Vedlagt omdeles begrundelse for ønske om teknisk bistand til et ændringsforslag

Tilhører sager:

Aktører:


    Begrundelse for ændringsforslag

    https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l47/bilag/13/2524079.pdf

    Spørgsmål modtaget fra Susan Kronborg (RV):
    Der er bedt om teknisk hjælp til ændring af LL § 32, men svaret på spørgsmål 35 har ikke resulteret i et
    relevant ændringsforslag.
    Der bedes således igen om teknisk hjælp til et ændringsforslag til LL § 32, tidligere BRL § 29,c, med denne
    mere uddybende begrundelse for det ønskede ændringsforslag:
    I ministeriets Notat om lejefastsættelsen i småejendomme ved sammenligning med 5.2-lejemål,
    anerkender ministeriet at der blandt ledende teoretikere samt interesseorganisationer angiveligt består en
    uenighed om hvorvidt der 1) overhovedet ved fastsættelse af huslejen i småhusejendomme kan ske
    sammenligning med 5.2-lejemål, og 2) hvorledes denne sammenligning i så fald skal håndteres i forhold til
    bl.a. Sandbergs ”mer-leje”-synspunkt.
    I samme notat henviser ministeriet endvidere til tre byretsdomme, der imidlertid alle er karakteriseret ved
    ikke at være offentliggjort i UFR eller Tidsskrift for Bygge- og Boligret, og hvis præjudikatsværdi i forhold til
    afgørende lejeretlige tvivlsspørgsmål derfor muligvis kan anfægtes.
    Idet jeg har noteret mig ministeriets opfattelse af gældende ret, som ministeriet har redegjort for i
    ovennævnte notat, er det min vurdering det er uhensigtsmæssigt, at ministeriet i bemærkningerne til
    lovforslagets § 32 uden forbehold anfører:
    Er det omtvistede lejemål gennemgribende moderniseret, således at lejen, såfremt ejendommen havde
    været omfattet af reglerne om omkostningsbestemt leje, kunne være fastsat til det lejedes værdi, jf.
    lovforslagets § 19, stk.2, kan der sammenlignes med gennemgribende moderniserede lejemål i
    storejendomme.
    For det første tager ministeriets bemærkninger til § 32 ikke hensyn til Sandbergs forbehold, ligesom
    ministeriets bemærkninger ikke tager hensyn til professor Hans Henrik Edlunds forbehold – ”om
    overhovedet”, hvor der udtrykkes tvivl om hvorvidt der kan ske sammenligning.
    Dernæst foreligger der så vidt ses ikke et afgørende præjudikat fra højesteret eller landsretterne, som
    bekræfter ministeriets opfattelse, men alene utrykte afgørelser, som altså ikke er blevet vurderet så
    retsskabende eller afklarende, at de skulle offentliggøres i UFR eller Tidskrift for Bygge- og Boligret.
    Der er så vidt ses derfor tale om en retlig problemstilling, som ikke er endelig afgjort ved et afgørende
    præjudikat fra Højesteret eller landsretterne, og som deler de ledende teoretikere.
    På denne baggrund forekommer det intuitivt uhensigtsmæssigt, blot at gentage indholdet af nugældende §
    29c i lovforslagets § 32, og i lovbemærkningerne til § 32 herefter fastslå en retstilstand som ikke er
    sanktioneret af højesteret eller landsretterne, og som deler den ledende teori samt de bærende
    organisationer.
    Ovennævnte forhold accentueres ved henvisning til von Eybens Retskildelære, hvor det dokumenteres, at
    lovmotiver står særdeles højt i retskildehierakiet, og hvor det dokumenteres, at lovbemærkninger ofte har
    afgørende indflydelse på domstolenes afgørelser, og hvor det fastslås, at det netop derfor er
    uhensigtsmæssigt, såfremt en given retsopfattelse ikke finder vej til loven, men i stedet anføres i
    lovbemærkningernes beskrivelse af gældende ret.
    Endelig er det uhensigtsmæssigt, at borgerne, samt de professionelle aktører, hverken i loven, i den
    Offentligt
    L 47 - Bilag 13
    Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
    ledende teori, eller i offentliggjort retspraksis, kan udlæse hvad der må formodes at være gældende ret,
    men i stedet skal finde frem til ministeriets bemærkninger til § 32 for at få en fornemmelse af hvilket
    resultat en domstol muligvis vil nå. Jeg erindrer i denne sammenhæng om, at sammenskrivningen af dele af
    lejelovgivningen havde til formål at sikre en mere overskuelig regulering af det i forvejen særdeles
    komplekse retsområde.
    På denne baggrund skal jeg forespørge om ministeren kunne yde teknisk assistance således det direkte af
    loven udtrykkeligt fremgår at der som af ministeriet forudsat, kan ske en sådan sammenligning mellem et
    gennemgribende renoveret småhus-lejemål og et 5.2-lejemål, alternativt, at de ovenfor citerede særdeles
    håndfaste bemærkninger udgår, og det i stedet overlades til domstolene, at fastslå hvad der er gældende
    ret i forhold til den konkrete problemstilling.
    

    Vedlagt omdeles begrundelse for ønske om teknisk bistand til et ændringsforslag

    https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l47/bilag/13/2524072.pdf

    Side 1 | 1
    Indenrigs- og Boligudvalget
    Til: Udvalgets medlemmer
    Dato: 7. februar 2022
    L 47
    Forslag til lov om leje.
    Af indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek).
    Vedlagt omdeles begrundelse for ønske om teknisk bistand til et
    ændringsforslag.
    Med venlig hilsen
    Mikkel Bjerregaard,
    udvalgssekretær
    Offentligt
    L 47 - Bilag 13
    Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22