Henvendelse af 7/2-22 fra Stenbroens jurister

Abel Cathrines Gade 21, st.th
1654 København V
(+45) 33 33 05 05
CVR: 42350176
kontakt@stenbroensjurister.dk
sikkermail@stenbroensjurister.dk
stenbroensjurister.dk
Til ordførerne
7. februar 2022
Beslutningsforslag B32 om id-kort
På tirsdag behandler Folketinget beslutningsforslaget B 32 om id-kort til de mest udsatte
borgere med stofmisbrug. Med forslaget sætter SF fokus på undtagelsen fra bødestraf for
socialt udsatte, der besidder stof på sig til eget brug,
Den særlige strafundtagelse fremgår direkte af strafbestemmelsen i lov om euforiserende
stoffer. Alligevel har der været problemer med implementeringen lige siden Folketinget vedtog
loven i 2007.
Der er tale om et retsområde, vi i Stenbroens Jurister følger tæt, fordi det har stor betydning
for mennesker, vi arbejder for. Helt aktuelt fører vi en oplysningskampagne til socialt udsatte
om reglen. Se mere på www.gulekort.dk
Stenbroens Jurister er en specialiseret retshjælp for stærkt stofafhængige og andre gadefolk,
stiftet i 2021 af samtlige tidligere medarbejdere i Gadejuristen. De erfaringer fra sager og
undersøgelser, der henvises til i beslutningsforslaget, findes og videreføres derfor i dag i
Stenbroens Jurister.
Vi hilser debatten velkommen, og vi har stor sympati for, at SF med forslaget vil forbedre
vilkårene for udsatte stofbrugere.
Samtidig finder vi det vigtigt at fastholde, at det allerede er gældende ret, at de mest udsatte
stofbrugere ikke skal straffes for besiddelse af stoffer til eget brug. Reglen findes i lov om
euforiserende stoffer § 3, stk. 1, 3. pkt. og er præciseret i Rigsadvokatens meddelelse om
narkotika. Når der i dag indledes en straffesag om stofbesiddelse, er det således politiets og
anklagemyndighedens ansvar, at undtagelsen anvendes.
Det er derfor afgørende, at en eventuel ordning med et id-kort ikke udformes på en måde, der
forringer den udsattes målgruppes retssikkerhed eller tilsidesætter myndighedernes
eksisterende forpligtelser.
Offentligt
B 32 - Bilag 1
Retsudvalget 2021-22
2 / 4
Et væsentligt problem
Rettigheden, som forslaget vedrører, er allerede klar: Hvis en sigtet er stærkt stofafhængig og
vedkommendes sociale forhold taler for det, så skal politiet afslutte sagen med en advarsel –
hver gang den pågældende tages med stof til eget brug.
Stenbroens Jurister har netop indhentet nye tal fra Rigsadvokaten om praksis på området.
Opgørelsen viser, at der kun blev meddelt en advarsel for stofbesiddelse til eget brug i 121
tilfælde i 2021.
I lyset af det meget store antal sager hvert år (21.574 afgørelser i 2021) forekommer det helt
usandsynligt, at der ikke er flere sager heriblandt, hvor der skulle være meddelt en advarsel.
Det meget lave antal advarsler igen i 2021 er ikke endegyldigt i sig selv, Men det underbygger
erfaring fra konkrete sager og tidligere undersøgelser af bl.a. Center for Rusmiddelforskning og
Justitia, der har italesat at politiet ikke anvender advarselsbestemmelsen korrekt
Beslutningsforslaget fra SF adresserer således et væsentligt problem for socialt udsattes
retssikkerhed.
Id-kortet
Som vi forstår id-kortet i såvel beslutningsforslagets som i forståelsespapirets forstand, er der
ikke tale om et kort, der giver nogen nye rettigheder.
Det antages, at ordningen vil indebære en eller anden form for forudgående ansøgning og
visitation for at få kortet udstedt. Det kan vi ikke se gennemført uden at påføre i forvejen
udsatte borgere en administrativ byrde. Vi forudser også praktiske udfordringer i, at både
borgerens stofbrug og sociale forhold jo løbede kan ændre sig.
For at undgå, at ansvaret forflyttes fra myndighederne til borgeren, er det efter vores opfattelse
afgørende, at en eventuel ordning med id-kort ikke træder i stedet for en selvstændig
opstramning hos politiet og anklagemyndigheden, så det sikres at sigtedes personlige forhold
altid inddrages i straffesagsbehandlingen.
Id-kortet kan ikke blive frikort for sælgere
Til gengæld er vi i Stenbroens Jurister helt uforstående overfor den bekymring, som
politiforbundets tidligere formand har udtrykt i pressen om en ”risiko for, at bagmænd og
pushere går fri, hvis misbrugere udstyres med et id-kort”.
Den særlige regel gælder alene socialt udsattes stofbesiddelse til eget brug. Undtagelsen
gælder ikke, hvis der er tale om smugling eller salg mv. Fremvisning af et id-kort, som det
foreslåede, vil derfor være uden relevans for straffesagen.
Det kan siges med fuldkommen sikkerhed, at politiet altid vurderer, om en stofbesiddelse er til
eget brug eller til salg, for da det journalføres som forskellige sagstyper, er betjenten nødt til at
vurdere det senest ved oprettelsen af sagen i politiets system.
3 / 4
Hvad er problemets kerne?
Politiet og anklagemyndigheden er allerede i dag forpligtet efter retsplejeloven og
Rigsadvokatens instrukser til at undersøge og vurdere sigtedes sociale forhold og stofbrugets
karakter i sager om stofbesiddelse til eget brug.
Viser undersøgelsen, at den sigtede er stærkt stofafhængig og lever af fx kontanthjælp eller
førtidspension, så har politiet pligt til at afslutte sagen med meddelelse af tiltalefrafald med
advarsel. Der må ikke udstedes et bødeforelæg.
Erfaring og konkrete undersøgelser siger os imidlertid, at det væsentlige problem på dette
område er, at politiet sjældent får undersøgt sigtedes forhold, men at sagerne alligevel
forfølges med bødeforelæg af anklagemyndigheden.
I modsætning til spørgsmålet om eget brug eller salg, findes der ikke nogen mekanisme i
politiets system, der sikrer, at vurderingen faktisk foretages.
Derfor har det fra flere sider været foreslået, at problemstillingen angribes ved at indføre en
funktion i politiets sagsbehandlingssystemer, der sikrer, at de relevante forhold altid
undersøges og beskrives, samt ved at anklagemyndigheden ophører med at udstede
bødeforelæg, før forholdene er dokumenteret på sagen.
Dette tiltag anbefaler Stenbroens Jurister også.
Politiets forudsætninger
Det fremhæves i beslutningsforslaget, at Københavns Politi til brug for besvarelse af spørgsmål
1618 (REU 2020-21, Alm. del) har oplyst, at politikredsen ikke har forudsætning for selvstændigt
at foretage vurdering af, om en sigtet har et misbrug.
Stenbroens Jurister håber, at Folketingets partier er opmærksomme på, hvor
bemærkelsesværdig denne udtalelse er.
I bemærkningerne til lovforslaget fra 2007, hvor advarselsreglen blev indført, anførte
Justitsministeriet, at der ikke ville blive behov for politiet for at indhente lægeerklæringer eller
udtalelser fra andre myndigheder om sigtedes personlige forhold:
”Politiet har i almindelighed et godt kendskab til den gruppe af personer, hvor både de sociale
hensyn og karakteren af narkotikamisbruget taler for anvendelse af advarsel. Det vil derfor
normalt ikke være nødvendigt at indhente oplysninger fra andre myndigheder om den
pågældendes indtægtsforhold, og der vil formentlig kun i sjældne tilfælde være behov for at
indhente en lægeerklæring om den pågældendes misbrug.”1
Denne formulering er siden blevet gentaget ordret af skiftende justitsministre overfor
Retsudvalget, både skriftligt (i 2008) og mundtligt (på samråd i 2016).
1
https://www.retsinformation.dk/eli/ft/200612L00201
4 / 4
Socialministeren har selv i 2012, dengang som sundhedsminister, oplyst til Folketinget i
lovforslaget om stofindtagelsesrum, at ”Politiet foretager allerede i dag en vurdering af, om der
er tale om en person med en stærk afhængighed af euforiserende stoffer som følge af et
længere og vedvarende forbrug, idet dette kan være afgørende for, om den pågældende skal
tildeles en advarsel eller en bøde.” 2
Det fremgik så sent som i september 2020 af et svar fra justitsministeren til Retsudvalget, at
det ifølge Københavns Politi ”beror på et konkret politimæssigt skøn, når der skal tages stilling
til, hvorvidt en sigtet er stofmisbruger og stærkt afhængig – og dermed også, hvorvidt der bør
udstedes en bøde eller gives en advarsel.” (REU 2019-20, Alm. del, sp. 1499)3
Men i det nylige svar 1618, fremgår det nu fra Københavns Politi, ”at vurderingen af, hvorvidt
en person er misbruger eller ej, ud fra politikredsens opfattelse først og fremmest vil basere sig
på en social- og sundhedsfaglig vurdering. Politikredsen har ikke forudsætninger for
selvstændigt at foretage en sådan vurdering i forbindelse med sigtelse af personer for
besiddelse mv. af euforiserende stoffer, medmindre der er tale om helt åbenlyse tilfælde, hvor
personen f.eks. er kendt fra misbrugsmiljøet i byen.”4
Når regeringen således nu har oplyst til Folketinget, at politiet kun i helt åbenlyse tilfælde kan
foretage den vurdering, som lovgivningen kræver, forventer Stenbroens Jurister, at regeringen
i forbindelse med debatten om beslutningsforslaget, vil komme ind på, hvordan
myndighederne vil sikre, at reglerne faktisk anvendes, som de er vedtaget af Folketinget.
Vi håber i den forbindelse, at ordførerne vil udfordre regeringen på, om ikke de
retssikkerhedsmæssige fordele ved indførelse af en kontrolfunktion i politiets
sagsbehandlingssystemer, vil opveje de administrative og praktiske udfordringer, der for
politiet kunne være forbundet hermed. I modsætning til indførelse af et id-kort, vil denne
løsning ikke medføre nye administrative byrder for den i forvejen stærkt udsatte målgruppe.
Med venlig hilsen
Stenbroens Jurister
Filip Soos
2
https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201112L00185
3
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/reu/spm/1499/svar/1687998/2242099/index.htm
4
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/reu/spm/1618/svar/1817720/2460950/index.htm