L 47 - svar på spm. 39, om ministeren på baggrund af det i L 47, bilag 13 fremførte vil yde teknisk bistand til et ændringsforslag m.v., fra indenrigs- og boligministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om leje. (Spørgsmål 39)
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og boligministeren
- Adressat: indenrigs- og boligministeren
- Stiller: Susan Kronborg
BOU L 47 - svar på spm. 39.docx
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l47/spm/39/svar/1853188/2524687.pdf
Stormgade 2-6 1470 København K Telefon 72 28 24 00 Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg Svar på spørgsmål fra Susan Kronborg (RV) stillet den 7. februar 2022. Lovforslag L 47 - spørgsmål nr. 39: ”Vil ministeren på baggrund af det i L 47 – bilag 13 fremførte yde teknisk bistand til et ændringsforslag, således det direkte af loven udtrykkeligt kommer til at fremgå, at der som af ministeriet forudsat, kan ske en sammenligning mellem et gennemgribende re- noveret småhuslejemål og et 5.2-lejemål, eller alternativt, at de i bilaget citerede sær- deles håndfaste bemærkninger udgår, og det i stedet overlades til domstolene, at fast- slå hvad der er gældende ret i forhold til den konkrete problemstilling?” Svar: Som allerede anført i tidligere svar er bemærkningerne støttet af gældende lovs ordlyd, gældende lovs forarbejder, retspraksis og den juridiske litteratur, herunder både Bo- liglejeret, som er forfattet af Niels Grubbe og Hans Henrik Edlund, samt Det lejedes værdi, som er forfattet af Jakob Juul-Sandberg, og kan således konstateres som væ- rende gældende ret. Jeg er derfor ikke indstillet på at lade bemærkningerne udgå. Det efterspurgte ændringsforslag kan udarbejdes på følgende måde: Ændringsforslag til Forslag til lov om leje Til § 32 1) I § 32 indsættes efter stk. 1: »Stk. 2. Er lejemål, som er beliggende i ejendomme omfattet af § 7, gennemgribende forbedret, kan der ved fastsættelsen af lejen efter stk. 1 ske sammenligning med leje- mål med en lejefastsættelse efter § 19, stk. 2. « [Lejefastsættelse for gennemgribende forbedrede lejemål i småejendomme] Bemærkninger Til nr. 1 Den foreslåede bestemmelse har til formål at kodificere gældende ret i en bestemmelse for på den måde at klarlægge retsstillingen for enhver bruger af lovgivningen. Sagsnr. 2022 - 779 Doknr. 488063 Dato 07-02-2022 Offentligt L 47 - endeligt svar på spørgsmål 39 Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22 2 Bestemmelsen har til formål at tydeliggøre, at såfremt et lejemål i en småejendom har gennemgået en gennemgribende forbedring, vil der ved fastlæggelse af lejen for leje- målet kunne ske sammenligning med lejemål, som har en lejefastsættelse efter den fo- reslåede § 19, stk. 2, om gennemgribende forbedrede lejemål i storejendomme. Det bemærkes i den forbindelse, at stk. 1 stadig finder anvendelse, hvilket betyder, at det fx stadig er et krav, at lejen for det sammenlignelige lejemål er omkostningsbe- stemt reguleret efterfølgende i henhold til den foreslåede § 23. Det er ligeledes et kriterie for sammenligningen, at der i henhold til stk. 1 er tale om lejemål af tilsvarende beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelses- stand, og der kan derfor efter omstændighederne skeles til de kvalitative kriterier for gennemgribende forbedrede lejemål i storejendomme, jf. den foreslåede § 19, stk. 2, når det skal fastslås, hvorvidt et lejemål i en småejendom er gennemgribende forbed- ret i henhold til nærværende bestemmelse. Der er ikke med bestemmelsen tiltænkt materielle ændringer set i forhold til gældende ret. Med venlig hilsen Kaare Dybvad Bek