Henvendelse af 3. februar 2022 fra Dansk Industri og Bryggeriforeningen
Tilhører sager:
Aktører:
B34 Dansk Industri og Bryggeriforeningen
https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b34/bilag/2/2523723.pdf
1 København, den 3. februar 2022 Opbakning til beslutningsforslag B34 Dansk Industri og Bryggeriforeningen, der repræsenterer producenter og forhandlere af produkter underlagt salgsaldersgrænser, vil gerne dele vores begrundede opbakning til beslutningsforslag B34 om digital aldersverificering. Udfordringer med nuværende ID-kontrol Detailhandlen og restauranter er pålagt en række myndighedsopgaver i forbindelse med aldersverifikation for at overholde salgsaldersgrænserne ved en given handel. Det er i praksis en ganske indgribende opgave, der dels tager tid ved handelstransaktionen og dels kan skabe øget mistillid i en handelssituation, når butiksmedarbejdere skal bede kunder dokumentere, at de har ret til at gennemføre den handel, de ønsker. Det kan således være grænseoverskridende for butiksmedarbejdere at håndhæve lovgivningen om aldersgrænser på tværs af produktkategorier som alkohol, tobak, spil og håndkøbsmedicin. Derudover kan det være vanskeligt at vurdere kundens alder, ligesom nogle kunder reagerer negativt overfor butiksmedarbejdere ved ID-kontrol. Disse forhold medfører desværre, at der ikke spørges om ID så ofte, som der egentlig bør. En undersøgelse fra 2017 viser, at mere end hver tredje (39 %) af de 15-18-årige i Danmark inden for det seneste år har købt alkohol, som de ikke var gamle nok til at købe. Det er især forekommet i detailhandlen, men også på udskænkningssteder.1 Derudover viser Alkohol & Samfunds mystery-shopping-undersøgelse fra 2020 en købsrate på 75%2 . Med udgangspunkt i den viden mener vi, at der politisk bør tages initiativ til en mere effektiv håndhævelse af salgsaldersgrænserne. Samfundsansvar og automatisering Fra politisk hold har der i flere år været et ønske om yderligere bevidsthed og samfundsansvar i detailhandlen og relevante brancher. Som følge heraf har aktører bl.a. i det private erhvervsliv i flere år efterspurgt implementering af aldersverificering via betalingskort. Aldersverificering via betalingskort er en simpel og effektiv teknologi, som digitaliserer og automatiserer detailhandlens aldersverificering. Teknologien vurderes at få positiv effekt ved at byrdeaflaste og afbureaukratisere, da teknologien hjælper detailhandlen til hurtigere og nemmere at kontrollere kundens alder ved køb af produkter underlagt salgsaldersgrænser. 1 Unges alkoholvaner i Danmark 2017, Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden, https://www.cancer.dk/dyn/resources/File/file/7/7157/1521036345/unges-alkoholvaner-i-danmark-2017-final.pdf 2 ”Solgt ulovligt – En undersøgelse af danske butikkers håndhævelse af loven om forbud mod salg af alkohol til mindreårige” Offentligt B 34 - Bilag 2 Sundhedsudvalget 2021-22 2 Dansk Industri og Bryggeriforeningen opfordrer derfor til, at bankerne medvirker til at digitalisere og afbureaukratisere en tung myndighedsopgave, hvilket i øvrigt harmonerer med et bredt politisk ønske om bedre regelefterlevelse, så børns og unges tryghed og sundhed kan sikres. Forslag om lovændring Forslaget om aldersverificering kan gennemføres ved at tilføje aldersverifikation til den danske særregel om ”til hvilke formål betalingsoplysninger må behandles”, så en byrdefri implementering sikres. Dette element er yderligere beskrevet i besvarelse af spørgsmål 1688 alm. del, stillet af Sundhedsudvalget den 22. september 2021 efter ønske fra Liselott Blixt (DF).3 Et vigtigt skridt mod bedre håndhævelse Nogle vil muligvis problematisere, at det stadig vil være muligt at omgå den digitale aldersverificering ved betaling med udenlandske kort eller kontant betaling. Disse transaktioner udgør dog en meget begrænset andel af det samlede antal handler – især når der isoleret ses på de unge butikskunder under 18 år. Selvom aldersverificeringssystemet ikke vil løse håndhævelsesproblematikken fuldstændigt, må det klart forventes, at krav om aldersverificering vil få en betydelig positiv effekt, idet antallet af køb med fysisk ID- kontrol forventes nedbragt betragteligt. Forsøg fra Holland viser desuden, at kontrollen kan styrkes ved hjælp af intelligente teknologiske løsninger.4 Det er en begrænset byrde, der pålægges bankerne, og henset til målet er elektronisk aldersverificering en god løsning på håndhævelsesudfordringen. Selv hvis udviklingen af aldersverificering ved mobil-betaling endnu ikke er helt på plads, vil det kun være et spørgsmål om tid og teknologi, før den del også er på plads. Den nuværende lovgivning vil fortsat gælde, så betalinger med kontanter eller udenlandske kort vil blot lede til samme procedure og krav om ID, som gælder i dag. Vi mener, at forslaget om digital aldersverificering er et vigtigt og relevant tiltag, der kan bidrage til en bedre håndhævelse af gældende salgsaldersgrænser. Med venlig hilsen Leif Nielsen, branchedirektør, Dansk Industri Fødevarer & Niels Hald, direktør, Bryggeriforeningen 3 Folketingsspørgsmål, 2021, https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/suu/spm/1688/svar/1819426/2464262/index.htm 4 Policies and best practices for reducing the harmful consumption of alcohol, Van Hoof, 2017[64]¨, https://www.oecd-ilibrary.org/sites/6e4b4ffb-en/1/3/6/index.html?itemId=/content/publication/6e4b4ffb- en&_csp_=2c8abebfcd351c6cf1626284896818ce&itemIGO=oecd&itemContentType=book#section-d1e18372