået efter ordningen kan have en varighed på op til 7 år. Den foreslåedes ordning er en tillægsordning til beløbs- ordningen. Den påvirker således ikke de eksisterende mulig- heder for at indhente international arbejdskraft til Danmark efter den eksisterende beløbsordning. 2. Udvidelse af fasttrackordningen I dag findes der en såkaldt fasttrackordning for internati- onale medarbejdere. Her har virksomhederne mulighed for hurtigt og nemt at få international arbejdskraft til Danmark, fordi medarbejderne kan begynde at arbejde, mens deres sagsbehandling er i gang. Kravet til antallet af fuldtidsansat- te, som en virksomhed skal have ansat for at kunne blive certificeret til at benytte fasttrackordningen, bør nedsættes fra de nuværende mindst 20 til mindst 5 fuldtidsansatte medarbejdere i Danmark. Dermed får flere virksomheder adgang til fasttrackordningen, som giver mulighed for at ansætte international arbejdskraft hurtigt og fleksibelt. 3. Udvidelse af jobsøgningsopholdet for udenlandske stude- rende For at sikre en bedre overgang til arbejdsmarkedet for udenlandske studerende skal jobsøgningsopholdet udvides fra de nuværende 6 til 12 måneder for udenlandske stude- rende, der har afsluttet en videregående uddannelse i Dan- mark. Det betyder, at udenlandske studerende, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i og afslutte 2 en videregående uddannelse eller en ph.d.-uddannelse her i landet, samtidig meddeles opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold i 12 måneder med henblik på at søge beskæftigelse her i landet efter afslutning af uddannelsen. 4. Bedre fastholdelse af internationale dimittender Der skal afsættes 3 mio. kr. i 2022 og 2023 til at øge ind- satsen for at fastholde internationale studerende med særlig fokus på talentrekruttering og karriereafklaringsforløb. 5. Udvidelse af Startup Denmark Startup Denmark er en ordning, der giver udenlandske iværksættere mulighed for at få opholdstilladelse i Danmark til at oprette og drive en innovativ vækstvirksomhed. Denne ordning skal styrkes, ved at der afsættes 1 mio. kr. årligt til en udvidelse af Startup Denmark-ordningen, så en uden- landsk virksomhedsejer, der ønsker at åbne en filial i Dan- mark af en eksisterende virksomhed, kan søge om opholds- tilladelse gennem Startup Denmark. Samtidig skal det præciseres i udlændingeloven, at ud- lændinge, der allerede har stiftet en selvstændig succesfuld virksomhed, som bidrager til dansk erhvervsliv med innova- tion og udviklingspotentiale, f.eks. mens udlændingen hav- de et andet opholdsgrundlag, har mulighed for at søge om opholdstilladelse gennem Startup Denmark til at drive virk- somheden. 6. Tre ekstra International Citizen Service-centre I dag har Danmark fire såkaldte International Citizen Ser- vice-centre (ICS). Disse centre hjælper udenlandske medar- bejdere, som er i Danmark i over 3 måneder, med det rele- vante papirarbejde fra myndighederne. Antallet af centre er dog ikke tilstrækkeligt, da servicen bør være bedre og hur- tigere. Derfor skal der etableres yderligere tre rekrutterings- centre, som gør det lettere og smidigere for virksomhederne at få adgang til relevant arbejdskraft. Der afsættes midler til formålet. 7. Forlængelse af opholdsperioden i drifts- og fodermester- ordningen En fodermester eller driftsleder inden for landbruget kan i dag få opholds- og arbejdstilladelse i 1, 2 eller 3 år ad gangen. Opholdsperioden skal udvides til 4 år. En udvidelse af opholdsperioden vil bidrage til at skabe en højere grad af tryghed omkring opholdet i Danmark for ansatte i landbru- get. 8. Forbedring af Working Holiday-ordningen Den socialdemokratiske regering har valgt at stramme reglerne i Working Holiday-ordningen. Ændringerne bety- der bl.a., at man har afskaffet muligheden for, at man med en Working Holiday-tilladelse kan udføre selvstændig erhvervsvirksomhed. Alle de opstramninger, som den social- demokratiske regering har lavet af ordningen, skal tilbage- rulles. 9. Kortere svartid og ændret proces hos SIRI Arbejdsprocesserne hos SIRI forsinker i dag virksomhe- dernes mulighed for hurtigt at skaffe arbejdskraft. Derfor skal der i SIRI sikres en gennemsnitlig svartid på bindende afgørelser af spørgsmål vedrørende arbejds- og opholdstilla- delser på 14 dage. Derudover skal virksomheder, der er om- fattet af overenskomst, anses for at have sædvanlige løn- og ansættelsesforhold, og derfor skal SIRI ikke foretage kontrol af løn- og ansættelsesforholdene på disse virksomheder. Der afsættes midler til formålet. 10. Fjernelse af bøvlede og unødvendige krav Der er en række bøvlede og unødvendige krav til virksom- heder, der gerne vil indhente international arbejdskraft til Danmark. Disse krav bør fjernes. Det gælder kravet om, at lønnen til medarbejdere fra lande uden for EU skal udbeta- les til en dansk bankkonto og alene i likvide midler. Dette skal fjernes. Samtidig skal det såkaldte formodningsafslag i sin nuværende form afvikles. Økonomi Forslagene finansieres i indeværende år af uforbrugte midler fra § 35 på finansloven. I årene fremover finansieres de inden for finansloven. 3 Skriftlig fremsættelse Troels Lund Poulsen (V): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at tiltrække kvalificeret international arbejdskraft til Danmark på rimelige arbejdsvilkår. (Beslutningsforslag nr. B 83) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 4